Cykel-styrt

"Ladies and gentlemen of the class of '98 13: Wear sunscreen bike helmet" - SÅ BRUG DOG CYKELHJELMEN har jeg lyst til at skrige ud til hele verden efter selv at have oplevet på eget hoved, hvor hurtigt man kan få brug for beskyttelsen.

I torsdags var jeg på vej til skole på cykel med mine 2 piger - som de fleste andre dage. Vi havde netop kørt og talt om, at uge 36 er "Alle Børn Cykler"-uge og at det giver ekstra point, hvis man husker hjelmen. Ikke noget problem hjemme hos os, hvor både store og små husker at passe på hovedet. Hellere se lidt bøvet ud med hjelm (synes jeg faktisk ikke, at man gør - næh, man ser klog ud!) i den korte periode man kører på cykel, end at risikere en hovedskade, der får en til at se "bøvet" ud resten af livet.

PLUDSELIG var jeg grundet uopmærksomhed (en bil, der passerede på vejen?) kommet for tæt på Signe, der kørte foran mig, og i mit forsøg på at undgå at ramme hendes, sker det modsatte - jeg fik kontakt med hendes baghjul, hvorved jeg mistede balancen - hovedet først mod cykelstien. Cykelhjelmen tog sandsynligvis det værste, men hagen fik - mildt sagt - en kraftig peeling, og jeg frygtede for løse tænder. Højre knæ fik et ordentligt slag - jeg skreg ganske givet højt. Heldigvis holdt Signe balancen, og hurtigt var der en forbipasserende henne ved os og der blev ringet efter en ambulance.

EFTER en tur med ambulance - hvor jeg fik målt en fin hvilepuls på 48 (jo, jo formen er god) - blev jeg lappet sammen på skadestuen, hvor de kunne berolige mig med, at tænderne trods ømhed ikke var løse - kun en ridse i emaljen på den ene fortand. Og ellers var det overfladiske skrammer på knæ og hage + lidt blå mærker.

HJEMME blev det til et døgns tid mestendels på langs for at pleje en mulig hjernerystelse. Lørdag lysnede det lidt, men deltagelsen i årets GummiTarzan - mini-tri - var røget, og jeg måtte nøjes med at heppe lidt på familien, og ellers tage den med ro derhjemme.

5 dage efter har jeg været på cyklen - ikke min egen - den er ekset - men min mands, og har selvfølgelig en frisk cykelhjelm på hovedet. Den gamle fik et par buler i panden.

Min fine lyserøde cykelhjelm er skadet og skal udskiftes.

JEG tror aldrig, jeg behøves at minde mine børn om, hvorfor de skal huske hjelmen.

SPÆND hjelmen og spænd den korrekt! :-D

AUGUST med løbesko på

LØBETRÆNINGEN i august satte rekord. I alt 207,08 km. blev det til i løbeskoene fordelt på 12 træningsture og 6 officielle løb. I august løb jeg også min hidtil længste træningstur på 25,58 km.

HER følger lidt om mine træningsture - de officielle løb får deres eget indlæg.

MÅNEDENS første træningstur blev en sen aftentur gennem Hindbærskoven. Det var meningen, at jeg skulle have løbet ruten igennem 2 gange, men mørket faldt på tidligere end jeg havde regnet med, så de sidste 5 km. blev omlagt til en mere åben rute, hvor træerne ikke ville tage den sidste rest lys.

FAKTA: 10,95 km. - 59:29 minutter - 20 grader, stille vejr.

2 dage senere, torsdag d. 4. august, stod der en lang tur på programmet. Ca. 22 km. blev det til. I stedet for at løbe runder med vand udlagt eller løbe med væskebælte, valgte jeg at lægge ruten, så jeg passerede et stadion i nabobyen, hvor jeg kunne drikke vand.

JEG fandt et godt og stabilt tempo, og kunne virkelig nyde løbeturen selvom det var 22 grader varmt denne eftermiddag. Det var helt passende at få vand og energigel efter 7 og 15 km.

