Viser opslag med etiketten teststrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teststrik. Vis alle opslag

mandag den 9. september 2013

Cariño - teststrik


I maj var jeg igen teststrikker, og igen på en cardigan til Signe.



VALGET faldt på lækkert Malabrigo-garn - første gang jeg strikkede med det (men nok ikke sidste - lækker farve og dejligt blødt). Farven var Signes valg - dejligt når det hele ikke skal være lyserødt.



Fin rib-detalje på ryggen
Bindebånd indvendig
Knapper på fronten


OPSKRIFTEN gik kun til str. 6 år, men jeg som før nævnt, er Signe en slank 7 årig, så jeg fulgte opskriften for str. 6 år og lagde noget længde til.

FAKTA:
Mønster: Cariño af Elizabeth Suarez (endnu ikke offentliggjort)
Garn: 365 gr. Malabrigo Merino Worsted fv. Saphire Green på pind nr. 4 mm.
Start: 16. maj 2013
Færdig: 23. maj 2013
Modifkationer/særlige teknikker: Knaphullerne er hæklet på efter Elizabeths anvisninger - og ser rigtig fine ud samtidig med, at de er holdbare. Størrelses-modifikationerne kan ses her.




















fredag den 6. september 2013

LITTLE ANCOLIE


EN af mine favorit-designere på Ravelry - "ittybitty" (Nadia Crétin-Léchenne) - havde strikket en skøn cardigan til hendes pige, og søgte efter teststrikkere. Jeg meldte mig og var heldig at blive udvalgt.


I slutningen af april modtog jeg opskriften og fandt egnet garn - både hvad angik strikkefasthed, farve og blødhed. Jeg valgte at strikke modellen i et bomulds/uld-garn fra Garnudsalg.


OPSKRIFTEN var nem at følge, og cardiganen - med mange fine detaljer - fløj af pindene på en uge.

Fine læg under brystet

Strikket picot-kant


Fine knapper



Raglan, kort ærme og hulmønster




FAKTA:
Mønster: Little Ancolie af Nadia Cretin-Léchenne - str. 6(8) år
Garn: 135 gr. Blackhill Uld/bomuld fv. cote d'azur strikket dobbelt på pind 3 mm.
Start: 20. april 2013
Færdig: 27. april 2013
Modifikationer: Jeg slog til str. 6 år, da min datter (7 år gammel) er ret slank, men fulgte ellers opskriftens mål for str. 8 år for så vidt angik længderne. Signe ønskede korte ærmer - jeg samlede masker op i henhold til opskriften og strikkede derefter 7 omgange, inden jeg lukkede af.


















onsdag den 29. december 2010

De skønneste bløde ugler

FOR et års tid siden faldt jeg og mange andre pladask for Hannes Ugler på Fanø Strikkefestival i efteråret 2009. Vi forsøgte at overtale hende til at komme med en opskrift, og jeg tilbød at teststrikke efter hendes noter.

I starten af 2010 bestilte jeg lækkert Supersoft Cashmere garn via ebay, og i vores gensynsweekend slog jeg endelig op til min egen Uglejakke.

VANEN tro giver jeg mig selv udfordringer, når det gælder strikketøj. Hannes Ugler var strikket nede fra-op, men jeg var noget i tvivl om, hvor lang jeg ville have jakken, og ville derfor strikke oppefra-ned.


HENOVER forår og sommer gik jeg noget i stå med jakken (strikkede dog andre ting), men da vi i efteråret igen havde sat hinanden i stævne, var det på tide at få gjort en ende på jakken. Helt færdig blev jeg ikke, og efter weekenden var jeg ovenikøbet sat gevaldigt tilbage, men også mere opsat på at få jakken færdig.


FAKTA:

Mønster: Natugler af Mille Milida
Garn:  J C Rennie Supersoft Cashmere 2/11.3 Nm  - 540 gr. - strikket med dobbelt tråd på pinde nr. 4,5 mm.
Start: 20. marts 2010
Færdig: 7. november 2010

HOT OR NOT: I alle henseender HOT - garnet er fantastisk lækker t og bliver bare endnu blødere i brug. Jakken er let at have på trods de 540 gr.. Jeg bruger den, når jeg skal "putte" mig, eller på de milde efterårsdage i stedet for en rigtig jakke, når jeg lige skulle et kort smut ud. Jeg glæder mig til at bruge den til foråret.






mandag den 1. november 2010

Test-strik

FOR et par måneder siden blev jeg kontaktet af Ovisgarn via Ravelry, der spurgte om jeg ville test-strikke en tunika, hun havde lavet opskrift på, i størrelse 8 år (Astrids størrelse).

DET ville jeg mægtig gerne, og Astrid fik selv lov at vælge farven. Snart havde jeg garn og opskrift i min postkasse, og vi drog afsted på ferie til Barcelona i starten af september med garn, opskrift og pinde i kufferten.

 Lækkert garn fra Ovis. Rigtig brugervenlig detalje, at den inderste garn-ende er bundet sammen med silkebåndet.

MIN strikkefasthed gav dog lidt hovedbrud, da jeg havde noget færre masker end opskriften angav - og jeg havde ikke mindre pinde med i kufferten. Jeg fik grønt lys til at strikke i min strikkefasthed, og så gik det rask derudad efter lidt re-beregning af maskeantal.

Skøn farve!

MØNSTERET var nemt at læse, og hulmønsteret hurtigt lært udenad. Vel hjemme fra ferien, blev tunika'en dog sat lidt på standby, da andre strikkeprojekter pressede mere på, men i starten af oktober var det tid til at færdigmontere, og jeg nåede et par skud af den færdige model på Astrid inden hun tog på efterårsferie - ovenikøbet i solskin.





FAKTA:
Mønster: Walli Tunika af OvisGarn
Garn: Supersoft fra Ovis - farve akvamarin - 105 gr. - addi rundpind nr. 3 mm.
Start: 7. september 2010
Slut: 14. oktober 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg er ikke helt tilfreds med ærme- og halskanterne. Jeg bøvlede en del med dem - først flanede de, dernæst blev kanten for stram - dette er mit 3. forsøg. Måske jeg burde gøre et 4. forsøg...