onsdag den 19. december 2012

Babystrik

DER har været babystrik på pindene i de sidste måneder - dejligt at få strikket noget af alt det dejlige babystrik, der findes, selvom man ikke selv har småfolk eller skal have. Der har nemlig været "nedkomster" hos et par af mine veninder og de blev således betænkt med lidt strik.

DENNE søde model ville jeg have elsket at have til mine egne børn, da de var små. Nu blev det en lille dreng født i november, der fik trøjen.


FAKTA:
Mønster: Puerperium Cardigan af Kelly Brooker
Garn: Filcolana New Zealand Lammeuld, fv. 110 - 37 gr. - fv. 201, 23 gr. - dbt. tråd på pind nr. 4 mm.
Start: 16. november 2012
Færdig: 19. november 2012
Særlige teknikker: Norwegian Cast-on, jogless stripes samt magic-loop f.s.v.a. ærmerne
Hot or not: Moren melder efter, at den bliver brugt dagligt og dermed kandiderer til at blive slidt op som noget af det første tøj i str. nyfødt :-)




KNAPPERNE blev syet i med samme farve garn, som den stribe den er placeret ud for.


EN anden bekendt, som er et helt særligt menneske, fødte i oktober en lille pige, og skulle derfor have noget helt særligt i barselsgave. Valget faldt på en cardigan og en lille hue.




FAKTA:
Mønster: Maile Sweater af Nikki Van de Car
Garn: Hjertegarn Ciao Trunte, fv. 8377, 60 gr. - pind nr. 3 mm.
Start: 9. november 2012
Færdig: 4. december 2012



Mønster: Aviatrix Babyhat af Justine Turner
Garn: Hjertegarn Ciao Trunte, fv. 8377, 23 gr. - pind nr. 3 mm. samt 3,5 mm.
Start: 4. december 2012
Færdig: 5. december 2012
Særlige teknikker: Jeg tilføjede en hæklet blomst i irsk hækling (fra "På krogen" af Tina Schou og Marianne Johnstad-Møller) på hver side af hatten ved øret, og hæklede en knap til lukning.


mandag den 5. november 2012

Aalborgløbet 2012

ALDRIG sige aldrig!! Fik vist nok sagt til min gode løbeveninde, at jeg havde løbet Aalborgløbets Halvmaraton for sidste gang sidste år, men da jeg skulle finde et halvmaraton at løbe i dette efterår, stod valget mellem Vestjysk Halvmaraton og Aalborgløbet. Afstandsmæssigt er der ikke den store forskel, så det udslagsgivende blev, at selvsamme gode løbeveninde var tilmeldt i Aalborg. Og indrømmet - det var også fristende med den flade velkendte rute med mulighed for at løbe en god tid.

SØNDAG d. 4. november kl. 12 ankom jeg til startområdet. Der var lang kø ved nummerudleveringen, men det gik forholdsvist hurtigt, og jeg fandt derefter min veninde. På vej til Aalborg havde det regnet, men det klarede op inden starten gik kl. 13:00 - og vi fik endda solen at se.

JEG havde ikke nogen klar fornemmelse af, hvad benene kunne, men formen burde være til en ny PR på distancen. Fornylig løb jeg en god 15,5 km. tur, der gav forhåbninger.

MIT udgangstempo var forholdsvist roligt i forhold til tidligere, hvor jeg ofte fik lagt alt for hårdt ud. De første par km blev løbet med ca. 5 min/km., og det føltes som et godt tempo, hvor jeg havde luft nok til at snakke med en anden løber, der lige skulle orientere sig om udgangstempoet.

FØRSTE depot var ved 5,8 km., men jeg havde været lidt usikker på om jeg ville benytte mig af det første. Sidste år var vandet alt for koldt og gjorde ikke noget godt for mig. Jeg valgte nu alligevel at finde min energigel frem, da jeg kunne se depotet længere fremme.

MEN ARGH!!! Jeg kunne ikke skrue låget af, og forsøgte med tænderne, men lige meget hjalp det. Låget sad blot endnu mere fast, og jeg opnåede blot at få bidt hul i låget - og nu kunne der så, med møje og besvær, komme lidt gel ud. Problemet var efterfølgende, at det klistrede stads gladeligt ville finde vej ud i mit SpiBelt. Normalt løsner jeg låget inden start, så netop ikke skal have problemer med det under løbet, så det blev en påmindelse til mig selv om, hvorfor jeg skal gøre det.

VED depotet løb fartholderen med 1:45-ballonen forbi mig, men jeg lå fortsat på ca. 5 min/km. og følte mig godt løbende uden at være hårdt presset.

FELTET var efterhånden trukket tyndt - kun omkring den gule fartholder-ballon, som jeg kunne se forud, var der en klump løbere.

VED 2. depot - omkring 10, 2 km. - fik jeg fisket den klistrede energigel op af bæltet, og taget endnu en portion. Noget af vandet hældte jeg over mine ligeledes klistrede fingre.

DEN næste del af ruten huskede jeg fra de andre år som ret forblæst. Vi løb langs åbne marker, men heldigvis var vinden ret svag i år. Da vi drejede østpå igen efter ca. 12,5 km., ventede en lille stigning, men det kunne heldigvis ikke mærkes synderligt på tempoet, og jeg tænkte - næsten - med glæde på de mange træningsture med små, men lange seje stigninger. Efterhånden er mit "forhold" til bakker blevet helt godt.

NÆSTE fixpunkt var 3. og sidste depot ved ca. 16,5 km. Her valgte jeg at tage energidrik fra depotet, og lod min lidet tillokkende energigel blive i bæltet.

FORTSAT holdt jeg mit pace, og jeg begyndte at tro på, at jeg kunne sætte en solid PR. Nu gjaldt det bare om at æde de sidste km. en efter en. På de sidste 4-5 km. overhalede jeg mange - primært mænd - der enten var langt nede i tempo, eller var slået helt over i gang. Der var faktisk ret motiverende :-)

PÅ de sidste par km. begyndte benene  at være lidt trætte, men det gav ikke det helt store udslag på km.tiderne - mere i fornemmelse af hvor mange kræfter det krævede at holde tempoet.

EFTER 1 time, 46 minutter og 42 sekunder kunne jeg løbe i mål og høre mit navn blive nævnt af stævnespeakeren :-)

MANNER hvor føltes det godt! En solid PR - ca. 2½ minut bedre end hidtid hurtigste tid på distancen, og i et veldisponeret løb, hvor første og anden halvdel blev løbet stort set lige hurtigt.

EFTER et dejligt varmt bad og omklædning, tog min veninde og jeg ud og spise sushi - perfekt afrunding på dagen.

Veninden på vej i mål - bemærk SOLSKIN!


FAKTA: 21,097 km. (iflg. GPS 21,18 km.) - 1:46:42 - 7 grader, sol og skyer, V-vind 3 m/sek.

torsdag den 25. oktober 2012

VILDT!


I dag kl. 12:00 åbnedes for tilmeldingen til det 40. Berlin Marathon. For at lette det forventede store pres på systemet, var det en light registering (pre-registrering) man kunne foretage sig, hvor man blot skulle oplyse navn, fødselsdato og emailadresse.

JEG var en af de mange tusinde, der sad klar kl. 12:00. Jeg var noget spændt på, om systemet ville bryde ned, eller det hele havde været kørt alt for højt op, så der ingen problemer blev med at melde sig til. 12:01 fik jeg bekræftelsesmail på, at min pre-registrering var modtaget - så startnummeret til Berlin Marathon 2013 er sikret!!!!

ENDNU er jeg dog ikke helt sikker på til hvilken pris - ifølge Berlin Marathons facebook-side var de første 10.000 startnumre, der kunne erhverves for 60€/stk., revet væk efter blot ET MINUT!!!

3 timer og 31 minutter efter startskuddet "lød" meldtes der alt udsolgt - dvs. 40.000 startnumre er "claimet". Sidste år gik det hurtigt - dér var alt udsolgt på et par måneder. Året før lykkedes det os at få startnumre til Berlin mellem jul og nytår, og da var det vist muligt at købe startnummer et stykke ind i januar/februar. Løbet er blevet populært - ikke uden grund - og næste år er det altså jubilæumsløb.

JEG glæder mig, og er lettet over, at jeg fik et nummer - om det så bliver til 60€ eller 90€ (som jeg finder ud af om et par uger) er underordnet. Nu skal træningen holdes kørende det næste års tid - grundformen er god med ca. 45 km/ugen for tiden og indlagte halvmarathons som delmål, samt Copenhagen Marathon til maj for lige at peppe vintertræningen og motivationen op.

Gensyn med Berlins gader til september 2013 - og forhåbentlig med forbedring af tiden.

mandag den 22. oktober 2012

At gribe chancen


FOR et halvt års tid siden talte min søsters kæreste om, at han ville prøve at løbe noget, der var længere end marathon, og han havde kig på Mariagerfjord Rundt (ca. 56 km.). Man kan prøve kræfter med ruten som singleløber, men også på hold a 2, 3 eller 4 løbere. Derfor overvejede vi - min søster, min mand og jeg - at gøre ham selskab med et 3 mands-hold, hvor jeg skulle løbe 2 etaper. Planen blev imidlertid opgivet, dels pga. skader hos min mand og søster, dels pga. andre planer hos min søster og hendes kæreste i netop den weekend, hvor løbet blev afholdt.

JEG havde dermed afskrevet løbet, men pludselig opstod der en chance, som jeg endte med at gribe. Efter det afsluttende løb i Vesthimmerlands Cup - Markedsløbet i Hornum, som i øvrigt gik over al forventning - hyggesnakkede vi med nogle andre løbere. Heriblandt et par dygtige løbere fra nabobyen. Manden skulle løbe Mariagerfjord Rundt som singleløber, og hun - der netop havde vundet den samlede cup i min aldersgruppe - ville gerne være med, hvis hun kunne finde en makker, der ville stille op som 2-mandshold. Puha, jeg var lidt i tvivl - og noget beæret - hun er en virkelig dygtig løber.

