mandag den 11. november 2013

SÆLGER UD


JEG har besluttet mig for at sælge ud af noget af det dejlige strik, som mine piger er vokset fra, eller som jeg ikke selv får brugt. Der vil løbende blive sat noget til salg her - lige nu er der 4 skønne kjoler, som forhåbentlig kan finde nye ejere. EDIT: kun den stribede rød/brune er stadig til salg.

Model Elvira - SOLGT

Model Mauna - SOLGT

Model Mauna - SOLGT

Model Nova

torsdag den 3. oktober 2013

Berlin Marathon 2013


ENDELIG! Startblok H - den sidst startende - blev kaldt frem til startstregen. Speakeren fik stemningen til at stige en anelse, da han fortalte, at startgruppe H er hans yndlingsgruppe - fordi det er her, at debutanterne står sammen med motionisterne, der kæmper for at gennemføre - tjah, jeg følte ikke, at jeg hørte til nogen af grupperne Berlin Marathon 2013 er mit 3. marathon, og jeg havde absolut ambitioner om mere end blot at gennemføre denne gang. Drømmemålet var sub 4 timer - realistisk et sted mellem 4:00:00 og 4:10:00. Jeg var spændt på, hvordan jeg ville kunne få mit tempo til at fungere, når jeg startede så langt nede.

PLANEN var at skiftevis løbe og gå - 1 km. løb, derefter 1 minut gang, etc. - som jeg med succes har praktiseret på mine lange træningsture. Udgangstempoet blev dog ganske langsomt - 5:41 på første km., så jeg besluttede hurtigt, at jeg ville løbe de første 3-4 km uden gåpause for ikke at miste for meget på gennemsnitstiden. Efter 3 km. havde jeg fået rettet gennemsnittet til ca. 5:25 og jeg tog første gåpause.

HEREFTER holdt jeg skarpt øje med familien, der gerne skulle stå omkring 7 km mærket og heppe. Kort før fik jeg øje på et par andre supportere fra klubben - dejligt. Desværre så jeg ikke noget til min egen familie, og jeg tænkte, at jeg enten havde overset dem, eller de ikke var nået frem.

FREM til 9 km holdt jeg gennemsnitstempoet omkring 5:30/km og ved 9 km-depotet indtog jeg min første energigel. Jeg følte, at jeg skulle tisse, men køen til toiletvognen var lang, og jeg fortsatte i håb om, at det gik over.

BENENE føltes gode og selvom det mest mindede om forhindringsløb, løb jeg med overskud i løbe-intervallerne og holdt lidt igen. Efterhånden varmede solen, og jeg rullede mine "skåneærmer" ned og brugte dem som svedarmbånd i stedet for.

DE næste 10 km holdt jeg stabilt tempo på knap 5:30/km og fik tilpasset mine gåpauser til vanddepoterne - hvilket i praksis vil sige, at jeg sprang en gåpause over ved at "lappe" på løbeuret og dermed sprang videre til næste løbeinterval. Eller omvendt forlængede en gåpause ligeledes ved at "lappe". 2. energigel blev indtaget ved ca 15 km.

VED 17,5 km. depotet var tissetrangen der stadig, og køen til toilettet var overkommelig - og jeg besluttede mig til at få gjort noget ved det, så det ikke skulle fylde i hovedet - og blæren - resten af turen.

PAUSEN kostede godt et par minutter, så jeg sprang rask afsted på den følgende km og håbede, at det ikke kostede for dyrt i sidste ende. 3. energigel blev hurtigt indtaget ved 20-km depotet, og halvmarathon blev passeret i en tid lige under 2 timer - jeg var stadig fortrøstningsfuld mht at nå mit drømmemål.

PÅ trods af, at jeg nu var godt halvvejs i løbet, var det fortsat svært at komme frem og jeg følte, at jeg hoppede og sprang fra side til side for at komme fremad, og jeg kunne også se på urets distance, at det gav nogle ekstra meter i forhold til de officielle km.mærker.

25 km. blev rundet og 4. energigel blev skyllet ned. Humøret var stadig godt, og tankerne positive. Benene føltes stadig friske, og selvom jeg lå med lidt dårligere gns.tid, løb jeg fortsat nogle gode løbeintervaller.

FREM mod 30 km var det stadig forholdsvist tæt, men jeg glædede mig over de mange tilråb fra både danske og tyske tilskuere, og ligeledes fra danske løbere, der passerede mig, mens jeg havde gåpause - jeg smilede og svarede, at det var helt efter planen. Jeg passerede 27,5 km depotet, hvor der blev uddelt energigel (men tog ingen) og var denne gang forberedt på, at vejen var meget klistret, men også at det gik over efter nogle hundrede meter.

