onsdag den 29. december 2010

De skønneste bløde ugler

FOR et års tid siden faldt jeg og mange andre pladask for Hannes Ugler på Fanø Strikkefestival i efteråret 2009. Vi forsøgte at overtale hende til at komme med en opskrift, og jeg tilbød at teststrikke efter hendes noter.

I starten af 2010 bestilte jeg lækkert Supersoft Cashmere garn via ebay, og i vores gensynsweekend slog jeg endelig op til min egen Uglejakke.

VANEN tro giver jeg mig selv udfordringer, når det gælder strikketøj. Hannes Ugler var strikket nede fra-op, men jeg var noget i tvivl om, hvor lang jeg ville have jakken, og ville derfor strikke oppefra-ned.


HENOVER forår og sommer gik jeg noget i stå med jakken (strikkede dog andre ting), men da vi i efteråret igen havde sat hinanden i stævne, var det på tide at få gjort en ende på jakken. Helt færdig blev jeg ikke, og efter weekenden var jeg ovenikøbet sat gevaldigt tilbage, men også mere opsat på at få jakken færdig.


FAKTA:

Mønster: Natugler af Mille Milida
Garn:  J C Rennie Supersoft Cashmere 2/11.3 Nm  - 540 gr. - strikket med dobbelt tråd på pinde nr. 4,5 mm.
Start: 20. marts 2010
Færdig: 7. november 2010

HOT OR NOT: I alle henseender HOT - garnet er fantastisk lækker t og bliver bare endnu blødere i brug. Jakken er let at have på trods de 540 gr.. Jeg bruger den, når jeg skal "putte" mig, eller på de milde efterårsdage i stedet for en rigtig jakke, når jeg lige skulle et kort smut ud. Jeg glæder mig til at bruge den til foråret.






lørdag den 4. december 2010

Det' Jul, det' Cool

DET nu man hygger sig bedst..

JULEstemningen indfinder sig stille og roligt, men aldrig har jeg da været så sent på den mht. at pynte til jul. Adventsdekoration og kalenderlys er det dog blevet til "just-on-time", men ellers er det ikke at se, at det er december i vores hus.

DE sidste par uger har vi brugt på at flytte rundt på et par værelser, malet og ryddet op i stor stil i tøj og legetøj, men nu trænger der lige til at blive flyttet lidt spindelvæv, fjernet lidt støv og pudset vinduer før de STORE kasser med julepynt findes frem til fælles fornøjelse, mens der sættes julemusik på anlægget.




 


LØB er det ikke blevet til de sidste par uger - først var der andre projekter, der tog min tid, dernæst væltede sneen ned og har gjort veje og stier ufarbare i løbesko. Jeg ønsker mig en mild vinter med gode løbemuligheder, kære Julemand.



onsdag den 17. november 2010

En af de dage

I dag var en af de dage, hvor der slet intet tempo var i benene. Jeg havde ellers glædet mig til en løbetur i det fine efterårsvejr, men det føltes som om nogen havde lagt bly i mine sko. Men jeg kom da igennem min planlagte tur på 4,5 km. og det er nok det bedste, der er at sige om den tur. :-)

TIL gengæld var i dag også en af de dage, hvor Jakob var med i køkkenet og stod for frikadellestegningen. Menuen var et sikkert hit hos børnene - frikadeller, pasta og gulerodssalat med æbler og rosiner. Jeg har mange gode nære stunder med ældstebarnet, men når vi tuller i køkkenet, er det bare rigtigt rart at være mor til så stor en dreng.

I dag var også en af de dage, hvor jeg fik en sjælden putte-nusse-stund med Astrid. Efter at lektierne var klaret, satte hun sig helt tæt ind til mig og bare var - blev nusset på ryggen og håret og kom med små saglige lyde. Det varede vel blot 3-4 minutter, men guld værd - for os begge tror jeg. Astrid har et stort behov for at kramme og sige ordentligt goddag og farvel, men det er så længe siden, at jeg næsten ikke kan huske det, at vi har haft sådan en lille boble af nærvær - når jeg ser bort fra sengetid.

APROPOS sengetid, så er der vist en der venter på at få læst godnathistorie....

mandag den 15. november 2010

Restitution

MIT ½ marathon føltes ikke hårdt - eller i hvert fald ikke hårdere end jeg havde forventet og forberedt mig på - men benene var mærkede dagene efter. Først onsdag var jeg ude at løbe en rolig tur, der skulle teste benenes tilstand.

HØJRE lår var stadig ømt, men jeg tænkte, at det blot skulle varmes op, og jeg lagde et roligt tempo fra start. Vejret var ikke med mig - blot 3 grader, så det var svært at få varmen i kroppen. Kort efter 4 km. "smuttede" mit venstre knæ som det også gjorde til søndagens løb. Jeg gik nogle meter og luntede så de sidste par hundrede meter hjem. (4,55 km. på 25:04)

FØRST i går søndag blev der igen tid til at komme i løbetøjet - og lige på et hængende hår, da mørket var ved at lægge sig. Benene føltes gode - ingen ømhed i lårene, og ikke noget at mærke på knæet, men jeg var spændt på om det ville kunne bære. På vej ud af døren spurgte gemalen om det så skulle være en tempotur, når nu jeg ikke kunne nå en længere tur. Det var ikke lige planen - jeg var stadig usikker på knæets tilstand. Men ud af indkørslen kunne jeg godt mærke, at der var tempo i benene, men grundet tusmørket, kunne jeg ikke se på uret, hvad mit tempo var.

DET var en anderledes fornemmelse at løbe i tusmørke og ikke at kunne holde øje med tempoet undervejs, som jeg plejer. Knæet holdt, men jeg måtte afslutte turen efter ca. 4,5 km. da det var blevet for mørkt og "farligt" at løbe på grusvejen, når jeg ikke kunne se ujævnhederne.

MIN egen fornemmelse af tempo var ikke helt forkert :-) - jeg følte, at jeg løb med overskud og var ikke i nærheden af syregrænsen og alligevel blev det til 4,55 km. på 23:00, og skønt var det at mærke, at benene ikke har glemt, at det er sjovt at løbe lidt hurtigere end mit halvmarathon-tempo.

mandag den 8. november 2010

Det var så min første halvmarathon

HER et døgns tid efter min første halvmarathon, er jeg ved at få fordøjet indtrykkene, og er klar til at dele min oplevelse med jer.

SØNDAG var jeg jeg oppe ved halvni-tiden, fik en god morgenmad bestående af havregryn med mælk, en kop kaffe og en banan. Ved ti-tiden sendte jeg resten af familien ud af huset til diverse sportsaktiviteter. Så faldt der ro på huset, og jeg fik pakket det sidste i tasken, printet rutevejledning og smurt en lille madpakke. Trissede ellers lidt rundt indtil klokken blev 11 og det var tid at køre mod Aalborg. Spiste en rugbrøds-klapsammen og satte mig i bilen efter endnu en gang at have tjekket, at jeg havde det hele.

VEL fremme ved løbsområdet måtte jeg køre lidt rundt og lede efter en parkeringsplads, og endte på en sidevej. Hellere gå lidt end køre rundt i længere tid i håb om at parkere tættere på. Jeg fulgte strømmen af løbere, og det viste sig, at jeg holdt blot 500-600 m. fra hallen, hvor startnumrene blev udleveret.

DA jeg havde fået startnummer og mine ting var deponeret i værdiopbevaringen, var der endnu 25 minutter til start, og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, var der ikke meget varme i luften, og jeg gik lidt frem og tilbage i halområdet. Jeg bøvlede en del med at få bundet mine sko "rigtigt" - enten var de for stramt bundet eller for løst. Jeg bandt dem nok om 5-6 gange inden jeg var helt tilfreds. Jeg løb lidt frem og tilbage ved startområdet for at sikre mig, at snøringen var ok, og for at holde mig nogenlunde varm.