OPLÆGGET var at hun skulle løbe 1. og 3. etape, og jeg 2. og 4. etape, så vi dermed fik lidt hvil imellem. Efter lidt snak frem og tilbage, fandt vi ud af, at det ikke ville kunne lade sig gøre, da hun skulle nå tilbage til en aftenvagt på sit arbejde - spørgsmålet var om vi var parate til at løbe ca. 28 km. uden pause?! Jeg meldte mig klar, og så var presset på hende :-)

TILMELDINGEN blev ordnet og søndag d. 30. september var vi klar til start på en lidt kølig efterårsdag. Løberne blev sendt afsted på første etape - nogle løb afsted i højt tempo, mens andre - der skulle løbe mere end en etape - tog det mere roligt. Min løbemakker løb efter 5:1-metoden og fulgtes med sin kæreste, der skulle forsøge at komme igennem hele ruten som singleløber.

JEG kørte mod første skiftestation i Mariager og holdt undervejs ind til siden for at heppe lidt på løberne, da de kom forbi. I Mariager var der også god opbakning ved skiftestationen og jeg fik hilst på en del løbere fra vores lokale løbeklub. Herfra videre mod Hadsund, hvor jeg undervejs havde endnu et stop for at heppe min makker videre.



Godt på vej!

I Hadsund fik jeg parkeret, og klædt om, så jeg var klar til at overtage stafetten. Der begyndte at være lidt sommerfugle i maven. Jeg havde været noget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle løbe 5:1, eller forsøge at løbe så langt som muligt i et "fornuftigt" tempo, og var endt med at bestemme mig for 5:1-metoden. Garmin Forerunner blev aktiveret, så jeg ville få melding efter hver km. (der skulle løbes) og efter hver 1-minuts gåpause.

ENDELIG fik jeg øje på min løbemakker på Hadsund-broen, og jeg fik taget jakken af, så jeg var helt klar til at blive sendt afsted. Jeg tog imod stafetten, gav hende bilnøglerne med hurtig besked om, hvor bilen var parkeret, og så var det ellers afsted.

SJOVT nok tænkte jeg stort set ikke på, at det var 28 km. jeg skulle løbe - en distance jeg godt nok ved, at jeg kan klare, men kun har løbet 2 gange - og begge gange i forbindelse med marathon, hvor jeg har følt mig langt bedre forberedt.

VEJEN ud af Hadsund bød på nogle gode bakker, og jeg blev hurtig glad for min beslutning om at skiftevis løbe og gå. Et par gange lod jeg alarm være alarm, og udsatte min gåpause, så det passede med en bakke, men ellers fulgte jeg i det store hele planen med skiftevis at løbe en km. og gå i et minut.

MENTALT gør det åbenbart en forskel, når mit løb brydes ned i mindre stykker - den første etape var snart klaret, og jeg var frisk i både hoved og ben. Ved skiftestationen i Stinnesminde stod en flok løbere fra vores løbeklub og jeg fik opmuntring og gode ord med på vejen.

EFTER skiftestationen gik ruten af mindre stier og skovveje med kig til fjorden. Et utroligt smukt stykke natur, som jeg heldigvis havde overskud til at nyde. Mentalt havde jeg nærmest nulstillet km.tælleren efter min 1. etape, og nu ventede der "blot" ca. 15 km. før jeg ville være i mål i Hobro.

OMKRING 45 km. skiltet kom der en bil bagfra - den kørte stille og roligt forbi mig, mens min løbemakkers kæreste hang ud af vinduet og kom med opmuntrende tilråd. Jeg var lidt overrasket, da han efter planen skulle løbe hele ruten som singleløber, men altså var stået af et sted på ruten.

STYKKET efter Valsgaard var en "dræber" efter den smukke tur fra Stinnesminde - nu løb vi langs landevejen og kunne rigtigt mærke vinden på de åbne strækninger, men forude kunne Hobro skimtes, og selvom det gik en del opad, vidste jeg, at den sidste del gik nedad mod havnen og målet i Hobro.

DET skulle dog vise sig at være en udfordring at løbe nedad efter 25 km. - egentlig følte jeg mig ikke træt og brugt, og km. så stadig fornuftige ud, men benene var ikke med på at udnytte fordelen ved at løbe nedad. Der var dog rigeligt med kræfter i benene til at øge tempoet, da jeg kom ind på den sidste km., og jeg kunne glad og tilfreds løbe i mål efter 2 timer og 38 minutter.

SET i bakspejlet er 28 km. jo en pæn lille tur, og at løbe i 2 timer og 38 minutter virker også ret vildt, når jeg tænker nærmere over det, men det fyldte aldrig i hovedet på mig, at det var så langt og så lang tid, jeg skulle være i gang, så alt i alt var det en super løbeoplevelse der hjælper godt på motivationen på de lange træningsture, og jeg er klar på at prøve kræfter med ruten igen til næste år - selvom resultaterne lod vente længe på sig. Faktisk en hel uge. Men ruten, hjælperne, forplejningen (depoter for ca. hver 5. km.), hindbærsnitterne ved skiftestationerne, sammenholdet mellem løberne og opbakningen på ruten gjorde det hele en gentagelse værd. Og jeg var slet ikke smadret dagen efter :-) - edit 24.10.12

FAKTA:  27,96 km. - 2:38:11 (her kan intervallerne 5:1 aflæses for de interesserede) - 12 grader, skyet, SV-vind 7-8 m/sek.





mandag den 10. september 2012

Skiveløbets Halvmaraton


ELLER første delmål nået på den lange vej mod Berlin 2013

I går drog hele familien til Skive for at deltage i Skiveløbet. For andet år i træk skulle jeg løbe halvmaraton - sidste år var det den sidste lange tur inden mit første maraton. Jeg følte mig fuldstændig afslappet inden løbet, og havde ikke gjort mig de store overvejelser om, hvad tiden kunne ende med. Dog var jeg rimelig sikker på, at jeg ville kunne løbe under 2 timer, da vejret var helt perfekt - 16 grader, skyet og kun en let vind.

EFTER en meget let opvarmning gik starten stille og roligt. Jeg var forrest i feltet, men blev hurtigt overhalet af rigtigt mange løbere. Jeg syntes ikke, at jeg lod mig ikke rive med og forsøgte at finde mit eget tempo, men udgangstempoet blev alligevel lidt hurtigere end tænkt.

TRODS det lidt højere udgangstempo følte jeg, at jeg havde godt flow i løbet og benene var gode. Ved første depot - ca. ved 5 km. - drak jeg et bæger vand gående. De næste km. blev løbet langs ådalen på en dejlig grussti. Benene flyttede sig velvilligt og jeg havde overskud til at nyde udsigten. Der var lidt småstigninger, hvor jeg uden problemer holdt tempoet og dermed kunne overhale en del - tungere - løbere.

VED 2. depot - ca. 10 km. - tog jeg en portion energigel og et bægervand. Det kostede lidt på km.tiden, men jeg fandt ind i en god rytme igen bagefter. Jeg kom til at løbe ved siden af en yngre mand ca. 500 meter - tempoet passede fint, og jeg nåede lige at tænke, at det da ville være rart med selskab resten af turen, da han blev overhalet af en kammerat og trak fra mig for at følges med ham. Få sekunder senere fik jeg nyt selskab - af Aage Klovn. Vi løb sammen 1-2 km. og med overskud til at snakke, så det var rigtigt hyggeligt. Og også meget inspirerende at se, hvordan han hilste på alle, der stod langs ruten - specielt alle børnene, men der blev vinket og råbt hej til alle.

FRA 14 km. gik det opad mod Hancock Bryggeri. Det var hårdt, men jeg genkaldte mig min succes med at løbe på bakker fra DHL-stafetten i Århus i midten af august (hvor jeg løb 3 runder, da manden og datteren var skadet og måtte melde fra), og kom helskindet til toppen hvor 3. depot ventede. Endnu en portion energigel og et bæger vand blev indtaget - nu var den værste del af ruten klaret, og tiden så fin ud.

KORT før 17 km., hvor det gik ned mod vandet, var der endnu et depot, men jeg valgte at springe dette over. Fokus var nu på at komme godt rundt i de forholdsvis mange skarpe sving, der var på ruten. Det var bestemt ikke behageligt at skulle dreje 90 grader eller mere og ofte samtidig med at terrænet gik nedad. Belastningen var til at mærke, og jeg forsøgte at tage en blødere kurve i svingene, hvis det var muligt.

DE 2 km. langs vandet føltes meget lange, men jeg lå fortsat med et godt stabilt tempo, og følte at der stadig var energi i benene. Ved 19 km. drejede vi ind i Krabbeholm Skov og der var et ekstra depot, hvor jeg snuppede et hurtigt bæger vand inden de sidste strabadser. Skovstierne bød på endnu et par små skrappe stigninger. Jeg begyndte at mærke trætheden i benene, men jeg overhalede ikke desto mindre en del andre løbere på de sidste km. Så snart jeg var på toppen af en stigning og det enten gik lige ud eller lidt ned, føltes benene klar igen. Den sidste km. var teknisk krævende med en del op og ned-løb og skarpe sving, men jeg kunne alligevel presse tempoet og løbe den på 4:59 min.

DA jeg kom ind i målområdet, spejdede jeg efter den øvrige familie, men fik ikke øje på dem - men jeg var også i mål ca. 6 minutter før, den tid jeg havde gættet på inden vi tog afsted.

DEN officielle tid endte på 1:49:18 og jeg var godt tilfreds - både med sluttiden, og i særdeleshed med min disponering og stabile tempo. Første halvdel løb jeg iflg. min egen tidsmåling på 54:17, og anden halvdel på 55:01

FØRST da jeg kom hjem og fik lagt data ind, gik det op for mig, at jeg havde løbet ny PB på distancen - min hidtil bedste halvmaraton, som jeg løb i Aalborg sidste efterår, blev forbedret med 6 sekunder.

FAKTA: 21,0975 km. - 1:49:18 - 16 grader, skyet

Motivationen gik lige et hak mere i vejret - jeg glæder mig til næste halvmaraton, som sandsynligvis bliver i starten af november. Nu skal træningen planlægges, og mon ikke jeg skal snige noget intervaltræning og core-træning ind?! Og jeg skal selvfølgelig også holde øje med, hvornår tilmeldingen til Berlin 2013 åbner, så jeg kan få et af de eftertragtede løbsnumre.

DESVÆRRE ingen billeder af mig fra løbet, men til gengæld er mine seje løbebørn fanget her:

Jakob (i rødt) på vej ud på 2,7 km.ruten

Astrid på vej i mål - 2,7 km. 



Signe i rødt på vej i mål - 2,7 km.

tirsdag den 28. august 2012

Træning uden mål


Sommerens træning har været en smule ustruktureret, da jeg ikke har fået sat mig et nyt mål for min træning. Alligevel er det lykkedes mig at få trænet ca. 3 gange om ugen – med noget svingende km.-tal (fra 12 til 40 km/uge).

Det har været svært at finde et nyt mål, da manden er skadet, og vi ellers havde snakket om at løbe Mariager Fjord Rundt (som hold) eller Barcelona Marathon 2013. Jeg har følt mig i en slags ingenmandsland, men har hele tiden holdt fast i mine mellemlange træningsture for ikke helt at miste formen.

Den strategi viste sig at være god, da vi den anden lørdag i august skulle løbe 24 timers løb i Viborg sammen med min tidligere arbejdsplads. Astrid og jeg var skrevet på til at tage hver 2 runder (a 5,7 km.), men da Astrid forstuvede sin fod på trampolinen og dårligt kunne gå, måtte jeg løbe den ene af hendes runder – det lykkedes mig at få afsat den anden tur til en anden løber. Og jeg løb uden problemer 11,4 km. og få timer senere 5,7 km. uden at føle mig slidt bagefter, selvom det var ganske varmt og lummert den lørdag.


SAMSØ MARATHON (½ maraton)

Tidligt i foråret havde vi – hele familien – meldt os til en tur til Samsø med løbeklubben, hvor der ville kunne løbes maraton, halvmaraton, 10 km. og 4,2 km. (familieløb). Vi ventede længe med at melde os til selve løbet, da det var usikkert om/hvor meget min mand ville kunne løbe. Det endte med at kun Jakob og Signe løb familieløbet, selvom jeg var fristet og kunne se, at jeg havde chancer for at ende i top 3. Jeg valgte dog at tilmelde mig en halvmaraton, da stort set alle de voksne løbere fra klubben også skulle løbe distancen, og jeg var vel ikke taget helt til Samsø for at løbe 4,2 km.?!

Lørdag tegnede til at blive en varm løbedag, og med start kl. 13 ville vi skulle kæmpe os af sted på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til sol og varme. Vi tankede godt op med vand om formiddagen, og var alle indstillede på, at tempoet måtte justeres i forhold til varmen. Heldigvis var der mange depoter på ruten (6-7 stykker), og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle indtage væske ved hvert eneste.

Kl. 12 sendte vi børnene og en enkelt voksen fra løbeklubben ud på familieløbets 4,2 km. Ca. 18 minutter senere kom de første i mål. Jakob kom ind som nr. 5 af alle og blev nr. 2 i sin aldersgruppe. Klubben var også godt placeret hos pigerne med 1., 2. og 3. plads i aldersgruppen 11-15 år! Signe endte som nr. 7 i sin aldersgruppe 0-10 år og løb i den flotte tid 23:30. Astrid var noget ærgerlig over ikke at kunne være med.

Starten til halvmaraton gik stille og roligt på hovedgaden i Tranebjerg kl. 13.00. Vi blev sendt af sted med sækkepibemusik og de første km. føltes det ok med varmen og tempoet. Hvis der var blot den mindste skygge, søgte feltet over i den side af vejen. I Ballen Havn - ved ca. 5 km. - blev vi mødt af sækkepibemusik igen. Varmen havde efterhånden et godt tag i os, og sveden – iblandet solcreme - løb ind i øjnene på mig

Mellem 5 og 7 km. overhalede jeg nogle løbere, der tilsyneladende havde lagt for hårdt ud, og ved depotet ved ca. 7 km., hvor jeg indtog en portion energigel + vand, fik jeg kontakt til en af klubbens løbere, men han sakkede hurtigt et stykke bagud.

Det næste stykke koncentrerede jeg mig om at holde tankerne positive – jeg var kommet fornuftigt igennem den første 3. del, og kunne snart øjne halvvejs-mærket. Og så priste jeg mig ellers lykkelig over at jeg ikke skulle løbe en hel maraton i det vejr. Ved de 2 efterfølgende depoter var der cola, og jeg drak både et stort glas vand og et lille glas cola.

Omkring 15 km. kom vi ud på en forholdsvis lige cykelsti – det var noget dræbende at løbe og ingen ende at kunne se på vejen. Jeg fokuserede på at jeg blot skulle nå frem til det næste væskedepot, og kunne konstatere at jeg fortsat var rimeligt godt løbende og overhalede andre løbere, der led i varmen. De negative tanker fik aldrig lov at fylde – jeg vidste, at jeg kunne løbe en halvmaraton uden problemer, og at jeg tilmed havde gennemført et helt maraton i lignende vejr.

Ved ca. 17 km-depotet var jeg dog tæt på en mindre krise – en anden løber spurgte om det var sidste depot og det bekræftede hjælperen. Avs – jeg følte mig ikke sikker på, at jeg kunne løbe de sidste ca. 4 km. uden at få vand igen, men satsede på, at jeg havde læst rigtigt på det udleverede materiale, hvor der var angivet et væskedepot ved ca. 19 km.

Det viste sig heldigvis at holde stik, og ved at nedbryde den resterende distance til 2 x 2 km. lykkedes det mig at komme helskindet i mål på den tid, jeg havde estimeret inden start. Min sluttid lød på 2:00:28 (fik startet uret i cykeltrænings-tilstand og måtte omkode på de første par hundrede meter) – på de sidste km. havde jeg ellers håbet, at jeg lige kunne klemme mig ind under 2 timer, men alt i alt er jeg godt tilfreds, og endte med at blive nr. 16 ud af 67 kvinder. Bedste kvinde løb i tiden 1:39:15, hvilket også indikerer, at det var svært at holde tempo for de bedste.

Efter løbet kørte vi til stranden og nød det gode vejr og badevand. Og tilbage på lejrskolen med de andre løbere, blev dagens løbeoplevelser vendt og diskuteret. Varmen havde været hård ved alle, men nu kunne vi nyde det fantastiske sommervejr og lækker grillmad, og vi sad ude til midnat, mens børnene spillede dødbold i mørke.

Turen var rigtig hyggelig, og vi nød det sociale samvær med de andre løbere. Vi snakkede om at deltage i Berlin Marathon næste år, og om hvordan vi bedst forbereder os. Min motivation fik et hak op, og planen er nu at finde nogle halvmaratons som delmål. Det første er lige om lidt, når jeg i starten af september løber distancen til Skiveløbet. Derefter satser jeg på Vestjydsk Halvmaraton i starten af november, vores lokale halvmaraton i starten af det nye år, og endnu et par stykker før næste sommer. Den egentlig maratontræning kan så starte i foråret med en god grundform. Jeg er klar til at tage fat og forhåbentlig kappe lidt af min tid (hvis jeg kan holde mig skadesfri og vejret er med mig).

torsdag den 12. juli 2012

MAUNA - endelig


ENDELIG! Det vekslende danske sommervejr med en hel del regn de seneste dage, blev en kærkomme lejlighed til at få færdigskrevet opskriften på MAUNA-kjolen som jeg i vinter strikkede til Signe.

KJOLEN var en succes, og jeg strikkede faktisk endnu:


- som også blev flittigt brugt indtil sommeren endelig viste sig med lidt højere temperaturer.

FAKTA:
Mønster: MAUNA by jaassi
Garn: Rasmilla Yndlingsgarn: 15 gr. fv. 067 (mørk turkis), 70 gr. fv. 068 (mørk pink) og 65 gr. fv. 026 (sart rosa) på pind 3, 3½ og 4 mm.
Start: 25. februar 2012
Slut: 8. marts 2012
Særlige teknikker: Old Norwegian Cast-On og Stationary Jogless Stripes



OPSKRIFTEN er nu tilgængelig i en str. 5 år - brystvidde 50 cm. - på Ravelry, ganske gratis.

INDEN længe skulle den gerne være klar i str. 1, 3 og 7 år også, og også på engelsk. Skriv gerne til mig, hvis du har lyst til at teststrikke i en af størrelserne.

mandag den 9. juli 2012

I en tid med forandringer


TIDLIGERE på året traf jeg en stor beslutning om at sige mit gode job op og følge min mavefornemmelse. Forud var gået tæt på et år med mange overvejelser for og imod - jeg havde mistet arbejdsglæden uden at kunne sætte en finger på, hvad der præcist var årsagen dertil. Længe overvejede jeg hvad jeg så skulle, hvis jeg ikke længere skulle jonglere med tal, men kom aldrig rigtigt tæt på et alternativ, der føltes rigtigt. Drømmen var at finde et job, hvor jeg kunne beskæftige mig med de ting, der fylder mig med energi, og samtidig have overskud til børn, mand, løb og strik.

ET sommerhusophold med 4 gode strikkeveninder satte det hele lidt i relief: som en af dem spurgte mig om - hvad er det værste der kan ske ved at du siger op, uden at vide hvad du så skal? Jeg fik sat ord på min "frygt" - hvad ville andre tænke, og hvordan ville jeg stå, når jeg en gang (måske) skal tilbage til arbejdsmarkedet.

