torsdag den 3. oktober 2013

Berlin Marathon 2013


ENDELIG! Startblok H - den sidst startende - blev kaldt frem til startstregen. Speakeren fik stemningen til at stige en anelse, da han fortalte, at startgruppe H er hans yndlingsgruppe - fordi det er her, at debutanterne står sammen med motionisterne, der kæmper for at gennemføre - tjah, jeg følte ikke, at jeg hørte til nogen af grupperne Berlin Marathon 2013 er mit 3. marathon, og jeg havde absolut ambitioner om mere end blot at gennemføre denne gang. Drømmemålet var sub 4 timer - realistisk et sted mellem 4:00:00 og 4:10:00. Jeg var spændt på, hvordan jeg ville kunne få mit tempo til at fungere, når jeg startede så langt nede.

PLANEN var at skiftevis løbe og gå - 1 km. løb, derefter 1 minut gang, etc. - som jeg med succes har praktiseret på mine lange træningsture. Udgangstempoet blev dog ganske langsomt - 5:41 på første km., så jeg besluttede hurtigt, at jeg ville løbe de første 3-4 km uden gåpause for ikke at miste for meget på gennemsnitstiden. Efter 3 km. havde jeg fået rettet gennemsnittet til ca. 5:25 og jeg tog første gåpause.

HEREFTER holdt jeg skarpt øje med familien, der gerne skulle stå omkring 7 km mærket og heppe. Kort før fik jeg øje på et par andre supportere fra klubben - dejligt. Desværre så jeg ikke noget til min egen familie, og jeg tænkte, at jeg enten havde overset dem, eller de ikke var nået frem.

FREM til 9 km holdt jeg gennemsnitstempoet omkring 5:30/km og ved 9 km-depotet indtog jeg min første energigel. Jeg følte, at jeg skulle tisse, men køen til toiletvognen var lang, og jeg fortsatte i håb om, at det gik over.

BENENE føltes gode og selvom det mest mindede om forhindringsløb, løb jeg med overskud i løbe-intervallerne og holdt lidt igen. Efterhånden varmede solen, og jeg rullede mine "skåneærmer" ned og brugte dem som svedarmbånd i stedet for.

DE næste 10 km holdt jeg stabilt tempo på knap 5:30/km og fik tilpasset mine gåpauser til vanddepoterne - hvilket i praksis vil sige, at jeg sprang en gåpause over ved at "lappe" på løbeuret og dermed sprang videre til næste løbeinterval. Eller omvendt forlængede en gåpause ligeledes ved at "lappe". 2. energigel blev indtaget ved ca 15 km.

VED 17,5 km. depotet var tissetrangen der stadig, og køen til toilettet var overkommelig - og jeg besluttede mig til at få gjort noget ved det, så det ikke skulle fylde i hovedet - og blæren - resten af turen.

PAUSEN kostede godt et par minutter, så jeg sprang rask afsted på den følgende km og håbede, at det ikke kostede for dyrt i sidste ende. 3. energigel blev hurtigt indtaget ved 20-km depotet, og halvmarathon blev passeret i en tid lige under 2 timer - jeg var stadig fortrøstningsfuld mht at nå mit drømmemål.

PÅ trods af, at jeg nu var godt halvvejs i løbet, var det fortsat svært at komme frem og jeg følte, at jeg hoppede og sprang fra side til side for at komme fremad, og jeg kunne også se på urets distance, at det gav nogle ekstra meter i forhold til de officielle km.mærker.

25 km. blev rundet og 4. energigel blev skyllet ned. Humøret var stadig godt, og tankerne positive. Benene føltes stadig friske, og selvom jeg lå med lidt dårligere gns.tid, løb jeg fortsat nogle gode løbeintervaller.

FREM mod 30 km var det stadig forholdsvist tæt, men jeg glædede mig over de mange tilråb fra både danske og tyske tilskuere, og ligeledes fra danske løbere, der passerede mig, mens jeg havde gåpause - jeg smilede og svarede, at det var helt efter planen. Jeg passerede 27,5 km depotet, hvor der blev uddelt energigel (men tog ingen) og var denne gang forberedt på, at vejen var meget klistret, men også at det gik over efter nogle hundrede meter.

VED 30 km depotet var det tid til endnu en energigel - jeg foretrak at bruge mine egne, som jeg ved, at jeg tåler. Tiden så lovende ud - ca 2:50:00.

SELVOM mine km.tider i løbeintervallerne stadig så gode ud, var der knap så meget overskud i benene, og jeg valgte at tage næste energigel allerede ved ca. 33 km. og igen ved ca. 36 km. Der var nu bedre plads at løbe på, og jeg følte fornyet energi efter 36 km. Jeg forsøgte også at holde fokus på de positive tanker, og alle dem, der troede på, at jeg denne gang ville klare at komme under 4 timer.

EN - vist nok - fransk kvinde opfordrede mig til at løbe sammen med hende, da hun passerede mig i en gåpause. Hun fik et "I'm okay" og et smil med på vejen, og da jeg kort efter satte i løb igen, indhentede jeg hende hurtigt. Jeg løb lidt ved siden af hende, og forklarede, hvad min taktik var og løb derefter videre.

OMKRING 37 km indhentede jeg en af mine klubkammerater - det blev til et kort "kom så - vi har ikke langt igen" inden jeg passerede ham - jeg havde ikke tid til at holde ham med selskab. Tiden så fortsat lovende ud - Ca. ½ time til at komme i mål under 4 timer.