FAKTA: 21,95 km. - 2:02:48 - 22 grader, lidt vind


SØNDAG d. 7. august var jeg ude og testkøre ruten (18 km.) til Gummi Tarzan, og løb efterfølgende 2,5 km. Jeg tog mig god tid til at få stillet cyklen, taget cykelhjelmen af og nulstille uret inden jeg løb. Alligevel var jeg ganske fartblind og gav den ufrivilligt max-gas. Jeg mistede lidt tempo halvvejs, men havde dog luft og ben til at give lidt ekstra på de sidste 500 m.

FAKTA: 2,56 km. - 11:30 minutter - 13 grader


TIRSDAG blev en lille tur på ca. 8 km. i solskin, 18 grader og lidt vind. Jeg holdt nogle ok km. tider på de første 4-5 km. men mistede gravist tempo, så udgangstempoet var nok for højt i forhold til turens længde - eller i hvert hvis jeg skulle have løbet længere.

FAKTA: 8,05 km. - 41:26 minutter - 18 grader


TORSDAG d. 11. august planlagde jeg en laaang tur - målet var 24-25 km. og ruten planlagt til at føre mig forbi stadion med vandpost. Vejret var rigtigt fint - 15 grader, skyet og stille vejr. Indtil første vandstop holdt jeg et pace på ca. 5:20 min/km. Bagefter kneb det med at finde samme rytme og tempoet faldt lidt til omkring 5:30 min/km. for de følgende ca. 6 km.

DE følgende ca. 5 km. blev løbet i ca. 5:35 min./km., og jeg følte mig stadig godt løbende. De næste 3 km. blev også løbet i fornuftigt tempo - nu på ca. 5:40 min./km.. Men så slap kræfterne op. Benene gjorde ondt og det blev en kamp at løbe videre. En kamp for at holde pace på under 6:00 min./km. Et par gange var jeg nede at gå, men det gjorde faktisk mere ondt end at løbe ganske langsomt.

PÅ de sidste 6-7 km. tabte jeg virkelig tempo - ved mit sidste vandstop omkring 18,2 km. lå mit gns. pace på 5:32 min./km. - da jeg var vel hjemme og havde løbet 25 km. var det gns. pace faldet til 5:40 min./km. Isoleret set et ganske tilfredsstillende pace, men set i lyset af, hvor træt og slidt jeg var på specielt de sidste 4-5 km., var det ikke særligt opløftende.

POSITIVT var det dog, at jeg restituerede ganske hurtigt og allerede dagen efter havde gode ben igen - og ekstra godt var det, da weekenden bød på 24 timers løb i Viborg med mit arbejde.

FAKTA: 25 km. - 2:21:49 - 15 grader


MANDAG d. 15. august var kroppen slidt og trængte til en restitutionstur. Jeg valgte at løbe den smukke og lidt udfordrende tur igennem Hindbærskoven. Det overraskede mig noget hvor ømme ben jeg havde, men det føltes godt at tage en stille og rolig tur ovenpå de seneste dages strabadser.

FAKTA: 5,74 km. - 32:29 minutter - 18 grader

FREDAG d. 19 august - kalenderen sagde fortsat sommer, men temperaturen var blot 14 grader midt på eftermiddagen og vinden var kold. Jeg havde ikke taget højde for vindens afkøling og fik aldrig rigtigt varmen på mine lår.

DAGENS løbetræning var henlagt til Himmerlandsstien og var en mellemlang tur - en af dem som jeg "bare" lige snupper, når jeg ikke føler, at jeg har så meget tid til træning - ja, tænk en gang, hvor meget man kan rykke sig mentalt. For et år siden var alt over 10 km. virkelig en laaang løbetur.

PÅ vejen tilbage så jeg en hund nogle 100 m. foran mig - jeg kunne ikke se nogen ejermand. Da jeg kom tættere på, trykkede den sig ned i græsset, og for ikke at true den unødigt, valgte jeg at slå over i gang. Hunden blev stiktosset, knurrede og gøede og rejste børster. Jeg gik roligt videre og skældte den lidt ud. Først da jeg var godt 100 meter på den anden side af den, mistede den interessen for mig, og jeg løb videre.

FAKTA: 13,71 km. - 1:14:52 - 14 grader, kold vind.

SØNDAG d. 21. august ville jeg forsøge mig med en 25 km. tur igen og prøve at holde tempoet lidt nede. Jeg følte, at jeg havde brug for at prøve en anden strategi for at genfinde troen på, at jeg vil kunne gennemføre de godt 42 km. om 5 uger.

ATTER løb jeg ad Himmerlandsstien og slog et smut forbi stadion for at drikke vand ved 7 og 14 km. Ved 19 km. havde jeg mit 3. vandstop og jeg følte mig godt og stabilt løbende. Ingen krise endnu. Inden jeg kunne vende næsen hjemad, måtte jeg lige løbe en sløjfe oppe i byen. Tempoet var lavt, men jeg var ikke så slidt i benene som sidst, men stadig havde jeg svært ved at tro på, at jeg ville have kræfter i benene til yderligere 17 km.

OM aftenen havde jeg en længere snak med min søster, som jeg skal løbe Berlin Maraton sammen med - og som har et par maratoner i bagagen. Ingen tvivl om, at jeg nu skal arbejde med det mentale - den fysiske træning er hvor den skal være.

FAKTA: 25 km. - 2:25:03 - 20 grader

MANDAG var benene friske igen, og det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle løbe, men Signe ville gerne prøve at løbe en lille sandbakke, så jeg tilbød at løbe med. Det ville være perfekt som restitutionstur - og ganske hyggeligt at løbe med den lille snakkemaskine.


TIRSDAG d. 23. august smuttede jeg af sted på en løbetur, mens manden sørgede for børnene kom i seng. Vejret var dejligt. Lidt skyet og 16 grader. Jeg lagde stille og roligt ud, og forsøgte at få et godt flow og bare nyde at løbe.

DE første 6 km. blev løbet med et pace på 5:24 min/km. og for en gangs skyld løb jeg med negativt split, hvor de sidste 6 km. blev løbet i 5:18 min/km. Og oven i købet begyndte det at  finregne de sidste 3 km. mens mørket faldt på. Alt for tidligt, men vi er jo et par måneder forbi midsommer, og kan mærke efteråret trippe i kulissen.

FAKTA: 11,99 km. - 1:04:13 - 16 grader


SØNDAG d. 28. august blev det til en lang træningstur på ca. 25 km. igen - men denne får sit eget indlæg lige om lidt.

TIRSDAG d. 30. august kunne jeg runde de 200 km. i august måned. Det blev en superdejlig aftentur på ca. 11 km. ud ad Himmerlandsstien. Vejret var perfekt til en løbetur (med 3/4 lange tights og langærmet løbetee) og benene var samarbejdsvillige. Hurtigt fandt jeg et godt flow og bare nød turen. Skønt at løbe med forholdsvis stabile km.tider.

FAKTA: 11,14 km. - 56:15 minutter - 14 grader, køligt, vestenvind.

Min debut som triatlet

I lørdags fik jeg min debut som triatlet i den lokale Gummi Tarzan-konkurrence (1/10 Iron Man), som blev afholdt for første gang sidste år.

SIDSTE år stod jeg over - svømmedelen var skræmmende for en "Kat i vandet" som mig, men efterfølgende besluttede jeg mig for, at jeg - selvom jeg er stærkt udfordret svømmemæssigt - ville deltage i 2011-udgaven. Jeg kommer trods alt fremad, når jeg forsøger at svømme, og derfor måtte det også være muligt at komme igennem de 375 m. svømning. Kønt ville det næppe blive, men fra sidste år vidste jeg, at jeg næppe ville være ene om det.

DE sidste par dage op til konkurrencen - som mest af alt er en personlig konkurrence - fortrød jeg mange gange, at jeg var tilmeldt. Der var mange sommerfugle i maven, og jeg sov dårligt de sidste par nætter bare ved tanken om de 375 m. svømning.

LØRDAG morgen var det forholdsvis tidligt op og få pakket de sidste par ting, og så afsted til friluftsbadet, hvor svømmedelen skulle afvikles. Cyklen blev anbragt i "boksen" i skiftezonen, løbetøjet og skoene blev lagt klar i teltet, der var sat op til skiftet mellem svømning og cykling. Og så var det ellers ind og trække i badetøjet, og dernæst forbi damen med sprittush, der skrev nummer på arm og ben - sejt! Så føltes det pludselig meget virkeligt.