VEL hjemme igen fik gemalen og jeg snakket det hele grundigt igennem og vi lagde et nyt budget, som det ville se ud, hvis jeg ikke længere hev en indkomst hjem. Vi ville kunne få det til at hænge sammen, og da gemalen stod til at skulle påbegynde en MMT til september oveni sit i forvejen krævende arbejde, var beslutningen slet ikke så svær. Foreløbig bliver jeg hjemmegående og helliger mig familiens ve og vel - når vi har fået den nye hverdag på plads, kan det være at jeg har fået en ide om, hvad jeg senere vil beskæftige mig med.

PÅ arbejdet var vi midt i et større projekt, hvor jeg var med-projektleder - planen var, at projektet skulle gå i drift ca. 1½ måned senere. Min samvittighed sagde mig, at jeg dels ville færdiggøre projektet og dels ville jeg ikke kunne gå med min beslutning uden at aflevere min opsigelse til min arbejdsgiver. Derfor afleverede jeg min opsigelse i midten af marts, og gav langt opsigelsesvarsel - sidste arbejdsdag blev i starten af juni, en måned efter projekt-driftsstart.

DET var med rystende stemme og bankende hjerte, at jeg sagde op - men tiden efter bekræftede mig bare i, at det var det helt rigtige,og jeg er slet ikke så nervøs for, hvad en kommende arbejdsgiver tænker om min velovervejede karrierepause.

DEN seneste måned som hjemmegående har været superdejlig. Sommeren har godt nok lade vente på sig, men når jeg skal være i haven, så er jeg fint tilfreds med 15 grader og overskyet.

DE første uger var jeg lidt utålmodig - meget havde jeg skubbet foran mig "det kan jeg få ordnet, når jeg stopper på arbejdet", og jeg syntes ikke, at jeg nåede nok - men i morgen er der atter en dag, og dagen er min egen! Godt nok er det ikke blevet til så mange blogindlæg, og heller ikke meget strik, men det kommer nok.

mandag den 11. juni 2012

1. Restitutionsuge


RESTITUTIONEN startede umiddelbart efter at jeg var kommet i mål på Islands Brygge og med 42,195 km. i benene. Jeg tog imod alt hvad der blev tilbudt af mad og drikke i målområdet. Efter lidt afslapning på det grønne areal, kørte vi til min søster for at spise. Jeg følte mig ikke specielt sulten, men lidt blev det til inden vi satte os i bilen og kørte de godt 350 km. hjem.

JEG havde en fridag mandag, og efter at børnene var sendt i skole, stod den på afslapning. Efter frokost var det på tide at få løsnet benene med en stille og rolig gåtur. Det blev til ca. 4,5 km. i roligt tempo, og jeg nød det flotte sommervejr med højt solskin og 20 graders varme - ingen lidelse som dagen før. Og det føltes rigtigt godt at få rørt benene.

TIRSDAG var arbejdsdag, og jeg følte mig overraskende frisk i benene. Lidt ømhed i lårene - specielt efter at have siddet ned i længere tid, men ikke de store problemer med at gå ned ad trapper. Et par kollegaer spurgte undrende om jeg ikke havde løbet marathon et par dage forinden. :-)

OM aftenen ville jeg teste benene med en lille rolig løbetur - ville det være realistisk at skulle løbe det lokale motionsløb dagen efter, eller skulle jeg indstille mig på en rolig 3 km. med yngstepigen?

DE første 400-500 meter gav ikke meget håb. Det gjorde ondt i lårene, og jeg følte, at jeg løb med MEGET stive ben. Tempoet var yderst moderat, og langsomt fik jeg varmet musklerne op, så det blev helt tåleligt at løbe.

FAKTA: 3,12 km. - 18:48 minutter - 22 grader


ONSDAG gjalt det Knaberløbet, og jeg besluttede mig for at holde fast i min tilmelding til 5,1 km.-distancen, da benene føltes ok friske. Astrid spurgte om det så talte, hvis hun slog mig i dette løb - vi havde jo sat en tur i Lalandia på højkant. Aftalen blev, at såfremt hun løb op til sit bedste og slog mig - uanset hvor dårlig min tid så endte med at blive - så ville vi indfri løftet.

EN times tid før løbsstart indfandt min svigerfamilie sig traditionen tro, og vi var i år 8 løbere, der stillede op. Jeg var noget spændt på temperaturen, der ikke så ud til at ville falde de første par timer.

I startområdet fik Astrid og jeg placeret os tæt på målstregen - i år var tidstagningen med stregkoder og fælles starttid, så vi ville ikke miste sekunder på at stå længere nede i feltet. Starten gik, og Astrid lå hurtigt ca. 50 meter foran mig. Jeg følte mig klar til at løbe og følte ikke, at benene var tunge, og udgangstempoet var "pænt" hurtigt med 4:26 minutter for den første km.

OMKRING 1,5 km. var det første vanddepot, og jeg så min løbemakker give sig tid til at drikke vand og gå, mens jeg selv fortsatte og overhalede hende. Hun fulgte med de næste 500-600 meter, men måtte så slippe. Jeg havde stadig Astrid inden for synsvidde, og det så ud til at hendes forspring måske blev en anelse mindre. 2. km. blev løbet på 4:52 minutter.

EFTER ca. 2,5 km. kom vi ind på samme rute som 3 km.-løberne, hvor der nu var mange gående. De fleste var gode til at give plads, men af og til var der små grupper, der fyldte godt på stien, så vi måtte zig-zagge os afsted. Ved 3 km. kom næste vanddepot, og jeg mærkede varmen sætte sig i kroppen, så jeg så frem til at få et glas vand - men ak, der var kø i "baren". Der var tæt af mennesker omkring depotet, så jeg valgte at fortsætte, idet jeg tænkte tilbage på søndagens løb. Så burde jeg nok kunne klare de 2 km. hjem til mål.

AFSTANDEN til Astrid blev stadig kortere, og hun kiggede sig tilbage flere gange. Tempoet var faldet lidt, men 3. og 4. km. blev løbet i ganske tilfredsstillende km.-tider - 5:03 og 5:04. Derefter ramte trætheden mig og benene blev bare tunge. Efter 4,5 km. måtte jeg ned at gå kortvarigt, og dermed se Astrid løbe sig til en Lalandia-tur. Indtil da havde det set ud til, at jeg hentede ind på hende, men jeg var tæt på udsolgt. Den korte gåpause gav dog lidt nye kræfter, og jeg kom i mål ca. 15 sekunder efter Astrid.

FAKTA: 5,15 km. - 25:28 minutter - 22 grader

Astrid vinder af Knaberløbet for 3. år i træk - billedet lånt fra Knaberfesten.dk

OVEN på Knaberløbet mærkede jeg, at jeg nok ikke var så restitueret som jeg havde troet - kroppen føltes tung, men ømheden i benene var heldigvis forsvundet. Aftenen efter var jeg med Astrid til atletiktræning. Her mødte vi en af klubbens løbetrænere, der løber marathon på eliteniveau - han mindede mig lige om, at jeg skulle tage den med ro de første 3 uger efter marathon. Og jeg tog ordene til mig og holdt 3 dages løbepause og nød det fantastiske sommervejr, som ramte Danmark, inden jeg søndag løb en kort og langsom tur.

FAKTA: 5,57 km. - 31:51 minutter - 20 grader



søndag den 3. juni 2012

En lille strik


DER har ikke været meget tid til strik her i foråret, men det er blevet til lidt babystrik, da der er kommet babyer til verden i vores omgangskreds.



NYLIG er denne lille trøje kommet af pindene. Resultatet er blevet godt, når jeg selv skal sige det, men opskriften var noget omstændig med mange krumspring for at undgå montering. Jeg lavede nogle modifikationer undervejs, da jeg hellere ville sy sammen end samle masker op.

GARNET - Campolmi Roberto Filati Svezia Merinos - fik jeg for et års tid siden af Hanne. Længe har jeg ledt efter et lille strikkeprojekt, hvor det ville passe med de 100 gr. som jeg havde. Det var helt perfekt til denne trøje, hvor jeg brugte ca. 90 gr.






FAKTA:
Mønster: Demne by Annie Cholewa
Garn: 90 gr. Campolmi Roberto Filati Svezia Merinos - fv. blue - pind nr. 4,0 mm.
Start: 17. maj 2012
Slut: 27. maj 2012
Særlig teknikker: Provisional cast-on


mandag den 28. maj 2012

Cph. Marathon - løbsberetning


DAGEN før den store dag var min søster og svoger forbi hos min mor, hvor vi havde indlogeret os. Jeg fik mit løbsnummer og  fik aftalt de sidste praktiske detaljer med min svoger, som jeg skulle følges med til København. Afgang fra Køge kl. 07:45. Ellers gik dagen med afslapning, en lille kort løbetur for at teste et par nye CEP-kompressionsstrømper, som jeg overvejede at løbe i, opfyldning af depoterne og klargøring af udstyret.

SØNDAG vågnede jeg kl. 04.00 og var på toilettet, men havde svært ved at falde i søvn igen. Det lykkedes dog, så søvnen var dyb, da mobilens alarm gik i gang ved 6-tiden. Morgenmaden blev indtaget i et stille køkken - det sikre valg med en god gang havregryn, kaffe, drikkeyoghurt og en bolle med honning. Og selvfølgelig et par glas vand.

INDEN jeg kørte, fik jeg liv i resten af familien, der ville tage til København og heppe lidt senere. Jeg følte mig spændt, men egentlig ikke nervøs. Jeg glædede mig virkelig til at prøve distancen igen, og følte mig godt forberedt.

VI var fremme ved startområdet en lille times tid før start og fik klaret et toiletbesøg inden køerne voksede sig alt for lange. Derefter begav vi os gennem menneskemængden, der ikke blot bestod af de forventningsfulde løbere, men også deres ledsagere. Ikke en gang området med bagageindleveringen var lukket for ikke-løbere, og det virkede noget mere kaotisk end i Berlin. En masse løbere var på vej ud af området gennem samme åbning i hegnet, som var markeret som indgang.