VED 30 km depotet var det tid til endnu en energigel - jeg foretrak at bruge mine egne, som jeg ved, at jeg tåler. Tiden så lovende ud - ca 2:50:00.

SELVOM mine km.tider i løbeintervallerne stadig så gode ud, var der knap så meget overskud i benene, og jeg valgte at tage næste energigel allerede ved ca. 33 km. og igen ved ca. 36 km. Der var nu bedre plads at løbe på, og jeg følte fornyet energi efter 36 km. Jeg forsøgte også at holde fokus på de positive tanker, og alle dem, der troede på, at jeg denne gang ville klare at komme under 4 timer.

EN - vist nok - fransk kvinde opfordrede mig til at løbe sammen med hende, da hun passerede mig i en gåpause. Hun fik et "I'm okay" og et smil med på vejen, og da jeg kort efter satte i løb igen, indhentede jeg hende hurtigt. Jeg løb lidt ved siden af hende, og forklarede, hvad min taktik var og løb derefter videre.

OMKRING 37 km indhentede jeg en af mine klubkammerater - det blev til et kort "kom så - vi har ikke langt igen" inden jeg passerede ham - jeg havde ikke tid til at holde ham med selskab. Tiden så fortsat lovende ud - Ca. ½ time til at komme i mål under 4 timer.

DER var dejligt mange danskere på de sidste km inden vi drejede ind mod Brandenburger Tor - men i øvrigt lidt tyndt med tilskuere på denne strækning (måske fordi mange allerede var kommet i mål?!). Det begyndte at se lidt snært ud mht at nå at komme i mål sub 4 timer - benene, specielt lægmusklerne føltes tunge og hårde, men alligevel lykkedes det mig at holde godt tempo. Jeg overvejede om jeg kunne løbe nonstop fra ca 39 km., men måtte lige have en gåpause mere, og fra ca 40 km var det bare om at bide tænderne sammen og huske på mottoet "Pain is temporary, pride is forever".

KORT før Brandenburger Tor fik jeg øje på supporterne fra klubben, men stadig ikke noget glimt af min kære familie. Jeg holdt mig i højre side og håbede, at de stod længere fremme - og lige omkring 42 km. mærket stod de og hang ud over hegnet. Jeg fik givet et hurtigt highfive og mens de råbte "slutspurt mor" - de havde fulgt mine mellemtider på app og kunne også se, at det var lige ved, at jeg ville klare mig ind under 4 timer.

JEG gav alt hvad jeg overhovedet kunne (de sidste 200 m føltes som en hel km), og håbede bare, at mine lægge ikke gik i krampe - endelig i mål kunne jeg stoppe uret og konstatere, at det vist lige holdt - mit ur var stoppet på 3:59:31 :-D Men hold nu op jeg var færdig i mine ben - mens jeg gik fremad i køen for at få medalje, mærkede jeg udover de ømme lægmuskler, at mine knæ ikke var helt gode.

DET tog tid at komme frem til medaljerne, og vejen frem mod vand og energidrik virkede utrolig lang, men jeg blev ved med at gå, selvom det kunne være fristende at sætte sig lidt ned. Men jeg ville også hurtigst muligt ud til min familie og de andre fra klubben - det var lidt tamt at have løbet et fantastisk løb og ikke at have nogen at dele det med.

LANGT om længe fik jeg udleveret en forplejningspose, fik hentet mit tøj og var forbi øl-boden og få min velfortjente (alkoholfrie) Erdinger! Og så satte jeg ellers kursen mod plænen foran Der Reichstag, hvor vi skulle mødes.



GLAD og stolt over et veldisponeret Berlin Marathon, hvor første halvdel blev løbet på 1:59:16 og anden halvdel på 2:00:11.

FAKTA: 42,195 km. - 3:59:26 - 10-15 grader, sol

Lidt nørderi:

Mine løbeintervaller lå på mellem 5:01/km. og 5:41/km. (første km.)

17,43 km. blev løbet på mellem 5:01/km. og 5:09/km.
11,33 km. blev løbet på mellem 5:10/km. og 5:19/km.
7,40 km. blev løbet på mellem 5:20/km. og 5:29/km.
2 km. blev løbet på mellem 5:30/km. og 5:41/km.

Gennemsnittet for samtlige løbeintervaller: 38,28 km. på 5:12/km.

De sidste forberedelser


LØRDAG aften gik med at få gjort udstyret klar, så jeg skulle tænke på så lidt som muligt søndag morgen. Jeg fik sat startnummer på trøjen, pakket bagageposen med ekstratøj, beregnet hvor mange energigel, jeg ville få brug for og lagt dem i lommerne på tights og løbe-nederdelen og tjekkede at løbeuret var fuldt opladet.

VEJRUDSIGTEN sagde en kølig morgen og senere sol med temperaturer op mod 15 grader, så jeg var meget i tvivl om jeg skulle have en trøje under singletten, og om det skulle være de korte tights eller 3/4 lange. Jeg endte med at beslutte mig for den korte version (dog lange kompressionsokker), og pakkede en skiundertrøje i posen i tilfælde af, at jeg ombestemte mig inden start, men satsede ellers på at mine hjemmegjorte skåneærmer (microfiber strømper, hvor tåen er klippet af) ville være nok til at holde varmen på armene de første km.

SKOENE voldte mig også lidt problemer. Da jeg løb Skiveløbets halvmaraton i mine nye mizuno (samme model som de 3 foregående par) fik jeg vabler på mine hæle - men var der nok km tilbage i mine gamle mizuno? Jeg endte med at vælge de gamle sko og fik monteret chippen inden jeg gik i seng.

DET blev en urolig nattesøvn, hvor jeg et par gange var vågen og tjekkede, at jeg ikke havde sovet over mig. Endelig blev kl. 06.00 og det var tid at komme op. Uden at vække resten af familien, tog jeg et bad, fik jeg trukket i løbetøjet og gjorde løbeuret klar til 42,195 km. med skiftesvis 1 km. løb og 1 minuts gang, og var så klar til morgenmad kl. 06.30.

KL. 07.00 var der samlet afgang fra hotellet. Vi tog fra Charlottenburg til Hauptbahnhof og var ikke i tvivl om, hvilken vej vi skulle - en tyk strøm af løbere bugtede sig fra stationen over mod startområdet.


STARTNUMMER og armbånd blev kontrolleret og vi blev lukket ind i startområdet, hvor der summede af forventning.

DET tog mig lidt tid at finde hen til bagageafleveringen for min nummergruppe, men heldigvis var hjælperne gode til at vise vej. Jeg tog mit overtrækstøj af og fik afleveret min bagagepose inden jeg tog opstilling i den lange kø til toiletvognene. Kl. var ca. 8, og jeg nåede uden problemer at få tisset af og komme ud til startboksene inden starten gik for eliten.

JEG skulle i startboks H - for dem med bedste tid  >4:15:00 eller uden tid - men forsøgte at snige mig i startboks G. Det lykkedes desværre ikke, da der var kontrol ved indgangen til boksen, så jeg måtte et hak længere tilbage i køen.

HER kunne jeg klemme mig ind ca. midt i startboksen, hvor vi stod som sild i en tønde og ventede på startsignalet. Musikken drønede ud af højtalerne, der blev talt italiensk, engelsk, tysk, dansk og mange andre sprog omkring mig - stemningen var supergod. Vi var klar - nu skulle det vise sig, hvad de mange træningstimer rakte til.


onsdag den 2. oktober 2013

Morgenmadsløb og marathon for inlineskatere


eller nu kan jeg næsten mærke stemningen....

LØRDAG tidlig formiddag var der afgang fra hotellet sammen med de øvrige løbere fra den lokale løbeklub, der også var i Berlin for at løbe marathon.



FRÜHSTÜCKSLAUF eller morgenmadsløb er et hyggeligt og socialt løb dagen før dét det hele handler om. Her er der musik, udklædning, snak og roligt tempo (tilmelding ikke nødvendig, intet startnummer og ingen tidtagning) - der løbes fra Charlottenburg Slot til det olympiske stadion, hvor der uddeles morgenmad til de ca 10.000 deltagende.

Vikingerne drager gennem Charlottenburg





Vikingerne vakte opsigt overalt - her fotosession med en gruppe begejstrede japanere ved Charlottenburg Slot




Ballonerne slippes løs inden afgang mod det olympiske stadion

Sumobrydere møder vikinger!

VIKINGERNE gik på rov blandt morgenmads-boderne og her deles rovet:




LØRDAG eftermiddag tog vi på lidt mere sightseeing ved Check Point Charlie inden vi skulle ind og se inline-skaterne løbe marathon og indsnuse lidt atmosfære.