DER var 2 startgrupper. Jeg var i første startgruppe, hvor de første 600 startnumre blev sendt afsted kl. 13.00 Anden startgruppe fulgte efter 3 minutter senere. Starten var forholdsvis rolig, og jeg var mig meget bevist om ikke at lade mig rive med af andres tempo. Den første 1,5 km. var gennem villakvarterer, rundt om hjørner og op og ned ad fortovene med mange løbere tæt på hinanden. Det var helt rart at komme ud på en større vej - her fyldte feltet den ene kørebane et godt stykke vej, inden det blev trukket langt.

FØRSTE væskedepot var afmærket ved ca. 5 km., så jeg fandt min energigel frem omkring 4,6 km. Jeg måtte kortvarigt ned at gå for at få den op ad lommen. Depotet lod dog vente på sig - det var først ved 6 km. Heldigvis var det ikke en al for sød gel, jeg havde valgt.

JEG var efterhånden kommet ind i et støt og roligt tempo, og det var nemt at komme forbi evt. langsommere løbere. Jeg nærmede mig 1/3 af løbet og følte mig fuld af overskud.

VED ca. 9,3 km. drejede vi mod nordvest og kom ud på et åbent stykke, hvor vi fik vinden næsten som modvind. Det kunne ses lidt på km.tiderne, men det føltes ikke kritisk. Næste vanddepot nærmede sig, men jeg var lidt afventende med min energi-gel. Da jeg begyndte at kunne se tomme energi-gels ligge på asfalten og samtidig kunne skimte nogle folk i gule refleksveste ved en ejendom lidt længere fremme, tog jeg min anden portion energi-gel. Denne gang klarede jeg det i løb. Depotet var ved 10 km., og jeg var nu tæt på at være halvvejs. Det føltes godt!

DA vi drejede mod øst, var der ca. 8,5 km. til mål, og det føltes bestemt overkommeligt. Jeg begyndte at overhale andre løbere, hvoraf nogle var nede at gå. Næste spotpunkt var 3. og sidste væskedepot, som jeg forventede ville komme omkring 16 km. Mentalt var det godt at tænke på, at jeg ville få energi, når jeg nåede dertil - og at der så blot ville være ca. 6 km. til mål.

EFTER depotet var mit mentale billede, at jeg åd meter efter meter - benene gik i et stabilt tempo, lidt langsommere km.tider, men fortsat ingen tegn på krise, omend benene var ved at føles trætte. Jeg følte dog ikke noget behov for at holde gåpauser, og fokuserede blot på min vejrtrækning - og at målet var nært.

MED ca. 1 km. til mål gav mit venstre knæ pludselig efter - jeg løb lidt roligere og mærkede efter. Det ville simpelthen være for surt at oversatse nu. Ikke tale om at jeg ville gå/humpe i mål. Jeg holdt det lidt roligere tempo til der - iflg. mit ur - var ca. 200 meter til mål. Nu måtte det briste eller bære - jeg ville give den gas på opløbsstrækningen, hvor familien ville stå og vente.

HELDIGVIS holdt knæet - farten var god, og jeg nåede ikke at se, hvor mit heppekor stod, men manden min nåede dog at knipse et enkelt billede:



De sidste kræfter - 20 meter til mål.

DER var så lige ca. 125 længere til mål end mit ur mente, men i mål kom jeg.

HER et par minutter efter målstregen - allerede i gang med at tanke depoterne op, og med et lidt ømt venstre knæ.




JEG havde været noget i tvivl mht. påklædningen, men var godt tilpas i mit valg. Da jeg ikke har vintertights og hader at fryse på baller og lår, blev mine lange tights suppleret med et par korte tights. Desuden lange kompressionsstrømper, der i hvert fald har den fordel, at jeg ikke får vabel på min storetå, som jeg ellers har døjet med. På overkroppen en superlækker hættetrøje fra Newline, som jeg kun kan anbefale. Den er yderst åndbar, men samtidig vindstoppende. Helt perfekt til dagens temperatur på blot 5 grader. Afhængig af vindretningen havde jeg den lynet op i halsen - og når jeg havde brug for lidt køling/luft, røg lynlåsen ned.

EFTER bad og omklædning, kørte manden efter sushi og så var der ellers dømt afslapning hjemme på matriklen. Knæet mærkede jeg ikke mere til, da jeg havde slappet af en times tid, og dagen derpå har der kun været lidt ømme lår.

JEG er i dag blevet spurgt nogle gange om ikke det var hårdt, og om ikke det var en hel vildt fed oplevelse at gennemføre. Nej, jeg syntes ikke, at det var hårdt - i hvert fald ikke hårdere end forventet. Og nej, jeg fik ikke et kick af at gennemføre. Jeg har haft langt mere ud af mine lange træningsture. Har nydt den ro og nærmest meditative tilstand jeg har kunnet løbe i. Har nydt at sætte mig et mål, som jeg har gennemført - ikke fordi jeg stod til start i et officielt løb, men fordi jeg havde forpligtet mig overfor mig selv til en given træningsdistance - og selvfølgelig også fordi jeg var tilmeldt løbet i går. Det var jo derfor jeg begyndte at træne længere distancer. Jeg følte, at de andre løbere forstyrrede min "meditation".

Ved 5-km. konkurrencerne, som jeg har været til flere gange, "udnyttter" jeg adrenalin-kicket til at yde lidt ekstra. I går forstyrrede det mig blot, og jeg følte, at jeg brugte unødig energi på at "kæmpe" imod.

JEG er superglad for, at jeg har opdaget glæden ved at løbe langt, ingen tvivl om det - og at jeg har fundet ud af, at jeg kan løbe langt. Måske stiller jeg op til et halvmarathon næste år, måske ikke - men jeg vil holde fast i en tur på 15-16 km. i weekenden, bare fordi jeg nyder det.


FAKTA - Løbekompagniets Halvmarathon 2010:

Km.tider:
1 - 5 km.: 5:01 - 5:10 - 5:17 - 5:21 - 5:27
6 - 10 km.: 5:26 - 5:21 - 5:27 - 5:22 - 5:21
11 - 15 km.: 5:31 - 5:33 - 5:24 - 5:17 - 5:22
16 - 21 km.: 5:24 - 5:32 - 5:28 - 5:29 - 5:32 - 5:24
og sidste 228 meter (iflg. mit ur) på 1:06

Officiel nettotid: 1:54:14 

5 grader, solskin - vind fra nord (5-6 m/sek. )



lørdag den 6. november 2010

Sommerfugle i maven

DET begynder at snurre i maven! I morgen er det tid til mit første ½ marathon. Kl. 13.00 står jeg til start i Aalborg. Vejret tegner godt. Koldt, men stille og solrigt.

OM lidt vil jeg finde mit løbetøj frem, pakke tasken med ekstra tøj, løbeur og gels, og så er det vist ellers tid til at gå i seng, så jeg kan være veludhvilet i morgen. Hvis jeg da ellers kan falde i søvn.

DE sidste dage har ikke været den bedste optakt - var skidt-mads fredag og sov det meste af dagen. Følte mig lidt bedre tilpas sidst på dagen, og løb en noget kortere tur end oprindelig planlagt, men fik trods alt 4,5 km. i benene. Og håber, at jeg har det noget bedre i morgen, når det gælder.

JEG glæder mig, gør jeg...

mandag den 1. november 2010

Test-strik

FOR et par måneder siden blev jeg kontaktet af Ovisgarn via Ravelry, der spurgte om jeg ville test-strikke en tunika, hun havde lavet opskrift på, i størrelse 8 år (Astrids størrelse).

DET ville jeg mægtig gerne, og Astrid fik selv lov at vælge farven. Snart havde jeg garn og opskrift i min postkasse, og vi drog afsted på ferie til Barcelona i starten af september med garn, opskrift og pinde i kufferten.

 Lækkert garn fra Ovis. Rigtig brugervenlig detalje, at den inderste garn-ende er bundet sammen med silkebåndet.

MIN strikkefasthed gav dog lidt hovedbrud, da jeg havde noget færre masker end opskriften angav - og jeg havde ikke mindre pinde med i kufferten. Jeg fik grønt lys til at strikke i min strikkefasthed, og så gik det rask derudad efter lidt re-beregning af maskeantal.

Skøn farve!

MØNSTERET var nemt at læse, og hulmønsteret hurtigt lært udenad. Vel hjemme fra ferien, blev tunika'en dog sat lidt på standby, da andre strikkeprojekter pressede mere på, men i starten af oktober var det tid til at færdigmontere, og jeg nåede et par skud af den færdige model på Astrid inden hun tog på efterårsferie - ovenikøbet i solskin.





FAKTA:
Mønster: Walli Tunika af OvisGarn
Garn: Supersoft fra Ovis - farve akvamarin - 105 gr. - addi rundpind nr. 3 mm.
Start: 7. september 2010
Slut: 14. oktober 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg er ikke helt tilfreds med ærme- og halskanterne. Jeg bøvlede en del med dem - først flanede de, dernæst blev kanten for stram - dette er mit 3. forsøg. Måske jeg burde gøre et 4. forsøg...

Rekord i oktober

JEG fik løbet flere km. i oktober end nogensinde før på en måned, men det er jo ikke så mærkeligt, når nu der står en ½ marathon for døren.

145,57 km. fik jeg løbet, fordelt på 13 ture, hvor den længste blev på 18 km. Jeg har brugt 13 timer, 8 minutter og 42 sekunder på min løbetræning i den forgangne måned. :-)

I går sluttede jeg månedens træning af med en mellemlang tur på 13,9 km. Med kun en uge til min første ½ marathon, står den på nedtrapning, så formen kan toppe på næste søndag.

JEG har nydt de lange ture, og har fået mentalt overskud af dem. Det er bestemt noget jeg vil prioritere også fremover, selvom jeg næppe vil kunne afsætte tid til 2 lange ture om ugen.

DET har overrasket mig, at jeg har haft så nemt ved mentalt at indstille mig på at løbe langt. Jeg har glædet mig til mine lange ture, hvor jeg har testet mig selv, og har løbet med overskud i en klokkeklar tro på, at jeg rent fysisk kunne klare turen. På de længste af mine ture (16-18 km.) har jeg godt kunnet mærke, at jeg blev træt i benene, men først efter 13-14 km, og der har det mentalt været til at overskue de få km. jeg havde hjem.

FØRST da jeg efter en træning skrev til min søster, at jeg nu havde været ude på 17 km. - og dermed så det på skrift, gik det vist rigtigt op for mig, at jeg snart har nået mit mål. Når min søster tidligere har berettet om træningsture på 15-17 km. har jeg følt det fuldkommen uoverskueligt at skulle løbe så langt, men nu tror jeg, at de lange ture er kommet for at blive i min træning.

PÅ nogen af de lange ture har jeg haft ældstebarnet på 10 år med som cykelledsager. Han har kørt med vanddunk og gel til mig, og det har fungeret rigtigt godt, og skønt har det også været med selskab. Andre gange har jeg løbet runder a ca. 4 km., hvor jeg har haft vanddepot liggende. Begge dele har fungeret fint, men jeg foretrækker at løbe ud-og-hjem fremfor runderne.

OM lidt står jeg til start i Aalborg - det forsigtige mål er at komme under 2 timer.

onsdag den 27. oktober 2010

Alt for mange timer foran skærmen

DE sidste uger har jeg tilbragt mange timer foran skærmen, når jeg er kommet hjem og har klaret lektielæsning med de 2 store, måske en løbetur, madlavning og putning.

Lige om lidt går Foreningen Forældre og Fødsels årlige netauktion i luften, hvor velvillige sponsorer har bidraget med lækre sager til børn og voksne.
 
Overskuddet fra auktionen går til Forældre og Fødsels arbejde:
  • Forældre og Fødsels første og væsentligste formål er at yde forældre støtte og rådgivning med udgangspunkt i deres egne frie, oplyste og individuelle valg.
  • Forældre og Fødsel arbejder for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen bliver både psykisk og fysisk tilfredsstillende for forældre og børn.
  • Forældre og Fødsel tilbyder gratis og anonym rådgivning indenfor mere end 60 forskellige områder. Bl.a. tilbyder foreningen amme- og søvnrådgivning.
  • Forældre og Fødsel formidler forældres erfaringer, ønsker og krav til fagfolk og politikere. Vi samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangeromsorgen i Danmark. Og vi repræsenterer gravide og fødende i politiske fora som for eksempel Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen. 
SAMMEN med 3 andre gæve og erfarne kvinder udgør jeg netauktionsgruppen. Min rolle har dels været at holde overblikket og strukturere vores arbejde, og dels at få oploadet info til auktionssitet for alle de superdejlige bidrag, vi har fået i år.

LIGE nu er det yderst hektisk og sluger det meste af min tid, men jeg ved hvor vigtigt det er for foreningens drift - og resultatet plejer ikke at skuffe. Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi og byde med og dermed støtte en forening, jeg brænder for.

mandag den 11. oktober 2010

Feel good

MANNER hvor havde jeg det godt med mig selv efter gårsdagens lange løbetur. Vejret var helt perfekt, stille vejr, sol og 14 grader.

JEG havde lokket Jakob med på cyklen, så jeg kunne få vand med på turen. Han så det som en kærkommen lejlighed til at træne lidt før han med klassen skal cykle 15 km. til skolernes motionsløb. Hårdt blev det vist aldrig rigtigt for ham, men han så nu ud til at nyde den vigtige rolle han havde på turen.

VI var dog kun nået ca. 300 meter fra matriklen, da vi måtte vende om. Vores løbe-ivrige hund satte efter os, og vi kunne ikke have hende med på dagens tur, da vi skulle krydse en større vej - og hun er vant til løbe uden snor, når vi løber på grusvejene i vores nabolag. Vi havde lukket hende ind, inden vi satte afsted, men mindste-datteren havde fået lukket hende ud. Øv-øv, vi måtte hjem med hende og få hende lukket ind, før vi rigtigt kunne komme afsted.

RUTEN havde jeg lagt op igennem byen, så Jakob nemt kunne følge med på cykel - normalt løber jeg via en noget humblet markvej for at nå ud til Himmerlandsstien.



STIEN er helt perfekt til løb. Ikke så hård som asfalt, men mere stabil og jævn end grus- og skovstierne, jeg plejer at løbe på. Der er ingen generende trafik og kun få steder, man skal krydse trafikerede veje. Stien er jo gammel jernbane, så den er uden de store stigninger - den rene fryd, når man samtidig kan nyde landskabets bakker og dale.

VED ca. 4,5 km. bad jeg Jakob køre lidt i forvejen og gøre klar med vanddunken - det fungerede fint, og jeg fik drukket nogle mundfulde inden jeg satte igang igen. Vi vendte snuden retur, da løbeuret angav 8,2 km. og jeg havde mit andet drikke-stop. Det blev til endnu et stop ved ca. 12,6 km. hvor jeg også fik en bid mysli-bar. Allerede ved ca. 13,5 km. måtte jeg have vand igen - mysli-baren var lidt for klistret.  Men derfra gik det hjemad i godt humør og fortsat i godt tempo.

BENENE havde det godt, og mental var jeg ovenpå. Det var en rigtig skøn tur på en rigtig dejlig efterårsdag. Udgangstempoet var på 5:30/km. efter at vi havde været retur med hunden, og jeg kunne holde tempoet hele vejen.

FAKTA: 15,99 km. - 1:27:41 - 14 grader, sol og stille vejr.

onsdag den 29. september 2010

Strikke-wellness

ENDELIG oprandt weekenden - den nyligt forgangne, hvor jeg igen skulle mødes med mine strikkeveninder fra Fanø - Tris, Susanne og Hanne. Vi havde sat hinanden i stævne i et sommerhus nær Gilleleje, og da Susanne desværre var nødt til at forlade selskabet tidligt søndag formiddag, valgte vi at mødes allerede fredag til frokost.