INDEN vi afleverede vores poser med ekstra tøj mv. fik vi taget dette billede:

Snart klar til start

ET kvarters tid før start gik vi til hvert vores startområde. Jeg valgte at stille mig i området med forventet sluttid på 3:50. Der var god plads omkring os, og stor koncentration at spore hos alle løbere. Jeg kiggede mig omkring for at se om jeg kunne få øje på min træningsmakker, der skulle have sin debut, men det lykkedes ikke. Jeg tog de sidste par slurke vand og smed vandflasken fra mig.

CA. 7 minutter efter startskuddet passerede jeg endelig startmåtten, og det var skønt at komme til at løbe. Temperaturen var endnu behagelig, og der var mange tilskuere i startområdet.

KORT efter vi drejede ind på Nr. Voldgade spottede jeg min tidligere trainee, som jeg godt vidste skulle løbe Cph. Marathon. Jeg hilste kort på hende, og måtte så lade hende trække fra. Jeg følte, at jeg var kommet ind i et godt flow, lidt hurtigere end planlagt, men benene føltes gode. De første 4 km. blev løbet på 5:23/km. og jeg var snart fremme ved første depot. Der var meget trængsel omkring bordene, og kort lunte hos mange, der bare ville have væske NU. Jeg tog et glas vand og et ekstra til at hælde over mine håndled til nedkøling.

VED ca. 5 km. mødte jeg første gang mit heppekor, der havde taget opstilling med flot banner.



DER var allerede kommet god spredning på løberne, og jeg kunne nemt placere mig i den rigtige side af vejen, så jeg kunne give high-five til min familie.



SNART var jeg ved Trianglen, hvor der som ventet var stor publikumsopbakning. Herligt, og lige til at få de små hård til at rejse sig på armene. Km-tiderne lå fortsat på lige under 5:30/km. og varmen var til at holde ud.

ENDNU et depot blev nået og også denne gang indtog jeg kun vand, og fandt hurtigt ind i rytmen igen efter at have gået igennem depotet. Kort efter at have passeret Trianglen igen, stod mit heppekor atter parat med opbakning.



ALDRIG tror jeg, at jeg har løbet 10 km. så nemt - jeg følte nærmest lige, at jeg var startet løbet, da jeg passerede 10-km.mærket, og det tegnede godt, selvom varmen begyndte at kunne mærkes.

NÆSTE depot var på Nørrebro kort efter 11 km. Her tog jeg første portion energigel, og satte min vandration op til 2 glas. Det var pludselig faldet mig ind, at der jo var længere mellem depoterne i København end i Berlin, hvor jeg havde klaret det fint med et glas vand pr. depot.

KM.-tiderne på de næste 8 km. faldt lidt, men jeg følte mig fortsat godt løbende (men så allerede mange løbere, der fik kramper) og havde snart udsigt til gense mit heppekor, der ville være at finde ved Dybbølsbro - og snart ville jeg også være halvvejs. På Dybbølsbro var der igen tæt af løbere, da vi passerede hinanden på vej til Vesterbro og retur.



DER var fest og glade dage på Vesterbro-sløjfen, men det kneb med at holde det gode tempo, og km-tiderne var dalet til ca. 5:50-5:55/km. På vejen tilbage mod Fisketorvet, råbte Astrid til mig, at min træningsmakker var lige bag mig. Jeg kiggede mig tilbage, men kunne ikke få øje på hende i mængden af løbere, men forventede derefter, at hun ville passere mig hvert øjeblik det skulle være.

DE følgende km. var tunge og jeg tænkte bare på at komme til det næste depot. Ved ca. 24 km. var jeg endnu ikke blevet indhentet af min træningsmakker, men efter depotet vurderede jeg, at hun kunne være "smuttet" forbi uden at jeg havde opdaget det. Jeg var ikke ene om at være mærket af varmen. På dette stykke så jeg de første par løbere, der var kollapsede og måtte give op i varmen.

TUREN gennem Nyhavn, og forbi Amalienborg var ingen fornøjelse. Jeg bemærkede knap nok, at vi passerede Amalienborg. Km-tiderne blev dårligere og dårligere, og jeg måtte indlægge gåpauser ad hoc. Indimellem var der korte strækninger med brosten, og det var særligt hårdt at løbe på disse. Jeg forsøgte at blot at tænke på at komme til næste depot, og ellers at holde tankerne positive.

VED depotet omkring 32 km. var det rart at tænke på, at der nu "blot" var ca. 10 km. til mål, og at der kun var et par km. til næste gensyn med heppekoret. Kort før Trianglen blev jeg passeret af fartholderne med 4:10-ballonen, der kom med opmuntrende tilråb og tilbud om "at hænge på" - det var lettere sagt end gjort.
Der spejdes

Og strækkes ud


Sirius Patruljen passerer


Og endelig var jeg dér (midt i billedet)



DET var efterhånden tydeligt at langt de fleste løbere var godt mærkede af varmen, og langt de fleste "skyndte" sig at søge skygge i højre side af vejen langs Sortedams Sø, hvor publikum i øvrigt var fantastiske og delte vand ud som et ekstra depot.

EFTER Israels Plads og med godt 4 km. igen passerede jeg Sirius Patruljen med deres slæde - overvejede kort at bede om et lift, men de så nu heller ikke for friske ud. Det var også omkring dette tidspunkt, at jeg passerede min gamle trainee, som altså også havde tabt terræn i anden halvdel.

VED Gl. Strand stod en bekendt, der selv skal løbe Berlin Marathon senere i år, og heppede. Hun tilbød vand, men der var ikke langt til næste depot, så jeg afslog. Større var tørsten ikke.

DE sidste par km. var ikke noget kønt syn - mange sled sig virkelig op, og jeg så vel en 5-6 stykker, der var kollapsede på denne strækning. Da jeg var omkring 500 meter fra mål og lige inden jeg skulle dreje fra Langebro ned til Islands Brygge, måtte jeg lige ned at gå en sidste gang. Jeg blev passeret af en mandlig løber, der sagde "kom nu, du kan godt løbe det sidste stykke. Nu har jeg løbet bag dig så lang tid, så kom nu!" Det gav lige lidt ekstra kræfter, og jeg fik også overhalet ham frem mod mål.

FREM mod målportalen - hvilket herligt syn - var der ikke meget plads at løbe på - jeg "baskede" lidt med armene ud mod publikum og det føltes som om de gav lidt mere hep tilbage.

Vældig overskudsagtig på billedet (og se kvinden i sort bagved, der løber med - så hold jer dog væk)
DET blev ikke til de store jubelscener, da jeg passerede målstregen. Jeg fortsatte med gå og fik snart min medalje om halsen og en rose i hånden. YES - jeg gjorde det!!! Mange havde "smidt" sig i målområdet helt udmattede, og samaritterne havde travlt. Jeg indkasserede alt hvad der blev tilbudt at spise og drikke - vand, energidrik, kanelgifler, yoghurt og frugt - og så dukkede min svoger op og ønskede tillykke med et flot løb. Det viste sig, at han havde valgt at stoppe ved 29 km. - jeg havde slet ikke registreret, at han stod sammen med mit heppekor ved 34 km. og det var nok også meget godt.

VI begav os videre mod bagageudleveringen og undervejs fik jeg lige et par glas cola og en øl.

Imens kæmper familien sig vej til tjek-point

ENDELIG kunne vi sætte os i græsset og slappe lidt af sammen, mens de første indtryk blev delt med familien.

Tiderne tjekkes - lidt slidt - træningsmakkeren endnu ikke i mål



DET blev ikke det marathon, som jeg havde forestillet mig, men vejret taget i betragtning, er jeg godt tilfreds. Varmen kom så pludseligt og jeg har slet ikke haft trænet i varme i denne sæson, hvilket er en stor forskel fra Berlin sidste år. Jeg undervurderede varmen og lagde for hårdt ud, selvom det ikke føltes som et hårdt udlæg, men km.-tidernes udvikling taler vist deres tydelige sprog. Og det er erfaringer, jeg vil tage med mig videre mod næste marathon, der dog ikke er planlagt endnu.

FAKTA: 42,195 km. - 4:18:25 - 20 grader VARMT og næsten vindstille




tirsdag den 22. maj 2012

Cph. Marathon - den korte version


DEN korte version af søndagens marathon i København - min tid blev 4:18:23 - en forbedring i forhold til Berlin på ca. 30 sekunder.

Her kort før målstregen og overskud til at smile

DEN længere version følger, når jeg har fordøjet indtrykkene og har lidt mere tid ved computeren.

torsdag den 17. maj 2012

OM LIDT


LIGE om lidt løber jeg den næstsidste træningstur inden Cph. Marathon. Træningen frem mod mit 2. marathon har ikke været helt som planlagt i slutningen af 2011, men dog føler jeg mig bedre forberedt end mod Berlin - ikke at jeg var dårligt forberedt dengang, men jeg har fået lidt flere km. i benene denne gang, og mentalt ved jeg også hvad der venter. Sidst var glæden iblandet frygt, men denne gang er der vist kun et enkelt gram frygt iblandet forventningens glæde.

JEG glæder mig til at løbe marathon igen - netop fordi jeg har en god oplevelse at tænke tilbage på. Jeg glæder mig til at opleve stemningen og forhåbentlig kommer der mange tilskuere i København, hvor vejret tegner lovende.

HELT sikkert er det at min mand, børn og søster vil være på ruten og heppe, og det bliver dejligt, men allerhelst ville jeg have haft selskab af min mand og søster som løbere på ruten. Desværre er de begge skadede, så det bliver ikke som løbere, at de indfinder sig i København, men jeg får følge af min svoger. Sidste uge havde vi besøg af min søster og svoger, og vi fik planlagt, hvordan mand, børn og søster vil følge os rundt på ruten - lidt af et puslespil, da vi ikke løber lige hurtigt, og jo længere vi når ind i løbet, jo større tidsdifference vil der være på os.

