onsdag den 26. oktober 2011

Småt er godt

OKTOBERS strikkerier er i småtingsafdelingen - i hvert fald, det jeg har fået færdigt, for der er nemlig kommet et par nye større projekter på pindene også.

LÆNGE har det været planen at jeg skulle strikke og filte mig et par nye hjemmesko, da de gamle blev kasseret grundet flere store huller i sålen. Garnet var indkøbt allerede i februar, og da efteråret meldte sin ankomst var der ingen vej udenom.

Må stadig forundres over størrelsen før filtningen!
FAKTA:
Mønster: Felted Clogs by Bev Galeskas (kan købes hos http://www.getknitted.com/)
Garn: 240 gr. Natur Uld fra Hjertegarn fv. 1500 (grå) på pind nr. 9 mm.
Start: 8. oktober 2011
Færdige: 11. oktober 2011
Modifikationer: Jeg strikkede den inderste sål med dobbelt garn. Sålen har tilsidst fået et lag flydende latex for at gøre dem skridsikre og mere holdbare.

JEG filtede dem på 40 grader i vaskemaskinen - og de blev tæt filtede og skulle strækkes noget for at passe mine fødder, men så fik de også en dejlig tæt pasform. Jeg husker, at mine gamle gav sig noget og blev større i brug.


De færdige clogs - dejlig varme.
--------

MENS jeg ventede på, at mine clogs skulle tørre, gik jeg igang med et tørklæde i en rest mohairgarn.


DET skred hurtigt frem på de tykke pinde. Mønsteret er enkelt, men jeg synes, at det giver et sofistikeret look i al sin enkelhed.

FAKTA:

Mønster: Opal af Kim Hargreaves fra bogen Winter Blooms
Garn: 90 gr. mohairgarn i støvet blågrå (købt i Rema1000) på pind nr. 9 mm. med dobbeltgarn.
Start: 10. oktober 2011
Færdigt: 17. oktober 2011

JEG er meget tilfreds med det færdige resultat. Det er superlækkert og fnuglet.






--------



ENDELIG blev det til 2 par pulsvarmere/fingerløse vanter - et par til mig selv og et par til Astrid.

Astrids i grånistret strømpegarn og mørk lyng arwetta.

Mine i grånistret strømpegarn og lys lyngfarvet arwetta.


FAKTA:
Mønster: Easy Handspun Mitts af Vera Brosgol (Ravelry-link)
Garn: Til Astrids gik der ca. 10 gr. af det grånistrede strømpegarn (vist nok fra Kvickly) og lidt mindre af arwettaen i den mørke lyngfarve. Til mine gik der ca. 15 gr. af det grånistrede strømpegarn og lidt mindre af den lyserøde arwetta. Begge strikket på pinde nr. 3 og 3,5 mm.
Start: 21. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)
Færdige: 22. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)

JEG slog 40 masker op til mine egne, og 32 til Astrids. Begge par er allerede taget i brug.

:

tirsdag den 25. oktober 2011

15+13=28 km.

SØNDAG d. 4. september stod der LAAANG træningstur i kalenderen. Uheldigvis var det også en dag, hvor Astrid skulle til fødselsdag, og vi alle skulle til klassearrangement med Jakobs klasse. Enten skulle jeg stå tidligt op og spise morgenmad, så jeg kunne komme af sted ved 9-tiden - og forhåbentligt inden det blev for varmt, eller jeg skulle vente til sidst på eftermiddagen og udskyde aftensmaden til 8-tiden. Den sene tur var den mest tillokkende, men manden skulle også have tid til en lang træningstur, og det ville være lige i overkanten hvis børnene skulle være alene hjemme i 2½-3 timer, hvis vi løb samtidig.

DAGEN forinden havde vi haft en bekendt, der løber maraton på eliteniveau, på besøg til en snak om løb. Vi snakkede bl.a. om, hvordan man får træningen passet ind sammen med job og familie. Han løber selv ca. 200 km. om ugen - hvilket for motionister som os lød helt vildt.

ET af hans "trick" var at løbe 2 træningspas på en dag. Hvis de 2 træningspas falder inden for 12 timer, skulle man kunne få næsten samme udbytte, som hvis man havde løbet det i et træningspas. Desuden fik vi at vide, at vi løber alt for hurtigt på vores lange træningsture, og med fordel kunne sænke tempoet ½-1 minut/km. og derved belaste kroppen mindre. Vi skal være knap så fokuserede på km.antal som på tiden tilbragt på løbestierne.

JEG tog ideen til mig, og lagde ud søndag formiddag ved 11-tiden med en rolig træningstur i formodet marathon-tempo. Målet var ca. 15 km. og da det allerede var ret varmt, lagde jeg vand ud og tog runder på grusvejene i nabolaget. Jeg var lidt spændt på, og jeg kunne affinde mig med det langsommere tempo, men jeg fandt hurtigt ind i en god rytme, og havde det fint med at løbe langsommere end normalt. Benene føltes rimeligt friske, da jeg sluttede træningsturen af efter de 15 km, og det virkede ikke uoverskueligt at skulle løbe endnu et træningspas senere på dagen.

CA. 8 timer efter dagens første træningstur var afsluttet, var jeg igen i løbeskoene, og var positivt overrasket over, hvor friske benene var og hurtigt fandt jeg ind i et godt flow i nogenlunde samme tempo som tidligere på dagen. Selv da jeg sammenlagt passerede 25 km., var der ingen træthed at spore i benene. Så alt i alt blev det en supergod oplevelse med 2 træningspas og sammenlagt 28,3 km. på en dag.

FAKTA - 1. træningspas: 15,08 km. - 1:31:29 - 20 grader
FAKTA - 2. træningspas: 13,22 km. - 1:19:43 - 19 grader

torsdag den 6. oktober 2011

Restitution og nyt mål

EUFORIEN har lagt sig bare en anelse ovenpå en fantastisk maraton-oplevelse - benene var ømme dagen derpå, og det var ikke spor sjovt at gå på trapper. Værst var det, da vi havde siddet låst fast i næsten samme stilling i bussen på vejen hjem, så trappen ud af bussen blev taget baglæns - det var knapt så hårdt for benene.

TIRSDAG lokkede jeg Signe med på en tur i det fine vejr. Hun på cykel og jeg på lidt stive gåben. Vi gik på brombærjagt og det blev vist til ca. 3 km. Herligt, for vi fik fyldt en skål med lækre vilde brombær og jeg fik løsnet benene.

ONSDAG var der en klar bedring i de ømme muskler, og jeg besluttede mig for at tage en lille rolig løbetur. Det blev til 4 km. i adstadigt tempo med hunden i snor.

FREDAG igen i løbetøjet og ud på en rask løbetur på 5,6 km. Vejret var skønt og benene virkede friske. Jeg havde søgt på nettet for at finde anbefalinger til træning EFTER maraton. Nogle steder anbefales det at holde pause i et par uger, andre anbefaler en uges pause, og andre foreslår, at man løber et "spejl" af de træningsturene man havde de sidste par uger op til marathon. Jeg endte med at beslutte mig for at følge min intuition og lytte til min krop.

SØNDAG blev det en lidt længere tur på 7,5 km. - her kunne jeg godt mærke, at der stadig er træthed i krop og  ben. De første 5 km. gik fint i stabilt tempo, men jeg mistede noget på de sidste par km.

Tanken er snart fuld igen!


Image: Salvatore Vuono / FreeDigitalPhotos.net

TIRSDAG var jeg afsted igen. Jeg havde lige en lille pakke, der skulle afleveres på posthuset, så efter 2 km. havde jeg et lille afbræk. Derefter løb jeg en sløjfe på ca. 6 km. inden jeg rundede biblioteket for at hente en bog. Med den under armen gik det hjemad. Jeg troede, at jeg havde fundet en smutvej, men det var via kirkegården, så det blev lige til en ikke-planlagt gåpause. Samlet blev det til en 10,6 km. tur.

ALT i alt er det skønt at være i noget der ligner normal træning igen. Næste mål er sat - i starten af november løber vi en halvmaraton i Aalborg, hvor jeg havde min halvmaraton-debut sidste år. Vi kan jo lige så godt høste lidt mere "afkast" af vores store træningsindsats, og det føles også godt at have en mål at træne imod.

ET nyt maraton er også under overvejelse. Mest sandsynligt er det, at det bliver København Maraton i maj, men nu må de næste par måneders træning, korte dage og vinterens komme vise om det bliver realistisk at træne nok til et forårsmaraton.

mandag den 3. oktober 2011

NOVA-kjole

DER var ingen tvivl, da jeg så opskriften på NOVA-kjolen. Den måtte jeg bare strikke til Signe. Og der måtte bestemt være noget garn i mit lager, der kunne bruges. Valget faldt på et nøgle Zauberball i røde toner (Tranebær), som jeg havde købt på Fanø Strikkefestival for 2 år siden. Jeg er vild med de lange farveskift, der er i garnet, men skulle finde en anden farve, evt. anden garnkvalitet, det kunne strikkes sammen med.

LIDT research på Ravelry gav mig inspiration til at få fat i et nøgle Zauberball i farven Schokocreme (brune, hvide og sorte nuancer) - dette tørklæde (ravelry-link) var hovedinspirationen.

DERNÆST et par strikke prøver - min strikkefasthed passede ikke helt, og så ellers derudad. Jeg besluttede mig hurtigt til at strikke striberne med kun 4 omgange mod opskriftens 6 - det gav nogle pænere farveskift i striberne.

KJOLEN lå lidt stille i sommers - og jeg kunne ikke helt beslutte mig for om jeg var tilfreds med den, og gik lidt i stå, da jeg kom til samlingen af ærmer og bol. Først havde jeg forestillet mig, at den skulle have korte ærmer, da jeg ikke kunne forestille mig, at Signe ville gå med den uden en langærmet bluse under - men hun så billederne på opskriften og snakkede om lange ærmer. Det endte nu med korte ærmer alligevel, da hun i en prøvning klagede over, at garnet kradsede.

Klar til at samle bol og ærmer


ET par andre projekter fik lov at overhale indenom, men i september fik jeg endelig samlet delene og gik i gang med den del af opskriften, der kræver lidt mere opmærksomhed.

OG med Signe til at heppe, kom jeg endelig i mål med Nova-kjolen. Jeg er vild med striberne, og hvordan de 2 farvenuancer klæder hinanden.




FAKTA:
Opskrift: Nova af Signe S. Simonsen
Garn: 80 gr. Zauberball fv. Tranebær (fra lager) og 75 gr. Zauberball Schokocreme (indkøbt til dette projekt) - pind nr. 2,5 mm. og 3,0 mm.
Start: 8. april 2011
Slut: 30. september 2011
Hot or not?  Den ser ud til at komme godt fra start - Signe ville sove i den, og har den på i børnehave, så nu bliver det spændende at se, om de alternative farver kan konkurrere med alt det lyserøde, der ellers er i skabet.


OG til sidst lidt billedspam af en ung dame, der nok ved, hvordan man skal posere:




lørdag den 1. oktober 2011

Berlin Marathon - løbsberetning




ENDELIG kom dagen, som jeg skiftevis har frygtet og glædet mig til. Dagen som de sidste 8-9 måneders træning har været rettet imod. Dagen hvor en ny maraton-løber måske skulle ”fødes”.


DA mobilen bippede ca. 05:30 var jeg omgående lysvågen. Overraskende nok var jeg faldet i søvn uden problemer, og havde sovet fint hele natten. Ingen mærkelige drømme og ingen søvnløshed.

MIN morgenmad bestod som den oftest gør af havregryn med mælk. Og så lige et stykke rugbrød med nutella, så der var fyldt godt op til de næste mange timers strabadser.

KL. 7 var der afgang fra lejligheden – solen var efterhånden stået op og sendte sine stråler over den vågnende by. Jo nærmere vi kom Brandenburger Tor, jo flere løbere stod der på toget.

DER var allerede noget kø ved indgangen til løber-området, selvom klokken endnu ikke var 8. Vi stillede os i kø til wc’erne med det samme – her var køen også voksende. Ikke alle havde fået stillet sig i kø i tide - foran i køen, var der en mand, der havde store problemer med at holde sig og hoppede noget rundt - hold op, hvor der blev grinet. En sød pige i køen ved siden af, lod ham komme til før hende, hvilket udløste klapsalver - og da han som en meget lettet mand kom ud af wc-vognen, blev der igen klappet.

VED 8-tiden spiste vi vores medbragte bananer og drak lidt vand. Bagefter fik vi afleveret vores poser med ekstra tøj, og kunne nu se, at køen til området var vokset betragteligt. Vi begyndte at bevæge os mod startområdet – undervejs var vi i skoven og tisse, og ca. 20 minutter før start var vi klar i vores startbås, og jeg smed min gamle løbetrøje, der alligevel var gået i stykker i lynlåsen.

SOMMERFUGLENE flagrede i maven og det var helt vildt at se så mange mennesker samlet i startområdet. Vi fik ønsket hinanden godt løb, for vi havde ingen intentioner om at vi skulle eller kunne følges ad.

KL. 9 så vi starten gå – vi kunne ikke høre noget, men kunne se en stor mængde røde balloner stige til vejrs. Kort efter blev de følgende startgrupper kaldt frem, og få minutter senere var det vores tur til at bevæge os frem mod startstregen.

JEG forventede, at der ville være så tæt og langsomt løb i starten, at jeg ikke ville kunne finde mit eget tempo på de første 4-5 km., men da starten er på meget brede veje, var der ingen problemer, da vi var nået få hundrede meter ud på ruten.

MIT udgangstempo lå på ca. 5:50 min/km. helt som planlagt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men de høje bygninger og de mange vejtræer gav god skygge, hvor temperaturen var rigtig behagelig.

MIN strategi var at drikke vand ved alle depoterne og indtage første portion energigel ved 11,5 km-depotet og derefter for ca. hver 5. km. Planen var endvidere at løbe non-stop (på nær depotstop) til 11,5 km. og derefter slå over i 5:1 resten af løbet.

ALLEREDE ved 7-8 km. følte jeg, at jeg skulle tisse og ved 9 km.-depotet forsøgte jeg at finde en wc-vogn, men de var aflåst. Trangen var ikke større end jeg sagtens kunne fortsætte. Ved 11,5 km. depotet fik jeg fumlet min energigel op af lommen og greb et bæger vand. Jeg gik et stykke, mens jeg drak, og bagefter fik bakset resten af energigelen i lommen igen. Jeg begyndte herefter at skiftevis løbe og gå. Ved min anden gåpause, var der nogle danske tilskuere, der kom med opmuntrende bemærkninger og bød mig på Gul Gajol :-O – jeg smilede og vinkede til dem; alt var jo efter planen, og jeg var bestemt ikke i krise.

I solen var det varmt, men jeg søgte skygge, hvor det var muligt og sørgede ellers for at drikke et helt bæger vand ved hvert depot og tog gerne et ekstra bæger vand, som jeg hældte ud over mine håndled for at køle ned, så varmen var ikke generende for mit løb.

TEMPOET i mine løbeintervaller var godt, ca. 5:25 min/km. Benene var bare gode og jeg måtte virkelig holde igen. Ved 17,5 km.-depotet så jeg et par andre løbere stå ved wc-vognene, og jeg skyndte mig at tage opstilling, så jeg kunne få tømt blæren – ingen grund til at det skulle genere, selvom jeg sikkert kunne have klaret en del km. endnu.

DE følgende km. gik rigtigt godt – stadig følte jeg, at jeg måtte holde igen for at spare på kræfterne. Jeg løb nu ca. 5:40 i løbeintervallerne.

OPBAKNINGEN fra de danske tilskuere var helt fantastisk, og jeg nød løbet, vinkede til tilskuerne, når der blev råbt ”kom så Danmark” og følte, at jeg løb med et stort smil.

DE 28 km. blev nået og jeg mærkede stadig ingen træthed i benene. Det var virkelig en fornøjelse, at strategien så ud til at virke, og at jeg fortsat havde nemt ved at holde et godt flow på løbeintervallerne.

JEG var spændt på de næste 5-7 km. – nu var jeg på ukendt område, men jeg følte mig virkelig ovenpå og sikker på, at jeg nok skulle gennemføre. Efterhånden var der flere løbere, der var nede at gå, og efter de 30 km. så jeg flere med kramper, der måtte ud og strække ud. Jeg havde fortsat forbavsende friske ben og holdt mig til min strategi.

MELLEM 30 og 35 km. boblede hovedet med positive tanker, jeg tænkte på alle de søde kommentarer her fra bloggen og fra facebook og ikke mindst fra min løbemakker – jeg var nærmest flyvende. Jeg havde frygtet distancen, og nu følte jeg, at jeg var som skabt til det.

OMKRING de 35-36 km. begyndte det dog at gøre lidt ondt, når jeg skulle i gang med at løbe efter en gåpause, så jeg besluttede mig for, at jeg ville løbe resten af vejen non-stop. Ved 38 km-depotet tog jeg dog hurtigt et bæger vand og et stykke banan, og så var det ellers bare at nyde de sidste km.

DA jeg drejede ind på Unter den Linden med Brandenburger Tor længere fremme og blot 1,2 km. til mål, fik jeg gåsehud og en klump i halsen – det var stort! Jeg var lige ved at knibe en tåre. Det var næsten ikke til at fatte, at jeg snart var i mål og uden krise havde gennemført en maraton.

MED ca. 200 meter til mål satte jeg de sidste kræfter ind i slutspurten, sugede de sidste indtryk til mig og strakte armene i vejret mod publikum. Dagen forinden var der flere inline-skatere, der havde haft overskud til at gejle publikum op på opløbsstrækningen og høstede stort bifald, og jeg havde sagt, at hvis jeg havde lige så meget overskud, så ville jeg også gøre det. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville være så overskudsagtig til sidst, men hold op det var fedt. Efteranalysering af data fra mine sidste ca. 7 km. viser, at jeg løb med 5:37 min/km., så min disponering har været helt rigtig.

DET var lidt antiklimaks at nå i mål og ikke have nogen at dele oplevelsen med. Mens jeg ventede på at få min medalje udleveret, kom der et par danskere i køen bag mig, og vi fik snakket lidt. Min spurt var blevet bemærket - og da jeg stod og forsøgte at tørre sveden ud af mine øjne, tilbød den ene af mig et par stykker køkkenrulle, som han havde haft med i lommen. Avs, det gjorde ondt, når saltkrystallerne kradsede i huden.

JEg havde aftalt med min mand, søster og svoger, at vi indtil kl. 13.30 ville mødes ved vanddepotet, og derefter på et aftalt sted på plænen foran Rigsdagen. Jeg var først i mål efter 13.30, så da jeg havde fået skyllet sveden af ansigtet, fået noget vand at drikke og havde hentet min goody-bag, gik jeg mod det aftalte sted. Kort efter dukkede min svoger og mand op – min søster var blevet ved vanddepotet for at vente i 10-15 minutter mere. Hun dukkede dog snart op med en øl i hånden, og svogeren og jeg skyndte os at få hentet vores.

PÅ vej mod øl-depotet, blev jeg ”anråbt” af et par løbere fra den lokale motionsklub og vi fik lige udvekslet -  helt kort - hvordan løbet var gået. Bagefter fordøjede vi indtrykkene, mens vi spiste vores medbragte sandwich og drak vores alkoholfrie Erdinger, der faldt på et tørt sted.




DA vi havde siddet lidt, begyndte jeg at mærke træthed og ømhed i benene - primært i mine lægge, men overordnet set, havde jeg det helt fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg løber en marathon. Nu er spørgsmålet bare, hvornår og hvor det bliver næste gang.


FAKTA: 42,195 km. (iflg. gps 43,25 km.) - 4:18:55 -  ca.20 grader, sol, vindstille

Første ca. 12 km - 5:51 min./km
Følgende ca. 24 km. (incl. tissepause) - 6:09 min/km.
Sidste 6,8 km. - 5:37 min/km.




MIN seje søster var suverænt løbende - i sin 3. marathon skar hun ca. 15 minutter af sin tid, og kom under 4 timer. Min svoger havde et godt løb - kom igennem uden kriser og løb lige op med sin hidtil bedste marathontid (i sit 10. marathonløb). Min mand mødte muren og sled sig igennem de sidste 10-12 km. men klarede det flot ca. 9 minutter hurtigere end mig - men hold op hvor havde vi forskellige oplevelser af vores første marathon. Og nu forstår han hvordan kvinder, der har en hård fødsel, kan sige, at de vil have flere børn. ;-)