DER var ca. 45 tilmeldte, så vi var delt op i 3 heat med forskudt start i bassinet. Jeg startede i 2. heat rimelig fortrøstningsfuld. Nu var der i hvert fald ingen vej tilbage.

HELDIGVIS fik jeg en rigtig god banetæller, der kom med mange gode og opmuntrende kommentarer, selvom jeg sakkede længere og længere bagud i forhold til mine konkurrenter. På forhånd havde jeg troet, at jeg ville "crawle/hundesvømme" mig igennem distancen, men det blev hurtigt for hårdt for mine ben, og jeg skiftede over til brystsvømning. Det hjalp på benene, men puha nogle trætte arme jeg fik. Godt at de kun skulle bruges til at holde på cykelstyret. Endelig viste min banetæller, at jeg havde svømmet 14 baner, og så var der blot en bane tilbage, op af bassinet - som den klart sidste - og ud i skiftezonen.

PLANEN var egentlig, at jeg ville beholde badedragten på under mit løbetøj, og blot bruge tid på at få tørret fødderne, få strømper og sko på, men jeg valgte - ikke særligt klogt - at ændre taktik, og skiftede til løbe-bh og trusser, hvilket nok kostede mig et par minutter, da det ikke er særligt nemt/hurtigt at få løbe-bh på, når man er fugtig på huden.

18:18 minutter efter svømmestarten kom jeg afsted på min mands mountain-bike. Dejligt endelig at være i et element, hvor jeg uden problemer kan styre min vejrtrækning.

RUTEN var godt mærket af, men alligevel føltes det godt at have cyklet ruten et par gange. Rart at vide, at der kom en sej bakke, der ville kræve en del af benene, men som ikke ville være uoverkommelig, hvis gearene blev brugt fornuftigt.

UNDERVEJS drak jeg lidt vand og glædede mig over, at jeg havde klaret første udfordring i vandet. Da jeg var ved at være tilbage i byen indhentede jeg et par ryttere, men kørte forholdsvist roligt den sidste km., så benene ikke syrede til lige inden løbeturen.

JEG kom hurtigt ind med cyklen i skiftezonen, af med cykelhjelmen og så ellers af sted i fuld fart - uret stod nu på 1:04:28.

PÅ de første 200-300 meter overhalede jeg 3-4 andre løbere. En af dem kommenterede, at jeg havde god fart på - tilgengæld kunne jeg se, at hun næppe var vant til skiftet fra cykel til løb og havde svært ved at "finde" sine ben. Jeg brugte mit ur en del, og prøvede at finde et tempo, der kunne holde til hele turen. Udgangstempoet med 4:10 min/km. var alt for hurtigt.

RUTEN viste sig at være noget hårdere end forventet. Efter ca. 1 km. løb vi i græs langs engen ved åen. Her var det meget tungt og vådt efter nattens kraftige regnvejr. Den midterste del af ruten bød også på et par små men stejle stigninger. Et sted skulle man løbe ned ad trapper, og senere skulle man op ad nogle andre trapper. Ikke lige min kop the, og efterhånden kunne jeg godt mærke, at mine ben ikke var helt friske, så trapperne blev taget gående. Endelig var målområdet i synes og jeg var både glad og lettet, da jeg kunne kaste mig i græsset i tiden 1:24:53.

På vej i mål - billedet er lånt fra www.spejderliljen.dk

DET var supersjovt at prøve kræfter med triatlon, også selvom jeg måtte udfordre mig selv voldsomt med svømningen. Næste år regner arrangørerne med at åbne for mix/stafet-hold, men jeg har allerede nu besluttet mig for, at jeg selv vil tage alle 3 discipliner næste år - og at det må kunne lade sig gøre at forbedre både svømme- og cykeltiden. Og ikke mindst tiden brugt i 1. skiftezone.

SVØMNINGEN gik bedre end frygtet, men jeg er ikke helt tilfreds med at være langsomste kvinde. Derimod er jeg fint tilfreds med, at jeg sluttede med 3. bedste tid på cykeldelen og 2. bedste på løbet. Alt i alt bragte det mig op på en samlet 6. plads ud af 14 deltagere.