Sneflokke kommer vrimlende

DET er rigtig hyggeligt vintervejr, hvis altså ikke kalenderen siger slut-marts og forår Sneen daler i fine store fnug, nogle steder ligger sneen i store driver efter, at vinden har blæst rundt med den og andre steder er jorden næsten bar. Vinteren overgiver sig ikke sådan lige til foråret - men forhåbentlig er det, de sidste krampetrækninger vi ser nu. Hvorom alting er, forsøger jeg at nyde det fine sne-vejr, og prøver at se skønheden i at løbe i snevejr.

LIDT letsindig lod jeg mig udfordre til at løbe hver dag i marts måned via en løbeside på Facebook - blot 1 mile om dagen - det burde jeg jo nok kunne, tænkte jeg der i slutningen af februar, hvor det godt nok endnu var frostvejr, men solen dog havde en vis magt. Jeg håbede, at det ville hjælpe på motivationen, at jeg kom af sted hver dag, så jeg ikke glemte den fede følelse, og ikke mindst at det kunne booste min form.

NU er det jo ikke fordi der er nogen straf, hvis jeg IKKE kommer ud og løbe hver dag - kun de slag, jeg sandsynligvis vil give mig selv i hovedet. Indrømmet, der har været dage, hvor det har været umanerligt fristende at blive foran brændeovnen med strikketøj og god kaffe. Men "when the going gets tough, the tough gets going", så indtil nu har jeg været i løbeskoene og løbet min. 1,609344 km. hver dag i marts - og på dage med mindst motivation, har det hjulpet at tænke på den seje kvinde, der uanset vejr og vind trækker i løbetøjet og løber en marathon hver dag. Hvis hun kan komme af sted, så kan jeg i hvert fald også! Og den hårdeste distance er jo trods alt fra stuens varme og ud til løbeskoene.

SELV de træningsture, der er blevet løbet på de dage, hvor vejr og vind har vist tænder, har jeg nydt, og har  været fuld af overskud bagefter.

Venter med at tage de nye løbesko i brug til foråret melder sin ankomst

Snøft, snøft...

VINTEREN giver andre udfordringer for en løber end mørke og kulde. Bedst som jeg syntes, at jeg havde fået styr på påklædningen og havde lagt planer for hvordan jeg skulle få løbet mine 3-4 ture om ugen, blev familien ramt af sygdom.

FØRST blev Jakob og Astrid syge i en uge, hvor gemalen var bortrejst - og tilmed lå jeg selv et par dage med feber, hovedpine og ondt i halsen. Som om logistikken ikke var svær nok i forvejen, så det blev kun til en enkelt løbetur i uge 47, og kun med nød og næppe, da der var lovet storm om søndagen, og det bestemt ikke var en løbetur, der fristede mest. Det hjalp dog, at der julehygge i løbeklubben - dvs. først 6 km. løb og derefter æbleskiver, gløgg og bankospil.

I uge 48 vendte jeg stærkt tilbage og fik løbetrænet 4 gange og nåede knap 40 km. Tjah, og bedst som jeg følte, at jeg var tilbage på rette spor, fulgte en uge, hvor der kun blev plads til 2 løbeture - og manden og Astrid (igen) blev syge.

OP på hesten igen - i uge 50 fik jeg sneget 3 løbeture ind i programmet. Den første var ren LEAN - mens Astrid, der nu var blevet frisk igen (Astrid fik konstateret "kold lungebetændelse", men var hurtig frisk igen efter en 3 dages antibiotika-kur)., var til gymnastik, løb jeg en tur på knap 11 km.  Onsdag tilbød gemalen at blive hjemme hos Signe - der nu lå syg - mens jeg tog i løbeklubben med Jakob og Astrid. Vi løb en dejlig tur med overskud til at snakke - 6 km. sammen med 6:00 min/km.-holdet. Rigtigt hyggeligt at løbe sammen med børnene. Lørdag skyndte jeg mig ud af døren inden gemalen skulle køre til basketkamp, og fik en skøn tur på godt 12 km. i periodevist solskin. Koldt og glat på fortovene, men heldigvis løb jeg det meste af turen på Himmerlandsstien, der er belagt med stenmel og dermed ikke glat. Og jeg tror godt, at jeg kunne vænne mig til at se solen.