DET var meget imponerende at se feltet af inline-skatere - allerede efter ca. 7 km var der forskel i stilen på de proffe og motionisterne. De første skatere kom i fuld fart på linje så tæt som man ser cykelryttere køre og i aerodynamisk foroverbøjet stil, mens motionisterne var mere oprejste og løb hver for sig.

SENERE tog vi opstilling lige før Brandenburger Tor og så den første del af feltet komme i mål i helt vildt tempo. Hurtigste mand på lige under en time!

VI afsluttede lørdagens sightseeing med at gå forbi mindesmærket for de dræbte jøder - Denkmal für die ermordeten Juden Europas.





Gensyn med Berlin - fredag


ENDELIG var det ved at være tid til gensyn med Berlin. Vi havde hotel fra torsdag, så der blev tid til sightseeing inden mit marathon – denne gang skulle børnene nemlig med til Berlin. Afhængig af ankomsttidspunkt ville jeg forsøge at nå forbi sportsmessen og hente mit startnummer torsdag aften, men dels kom vi senere af sted end planlagt, og dels var der meget vejarbejde på motorvejen i Tyskland, så nummerafhentningen blev udsat til fredag.


FREDAG stod den på sightseeing – East Side Gallery og masser af snak om, hvordan Berlin var opdelt og familier og venner adskilt. Svært at forstå for vores børn, men en stor oplevelse for os alle.

DER blev taget mange billeder:





DESVÆRRE er mange af de flotte malerier på rest-muren skæmmet af graffiti.

Mulighed for at komme på Trabi-safari!


HEREFTER gik turen Berliner Fernsehturm ved Alexanderplatz - med elevator 203,78 m op til en fantastisk udsigt ud over Berlin.



Her anes Brandenburger Tor og længere ude mål og startområdet mellem de to store grønne områder
SÅ blev det tid til at besøge den store sportsmesse og afhente mit startnummer og chip. Vi fik snakket om blokaden af Berlin i 1948/49 og luftbroen, der havde sit centrum netop her ved den gamle lufthavn Tempelhof.

HANGAR-hallerne var tæt pakket af udstillere/boder, løbere og andet godtfolk. Jeg gik direkte til den bageste hangar hvor der var nummerudlevering. Køen var lang og rykkede sig ikke en tomme, men voksede bare. I køen blev der snakket om, hvorvidt det var de nye sikkerhedsregler, der gav køen, da det sædvanligvis kører som smurt for de tyske arrangører. Efter ca. 10 min rykkede køen pludselig, og jeg kom ind i området med selve udleveringen. Her var der blot 4 i køen foran mig, og jeg havde snart fået mit nummer, chip og og en fed deltager-t-shirten udleveret. Og slutteligt fik jeg et festival-lignende armbånd om højre håndled, som sammen med startnummer var adgangsbillet til startområdet søndag.

INDEN vi forlod den hektiske sportsmesse, fik børnene mulighed for at prøve en avanceret løbecykel:



DAGENS sightseeing sluttede vi med at tage et smut i KADEWE, og bagefter spiste vi lækker sushi på en hyggelig lille restaurant med super service - og utroligt billigt (all you can eat 15€)


tirsdag den 24. september 2013

Snart i mål med Multirunner


I ca. 28 uger har jeg nu trænet med Multirunner, som jeg var så heldig at få lov at teste frem mod mit store 2013-mål - BERLIN MARATHON!

TRÆNINGS- og testforløbet er gået supergodt. Multirunner sørger for, at jeg får et varieret træningsprogram med rolige lange ture, intervaltræning, der sparker til tempoet og korte/mellemlange ture i højt kontrolleret tempo.

JEG har ikke fulgt programmet slavisk, da jeg har deltaget i en række lokale motionsløb (www.vesthimmerlands-cup.dk). Når jeg har indrapporteret, at jeg har løbet noget andet end planlagt, har programmet tilpasset de følgende træningspas, så det har ikke været det store problem, selvom jeg har savnet muligheden for at flytte/bytte træningspas. Men alt i alt fungerer programmet virkelig godt.

JEG har følt mig langt mere forpligtet af dette træningsprogram, end de gange, hvor jeg har fulgt et standard-træningsprogram fra en løbeside. Selvom der ikke er en personlig feedback på hvert træningspas (hvilket ville kræve en dyrere løsning i form af en personlig træner), så har jeg følt, at det var MIT træningsprogram, lavet til MIG og MIT mål.

DET har været dejligt ikke at skulle forholde sig til, hvilket tempo, de forskellige træningspas skulle løbes i. Alt dette sørger Multirunner for, baseret på resultatet af testløb og gennemførte træningspas.

MAN skal dog ikke smide sin sunde fornuft ud. Et par gange - hvor jeg har løbet noget andet end planlagt - har der pludselig været markante ændringer i programmet. I de tilfælde har jeg kontaktet manden bag Multirunner, og har meget hurtigt fået forklarende tilbagemeldinger, og evt. fejl/uhensigtsmæssigheder i programmet er blevet ændret.

Multirunner indeholder også en blog, hvor jeg har haft glæde af en stor del af indlæggene - indlæg, der forklarer hvordan man får mest ud af sit træningsprogram, hvorfor man ikke skal være stolt af at løbe hurtigere på intervallerne end planlagt, gode råd om vejrtrækning mv.

DER er nu kun 2 træningspas tilbage, inde de mange km. skal indløses i Berlin. Jeg føler mig godt forberedt, og kan kun anbefale andre at prøve Multirunner, hvis de vil have et struktureret og varieret træningsprogram, der er personligt tilpasset uden at koste en formue. Min bedste anbefaling må bestå i, at jeg fortsætter med Multirunner efter Berlin - jeg skal blot finde et nyt mål.

mandag den 9. september 2013

Cariño - teststrik


I maj var jeg igen teststrikker, og igen på en cardigan til Signe.



VALGET faldt på lækkert Malabrigo-garn - første gang jeg strikkede med det (men nok ikke sidste - lækker farve og dejligt blødt). Farven var Signes valg - dejligt når det hele ikke skal være lyserødt.



Fin rib-detalje på ryggen
Bindebånd indvendig
Knapper på fronten


OPSKRIFTEN gik kun til str. 6 år, men jeg som før nævnt, er Signe en slank 7 årig, så jeg fulgte opskriften for str. 6 år og lagde noget længde til.

FAKTA:
Mønster: Cariño af Elizabeth Suarez (endnu ikke offentliggjort)
Garn: 365 gr. Malabrigo Merino Worsted fv. Saphire Green på pind nr. 4 mm.
Start: 16. maj 2013
Færdig: 23. maj 2013
Modifkationer/særlige teknikker: Knaphullerne er hæklet på efter Elizabeths anvisninger - og ser rigtig fine ud samtidig med, at de er holdbare. Størrelses-modifikationerne kan ses her.




















fredag den 6. september 2013

LITTLE ANCOLIE


EN af mine favorit-designere på Ravelry - "ittybitty" (Nadia Crétin-Léchenne) - havde strikket en skøn cardigan til hendes pige, og søgte efter teststrikkere. Jeg meldte mig og var heldig at blive udvalgt.


I slutningen af april modtog jeg opskriften og fandt egnet garn - både hvad angik strikkefasthed, farve og blødhed. Jeg valgte at strikke modellen i et bomulds/uld-garn fra Garnudsalg.


OPSKRIFTEN var nem at følge, og cardiganen - med mange fine detaljer - fløj af pindene på en uge.

Fine læg under brystet

Strikket picot-kant


Fine knapper



Raglan, kort ærme og hulmønster




FAKTA:
Mønster: Little Ancolie af Nadia Cretin-Léchenne - str. 6(8) år
Garn: 135 gr. Blackhill Uld/bomuld fv. cote d'azur strikket dobbelt på pind 3 mm.
Start: 20. april 2013
Færdig: 27. april 2013
Modifikationer: Jeg slog til str. 6 år, da min datter (7 år gammel) er ret slank, men fulgte ellers opskriftens mål for str. 8 år for så vidt angik længderne. Signe ønskede korte ærmer - jeg samlede masker op i henhold til opskriften og strikkede derefter 7 omgange, inden jeg lukkede af.


















tirsdag den 3. september 2013

Cykel-styrt


"Ladies and gentlemen of the class of '98 13: Wear sunscreen bike helmet" - SÅ BRUG DOG CYKELHJELMEN har jeg lyst til at skrige ud til hele verden efter selv at have oplevet på eget hoved, hvor hurtigt man kan få brug for beskyttelsen.

I torsdags var jeg på vej til skole på cykel med mine 2 piger - som de fleste andre dage. Vi havde netop kørt og talt om, at uge 36 er "Alle Børn Cykler"-uge og at det giver ekstra point, hvis man husker hjelmen. Ikke noget problem hjemme hos os, hvor både store og små husker at passe på hovedet. Hellere se lidt bøvet ud med hjelm (synes jeg faktisk ikke, at man gør - næh, man ser klog ud!) i den korte periode man kører på cykel, end at risikere en hovedskade, der får en til at se "bøvet" ud resten af livet.

PLUDSELIG var jeg grundet uopmærksomhed (en bil, der passerede på vejen?) kommet for tæt på Signe, der kørte foran mig, og i mit forsøg på at undgå at ramme hendes, sker det modsatte - jeg fik kontakt med hendes baghjul, hvorved jeg mistede balancen - hovedet først mod cykelstien. Cykelhjelmen tog sandsynligvis det værste, men hagen fik - mildt sagt - en kraftig peeling, og jeg frygtede for løse tænder. Højre knæ fik et ordentligt slag - jeg skreg ganske givet højt. Heldigvis holdt Signe balancen, og hurtigt var der en forbipasserende henne ved os og der blev ringet efter en ambulance.

EFTER en tur med ambulance - hvor jeg fik målt en fin hvilepuls på 48 (jo, jo formen er god) - blev jeg lappet sammen på skadestuen, hvor de kunne berolige mig med, at tænderne trods ømhed ikke var løse - kun en ridse i emaljen på den ene fortand. Og ellers var det overfladiske skrammer på knæ og hage + lidt blå mærker.

HJEMME blev det til et døgns tid mestendels på langs for at pleje en mulig hjernerystelse. Lørdag lysnede det lidt, men deltagelsen i årets GummiTarzan - mini-tri - var røget, og jeg måtte nøjes med at heppe lidt på familien, og ellers tage den med ro derhjemme.

5 dage efter har jeg været på cyklen - ikke min egen - den er ekset - men min mands, og har selvfølgelig en frisk cykelhjelm på hovedet. Den gamle fik et par buler i panden.

Min fine lyserøde cykelhjelm er skadet og skal udskiftes.


JEG tror aldrig, jeg behøves at minde mine børn om, hvorfor de skal huske hjelmen.

SPÆND hjelmen og spænd den korrekt! :-D

Lækre sjaler


JEG er generelt ikke specielt vild med sjaler, men indimellem dukker der noget op, som jeg bare må strikke.

I foråret faldt jeg for et super-enkelt sjal, som jeg bare måtte have på pindene.


DA der strikkes skiftevis ret og vrangriller, trækker det sig meget sammen og skal spændes godt ud. når det er færdigt. Mit har stadig tendens til at trække sig sammen, selvom det var spændt godt op.



Færdigt Groovy - men før udspænding





Groovy efter udspænding - "rillerne" er åbnet


ORIGINAL sjalet er strikket i en farve, men jeg var helt solgt, da jeg så det strikket op i 2 farver med en kontrastfarve i kanten. Og jeg havde det perfekte garn i skabet - nemlig det nok så "berømte" Læsø-garn blandt mine strikkeveninder (ja, jeg kom til at købe en anseelig mængde garn på Læsø for mange år siden, og der er stadig lidt i skabet).

RESULTATET blev et lækkert og varmt sjal, som jeg glæder mig til at finde frem igen, når det bliver køligere.

FAKTA:
Mønster:  Groovy af JumperCablesKnitting 
Garn: 100 gr. mørkegrå Læsøgarn, 95 gr. lysegrå Læsøgarn, og 8 gr. Gotlandsk Pelsuld fv. lilla - pind nr. 3,5 mm.
Start: 5. marts 2013
Færdig: 26. marts 2013
NOTE: Jeg lod garnet følge med op, i stedet for at bryde garnet - og slap dermed for at hæfte en masse ender.

Ældstedatteren er strik-model



KNAP var jeg færdig med Groovy, før jeg havde forelsket mig i endnu et sjal fra samme designer - et sjal der i al sin enkelhed tiltalte mig.



MASSER af retstrik tilsat hulmønster.

FAKTA:
Mønster: Freesia af JumperCablesKnitting
Garn: 200 gr. Blackhill Silke/uld fv. blå - pind nr. 4,5 mm. - strikket m. dobbelt garn
Start: 8. april 2013
Færdig: 11. juni 2013

Det burde ikke have taget så lang tid at få sjalet færdigt, men der kom andre - test - strikkeprojekter på banen, der skulle være færdige først.





mandag den 2. september 2013

Sommerens løb

LÆNGE siden - ja, hvor skal jeg egentlig begynde?! Bloggen har været forsømt, men træningen har heldigvis kørt næsten som smurt, og det er vist bare den dejlige sommer, der har fået mig til næsten at glemme min blog.

KANALLØBET
ALLEREDE dagen efter Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon stod jeg - sammen med min mand og 2 af vores børn - med startnummer på maven igen. Denne gang til et lokalt løb - Kanalløbet i Løgstør - noget spændt på, hvad benene ville være med til.

BENENE føltes tunge, og jeg fik lagt alt for hårdt ud, men jeg forsøgte at følge med min kære løbeveninde, der er 10 år yngre og +10 kg. lettere. Km-tiderne gik ned, men til min overraskelse fik jeg indhentet min veninde omkring 3 km. ude på ruten, og jeg holdt et ok tempo til mål, og det lykkedes mig at holde hende bag mig.

Billede lånt fra Nordjyske - løberen i rødt er mig, der er ved at passere min veninde


FAKTA: 5,02 km. - 24:23 min. - 16 grader, solskin, let vind

GEDESKÆGSLØBET
DEN 20. juni var det igen tid til at sætte et startnummer på maven - dog kun min ene datter og jeg. Denne gang til Gedeskægsløbet. Traditionen tro var det varmt - 20 grader kl. 19:00.

JEG forsøgte mig med et mere konservativt udlæg denne gang, og holdt stabilt tempo på de første 3 km. og kom forholdsvist godt igennem den 4. km. hvor der er et par stigninger, der kombineret med løst grus/sand er noget, der trækker tænder ud. På toppen af den første stigning måtte jeg lige have en gåpause for at løsne benene, inden jeg genfandt tempoet.

DESVÆRRE blev jeg på den sidste km. overhalet af en af mine lokale konkurrenter, men jeg havde ikke mere at svare igen med.

FAKTA: 4,98 km. - 24:48 min. - 20 grader, sol - VARMT


HVALPSUNDLØBET
NÆSTE løb i rækken af cup-løb var i Hvalpsund midt i juli måned. Ofte har det været meget blæsende og med regn, når vi har løbet Hvalpsundløbet, men i år var det rigtigt sommervejr med 21 grader og næsten ingen vind. Min mand og vores 2 piger var også klar til start og vi havde fået lokket min mands nevø med.

JEG varmede lidt op - som mit www.multirunner.dk træningsprogram er ved at vænne mig til - og fandt en plads forrest i startfeltet. Der var mange hurtige til start, så jeg forsøgte ikke at lade mig rive med af det høje tempo, og det lykkedes mig at finde et godt udgangstempo, som jeg kunne holde stabilt - faktisk overraskende stabilt, så jeg løb alle km.tider under 5 min. - også selvom jeg drak vand ved depotet omkring 3 km.

PÅ opløbsstrækningens sidste ca. 100 m. fik den fuld gas og jeg spurtede i mål i tiden 31:50 min.

FAKTA: 6,62 km. - 31:50 min. - 21 grader, sol, svag vind


TREKLØVERLØBET FJELSØ
FØRSTE lørdag i august mødte vi talstærkt op til Trekløverløbet i højt solskin og 25 grader - og glædede os over, at det blæste en del, så vi - måske - kunne blive kølet lidt af af vinden. Hele familien skulle løbe og vi havde fået følgeskab af min mands nevø endnu en gang.

VI havde alle valgt den korte distance på 4 km. - sønnike dog børneløbet på 3 km. - og selv på så kort en tur blev varmen en hård modstander. Det overrasker mig hvert år, hvor hårdt løbet er, men jeg angriber nok også løbet anderledes, fordi det er kortere end de traditionelle 5-km. løb - selvom forskellen ikke er så stor.

JEG var helt færdig, da jeg kom i mål - havde givet alt hvad jeg havde, og var meget glad for, at jeg ikke havde valgt en af de længere ruter.

FAKTA: 4,05 km. - 19:38 min - 25 grader, solskin og blæsende.


FARSØ-LØBET
MIDT i august gjaldt det Farsø-løbet, hvor der kun er en distance. Her plejer jeg at løbe nogle gode tider, selvom det er en noget længere rute end f.eks. Trekløverløbet. Start og mål-område var flyttet, men ruten i øvrigt den samme som de forrige år.

VI var igen klar til start hele familien og med følgeskab af mandens nevø. Ældstedatteren og jeg fandt vores pladser forrest i feltet inden start - med over 1000 løbere til start var der trængsel. Manden ville løbe de første par hundrede meter sammen med mindste-datteren, så hun ikke blev løbet over ende.