I tirsdags modtog jeg et SPIbelt, som jeg havde læst positivt om her hos Annie - jeg har ellers ikke det store til overs for væskebælter, men det lød lovende, og efter at have testet bæltet med 2 gels i på en 11 km. træningstur, er jeg tryg ved at skulle løbe med SPIbelt på søndag medbringende energigels (her bliver jeg bekræftet i, at jeg skal have gels med og ikke forlade mig på energidrikken i depoterne) og kleenex (til evt. toiletbesøg). Går det helt galt, kan jeg smide bæltet til mit private heppekor undervejs, og nøjes med hvad der kan være i lommen på mine tights.

VEJRET tegner lovende, men jeg pakker nu nok løbetøj til lidt af hvert - tør ikke stole på vejrudsigten endnu. Jeg tænker dog, at jeg vil afprøve dette fif med "skåneærmer", så jeg kan justere varmen på armene uden at skulle have en jakke med. Forhåbentlig bliver det vejr til at løbe i min Danmarks singlet og de korte tights.

Der er også øl til deltagerne i København, når de er kommet i mål :-)


DET primære mål er at komme lige så godt igennem som i Berlin, sekundært at forbedre tiden - gerne til under 4:10:00. Strategien er denne gang at løbe mellem depoterne (ca. 4 km. imellem dem), og lægge gode gåpauser ved depoterne mens jeg indtager gel og vand.

tirsdag den 15. maj 2012

Iform-løbet 2012


UGE 16 bød på 2 officielle løb og dermed ikke så mange km. samlet. Tirsdag var vi til Sportsmasterløbet i Aars, og torsdag luskede jeg mig til en lang træningstur på 20 km. Lidt kækt tog jeg afsted uden vand og energigel. Vand ville jeg kunne få undervejs, men det gik rigtigt fint på udturen, så jeg sprang vandstoppet op. Det fortrød jeg noget på de sidste km. - de sidste 4-5 km. var virkelig slidsomme at komme igennem, og jeg blev bekræftet i, hvor vigtigt det er for min ydeevne, at jeg får tanket op undervejs, når jeg løber så langt.

FAKTA: 20 km. - 1:55:20 - 11 grader, skyet


SØNDAG skulle Astrid have sin debut ved Iform-løbet i Aalborg. Hun har de seneste par år spurgt til, hvornår hun måtte få lov at komm med til kvindeløb, og nu skulle det være. Hun er efterhånden ganske rutineret i at løbe officielle løb, og jeg havde valgt at melde os begge til 5 km.-distancen, så vi kunne følges til startbåsen. Hvorvidt vi ville kunne følges ad på ruten betød mindre, da der altid er mange gode hjælpere på ruten til at dirigere løbere og trafik, så det føles trygt at løbe - også selvom man ikke er så gammel.

VI var tilmeldt sammen med ca. 20 løbere fra den lokale løbeklub, og mødtes ved hallen for at fylde bilerne op inden afgang til Aalborg. Vel fremme ved Østre Anlæg, fik vi hentet vores startnumre og posen med t-shirt og lidt forskelligt godt. Ventetiden var vist lidt lang for Astrid og vejret var heller ikke supergodt, men vi havde taget godt med tæpper med, så Astrid fik pakket sig ind og holdt sig varm.

Min træningskammerat og Astrid i baggrunden


DA 10-km.løberne blev kaldt til startområdet, gjorde vi os klar og gik i startbåsen. Vi blev lidt overraskede over, at der kun var en startgruppe med 10-km.løbere, da der på hjemmesiden var annonceret 2 grupper, så pludselig stod vi langt nede i feltet. Vi var tilmeldt i 1. startgruppe for 5-km.løberne, og jeg ville gerne op foran, så vi ikke skulle kæmpe for meget for at komme forbi langsommere løbere. Det lykkedes os at komme i 4.-5. række inden starten gik. Astrid lagde sig godt på "hjul" og snart var vi blandt de første 15 løbere og der var god plads. Jeg fornemmede, at hun fulgte mig forholdsvist tæt de første par km., men mistede hende så - udgangstempoet var nok for højt for hende.



JEG følte mig supergodt løbende - blev overhalet af et par løbere, men indhentede også nogle 10 km.løbere inden de drejede fra på deres rute, og snart var 3 km. rundet og jeg var kommet ind i gågaden, hvor der også var noget modvind.


Den 4. km. blev løbet lidt langsommere men stadig med godt overskud. Det var så cool at løbe ind i et næsten tomt målområde og høre speakeren nævne mit navn, da jeg løb over målstregen. Der blev efterhånden tættere mellem løberne, der kom i mål. Jeg spejdede efter Astrid, der forhåbentlig snart ville komme ind. Der gik lidt tid, men efter 26:32 minutter kom hun i mål. Hun var godt brugt, men senere kunne vi se, at hun havde vundet i sin aldersgruppe til 10 år. Og samlet fik hun også en fin placering - nr. 170 ud af 1835 løbere, der gennemførte.

Astrid fanget ude på ruten


JEG satte ny PB på distancen - altid en fornøjelse at løbe den flade rute til Iform-løbet i Aalborg - og blev samlet nr. 15 ud af de 1835, der gennemførte.

BAGEFTER hyggede vi med picnickurv sammen med de andre fra løbeklubben, og Astrid og jeg blev fotograferet af IForms-fotograf inden vi vendte bilen hjemad.



FAKTA: 5 km. - 23:02 minutter - 10 grader, jævn vind fra Ø.

TOTAL for uge 17 - 29,89 km.
TOTAL for april - 201,09 km.

Sportsmasterløbet 2012


ELLER at føle sig presset af en 9-årig?!

ALLE vores børn løber i en eller anden udstrækning. Astrid på snart 10 år er meget grebet af at løbe - og motivationen bliver jo ikke mindre, når hun vinder en del løb i sin aldersklasse. Efterhånden har hun et tempo, der nærmer sig mit, og for at motivere hende yderligere, har min mand lovet, at den dag, hun vinder over mig i et officielt løb, vinder hun en tur i Lalandia

JEG kæmper mod tiden, da hun alt andet lige vil blive hurtigere og jeg vil blive langsommere, men jeg vil kæmpe til det sidste og ikke forære hende sejren. Meget tyder dog på, at hun meget snart vil kunne puste mig i nakken. Spørgsmålet var om det var til Sportsmasterløbet i Aars.

DET var lidt mærkeligt at det i år kun var Astrid og mig, der skulle løbe. Manden er skadet, men tog med for det tilfælde, at det var nu, at Astrid skulle vinde over mig. Jakob, der døjer med vokseværk og ondt i hælen, når han løber længere distancer, stod over og blev hjemme sammen med Signe og farmor.

VEJRET viste sig denne tirsdag i slutningen af april fra sin ublide side med blot 8 grader og let regn - det var en kold fornøjelse at vente på at startskuddet skulle lyde, men tiden gik fint med at få hilst på alle de mange løbere, vi efterhånden kender.

DER var noget trængsel i front af feltet, men vi kom godt af sted, og Astrid kom foran mig, men snart fik jeg indhentet hende og hun forsøgte at hænge på. Hendes taktik var at følge med mig og evt. løbe fra mig på den sidste hårde stigning.

DEN første km blev løbet på 4:33, hvilket var lidt langsommere end sidste år, men tilgengæld var det nemmere at holde tempoet. Det tog noget tid at få varmen, specielt på hænderne, da vinden gjorde det ekstra koldt. Jeg faldt ind i et lidt roligere tempo med 4:49 og 4:44 på de følgende km. Jeg forsøgte at holde lidt igen, så der kunne være kræfter til den lange stigning, som jeg ikke havde gode erfaringer med.

KORT inde på stigningen stod en kollega i regnvejret og heppede, og selvom tempoet faldt, følte jeg mig okay løbende, men stadig påpasselig så jeg ikke syrede helt til. Da jeg var ved at kunne se toppen, øgede jeg tempoet lidt, og da det gik nedad, fik den fuld gas - den sidste km. blev løbet i 4:30. Selvom jeg kunne se et par kvindelige konkurrenter foran mig, var de for langt væk til, at jeg kunne indhente dem. Men jeg havde endnu ikke set Astrid passere mig og kunne heller ikke se hende umiddelbart bag mig.

Jeg er på vej i mål - i den røde trøje!


HUN kom dog i mål blot 29 sekunder efter mig, og havde løbet et super løb på 23:49 - en forbedring fra sidste år på 1:30. Det blev dog ikke til 1. præmie, da aldersgruppen går til 14 år - men dog en 2. plads efter en 14 årig, der vandt i tiden 19:24.


Astrid fanget i fuld fart og dermed noget uskarp - også i rød trøje.


FAKTA: 4,85 km. - 23:20 - 8 grader, let regn.

Billederne er lånt fra www.aarstrim.dk

onsdag den 2. maj 2012

At lytte til kroppen


EFTER den lange træningstur i uge 15 fik jeg ondt i min venstre storetå, og lod den få et par dages pause. Onsdag løb jeg en tur i nabolaget for at teste, hvordan det stod til med tåen. Alt afhængig af, hvordan det gik ville jeg kunne afkorte eller forlænge turen. Det blev en rolig aftentur på i alt 9,65 km.

FAKTA: 9,65 km. - 52:56 minutter - 8 grader


DER var noget ømhed i tåen bagefter, og da jeg næste morgen vågnede med ondt i halsen og begyndende forkølelse, var det vist på tide at lytte til kroppens signaler og tage den lidt med ro. Ingen tvivl om, at jeg har stresset kroppen med den megen træning gennem de sidste mange uger, og når man lægger oveni, at manden var ude at rejse og et solidt arbejdspres, så kunne det jo være kroppens måde at sige "nu tager du den lige lidt med ro".

UANSET hvad blev det til endnu et par dages løbepause, og på anbefaling startede jeg med at tage et c-vitamin-tilskud.

LØRDAG havde tåen det fint, og jeg trængte til at komme ud i løbetøjet igen, selvom forkølelsen endnu ikke havde sluppet sit tag i mig. Noget vejrtrækningsbesværet fik jeg løbet 7,6 km. med meget tunge ben, hvor jeg aldrig fandt et godt flow.

FAKTA: 7,6 km. - 42:40 minutter - 8 grader


SØNDAG var jeg afsted igen, og det var heldigvis en opløftende tur, hvor jeg havde lettere ved at trække vejret og benene føltes langt lettere. Og efterfølgende var der kun en smule at mærke i tåen. Det blev til en tur på Himmerlandsstien på knap en time.

FAKTA: 11,2 km. - 58:02 minutter - 8 grader

TOTAL for uge 16 - 28,45 km.

SAMMENLIGNET med de foregående uger, var det ikke lige hvad jeg havde regnet med i slutfasen mod Cph. Marathon - heldigvis er jeg nu så tæt på, at jeg ikke føler mig slået helt hjem, selvom ugens træning er en halvering i forhold til sidste uge. Hellere lade kroppen komme sig, end at opbygge en skade, der forhindrer mig i at løbe i København.

søndag den 22. april 2012

Træningen intensiveres - uge 15


EFTER en god løbeuge i påskeugen, fulgte endnu en træningsuge med intensiv løbetræning.

TIRSDAG løb jeg en stille og rolig tur med jævnt tempo rundt på grusvejene omkring vores ejendom. På ruten som jeg gennemløb 2 gange er der lidt småstigninger med løst sand, som altid er en god udfordring i min træning. Turen blev løbet med overskud og var tænkt som en restitutionstur, men alligevel kunne jeg ikke dy mig for at give gas på den sidste km., der blev løbet i 4:23/km. Dejligt at mærke, at der var power i benene efter søndagens lange træningstur.

FAKTA: 10,88 km. - 1:00:44 - 5 grader, lidt vind

ONSDAG aften var der løbetræning i løbeklubben, og det lykkedes mig at få det passet ind med familiens øvrige aktiviteter. Jeg har af og til løbet til og fra træning, men i dag valgte jeg cyklen, da aftenens tur lød på 9 km. og jeg også var afsted aftenen før.

JEG valgte at løbe med 5:30/km.-holdet - vejret var helt perfekt til løb. Snakken gik om hvordan træningen var gået siden sidst, nogle havde været til løb og ellers bare løst og fast. En anden kvindelig løber, T, og jeg lagde os forest, da vi manglede et par km. og øgede tempoet lidt, men stadig var der god luft og gode ben.

MED ca. 1 km. tilbage blev tempoet givet frit, og der kunne spurtes i "mål" hvis man havde lyst. T og jeg gav gas og pressede hinanden rigtigt godt. Selvom et hurtigt kig på uret viste, at vi løb ca. 4:15/km. følte jeg mig slet ikke presset til det yderste og ingen tegn på, at benene var ved at syre til. Jeg lå en anelse foran T, men da vi drejede ind på de sidste ca. 200 meter, rykkede hun forbi mig - konkurrencegenet i mig fandt det sidste gear, og jeg kom op på siden af hende igen. Wauv - det var både sjovt og godt at få pulsen op, og have en "legekammerat" der var med på spurt-spøgen.

LIDT efter os kom de mandlige løbere fra holdet i mål og der blev kommenteret på vores gode ben. :-)

FAKTA:  9,25 km. - 49:50 - 8 grader, vindstille.


FREDAG havde jeg planlagt en mellemlang træningstur på ca. 14 km. Det var gråt og med en smule regn, men afsted kom jeg. De første 3 km. løb jeg i roligt tempo, og besluttede mig så for, at jeg ville løbe nogle intervaller på dagens tur. Det blev derefter til 2x1 km. intervaller i 4:52 og 4:38 med ca. 1 minuts pause imellem. Derefter ca. 400 meters roligt løb, inden endnu et interval på ca. 700 meter (så passede det med de veje, jeg skulle krydse) i 4:41/km. Så lidt roligt løb igen, hvor jeg lige løb forbi et af mine sædvanlige vanddepoter for at se om der var åbnet for vandet, så jeg kunne benytte det på min næste lange træningstur.

NÆSTE interval blev på ca. 700 meter igen og i 4:53/km. Så ca. 1 minuts pause og 3x1 km. intervaller i 4:51, 4:48 og 4:51. Jeg sluttede af med at løbe de sidste par km. i roligt tempo.

FAKTA:  13,95 km. - 1:17:02 - 6 grader, let regn.


LØRDAG var vi sammen med noget af min mands familie, og vi havde aftalt at løbe en lille tur sammen. Det blev til en rolig tur i skønt terræn, men med lidt regn.

FAKTA:  4,42 km. - 23:50 - 6 grader, stille regn.


UGEN blev afsluttet med en lang træningstur. Denne gang behøvedes jeg ikke at have Jakob med som vandbærer, da jeg ville kunne få vand på ruten, og dermed blot skulle medbringe energigel.

JEG fik tanket godt op med god morgenmad, og hvilede mig ellers lidt inden jeg trak i løbetøjet og stak afsted ved 11-tiden. Planen var at løbe 5:1 på det meste af turen for lige at mærke, hvordan det var for benene.

DE første 3 km. blev løbet i roligt tempo, og så aktiverede jeg træningen i mit Garmin FR205, så jeg blev adviseret for hvert 5. og 1. minut. Dvs. 5 minutters løb efterfulgt af 1 minuts gang, etc.

DET var forholdsvist nemt at finde et godt flow i løbeintervallerne, og jeg lå på ca. 5:30/km. i intervallerne. Jeg sprang et par gå-intervaller over, enten fordi jeg var ved at nå til vanddepot, eller fordi jeg lige havde været i vanddepot. Et par blev sprunget over fordi jeg følte mig i godt flow sidst på turen og jeg følte, at det ville ødelægge mere end gavne, hvis jeg tog gå-pauser.

MIT 2. vandstop kostede lidt tid, da jeg ikke lige kunne finde vandposten - og tilmed løb vandet ekstremt langsomt. Men ellers var det en rigtig fin tur, og med passende afstand mellem vanddepoterne - efter ca. 6,8 km, ca. 13 km og ca. 18,8 km. Selv med det lidt højere gennemsnitstempo end sidste 25 km.-tur, følte jeg, at jeg havde overskud på hele turen og godt kunne have løbet et par km. mere uden træthedstegn.

FAKTA:  25,71 km. - 2:25:43 - 7 grader, kold N-NV vind

TOTAL for uge 15 - 64,21 km.


tirsdag den 17. april 2012

TOPFORM - TOPMOTIVERET


JEG har haft varierende motivation henover vinteren. Bedst som jeg følte, at træningen gik rigtigt godt og lige efter planen, røg jeg ind i sygdom - egen eller børnenes, og selvom det kun var et par dage eller en uge jeg måtte skyde en hvid pind efter løbeturene, var det nok til, at jeg følte, at den gode form røg sig en tur og at det hele kunne være lige meget. Jeg kunne såmænd lige så godt blive en "sofakartoffel".

OG til andre tider har jeg følt mig totalt ovenpå og superdisciplineret. Jeg er kommet afsted selvom vejret ikke altid har været med mig, og selvom tiden har føltes knap, og når jeg er vendt tilbage efter en træningstur, har det altid været med ny energi og lyst til mere løb.

DE første 2 uger af april har været af den gode slags. 1. april lagde jeg ud med en halvmarathon i årets første officielle løb for mit vedkommende. Påsken bød på gode løbeoplevelser sammen med familien. Skærtorsdagsløbet blev som nævnt i et andet indlæg en rigtig god løbeoplevlse på flere fronter.

LANGFREDAG havde jeg følgeskab af min mand på første halvdel af min træningstur, hvor jeg bestemt ikke mærkede noget til, at det skulle være forår. Kun et par varmegrader og tilmed godt blæsende og med lidt regn som krydderi.

PÅSKESØNDAG havde jeg planlagt en lang træningstur på ca. 25 km. og havde fået lokket Jakob med på cykel som vandbærer, da jeg var i tvivl om der var åbnet for vandet på mine sædvanlige vand-optankningssteder.

JEG startede søndagen tidligt med god morgenmad og gjorde klar til at komme afsted ca. kl. 10 - der var lovet en del vind senere på dagen, så jeg foretrak at komme afsted inden.

AFTALEN med Jakob var, at jeg skulle løbe en runde på ca. 5 km. og mødes med ham. Udgangstempoet var tilfredsstillende stille og roligt i forhold til den lange træningstur, jeg havde i vente. Blæren trykkede og jeg benyttede mig af at være hjemme, fik ordnet toiletbesøg, drak en tår vand og så satte Jakob og jeg kursen mod Himmerlandsstien. Jeg følte mig fint i flow i det rolige tempo. På vej sydpå ad stien mødte vi flere hold løbere fra den lokale løbeklub, og der blev hilst og ønsket god løbetur. Ved ca. 11 km. tog jeg første portion energi-gel og mere vand. Mentalt føltes det som om jeg kun havde løbet 5-6 km. - det lille afbræk, da jeg mødtes med Jakob spillede mig et puds.

EFTER godt 14 km. vendte vi, og jeg følte mig fortsat supergodt løbende. Tempoet lå stabilt omkring de 6 min/km. Da vi nærmerede os udgangspunktet var jeg på ca. 21 km. og Jakob blev sendt hjem efter at jeg havde taget sidste portion energigel og lidt mere vand. Humøret var højt, og jeg havde ingen problemer med at motivere mig selv til at løbe en runde, selvom jeg nu var så tæt på at kunne se vores hus.

DE sidste km. blev løbet med masser af overskud og jeg følte virkelig, at de mange træningskm. betalte sig tilbage. Hvilken forskel fra mine første lange træningsture sidste sommer. Overskuddet var så stort, at jeg kunne øge tempoet på den sidste 1½ km.

SÅDAN en træningstur booster selvtilliden, og aldrig har jeg følt mig i så god form. Jeg kunne "nemt" have løbet et par km. længere, og glæder mig til at prøve kræfter med marathon-distancen igen d. 20. maj.

FAKTA: 25,22 km. - 2:28:32 - 5 grader.

TOTAL for uge 14 - 57,45 km.



Og det er også blevet til et par nye løbesko - totalt fede Mizuno Wave Inspire 8 i en limited edition "Osaka Marathon"



torsdag den 12. april 2012

LØBEBLOG

JEG har en veninde, der for nylig er begyndt at løbe. Det er der jo så mange der gør, nu da foråret endelig ser ud til at have bidt sig fast, men denne veninde er også begyndt at skrive løbeblog. Og hun skriver helt fantastisk og med stor entusiasme. Hun rammer mig lige midt i mit løbehjerte, og for mig, er det - mindst - lige så stort at følge en nybegynders tanker og overvejelser om løb, som at læse hvad den erfarne løber kan bidrage med.

Så hvis du har glemt, hvorfor du løber, eller kunne bruge lidt inspiration til at komme i gang og finde glæden ved løb, så kig forbi En Bævers Dagbog. Du finder også bloggen i min blogliste.

mandag den 9. april 2012

Skærtorsdagsløbet 2012

SIDSTE år deltog vi i Skærtorsdagsløbet sammen med min søster og hendes kæreste - ikke en ubetinget succes, da jeg led under varmen på 10 km.-distancen, men ikke desto mindre var vi klar til at gentage deltagelsen i år.

RIGTIGT dejligt var det, at mine 2 storebrødre, der også er kommet i gang med at løbe, ville deltage. Min søster, hendes kæreste og jeg var tilmeldt 10 km.-distancen, mine 2 brøde på 5 km.-distancen, og min mand og vores børn stillede op på 3 km.-distancen. Min svigerinde, niece og mor mødte op for at heppe os i mål.

I år viste vejret sig fra den smukkeste side, omend knap så varmt som sidste år. Sol fra en blå himmel, 6-7 grader og næsten ingen vind. Jeg vurderede, at jeg ville kunne klare distancen uden vand, men var noget spændt på hvad jeg havde i benene efter den hårde ½marathon 4 dage forinden.

STARTEN gik med en runde på stadion inden vi løb ud på de respektive ruter. Udgangstempoet var behersket med 4:58 minutter for den første km. Jeg følte mig godt tilpas både mht. vejret og i benene.

OMKRING 2,5 km. ude på ruten, løb vi gennem en skov og pludselig var der en vildfaren gravhund mellem alle løbernes ben. Ejeren prøvede at kalde den til sig, og da den endelig bestemte sig for at løbe tilbage var det direkte i min retning, så jeg måtte hoppe for at undgå at falde over den. Men som en med-løber tørt konstaterede, så kunne det jo have været meget være hvis hunden havde været i lang line.

VED 3 km. skiltes 5 og 10 km.-løberne, og der blev lidt mere spredt mellem løberne, men til gengæld løb vi langs landevej. Det var ikke mange kvindelige løbere jeg så, men længere fremme kunne jeg fortsat skimte min søsters kæreste. Benene havde det fint og jeg havde ikke problemer med at holde et stabilt tempo.

VI drejede atter ind i skoven ved 5 km. - og så var vi jo allerede halvvejs. Længere fremme ventede en lille skrap stigning, som tog det sidste saft og kraft ud af mine ben sidste år. I år havde jeg planlagt at gå op ad den for ikke at syre totalt til. På toppen stod en hjælper og opmuntrede "Det går snart nedad igen" - det første lille stykke hvor vi igen var på asfalt gik dog lidt op ad, men jeg fik overhalet et par af de mænd, der i løb havde overhalet mig på den lille stigning. Det betalte sig at skåne benene.

DE sidste godt 3 km. gik nedad og humøret var i top. Jeg manglede ikke væske og benene var gode. Med ca. 2 km. til mål kunne jeg se, at jeg halede ind på en kvindelig løber foran mig, men jeg tvivlede på, at jeg ville kunne nå hende inden mål. Det lykkedes dog allerede en km. før mål og hun kunne ikke svare igen, da jeg passerede hende.

DET gav lige lidt ekstra motivation, og så var det ellers at satse resten af butikken på, at jeg ville kunne komme i mål tæt på 5:00 min./km. Da jeg kom ind på stadion, kom først Jakob og kort efter Astrid løbende over plænen, og løb med mig på de sidste ca. 300 meter rundt på stadion til mål. Her lykkedes det mig at overhale endnu 2 kvindelige løbere, og jeg kom i mål som 9. bedste kvinde på distancen i en tid ca. 4 minutter hurtigere end sidste år.

MIN søster måtte desværre nøjes med at løbe 5 km. pga. skade, men ellers kom hele familien flot igennem løbet, og dagen blev afsluttet med sammenskuds-påskemiddag hos min mor. Vi er SÅ klar til at gentage arrangementet næste år, og så kan vi kalde det en ny familietradition.


FAKTA: 10,1 km. - 50:57 minutter - 7 grader, solskin og stille vejr.

søndag den 8. april 2012

Himmerland Uhrskov ½marathon

EN lidt kølig og blæsende søndag satte Astrid og jeg os i bilen og satte kursen mod Strandby. Sæsonen skulle skydes igang med det første løb i Vesthimmerlands Cup. Astrid skulle løbe den "korte" distance på 8,4 km. (Himmerlandløbet), mens jeg skulle prøve kræfter med ½-marathon-distancen - jeg skulle jo have en længere træningstur i weekenden, og så kunne det lige så godt være til et officielt løb, hvor der var sørget for forplejning på ruten.

VI fik udleveret vores startnumre og gjorde os klar til starten. Astrid skulle lige vente en halv time på at blive sendt afsted, men heldigvis har hun efterhånden stor erfaring i at løbe officielle løb og ved, hvordan hun skal placere sig.

EFTER lidt information om ½marathon-ruten og depoternes placering, blev vi skudt afsted kl. 11.30. Jeg havde placeret mig lidt nede i feltet, og skulle ikke blande mig blandt de hurtige mænd oppe foran. Der ville være tid nok til at finde min plads i feltet, inden vi løb ind i Uhrskov plantagen, hvor stierne ville blive smalle.

DE første 2 km. løb vi på asfalt og med vinden i ryggen. Der var godt tempo på feltet, men jeg holdt øje med mit eget tempo og forsøgte at holde igen. Kræfterne skulle gerne disponeres, så der var til hele turen. Efter sigende er det en hård rute i stærkt kuperet terræn - og det skulle jeg snart erfare.

DET første stykke gennem plantagen var på skiftevis smalle skovstier og bredere skovveje, og lidt småbakker var der da, men ikke noget, der kunne slå optimismen ud. Kort efter 5 km. overså jeg og en anden løber en afmærkning, men heldigvis var der nogle løbere bag os, der fik råbt os op, og vi kom tilbage på rette spor.

OG hvilket spor - nu forstod jeg, hvorfor løbet blev beskrevet således: "ruten er meget kuperet og der er en del stigninger som er stejle og de kan i vådt vejr være lidt fedtede. Desuden er nogle steder fritliggende rødder, så vær opmærksom under hele turen". Heldigvis var det tørt vejr, så stierne var også fint tørre, men OMG - der var lige et par stigninger, der var ved at tage livet af mig. Jeg forsøgte at løbe, men måtte snart erkende, at jeg ville syre fuldstændig til i benene, hvis jeg blev ved - og det gik ikke meget langsommere selvom jeg gik op ad bakken. Og jeg var bestemt ikke den eneste - hatten af for de forholdsvis få, der løb hele vejen op.

EFTER 2 killer-bakker, blev terrænet heldigvis mere humant, og jeg genfandt et godt tempo. Ved 6,6 km. tog jeg første portion energigel og vand i depotet - det var tiltrængt. De næste km. blev løbet uden de store problemer, men uden nogen form for retningssans fra min side - vi drejede gang på gang, og løb op og ned. Rigtig god træning at løbe i terrænet.

ANDET depotstop havde jeg ved ca. 10,5 km. - igen med en portion energigel og et glas vand. Dejligt at være ca. halvvejs, og føle at der stadig var gode kræfter - dog uvis på hvad der ventede af terræn forude på ruten.

EFTER 14 km. gik det stærkt ned ad bakke. Jeg var meget fokuseret på underlaget, da der var en del rødder i skovbunden, men alligevel gik det galt. En rod stak højere op, end jeg havde vurderet og jeg snublede. Jeg forsøgte at genvinde balancen, men det var umuligt grundet hældningen og mit tempo. Jeg nåede at tage fra med hænderen, men slog det venstre knæ ned i stien. Da jeg kom på benene, gik jeg lige et par skridt for at vurdere, hvordan knæet havde det. Lidt ømt, men da jeg var "midt i ingenting" og ingen anelse havde om, hvilken retning jeg skulle i, hvis jeg skulle ud af løbet, kunne jeg lige så godt forsøge at løbe videre.

HURTIGT var smerten væk og knæet løbet varmt igen. Ved næste depot - ca. 16,5 km. - valgte jeg at drikke et glas cola og et glas vand, og tanken om evt. at "stå af" var slået ud af hovedet. Nu gjalt det om at komme i mål i en fornuftig tid, forhåbentlig omkring de 2 timer. Der var kun ca. 3 km. tilbage på skovstier, og så et par km. på asfalt, så der var formentlig ikke flere vilde stigninger på ruten.


RESTEN af turen forløb uden dramatik, og jeg kunne løbe i mål i en tid lige under 2 timer, og ganske godt tilfreds med resultatet. Astrid mødte mig i målområdet. Det var gået hende godt, og der skulle snart være præmieoverrækkelse, så jeg skyndte mig at finde kameraet frem - hvis nu...


HUN fik en flot 3. plads i aldersgruppen til 15 år i tiden 43:29 - og blev belønnet med en flot pokal.




Uhrskovs Halvmarathon - 1:57:46 - 7 grader, skyet - 10 m/sek.