JEG følte mig lidt mat, da jeg kom hjem og havde ikke den store appetit. Senere var der lidt ømhed i kroppen og snot i næsen - øv! Det kostede så foreløbig 5 dages ufrivillig løbepause, hvor saltvandsspray og kleenex har været mine trofaste allierede. Men HEY nu er det juleferie og så er der jo masser af lyse timer at lufte løbeskoene i - og endnu ingen sne, så jeg vender da bare tilbage med fornyet styrke og løbelyst. Men nu må baciller og vira godt finde andre familier at belemre  - eller endnu bedre, fordufte helt.

I kulde og mørke skal træningen passes

EFTER den korte træningsperiode på blot 6 uger fra Berlin Marathon til Aalborgløbets ½marathon, er det nu tid til en mere langsigtet træning, hvor hovedmålet er Copenhagen Marathon d. 20. maj 2012.

FØRST og fremmest gælder det om at holde træningen i gang hen over vinteren. Mørket og kulden er de første udfordringer. Mørket kan tackles på 3 (4) måder:

- Planlægning og prioritering
Dette bliver min primære strategi, da jeg også føler, at jeg har brug for noget "ægte" dagslys for at trives og det kan jeg bedst hente, hvis jeg træner om dagen.

- Løb i byen med gadebelysning
Dette bliver min plan B. Til de dage, hvor jeg absolut ikke kan nå at løbe inden mørket lægger sig - måske ikke så velegnet til de længere ture, men jeg tænker, at der kan indlægges noget fartleg på disse træningspas.

- Løb med pandelampe
Denne mulighed ville jeg have forsvoret nogensinde kunne blive en mulighed i min verden, men en træningstur med den lokale løbeklub fik ændret mit syn på det. Sidste onsdag løb jeg med løbeklubben for første gang om aftenen efter mørkets frembrud. Vi startede kl. 19, så jeg forventede egentligt, at vi skulle løbe hvor der var gadebelysning, men ca. halvdelen af holdet havde pandelamper på, og ruten gik til en nærliggende landsby og hurtigt var vi ude på de mørke landeveje. Overraskende nok gav det lys nok til at løbe forsvarligt, selvom vi ikke hver især havde en pandelampe på. Nu vil jeg undersøge markedet og evt. prøveløbe et par modeller.

(- Løb på løbebånd)
Løbebåndet er i og for sig et udmærket alternativ, når vinteren byder på sne og glatte veje, og jeg har nem og fri adgang til løbebånd på mit arbejde, men... mine tidligere forsøg medførte smerter i mit højre knæ efter få km. på løbebåndet. Og jeg havde varmet godt op på crosstrainer inden.

KULDEN i sig selv bør ikke blive en hindring for at vedligeholde træningen i vinter. Det er jo blot et spørgsmål om den rette påklædning. Selvom jeg har forsøgt mig med lag-på-lag - specielt på underkroppen - har jeg haft problemer med at holde varmen på baller og lår - selv efter længere ture, hvor jeg ellers har fået varmen og har fået sved på panden. Jeg husker det ikke som et problem fra tidligere år, men tænker, at det nok skyldes distancerne, som generelt er blevet noget længere nu.

MIT seneste forsøg var med lange skiunderbukser under de lange (tynde) tights. Det var en del bedre end lange tights med korte uden på, men stadig var jeg koldere på baller og lår i forhold til resten af kroppen. Jeg har nu kig på nogle "uldne mormor-dimser", som Nordboen kalder dem - og hun må jo vide, hvad der virker i kulden - de er på ønskesedlen til jul, men spørgsmålet er om jeg kan vente så længe.

Billede lånt fra joggeshop.no

SÅ indtil nu har kulden været min største udfordring. Det går fint med at få planlagt løbeturene i hverdagen, så jeg kan komme af sted inden mørkets frembrud. Heldigvis er børnene nu så store, så de kan være alene en times tid, og ellers udnyttes weekenderne til et par ture, så jeg kan holde den ugentlige træningsmængde oppe.

Uge 45: 11,2 km. - 8 km. - 11,2 km.
Uge 46: 7,44 km. - 12,5 km.(2,44+7,66+2,41km.) - 11,2 km. - 7,58 km.

DER er nu ca. 26 uger til Copenhagen Marathon - og jeg lader mig inspirere af dette program til min træning, idet jeg regner med at gentage nogle af ugerne i sidste halvdel af programmet, så jeg forhåbentlig bliver "programmeret" til at synes, at 20 km. er en fin lille tur.