STARTEN gik på en bred vej, men uheldigvis skulle vi efter blot ca. 300 meter løbe forbi Farsø-hallen, hvor der holdt en del parkede biler og løbsområdet blev indsnævret til et par meter - det fik hurtigt en tragt-effekt, og løberne længere tilbage i feltet blev bremset. Vi mærkede forholdsvist lidt til det og kom snart ud, hvor der var bedre plads.

JEG følte, at jeg havde fundet et passende tempo, og havde overskud til slutspurt. Undervejs havde jeg skimtet efter min nærmeste konkurrent i Vesthimmerlands-Cup, men så hende heldigvis først, da hun kom i mål lidt efter mig.

DA jeg var ved at løbe ind i målslusen, hørte jeg speakeren nævne en løbevenindes navn - hun deltager desværre ikke i cuppen i år, men vi har tidligere haft nogle tætte opgør, og nu var hun altså lige bag mig. Næsten ærgeligt at jeg ikke vidste det.

Billede lånt fra Nordjyske

ALLE 3 børn kom rigtigt flot igennem løbet - her har Nordjyskes fotograf også fanget mindstedatteren og mig efter løbet:



DET blev forøvrigt til 2. plads og medalje til begge mine seje piger i hver deres aldersgruppe.

FAKTA:  6,08 km. - 28:38 min. - 16 grader, skyet og blæsende 


DHL-stafet Århus
FORELØBIG sidste løb i rækken var DHL-stafetten med min mands arbejde. Vi udgjorde vores eget 5-mands hold - og yngstedatteren skulle have sin DHL-stafet-debut.

MANDEN var taget direkte fra et møde til Århus, mens vi skulle forcere trafikken, finde parkeringsplads og nå frem til Mindeparken inden starten gik ca. kl. 18:30. Trafikken var kaos - set med en landbos øjne - og vi fik først parkeret ca. 18:20, så der var lidt panik på. Manden skulle løbe første tur, men vi havde hans løbetøj og sko med, så han fik byttet sin tur med en kollega.

YNGSTEDATTEREN blev dermed første løber fra familien, der blev sendt afsted ca. kl. 19:00.

Glad pige til første DHL-stafet - nr. 1288

HUN var lidt bekymret for, om hun kunne holde depechen hele vejen, men selvfølgelig tabte hun den ikke, og det gik over al forventning.

NÆSTE løber for vores hold var ældstedatteren, som her er fanget kort efter start, hvor hun passerede vores base:

Lidt sløret - men den langbenede pige med pink sko er også i fuld fart!

VI var lidt spændte på, hvordan det ville gå, da hun har haft en del problemer med sin achillessene. Heldigvis gik det fint med hælen, som har fået nogle effektive behandlinger hos en god akupunktør, der kan noget med trigger-punkter. Det kunne dog ses lidt på hendes tid, at hun ikke har fået trænet så meget netop pga. hælen.

4. tur løb vores søn - jeg nåede desværre ikke at fange ham, så det blev til et ryg-billede af ham:

Sej dreng i blåt afsted i fin stil

HAN gjorde det supergodt, selvom han bestemt ikke er fan af at løbe. Vi synes, at det er lidt øv, da han faktisk er en god løber, men det skal forældre nok ikke blande sig for meget i.

JEG løb sidste tur for vores hold, og var tændt på at løbe en god tid. Benene føltes gode, og jeg tænkte med glæde tilbage til sidste år, hvor jeg måtte løbe 3 runder, da manden og datteren var skadet.

VEJRET var helt perfekt til løb, og humøret i top. Jeg lagde kontrolleret ud, men dog med gode km.tider fra start. Jeg følte virkelig, at jeg løb med overskud, og selv op ad den lange seje bakke kort efter 3 km. følte jeg, at benene arbejdede rigtigt for mig.

DET blev til en god slutspurt - godt hjulpet på vej af terrænet, der nu gik nedad. Den sidste km. blev løbet på 4:17 - hvilket jeg er godt tilfreds med, for der er også en del sving/hjørner på den sidste km., hvor man er nødt til at sænke tempoet lidt. Overskudsfølelsen holdt hele vejen, og jeg kunne godt have givet den lidt mere, men løbet var ikke længere ;-)

FAKTA:  5,13 km. - 24:41 min. - 16 grader, skyet, næsten vindstille.

AFTENEN blev afsluttet med fantastisk fyrværkeri over Mindeparken i Århus: