mandag den 17. juni 2013

Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon


ALLEREDE i starten af september 2012 købte jeg startnummer til Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon - løbet skulle være en del af min forberedelse frem mod Berlin Marathon 2013. En forberedelse som jeg i efteråret ville basere på, at jeg skulle løbe et halvmarathon hver 2-3 måned indtil slutningen af september 2013, hvor det så skulle omsættes til en god tid i Berlin.

PLANEN holdt meget godt indtil slutningen af november, hvor jeg efter et fantastisk halvmarathon i Aalborg fik en skadespause med problemer i mit højre knæ, og min træning i foråret blev bestemt ikke som jeg havde drømt om.

HASTIGT nærmede juni måned sig - og dermed også halvmarathon i Århus. Jeg havde glædet mig til at løbe et stort halvmarathon med mange tilskuere, men tvivlede på min form. I starten af maj havde jeg tilmed lidt problemer med min ene ankel, der igen betød en kortere træningspause. Jeg overvejede at sælge mit startnummer, for det ville være dumt at blive mere skadet på at løbe et løb, der "blot" var et skridt på vejen mod årets store mål.

IMIDLERTID bød mit træningsprogram hos MULTIRUNNER på en længere tur ca. 2 uger før Nykredit Invest Aarhus City Halvmarathon, og jeg besluttede, at den måtte blive afgørende for min deltagelse.

TUREN på ca. 18 km. gik fint og jeg mærkede intet til min ankel, og jeg besluttede derfor at holde fast i mit startnummer. I dagene op til starten overvejede jeg min taktik. Jeg var ikke i tvivl om, at det primære var at komme "sikkert" igennem, dvs. uden skader. Og med et løb i Vesthimmerlands Cup allerede dagen efter, ville jeg også spare kræfter, så jeg kunne klare et konkurrenceløb så kort tid efter.

JEG havde allieret mig med vores tidligere barnepige, der nu bor i Århus, og som også skulle løbe NIACM, så hun havde hentet mit startnummer et par dage forinden. Jeg kunne derfor sove lidt længere og vente med at tage til Århus, så jeg var fremme ca. 1 time før start.

BAGAGE-indleveringen var lidt kaotisk, men det lykkedes mig at komme af med mine ting ved det første tjek-ind-sted. Andre var vist ikke helt så heldige, da skiltningen ikke var optimal (skilte foran på bordene, som ikke kunne ses pga. køerne - næste år bør de hænges op i loftet, så man kan se, hvor man skal stille sig i kø).

DER var lovet sol og temperaturer omkring 16-18 grader, så jeg havde valgt korte tights og singlet. Det var dog overskyet og blæsende i startområdet, så jeg var glad for, at jeg havde fundet mine "skåneærmer" frem (læste fiffet her hos MrsBaloui sidste år inden Cph. Marathon, hvor jeg dog ikke fik det afprøvet) -  et par billige microfiber knæstrømper (tykke nylon) fra nærmeste supermarked, hvor jeg havde klippet tåen af. Nemme at trække på armene, varmede fint og ikke dyrere end at jeg ville smide dem væk, når det blev varmere.

SELVFØLGELIG blev det hurtigt varmt nok, selvom det havde været køligt at vente i startområdet, men jeg  tænkte, at jeg ville vente med at smide ærmerne til første depot, så de kunne blive smidt i en affaldsspand. Det blev faktisk så varmt, at jeg hurtigt fandt en anden anvendelse for ærmerne. Jeg foldede dem ned omkring håndledene, og brugte dem som svedarmbånd - geniale til at tørre sveden af panden! De blev på hele vejen, og de er nu indskrevet til fremtidige lange løb, hvor jeg ofte generes af sved i øjnene.

JEG lagde konservativt ud og løb de første 5 km. på 5:28/km. Ved første depot omkring 5 km.-mærket tog jeg første energi-gel og godt med vand. Selvom varmen ikke var så slem som frygtet, har jeg meget respekt for effekten af at løbe i sol og varme, så jeg var omhyggelig med at få drukket godt.

OMKRING 7 km. løb vi gennem en stor parkeringskælder, hvor gps'en hurtigt mistede signal. En lidt spøjs oplevelse - fedt med akustikken, der gjorde klap og tilråb meget effektfulde, knap så fedt,at der blev meget varmt og indelukket - (for min skyld må det gerne droppes fremover). Super dejligt at komme ud i frisk luft bagefter.

MANGE steder på ruten var det muligt at løbe i skygge, og det betød rent faktisk en væsentlig forskel i temperaturen, og andre steder luftede det godt, så man blev svalet af. Overalt på ruten var der mange tilskuere og underholdning. Rigtigt fedt - og selvom publikum ikke når det tyske publikum til sokkeholderne, så giver det alligevel lidt ekstra gejst i forhold til at løbe et løb som Aalborg Halvmarathon, hvor der stort set kun er publikum i målområdet.

VED ca. 14 km. var det tid til endnu et skud energigel og godt med vand. Jeg begyndte at få lidt mental krise, men fik hurtigt rystet det af mig - jeg var jo 2/3 igennem løbet og havde det fortsat godt i benene, og km-tiderne lå på ca. 5:30.

EFTERHÅNDEN overhalede jeg nogle løbere og følte virkelig, at jeg havde flow i mit løb. De sidste km. nærmede sig og vi løb igen i midtbyen, hvor publikum stod tæt. Kort før sidste væskedepot ved 19 km. blev der uddelt vingummi. Jeg greb et par stykker og fik dem gumlet inde jeg nåede frem til depotet. Her blev de skyllet ned med både vand og energidrik, og så var det ellers hjem mod mål.

DE sidste km. blev løbet med overskud og jeg kunne øge tempoet på den sidste km. som jeg løb på 5:06. Det var fedt at løbe i mål efter 21,097 veldisponerede km. og have overskud. Sluttiden blev 1:57:11.

FAKTA: 21,975 km. (iflg. GPS: 21,19) - 1:57:11 - 12-14 grader, skyet i starten, senere sol.




torsdag den 13. juni 2013

På små pinde


OG så endda ikke så små, som man skulle forvente, når der strikkes med en tråd Holst Coast.

ASTRID ønskede sig en sort cardigan og jeg foreslog hende, Hulda Takki, som hun straks var vild med. På en forlænget weekend i sommerhus i Blokhus i september 2012, slog jeg vejen forbi Holst Garn og hentede garn.

MEGET vil jeg gøre for mine børn, men udsigten til at strikke mange og lange vrangpinde var ikke særligt tillokkende, så jeg valgte at strikke cardiganen rundt og klippe op bagefter.




RESULTATET blev en skøn og let cardigan, som Astrid bruger rigtigt meget.

FAKTA:
Mønster: Huldan Takki af Adelheid (mønsteret er desværre ikke længere tilgængeligt pga. copyright issues, hvad det så lige indebærer)
Garn: Holst Coast, fv. sort - 185 gr. på pind nr. 3 mm.
Start: 16. oktober 2012
Færdig: 18. marts 2013

Modifikationer:  Jeg har omregnet mønsteret, da jeg havde en anden strikkefasthed, og selvfølgelig for at få den til at passe en spinkel pige på 10 år. Jeg tog udgangspunkt i str. XS/S.
Opslagskanter er strikket med dobbelttråd, ellers med enkelt.

Nye teknikker: Jeg prøvede for første gang at lave hæklet sikring af kanterne inden jeg klippede. Kate Davies har en glimrende beskrivelse lige her. Tidligere har jeg kun prøvet, hvor jeg har syet på maskine. Den hæklede kant giver en rigtig fin finish, og det strikkede mister ikke sin fleksibilitet, som det kan ske, når man syer på maskine.