Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

søndag den 3. juni 2012

En lille strik


DER har ikke været meget tid til strik her i foråret, men det er blevet til lidt babystrik, da der er kommet babyer til verden i vores omgangskreds.



NYLIG er denne lille trøje kommet af pindene. Resultatet er blevet godt, når jeg selv skal sige det, men opskriften var noget omstændig med mange krumspring for at undgå montering. Jeg lavede nogle modifikationer undervejs, da jeg hellere ville sy sammen end samle masker op.

GARNET - Campolmi Roberto Filati Svezia Merinos - fik jeg for et års tid siden af Hanne. Længe har jeg ledt efter et lille strikkeprojekt, hvor det ville passe med de 100 gr. som jeg havde. Det var helt perfekt til denne trøje, hvor jeg brugte ca. 90 gr.






FAKTA:
Mønster: Demne by Annie Cholewa
Garn: 90 gr. Campolmi Roberto Filati Svezia Merinos - fv. blue - pind nr. 4,0 mm.
Start: 17. maj 2012
Slut: 27. maj 2012
Særlig teknikker: Provisional cast-on


mandag den 31. januar 2011

Uhm Kirsebær!


JEG elsker kirsebær, og var med det samme vild med Helga Isagers Cherry tørklæde, som længe lå blandt mine favoritter på Ravelry, men havde ikke lige det rette garn i gemmerne, så der blev den liggende længe.

EFTER et par større strikkeprojekter, trængte jeg nu til et lille hurtigt projekt - og en strikkeprøve viste, at det lækre alpaca-garn, som jeg fik af søde Tris til min fødselsdag sidste forår, kunne passe rigtigt godt til et Cherry-tørklælde. Så det var bare med at få slået op.

DET gik bare derudad - og med nogle gode "check-points" i form af ribstykkerne. Et rigtigt dejligt stykke strikketøj, hvor opskriften vel bare skulle ses som en vejledning, og ikke noget jeg skulle sidde med hovedet dybt begravet i. Herligt tv-strik og ikke mindst perfekt, da sygdom ramte matriklen i form af influenza, og jeg en gang imellem kunne liste mig til at strikke lidt, mens de syge børn så tv eller sov.

UNDERVEJS blev jeg også selv syg - ellers ville jeg være blevet hurtigere færdig med halstørklædet. Jeg havde det så skidt, at jeg ikke en gang tænkte på at strikke - kunne bare ligge i min seng med dynen godt trukket op om hovedet.




TO dage efter at jeg var færdig med strikkedelen, blev jeg endelig færdig med at hæfte ender - og måske jeg til en anden gang har lært, at det kunne være smart at gøre det undervejs, når nu jeg ikke ligefrem klapper i mine hænder over at skulle hæfte så mange ender.

FAKTA:
Mønster: Cherry af Helga Isager
Garn: 175 gr. Strikkeboden Alpaca (strikket med dobbelt tråd) på pind nr. 4,5 mm., 20 gr. Hjertegarn Minivital (fv. 4650) og 20 gr. Hjertegarn Alpaca Silk (fv. pink) - på pind nr. 3 mm.
Start: 8. januar 2011
Slut: 13. januar 2011

Hot or not: Virkelig HOT - er meget tilfreds med resultatet. Garnet er lækkert blødt og en drøm at have om halsen. Jeg bruger det både inden- og udendørs. Og bonus - alt garn er fra lageret! Det er slet ikke utænkeligt, at jeg strikker et mere - enten til mig selv eller til en af pigerne.


torsdag den 20. maj 2010

Skøre høns

EN gang for mange år siden (da gemalen og jeg rundede de 30 år) fik vi 3 høns af mine svigerforældre. Inspireret af Monrad og Rislunds lille sketch om bl.a. et par høns kom 2 af hønsene til at hedde Ole og Lone. Den 3. kom til at hedde Plys - vist nok opkaldt efter Peter Plys, som sønnike var glad for.

DE 3 høns havde vi glæde af nogen tid, og naboerne var også glade for at komme godt af med alt deres grønne affald. Da gemalen på et tidspunkt havde stor rejseaktivitet og jeg var sygemeldt ifm. graviditet, blev vi enige om at afhænde hønsene til nogle gode venner. Kort efter traf vi beslutningen om flytte til Jylland, så hønsene havde vi næppe taget med hvis de ikke allerede var afsat.

SIDENHEN har vi fået nye høns, og har også bedre pladsforhold til det nu, end før hvor vi boede i parcelhus med standardstørrelse have.

SNART skal vi besøge vores gamle naboer, og med til fruen har jeg et lille hønsehus med 2 skøre høns. Her et billede af dem, mens de nød det fine maj-vejr:



FAKTA:
Mønster: Påskehaner fra SandnesGarn (kit nr. 7)
Garn: Fritidsgarn fra Sandnes - pinde nr. 7 - jeg brugte ca. 30 gr. af hver farve og lidt Naturuld-rester
Fyld: engangsvaskeklude klippet i småstykker og et par gode håndfulde kikærter i bunden til stabilisering.
Start: 10. maj 2010
Slut: 20. maj 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg tror da, at jeg kommer til at lave et par til mig selv, så helt tossede er de ikke - kun lidt skøre. ;-)