VEJRET var med os og vi kunne indtage frokosten på terrassen, mens vi fik opdateret hinanden.

DERNÆST skulle der gramses på garn, som Tris havde købt hjem til os. Nøglerne på bordet er mine! Supersoft fra JC Rennie.

TUREN gik også til Gilleleje og et par garnbutikker - Rosenmynte og  Gilleleje Stof og Garn. Hvor utroligt det end lyder, gik vi derfra uden at købe garn.

DA nu vejret var så dejligt, lod vi os friste af hjemmelavet økologisk is uden for Rosenmynte - uh, det var godt, men spolerede nok vores appetit lidt.

LØRDAG aflagde vi Gilleleje endnu et visit - og fik købt ind til aftenens menu - sushi.


MAN kan vel godt kalde det en tradition nu, da vi 2 ud af 3 gange har fået sushi?!

EFTER frokost trak jeg i løbetøjet og løb en lille tur ind til Gilleleje og retur - 9,3 km. blev det til i det skønneste solskin. Og så var der plads til lækker kage, kreeret af Susanne.


SENERE efter lækker sushi til aftensmad, var der dømt total strikke-nørderi. Sommerhuset bød på trådløst internet, så vi kunne surfe Ravelry og snakke potentielle opskrifter.


DET var ikke kun tør-strik, pindene glødede også, mens snakken gik lystigt, og der blev grinet så tårerne næsten trillede.




NÆSTE strikkeweekend er ikke endelig aftalt, men ingen tvivl om, at vi mødes igen om et halvt års tid, for uha, det er godt selskab - og ren strikke-wellness!


tirsdag den 28. september 2010

24 timers løb i Viborg

BEDRE sent end aldrig...

DEN 14. og 15 august skulle jeg for 2. gang deltage i 24 timers løbet i Viborg, som en af flere deltagere på et hold fra mit arbejde. I år skulle min mand og vores 2 ældste børn også deltage, og vi havde besluttet os for at overnatte, så vi fik hele oplevelsen med.

RUNDEN omkring Søndersø i Viborg er ca. 5,75 km. - enkelte løbere på vores hold skulle kun løbe en enkelt omgang, men de fleste var skrevet på til flere omgange fordelt på de 24 timer. Vi endte med at være 18 løbere.

VEJRET var godt, humøret højt og forplejningen god. Vi havde telt med plads til at spise og i den bagerste del var der etableret sovepladser. En af mine kollegaer var "madtante" og sørgede rigtigt godt for os, så vi kunne være tanket op med mad og drikke.
Her er løberen før mig ved at blive sendt afsted. Jakob og Astrid er på sidelinien og hepper.

JEG havde første tur sidst på eftermiddagen om lørdagen. Det var varmt men ikke ulideligt, og løberne var godt fordelt på ruten, så det var nemt at finde sit eget tempo. På billedet herunder ses skiftet til Jakob.


MAN kunne vælge at skifte i målområdet, men det var også tilladt at skifte ved eget telt, som vi gjorde. Inden en løber blev sendt afsted skulle der skydes på, hvor lang tid vedkommende skulle bruge, så næste løber kunne være klar - vi havde ambitioner om flere runder end sidste år, så hvert sekund talte.




Her er Astrid klar til sin debut i 24. timers løbet.


Jakob stopper uret efter en flot 1. runde på 27:14 (4:44/km)


Astrid næsten fremme ved skiftet


Stadig i fuld fart giver hun depechen videre til min mand.

ASTRID var helt høj af sin præstation - hun løb sin runde på 32:36 - og virkede til at have overskud.

ET par timer senere og efter lidt optankning af depoterne, var det tid til min 2. runde. Vi var lidt foran tidsplanen, og aftensmaden lidt forsinket, så det blev blot til lidt kylling og salat samt frugt. Det kunne godt mærkes i benene, at det var 2. tur, så det blev en lidt langsommere tur.



JAKOB skulle igen overtage efter mig, men han følte sig ikke helt på toppen, og også han løb en noget langsommere 2. tur.



Det var begyndt at "mørkne" men stien var godt oplyst. 2. tur løb han i 30:06.

SENERE på aftenen løb manden sin 2. runde, og så var det ellers tid til at gå i seng. Grundet regn de foregående dage, var der meget fugtigt i teltet, og det blev også ret koldt, men det lykkedes at få et par timers søvn.

JEG havde sat mig selv på til at løbe en tur tidligt søndag morgen - en veninde fortalte om den fantastiske oplevelse af at løbe ved solopgang. Uret var sat til 30 minutter før jeg forventede at skulle løbe (kl. 04.30) - 10 minutter i 4 blev jeg vækket af en kollega, der kunne fortælle, at løberen før mig netop var startet sin runde. Vi var foran tidsplanen, så det var med at komme op og få gang i kroppen. Det var bestemt ikke lysten, der drev værket på dette tidspunkt.

HURTIGT kom jeg i løbetøjet, fik snøret skoene, greb en banan og et stykke chokolade, og så ellers op til toiletvognen. Jeg småløb derop for at få vækket benene. Normalt har jeg ikke noget problem med at løbe tidligt om morgenen på nærmest tom mave, men dette føltes som tortur. Alt for lidt søvn, kølig og fugtig luft, nærmest tåget - og stadig buldrende mørkt.

JEG holdt mig klar med en varm trøje over skuldrene, og havde refleks om den ene arm. Jeg var lidt spændt på om solen ville nå at titte frem, og på hvordan det ville være at løbe i mørke. Heldigvis var der lys langs stien, så helt mørkt var det ikke.

MIT udgangstempo var langsommere end normalt, men det gjalt blot om at komme i gang. Heldigvis kunne jeg holde tempoet hele vejen rundt. Solen lod vente på sig, men det var alligevel en fantastisk oplevelse at prøve at løbe i mørket. Stemningen var en anden - der var meget stille langs teltene i forhold til aftenen før. Udenfor sad nogle enkelte godt pakket ind i tæpper og med fakler tændt.

PÅ villavejene på den anden side af søen, var der flere steder sat fakler og haveblus ud - det føltes rigtigt rart. Og rart var det også at vide, at når jeg kom tilbage til vores lejr, var jeg færdig med mine runder.

TILBAGE i lejren var det stadig tåget og køligt. Efter at være dampet af, fandt jeg tørt og varmt tøj frem og pakkede mig ind i et tæppe. Lidt høj ovenpå løbeturen var jeg nok - i hvert fald var jeg lysvågen og satte mig uden for og fulgte mine medløbere.

SENERE på dagen, hvor manden skulle ud på sin 3. og 4. tur og Astrid skulle løbe sin 2. tur, brød solen igennem og det blev rigtigt dejligt at være tilskuer. Vi var fortsat lidt foran vores tidsplan, ifølge hvilken vi skulle nå 48 runder på de 24 timer, og vi begyndte at se på muligheden for at nå en ekstra runde. Sidste runde skulle være påbegyndt senest kl. 11:45. Adrenalinet steg efterhånden som vi fik hentet minut efter minut. Vi havde gode løbere på skemaet, som alle løb et stykke under 30 minutter eller tæt på. Astrid var også sat på, men vi "ofrede" hendes tur og satte en hurtig løber på, så vi kunne skaffe yderligere et par minutter.

VI var endnu i tvivl om det ville lykkes, da vi sendte - forhåbentlig - næstsidste løber afsted. Aftalen var nu, at Astrid skulle løbe den sidste tur. Jeg foreslog, at jeg løb sammen med Astrid fra vores telt til målområdet for at sikre, at hun nåede det inden tidsgrænsen - resten af runden ville hun havde god tid til, da hun blot skulle nå i mål inden 12.30.

EN af de unge løbere, der havde løbet 4 runder, ville dog gerne lige "jogge af" og ville derfor gerne løbe sammen med Astrid. Efterhånden som minutterne gik, lagde vi en plan B - hvis det blev rigtigt snert, skulle Astrid begynde at løbe i forvejen, og han ville så bringe depechen frem til hende. Alle var høje af adrenalin.

DE kom afsted uden at vide, at de havde ok god tid - bagefter viste det sig, at de havde en margin på 3-4 minutter. Vi ventede spændt i lejren, klar til at løbe samlet i mål, som der er kotyme for ved 24. timers løbet.

ENDELIG dukkede Astrid op, men vores unge løber var ikke at se. Astrid fortalte, at de havde haft en gåpause ved Golfhotellet (efter ca. 4 km.), og han havde sagt, at hun bare skulle løbe videre, når hun kunne. Han kunne bagefter fortælle, at Astrid havde fortsat det gode tempo efter målområdet, og han lige og lige kunne hænge på. Da hun satte i løb efter gåpausen, havde han ikke mere at give af, og væk var hun.

HUN gjorde det nu også rigtigt flot og løb i ca. 31:30 - nok var hun holdets yngste løber, men langt fra den langsomste. Og hun var meget stolt.

VI var alle ret mærkede af løbet, og der var depoter, der skulle tankes op resten af dagen. Men ingen tvivl - vi gør det igen til næste år, og det var en god oplevelse at være med næsten alle 24 timer. Vi nåede 49 runder - en forbedring i forhold til sidste år, hvor vi nåede 46 runder.

FAKTA: 1. runde: 28:56 - 2. runde: 30:06 - 3. runde: 31:10.


mandag den 27. september 2010

Ude af trit

HVERDAGEN har ramt mig, og jeg er ude af trit med at få bloggen opdateret.

HAMMY spurgte i en kommentar til, hvordan min træning går, og fik dermed prikket til min dårlige samvittighed. Ikke over min træning, for den passer jeg skam, men over at jeg ikke får opdateret min blog.

JEG løber 3-4 gange om ugen og øver mig i at løbe langsommere, så jeg kan holde til de længere distancer. Mentalt har jeg rykket mig, og ser min 7,6 km. rute som min korte tur. Forleden da jeg var i sommerhus med nogle gode veninder (mere herom forhåbentlig lige om lidt) ved Smidstrup Strand i Nordsjælland, løb jeg da lige en tur til Gilleleje og retur - og det blev til 9,3 km.

STILLE og roligt bygger jeg flere kilometer på min træning. Jeg er påpasselig med ikke at forcere, så jeg undgår skader. Sidste søndag blev det min hidtil længste tur med 11,3 km., hvor jeg følte, at jeg godt kunne have løbet et par km. mere. Og det er jo dejligt at kunne løbe med overskud.

DER er 6 uger til halvmarathonen i Aalborg - og jeg tror, at jeg når at blive klar, selvom de kortere dage og de mange øvrige fritidsaktiviteter i familien, gør det til en udfordring at få plads til de lange løbeture.

onsdag den 25. august 2010

Halvmaraton

I dag har jeg tilmeldt mig Løbekompagniets ½ maraton i Aalborg d. 7. november 2010 - nu skal træningen passes og forhåbentlig holder bentøjet til den gradvise øgning i distance. Nyt bliver det at træne med væske, men jeg har fået gode fif af min kære storesøster, der har mange ½ maraton'er bag sig. Jeg har god tid og snart er det slut med cup-løbene, så jeg helt kan koncentrere mig om mit forestående store mål. Jeg glæder mig!

tirsdag den 24. august 2010

En varm solrig augustlørdag


TÆNK at det blot er 17 dage siden, at vi stod til start ved Trekløverløbet i Fjelsø kl. 10.00 en allerede varm og meget solrig lørdag. Når jeg kigger ud på vejret nu, er det vejrmæssigt mere end de ca. 14 dage imellem.

VI var forholdsvist tidligt oppe denne lørdag, så vi kunne få spist noget ordenligt morgenmad og komme afsted i god tid. Vi skulle forbi og hente en af Astrids veninder, der skulle med ud og løbe, så bilen var fyldt op med forventningsfulde løbere. Selv yngstebarnet var klar til en løbetur på børnedistancen.

FREMME ved kirken i Fjelsø, hvor starten skulle gå, gik snakken lystig blandt de fremmødte. Der skulle lige hilses til højre og venstre og høres til dagsformen samt tjekkes hvem der løb hvilken distance. Til dette løb var der 3 distancer (4, 7 og 11 km.), der talte med i VH Cup, så der kunne hurtigt gå taktik i valget af distance, men uden skelen til placeringer og nærmeste konkurrenter havde hele familien valgt at løbe korteste distance.

ALLE - undtagen børnene til børnedistancen - blev sendt samlet afsted, men 4 km.-løberne drejede fra kort efter start, og vi var forholdsvis få løbere på ruten i forhold til normalt, hvor der kun dystes på 1 eller 2 distancer. Min nærmeste konkurrent var kommet godt afsted, men jeg kunne se hende og indhentede hende på den første km. og gik nemt forbi hende.

JEG havde bestemt mig for at lægge forholdvist hårdt ud i håbet om at ryste hende af mig - trods alt var det jo en kort distance. Jeg overhalede også Jakob, men forventede, at han slog mig, så det var helt efter planen, da han overhalede mig ved ca. 2,5 km.  - det var dog ikke efter planen, at konkurrenten fulgte tæt i hælene på Jakob.

Resten af turen blev en indædt kamp for at følge med, men varmen og det høje udlægstempo kostede i sidste ende, og jeg blev slået med ca. 30 sekunder... endnu en gang. Og Jakob slog mig med 36 sekunder. Min tid rakte dog til en 4. plads blandt kvinderne, og var en forbedring i forhold til sidste år.


HER på opløbsstrækningen, mens jeg gør klar til at stoppe mit ur.

I målområdet ventede jeg spændt på at se mine piger komme ind. Signe tog fusen på os og kom flot løbende i mål i tiden 21:12 på børnedistancen:

Stolt Signe på vej i mål.

VI havde allieret os med en mor fra børnehaven, der skulle følges med sin 3-årige på børnedistancen, men var i øvrigt helt trygge ved at lade Signe selv løbe, da der cykler mange voksne med, og evt. børn der opgiver bliver samlet op i cykeltrailer.

Så frisk - og glad - ser man altså ud, når man er 4 år og har løbet 3 km.

KORT efter var Astrid og derefter veninden også i mål. Alle var vi glade for, at vi havde valgt den korte distance - det var ulideligt varmt, og der havde ikke været væskedepot ude på ruten, så der skulle tankes op. Heldigvis var der masser af vand, energidrik samt frugt, og derefter kaffe og gratis rundstykker.


DET var ikke kun voksne, der lige skulle drøfte løbet bagefter - her sidder pigerne og en af vores barnepiger og hyggesnakker:



FAKTA: 4 km. (4,06 km. iflg. GF205). - 19:48 minutter - 22 grader varmt!

søndag den 8. august 2010

Må jeg anbefale?!

VIA en veninde på Facebook kom jeg forbi denne skønne blog: Mila's Daydreams

JEG er fuldstændig solgt - dels er der noget helt specielt over sovende babyer, dels er fotografens kreativitet helt fantastisk. Tag et kig forbi!

lørdag den 31. juli 2010

CUP-resultater

HER følger lidt opsummering på de 3 seneste afdelinger af Vesthimmerlands Cup.

KANALLØBET i Løgstør d. 14. juni 2010
JEG fik løbet en del denne mandag d. 14. juni. I min datters skole havde de i denne uge løbeuge i indskolingen. Dvs. at de i 3 lektion skulle ud at løbe runder af ca. 1,2 km. Jeg var blevet inviteret til at løbe med den første dag, da de 2 lærere, der normalt løber forrest, begge var skadede. Jeg fik følgeskab af vores barnepige, som også deltager i Cuppen.

SELVOM jeg prøvede at få Astrid til at tage den med ro, nåede vi at løbe 5,85 km. på 33:38 minutter inden vi valgte at stoppe. Hun holdt kun pause, da vi skulle have overtrækstøjet af. På de 3 dage, hvor de skulle løbe (de 2 sidste havde de andre fysiske aktiviteter), nåede hun at løbe i alt 21 km (5, 6 og 7 runder henholdsvis, og var den mest løbende i sin klasse).

OM aftenen gjalt det så løbet i Løgstør. Astrid var vældigt opsat, da aldersgruppen gik fra 0-11 år, og hun dermed skulle have rimelige muligheder for en god placering.

RUTEN er smukt placeret omkring kanalen og er en anelse kuperet. Starten var noget nervøs og selvom ruten var lagt om, så der var bedre plads til de mange løbere, var det svært at komme til at løbe i sit eget tempo de første 700-800 meter.

OMKRING de 3 km. blev jeg overhalet af Jakob - han så rigtigt godt løbende ud, selvom han havde haft hovedpine om eftermiddagen. Da vi havde passeret Kanalen for 2. gang og med godt en km. til mål blev jeg overhalet af en af de lokale løbere, der slog mig ved sidste løb i Cuppen. Jeg forsøgte at komme igen, men måtte ned at gå kortvarigt da det gik opad fra Kanalen mod målområdet. Benene syrede for meget til, og jeg blev slået af hende med 26 sekunder. I mål fortalte hun, at hun ikke havde turdet kigge sig tilbage - hun havde været overbevist om, at jeg ville komme tilbage og overhale hende.

JAKOB var godt løbende, men ikke helt tilfreds - han klarede de 5,1 km. i tiden 24:52, og Astrid overraskede os endnu en gang, og løb distancen på 26:43. Hun var blot 9 sekunder fra en 1. plads i sin aldersgruppe, hvilket ærgrede hende meget, da vinderen fik en fin pokal.

EFTER løbet rystede Jakob en del, og da vi kom hjem vidste det sig, at han havde høj feber, så han var nok ikke helt frisk til løbet. Jeg havde selv svært ved at få varmen, sad lidt med tæppe omkring mig uden at få varmen og gik så i varmt bad. Selv under den varme bruser rystede jeg af kulde - feberen havde også ramt mig, så det var hurtigt under dynen.

FAKTA: 5,1 km. - 25:24 minutter - 13 grader


GEDESKÆGSLØBET i GEDSTED d. 24. juni 2010
PÅ en forholdsvis varm juni-aften var der igen løb i Cuppen. Gejsten manglede, men jeg håbede, at mine længere træningsture siden Kanalløbet ville bære lidt frugt, så jeg bedre kunne holde tempoet over hele distancen.

STARTEN gik ud af en grusvej, der støvede godt, og jeg blev hurtigt tør i halsen og tænkte på, hvor mon vanddepotet ville være.

EFTER ca. 1 km. gik ruten ind igennem en lille skov, hvor det var svært at overhale - jeg fik overhalet et par mænd foran mig, inden stien blev for smal, og holdt et godt tempo igennem skoven. Jakob gik forbi mig efter ca. 2 km. og jeg ønskede ham en god tur velvidende, at jeg ville blive slået eftertrykkeligt af min søn i dette løb. Fra ca. 2½ km. var ruten på en meget sandet grusvej, der virkelig trak kræfter ud, men jeg forsøgte at holde tempo selv op ad de små stigninger mod 3½ km. Men ak, endnu en gang blev jeg overhalet en min nye "plageånd" - da det fladede ud, hentede jeg dog noget ind på hende, og var rimeligt tæt på hende indtil 4½ km. hvor jeg igen måtte slippe hende. Hun kom i mål 20 sekunder før mig - øv!

VANDDEPOTET dukkede aldrig op, så jeg trængte virkelig til vand, da jeg kom i mål. Forplejningen var i top, selvom det var et ret lille løbsarrangement med blot 273 løbere. Der var vand, frugt og sandwich i målområdet, og stort telt med storskærm, så aftenens VM-kamp ikke skulle trække folk for hurtigt hjem.

JAKOB slog mig virkelig stort denne gang - han løb de 5 km. i 23:48 minutter. Ca. et minut hurtigere end han selv havde gættet på. Astrid var ikke helt så godt løbende denne gang, men tiden 27:23 rakte alligevel til en 1. plads i hendes aldersgruppe. Det var en stolt pige, der gik op for at modtage sin præmie, mens der blev klappet højt at hende.

LIDT skuffet så hun dog ud, da hun kom tilbage til vores plads - præmien var "blot" 200 kr. - ingen medalje eller pokal. Og det er det der tæller, når man er på hendes alder!

FAKTA: 5 km. - 25:17 minutter - 18 grader (varmt!)


HVALPSUNDLØBET i Hvalpsund d. 15. juli 2010
TIL dette løb var der kun en distance (6,6 km.), så nu skulle alle i direkte konkurrence med alle - ingen taktik mht. hvilken distance, der skulle løbes for at have bedste chancer for gode point til cuppen.

RUTEN er rimelig hård med en del seje stigninger, så op til Hvalpsundløbet havde jeg planlagt længere træningsture med bakketræning. Men ak, ømhed i mine fødder satte forventningerne lidt på standby, og mentalt tog jeg løbet som endnu et træningspas.

TUREN gik fint, selvom starten var noget nervøs med noget skubberi. Det var svært at finde sit eget tempo de første ca. 500 meter, men jeg ville ikke lade det slå mig helt ud, da det jo var en lidt længere rute, hvor der ville være tid til at indhente noget. Dog var det ved at slå mig ud, at mit Garmin FR205 ikke kunne finde satellitterne og jeg således løb uden hastighedsangivelse på de første ca. 1,3 km. - først dér lykkedes det uret at få kontakt.

SNART kom jeg op i hælene på min nye plageånd, og holdt hendes "spor" et par km. Desværre måtte jeg enndu en gang give slip, da jeg syrede til på en stigning. Jeg fandt dog ind i et godt tempo, da jeg kom igang igen, og nød faktisk turen som jeg havde afskrevet resultatmæssigt.

På den sidste km. kunne jeg igen øjne min plageånd, og forsøgte at hente ind på hende. Desværre uden det store held. Hun slog mig denne gang med 24 sekunder. Og Jakob slog mig med 1:41 minutter. Astrid klarede sig fint, og kom i mål i 37:00 minutter.

FAKTA: 6,6 km. - 33:52 minutter - 19 grader og blæsende

STATUS på cuppen, hvor der mangler 3 afdelinger, er, at jeg har en foreløbig 2. plads i min aldersgruppe (35-49 år). Dog er der klart bedre løbere bag mig, der har misset et eller 2 løb, og som vil gå forbi mig i den samlede stilling, når vi til sidst kan fratrække vores 2 dårligste resultater. Men lige nu nyder jeg den foreløbige stilling. :-)

fredag den 30. juli 2010

Løbestilstest - igen

SÅ fik jeg taget mig sammen til at kontakte Runners Corner i Viborg, hvor jeg sidste år i august fik foretaget en løbestilstest og fandt nogle sko, der afhjalp mit problem med ondt i knæet. Jeg fortalte om mit problem med ondt under fødderne og min mistanke om svangsenebetændelse, og fik aftalt en tid i eftermiddag, hvor vi skulle se om der kunne være en løsning på problemet i form af et indlæg i skoene.

JEG mødte op til den aftalte tid og vi snakkede om mit problem. Umiddelbart mente ekspedienten ikke, at det kunne afhjælpes med et indlæg, men nu måtte optagelserne vise, hvad det så var. Efter at have løbet med mine nuværende sko og i bare fødder, var hans vurdering, at det måtte skyldes dels godt brugte sko og min øgning af træningsmængden.

HAN fandt nogle forskellige andre modeller frem, som jeg så blev testet i. Bl.a en nike-sko, som slet ikke sad godt på min fod, men ellers på optagelserne så fine ud. Dernæst en NB 760'er, der var rigtig god - og så endelig en test i en opdatering af mine nuværende (mizuno wave inspire 5). Uh, det var som at komme hjem - men dog i et nyt og bedre hjem. Jeg valgte at købe et par nye mizuno - denne gang wave inspire 6.



Her ligger de spritnye og venter bare på den første løbetur.



JEG fandt også en sommer løbe-tanktop, som røg i posen:



BEGGE dele er nu testet på en lille tempotur. Toppen er superdejlig at løbe i, og skoene... ja, det er længe siden, at jeg har løbet så "dejligt". Følte at fødderne fik den nødvendige støtte og at jeg ikke skulle bruge unødige muskler på at holde den rette kurs.

JEG blev rådet til udelukkende at løbe i de nye sko de kommende 2-3 uger for at se, om skoene kan afhjælpe problemet. Lad mig bare sige, at jeg føler mig fortrøstningsfuld. :-)

FAKTA: 2,54 km. - 11:45 minutter - 14 grader, frisk vind

FEMINA-løbet 2010

DET må være på høje tid at få lavet en opsummering på forårets/sommerens mange løb. Selvom bloggen har været stille, har det ikke været ensbetydende med, at jeg ikke har været til løb - vel tværtimod. Indimellem har jeg mistet pusten og gejsten, og lover mig selv, at næste år skal det være anderledes. Det er svært at skulle toppe næsten hver uge, som det en overgang var tilfældet op til sommerferien.

I dag regner det, så nu vil jeg forsøge at samle lidt op på de mange løb over et par indlæg.

FEMINA-løbet deltog jeg i d. 9. juni i Aalborg. Jeg havde glædet mig meget til dette løb, hvor jeg skulle løbe sammen med min gode veninde, Tinna, men frygtede også løbet lidt, da rutens stigninger ikke er min favoritdisciplin.

ET kursus ifm. mit arbejde faldt på samme dag, og jeg skulle være i Skive hele eftermiddagen frem til ca. kl. 16. Jeg bliver nemt træt, når jeg skal køre langt i bil, så jeg fik tiltusket mig en plads i den lokale løbeklubs bus, der skulle fragte ca. 50 lokale kvinder til Femina-løbet i Aalborg. Godt nok ville det betyde, at jeg ville få en del ventetid, når jeg var færdig med at løbe, men den tid skulle jo tilbringes i skønt selskab med veninder og bekendte fra løbemiljøet.

TINNA og jeg var tilmeldt første startgruppe og fik os placeret i næsten forreste række ved startstregen. Vi kom dog hurtigt væk fra hinanden, og da Tinna var lettere skadet, regnede jeg nok med, at jeg havde en chance for at slå hende. Mit ur bippede konstant på turen - jeg havde glemt at slå en tempo-alarm fra, som jeg havde løbet med på min sidste træningstur, men snart glemte jeg lyden og lod mig ikke forstyrre.

STIGNINGERNE var præcis så hårde som jeg huskede dem, men ruten er virkelig smuk og godt tilrettelagt, så man ikke skal ud i trafikken at løbe. Og så nyder jeg løbets afslutning, hvor vi løber på atletikbanen.

I mål søgte jeg efter en veninde, der skulle låne mit løbeur - hun skulle starte ca. kl. 19.45, så der var tid nok. Men pludselig kom hun farende - hun valgte at starte 3 startgrupper tidligere for at følges med en anden veninde. Hurtigt fik hun mit ur og kom afsted.

DA hun endelig var i mål igen, skulle hun lige høre, hvorfor mit ur bippede sådan - om jeg havde gjort det med vilje for at sætte skub i hende. Vi grinede noget af det - og specielt, da vi så hendes officielle tid, der var ca. 15 minutter hurtigere end hvad hun selv regnede med - nej, det var nu ikke tempo-alarmens skyld, at hun blev noteret for så fantastisk en tid, men totalt kuk i tidstagningen ved løbet. Selvom tidstagningen var med chip i år, gik der kuk i det, når en løber startede i en anden startgruppe, end den hun var tilmeldt i.

FAKTA: 5,05 km. (iflg. FR205) - 25:24 minutter - 14 grader (lummert)

T-shirten modtog vi først ca. 1 måned senere - den var heldigvis værd at vente på. Nok den fedeste løbe-tee længe.

søndag den 11. juli 2010

Av, min fod

JEG har den seneste uge haft ondt i mine fødder under svangen ned mod hælen. Overvejede om det kunne være et zoneterapi-punkt, der var ømt, da det primært var ved tryk, at jeg havde ondt.

UNDER løb føltes det som om, der var en sten, der sad fast under skoen - men når jeg kiggede, var der ingen sten.

I går søgte jeg lidt på nettet ud fra mine symptomer, og er næsten sikker på, at jeg har løbet mig til en skade - nemlig svangsenebetændelse. Gennem de sidste par uger har jeg primært trænet udholdenhed og har øget mine træningstures længde - ikke vildt meget, men dog således, at jeg nu primært løber +6 km. mod tidligere 4-4½km.

DEN står på ro et par dage, og så ellers mindre træningsture, måske et smut forbi Runners Corner for at få lavet en ny løbetest og måske få et indlæg i skoen til aflastning. Hvis jeg har ret i min egen-diagnose, så er det ikke en skade, man spøger med. :-(

MEN jeg må se det positive i det - måske jeg får mere tid til bloggen. :-D

mandag den 5. juli 2010

Sygdomsramte kollegaer

MIT skrivebord er som forvandlet:


JEG føler mig i den grad overlæsset - forsøger at dække 2 langtidssygemeldte kollegaers job ind, samtidig med at jeg burde være i gang med årsafslutning.

JEG plejer mit PYT-gen og forsøger at nynne med på denne her skønne sang med Natasja - Op med Ho'det min ven

torsdag den 17. juni 2010

Halter bagefter

OG endnu en gang er det bloggen, der forsømmes.

INDRØMMET jeg har været i et sort løbehul efter "nedturen" til Knaberløbet, som resultatmæssigt ikke blev mit løb. Det var frustrerende, da jeg syntes, at jeg havde trænet lige efter bogen - varieret med interval og bakketræning - og så udeblev gevinsten. Hvad skulle motivationen så være?!

DAGENE efter gik tankerne på at droppe Vesthimmerlands Cup og løbe med det ene mål at blive klar til min første halvmarathon til november. Forskellige løbeprogrammer blev studeret, og min egen løbeplan med gradvis km.forøgelse blev lagt. En løbeplan, der gav plads til de tidligere planlagte løb i Cuppen. :-)

JEG hev mig selv afsted på løbeture, jeg mest havde lyst til at droppe, og de første gange var det med nedslående km.tider, hvor det bedste jeg kunne sige om turene var, at jeg kom afsted og fik km. på kontoen.

MED min mands arbejde var vi tilmeldt Fyrkatløbet i Hobro d. 3. juni. De 2 ældste af børnene på den korte distance (3,4 km.) og min mand og jeg på 6,8 km.-ruten. Jeg havde mest lyst til at ændre min tilmelding til den korte distance, da jeg slet ikke kunne sætte mig op, men stædig som jeg også er, stod jeg ved min tilmelding.

DET gode ved en lidt længere distance er, at starten er mere rolig, Og i år var der tidstagning med chip, hvilket skulle sikre nettotider. Vejret var fint - en smule vind, sol og ca. 14 grader. Starten gik med ca. 370 løbere på denne distance, og os placeret i forreste del af feltet. Første del af ruten ud af midtbyen mod Fyrkat har lidt stigning, men første km. blev løbet i 4:39 og jeg blev lidt nervøs for om jeg ville gå helt ned på den for mig lidt længere rute.

OMKRING de 2 km. blev jeg overhalet af en ældre mand - vil skyde på +60 år - som jeg forsøgte at holde inden for synsvidde, mens jeg kæmpede mig op af en lang sej bakke, der virkelig trak tænder ud. Jeg måtte have en enkelt gåpause næsten ved bakkens top for ikke at syre helt til. Bedst som jeg var lettet over at være nået bakkens top, så jeg løbere foran mig dreje til venstre nærmest i et hårnåle-sving, hvor næste bakke ventede. Grumt, grumt - men heldigvis viste et skilt, at det var den lange rute, der gik den vej, mens min rute nu gik ned ad bakke, og så var det bare at lade benene løbe kontrolleret og afslappet.

FRA Fyrkat gik det over en flad strækning, hvor det var svært at overhale, men det lykkedes mig at overhale et par løbere, der løb en smule langsommere end jeg havde det godt med.  De kom dog forbi mig igen kort efter, hvor vi ramte endnu en lille stigning, og jeg måtte ned at gå. Så snart jeg havde fået pusten, kunne jeg rykke forbi igen og holde et godt tempo på lige under 5 min/km., selvom vi nu kom ind på 3,4 km-ruten, hvor der var mange gående. Heldigvis var stien forholdsvis bred, så man rimeligt uhindret kunne komme forbi selvom mange gik 3-4 mand ved siden af hinanden.

MED ca. 500 meter til mål og endnu en stigning op igennem gågaden, var lysten til en gåpause stor - men jeg fik fornyede kræfter, da en mand på min alder overhalede med et "du løber sørme godt". Jeg forsøgte at hænge på, og det lykkedes meget godt, selvom han og kammeraten trak fra på de sidste 100 meter.

JEG var godt tilpas, følte at jeg havde kræfter til løbet selvom jeg måtte ned at gå nogle gange undervejs - og tiden var bedre end forventet. Optimistisk havde jeg håbet at kunne løbe på 35 minutter. Tiden blev 34:50, og rakte til en 3. plads i aldersgruppen 20-39 år.

FAKTA: 6,85 km (iflg. FR205) - 34:50 minutter - 14 grader

EN dejlig og uventet opmuntring, som fik løbeglæden tilbage.

BØRNENE havde imellemtiden klaret de 3,4 km. i fantastiske tider - langt over forventning. Jakob løb i 15:26 og Astrid i 16:24, hvilket rakte til en 2. plads for dem begge i aldersgruppen op til 13 år. Jakob var sølle 3 sekunder fra nr. 1.




ASTRID fanget mens hun er ved at tage chippen af. Billede lånt fra ihobro.dk

torsdag den 10. juni 2010

BLOG AWARD


JEG har modtaget denne fine award fra Tris - 1000 tak, kære Tris. Du har bestemt også beriget mit liv, og jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg greb chancen og lagde billet ind på en plads i sommerhuset på Fanø sidste efterår. Det er ikke hver dag, at man møder et menneske med så meget hjerte. Tak fordi du havde modet til at invitere en vildt fremmed med.

FOR modtagelse af Awarden gælder, at man skal linke til giveren - hermed gjort.

ENDVIDERE skal man som modtager dele 7 ting om sig selv:
  • Jeg er en excel-nørd, der forsøger at proppe alt muligt og umuligt ind i kasserne - og jeg er ret god til det ;-)
  • Jeg nyder at luge i min have - går i en næsten meditativ tilstand, når jeg kaster mig over det
  • Jeg er VILD med jordbær - og glæder mig til at vores efterhånden store jordbærbed beriger os med søde saftige bær i rå mængder
  • Har svært ved at tackle personer, der overskrider mine grænser - arbejder på at blive bedre til at sige fra på en ordentlig måde
  • Jeg har en urealistisk drøm om at kvitte mit gode faste arbejde og fordybe mig i mine kreative interesser - urealistisk primært fordi jeg ikke har nogen konkrete ideer
  • Nyder at løbe (surprise!!!) - og følelsen af, at jeg er i den bedre halvdel af feltet, og at jeg har fundet mit konkurrencegen, som jeg for nogle år siden ikke troede, at jeg havde
  • Jeg er et rodehoved, der elsker orden

ENDELIG skal jeg huske at give awarden videre til 7 Beautiful Bloggers - og denne del er ikke nem, da awarden har været vidt omkring i blogland, men jeg ønsker at give den videre til

Megan, der fortryller mig med sine samtaler med Månederne
Tinna den sødeste løbemakker, man kan ønske sig - altid klar med opmuntring
Kimbiakat, der deler min passion for løb og minder mig om, at naturen skal nydes undervejs
Susanne, en varm kvinde, der inspirerer mig på mange fronter
Lindse, der tryller med strikkepindene i et tempo, der er misundelsesværdigt
Kaiserinden, der ligeledes inspirerer med strik og scrap
og endelig Hanne, der har hovedet fyldt med de skønneste strikkeideer.

AWARDEN er hermed sendt videre og jeg håber, at I har lyst til at lege med.

torsdag den 27. maj 2010

SUPER-KIDS


JEG nyder, at vores børn har lysten til at løbe som deres forældre - og det er en fryd at se, at de har fremgang. I går stod der Knaberløbet på programmet, så hele svigerfamilien var samlet for at vise flaget. Vi havde gode forventninger om, at Jakob og Astrid ville kunne få pæne resultater i deres aldersgrupper (0-10 år), og egne forventninger var også rimeligt høje omend det ikke drejede sig om placeringer, men om tids-forventninger.

VEJRET var perfekt. 12 grader, en stille og mild vind og solskin. Rekord-mange deltagere, en fin rute og god stemning - selvom de virkelig seriøse skubbede og puffede noget oppe foran i feltet, hvor jeg også stod med Astrid og Jakob. Der blev ikke vist meget hensyn til børnene, der fik arme i ansigtet og blev trådt over tæerne i de sidste minutter op til start.

MIT udgangstempo var fint med 4:20 på den første km., men derefter kneb det for mig at finde flowet. Jeg måtte ned at gå et par gange, men det lykkedes mig aldrig at finde tempoet igen.

SKUFFET var jeg, da jeg kom i mål i tiden 25:55 på distancen 5,1 km. :-( - havde håbet og forventet, at jeg kunne løbe tæt på de 25 minutter, men altså ikke i dag. Dog var jeg ca. 45 sekunder hurtigere end sidste år, og det var mit andet mål at forbedre sidste års tid.

SÅ kunne jeg tilgengæld glæde mig over, at Jakob kom i mål i tiden 25:07 og Astrid - endnu en gang tog fusen på os - kom ind efter 27:56 minutter.

VENTETIDEN indtil præmieoverrækkelsen var lang, men der blev hyggesnakket til højre og venstre med mange venner og bekendte.

ENDELIG blev vinderne kåret. Spændingen var stor. Astrid sad og nærmest sitrede, da de nåede til hendes aldersgruppe. Tror aldrig jeg glemmer hendes ansigtsudtryk, da hun blev råbt op som vinder. <3 KÆMPE smil og tindrende øjne. Kort efter fulgte Jakob efter hende - ligeledes storsmilende - og fik også medalje, diplom og præmie.

LILLE seje Signe løb 3,2 km. sammen med farmor i tiden 32:22 minutter. Jeg tror, at det er en meget træt pige, jeg kan hente i børnehaven i eftermiddag.

HER et billede af de 2 store vel hjemme med medalje og diplom:



DE næste par dage skal jeg lige fordøje skuffelsen og overveje min taktik mht. træning og distance for de kommende løb. Jeg tror stadig, at jeg har mit potentiale på 5 km., og synes ikke, at jeg har skulket med intervaltræning, men hvis jeg skal blive hurtigere - og det VIL jeg være - så må der mere træning til.

FAKTA: 5,1 km. - 25:55 minutter - 12 grader, stille vejr