DER var dejligt mange danskere på de sidste km inden vi drejede ind mod Brandenburger Tor - men i øvrigt lidt tyndt med tilskuere på denne strækning (måske fordi mange allerede var kommet i mål?!). Det begyndte at se lidt snært ud mht at nå at komme i mål sub 4 timer - benene, specielt lægmusklerne føltes tunge og hårde, men alligevel lykkedes det mig at holde godt tempo. Jeg overvejede om jeg kunne løbe nonstop fra ca 39 km., men måtte lige have en gåpause mere, og fra ca 40 km var det bare om at bide tænderne sammen og huske på mottoet "Pain is temporary, pride is forever".

KORT før Brandenburger Tor fik jeg øje på supporterne fra klubben, men stadig ikke noget glimt af min kære familie. Jeg holdt mig i højre side og håbede, at de stod længere fremme - og lige omkring 42 km. mærket stod de og hang ud over hegnet. Jeg fik givet et hurtigt highfive og mens de råbte "slutspurt mor" - de havde fulgt mine mellemtider på app og kunne også se, at det var lige ved, at jeg ville klare mig ind under 4 timer.

JEG gav alt hvad jeg overhovedet kunne (de sidste 200 m føltes som en hel km), og håbede bare, at mine lægge ikke gik i krampe - endelig i mål kunne jeg stoppe uret og konstatere, at det vist lige holdt - mit ur var stoppet på 3:59:31 :-D Men hold nu op jeg var færdig i mine ben - mens jeg gik fremad i køen for at få medalje, mærkede jeg udover de ømme lægmuskler, at mine knæ ikke var helt gode.

DET tog tid at komme frem til medaljerne, og vejen frem mod vand og energidrik virkede utrolig lang, men jeg blev ved med at gå, selvom det kunne være fristende at sætte sig lidt ned. Men jeg ville også hurtigst muligt ud til min familie og de andre fra klubben - det var lidt tamt at have løbet et fantastisk løb og ikke at have nogen at dele det med.

LANGT om længe fik jeg udleveret en forplejningspose, fik hentet mit tøj og var forbi øl-boden og få min velfortjente (alkoholfrie) Erdinger! Og så satte jeg ellers kursen mod plænen foran Der Reichstag, hvor vi skulle mødes.



GLAD og stolt over et veldisponeret Berlin Marathon, hvor første halvdel blev løbet på 1:59:16 og anden halvdel på 2:00:11.

FAKTA: 42,195 km. - 3:59:26 - 10-15 grader, sol

Lidt nørderi:

Mine løbeintervaller lå på mellem 5:01/km. og 5:41/km. (første km.)

17,43 km. blev løbet på mellem 5:01/km. og 5:09/km.
11,33 km. blev løbet på mellem 5:10/km. og 5:19/km.
7,40 km. blev løbet på mellem 5:20/km. og 5:29/km.
2 km. blev løbet på mellem 5:30/km. og 5:41/km.

Gennemsnittet for samtlige løbeintervaller: 38,28 km. på 5:12/km.

8 kommentarer:

  1. Hvor ér du bare sej! Sikke dejlige beretninger fra Berlin'er turen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tineke - udover maratonløbet, så er Berlin jo en fantastisk by.

      Kh. LisbethK

      Slet
  2. OG SÅ GJORDE DU DÆLME IGEN, SØDE LISBETH!!!!!! Hjertelig tillykke - du er jo simpelthen fabelagtig!!! Hold nu op altså! Seje Lisbeth!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Susanne! :-)

      Kh LisbethK

      Slet
  3. Aj, hvor er du bare cool. Det lyder som en uhyre veldisponeret - og planlagt - løb, hvor det bare spillede sammen. Det er bare så flot! Tak for beretningen, det er altid spændende og inspirerende.
    Knus fra mig :-)

    SvarSlet
  4. Tak, søde Katrine! Det er dobbelt-glæde - at jeg kom under 4 timer og måden det skete på :-)

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  5. Lisbeth først og frems gratulerer. Jeg ville aldri trodd at denne måten din med å gå og løpe ville fungert, men du klarte det fantastisk bra. Selv løper jeg lengs mulig uten å gå for når jeg begynner å gå så klarer nesten ikke å starte å løpe igjen. Og ja jeg er nok en av dem som prøver å "dytte" litt de som jeg ser begynner å gå, så du ville nok være litt irritert på meg. Hvor går neste maratonløpet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ania!

      Jeg tror, at det kræver træning med metoden, men er sikker på, at mange ville have meget glæde af den. Du ville måske blive overrasket over resultatet, hvis du prøvede?!

      Det sværeste i et stort løb som fx Berlin Maraton er at holde sig fokuseret på sin beslutning om, at man skiftevis går og løber, og ikke lader sig rive med af de andre løbere og tilråbene fra publikum.

      Jeg blev ikke irriteret på kvinden, der foreslog, at jeg løb sammen med hende - jeg blev glad for, at andre har overskud til at forsøge at hjælpe med-løbere. Det varmede, og jeg havde jo overskud til at give hende en forklaring. :-)

      Til gengæld kan jeg blive lidt irriteret på publikum der ved fx 32 km råber - "kom nu, kun 10 km igen - det kan du nemt løbe" - ja, det kan jeg nemt, hvis det blot var 10 km. og ikke 10 km. efter at have løbet 32 km. :-) Og har de overhovedet selv prøvet at løbe distancen?!

      Jeg har ikke besluttet mig for et nyt maraton endnu - jeg har nået mit drømmemål, så egentlig burde jeg stoppe nu, men der kommer nok flere, og bedste bud er, at det bliver Cph Maraton til maj næste år. Indtil da træner jeg hurtighed på halvmaraton-distancen.

      Knus LisbethK

      Slet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK