I erkendelse af at mit overskud kunne være større, valgte jeg at bruge lidt tid på nettet for at lede efter et sted at svinge visa-kortet - men ak. Nok er det til at købe dalmatiner-kostumer, men ikke i str. 128 cm. Og i endnu mere selverkendelse, fik jeg overtalt Astrid til at være heks i stedet for - heksehat og kost havde vi, så det var vel blot at kreere en heksekjole.
JEG søgte højt og lavt efter et passende joker-kostume, men fandt intet, der så helt rigtigt ud (og det var i øvrigt svært nok at finde bare et enkelt billede af den famøse joker). Jeg måtte krybe til korset og tage på stofindkøb i stedet for.
HELDIGVIS var jeg som nævnt i god tid, så selvom sidste kostume først var færdigt aftenen inden det skulle bruges, så gav det ikke søvnløse nætter.
HER ses de 3 søskende på vej til fastelavns-fest:
OG endnu et billede af dem:
Heksekjole
Mønster: natkjole fra Sy og Strik Børnetøj 4-10 år af Ulla Welinder - opsyet i sort "nervøst velour" med lilla filtlapper
Jokerdragt
Mønster: bukser og bluse fra Sy og Strik Børnetøj 4-10 år af Ulla Welinder - opsyet i strækvelour. Bagefter syede vi nogle joker-kort på og satte et skilt på maven med teksten "10 mio. i puljen" - på ryggen "Tænk hvis du vandt i Lotto.."
Hue-mønster fra Kwik Sew opsyet i fleece og tilsat bjælder.
Fe-kjole
Mønster: fra Ingelise nr. 1/2005 syet i satin og masser af tyl (tilbage i 2006)
Hold fast Lisbeth - det er da vældigt som du kan... så flotte dragter dér... herlige - OG heldige børn, med den mor!
SvarSlet