Træning uden mål

Sommerens træning har været en smule ustruktureret, da jeg ikke har fået sat mig et nyt mål for min træning. Alligevel er det lykkedes mig at få trænet ca. 3 gange om ugen – med noget svingende km.-tal (fra 12 til 40 km/uge).

Det har været svært at finde et nyt mål, da manden er skadet, og vi ellers havde snakket om at løbe Mariager Fjord Rundt (som hold) eller Barcelona Marathon 2013. Jeg har følt mig i en slags ingenmandsland, men har hele tiden holdt fast i mine mellemlange træningsture for ikke helt at miste formen.

Den strategi viste sig at være god, da vi den anden lørdag i august skulle løbe 24 timers løb i Viborg sammen med min tidligere arbejdsplads. Astrid og jeg var skrevet på til at tage hver 2 runder (a 5,7 km.), men da Astrid forstuvede sin fod på trampolinen og dårligt kunne gå, måtte jeg løbe den ene af hendes runder – det lykkedes mig at få afsat den anden tur til en anden løber. Og jeg løb uden problemer 11,4 km. og få timer senere 5,7 km. uden at føle mig slidt bagefter, selvom det var ganske varmt og lummert den lørdag.

SAMSØ MARATHON (½ maraton)

Tidligt i foråret havde vi – hele familien – meldt os til en tur til Samsø med løbeklubben, hvor der ville kunne løbes maraton, halvmaraton, 10 km. og 4,2 km. (familieløb). Vi ventede længe med at melde os til selve løbet, da det var usikkert om/hvor meget min mand ville kunne løbe. Det endte med at kun Jakob og Signe løb familieløbet, selvom jeg var fristet og kunne se, at jeg havde chancer for at ende i top 3. Jeg valgte dog at tilmelde mig en halvmaraton, da stort set alle de voksne løbere fra klubben også skulle løbe distancen, og jeg var vel ikke taget helt til Samsø for at løbe 4,2 km.?!

Lørdag tegnede til at blive en varm løbedag, og med start kl. 13 ville vi skulle kæmpe os af sted på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til sol og varme. Vi tankede godt op med vand om formiddagen, og var alle indstillede på, at tempoet måtte justeres i forhold til varmen. Heldigvis var der mange depoter på ruten (6-7 stykker), og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle indtage væske ved hvert eneste.

Kl. 12 sendte vi børnene og en enkelt voksen fra løbeklubben ud på familieløbets 4,2 km. Ca. 18 minutter senere kom de første i mål. Jakob kom ind som nr. 5 af alle og blev nr. 2 i sin aldersgruppe. Klubben var også godt placeret hos pigerne med 1., 2. og 3. plads i aldersgruppen 11-15 år! Signe endte som nr. 7 i sin aldersgruppe 0-10 år og løb i den flotte tid 23:30. Astrid var noget ærgerlig over ikke at kunne være med.

Starten til halvmaraton gik stille og roligt på hovedgaden i Tranebjerg kl. 13.00. Vi blev sendt af sted med sækkepibemusik og de første km. føltes det ok med varmen og tempoet. Hvis der var blot den mindste skygge, søgte feltet over i den side af vejen. I Ballen Havn - ved ca. 5 km. - blev vi mødt af sækkepibemusik igen. Varmen havde efterhånden et godt tag i os, og sveden – iblandet solcreme - løb ind i øjnene på mig

Mellem 5 og 7 km. overhalede jeg nogle løbere, der tilsyneladende havde lagt for hårdt ud, og ved depotet ved ca. 7 km., hvor jeg indtog en portion energigel + vand, fik jeg kontakt til en af klubbens løbere, men han sakkede hurtigt et stykke bagud.

Det næste stykke koncentrerede jeg mig om at holde tankerne positive – jeg var kommet fornuftigt igennem den første 3. del, og kunne snart øjne halvvejs-mærket. Og så priste jeg mig ellers lykkelig over at jeg ikke skulle løbe en hel maraton i det vejr. Ved de 2 efterfølgende depoter var der cola, og jeg drak både et stort glas vand og et lille glas cola.

Omkring 15 km. kom vi ud på en forholdsvis lige cykelsti – det var noget dræbende at løbe og ingen ende at kunne se på vejen. Jeg fokuserede på at jeg blot skulle nå frem til det næste væskedepot, og kunne konstatere at jeg fortsat var rimeligt godt løbende og overhalede andre løbere, der led i varmen. De negative tanker fik aldrig lov at fylde – jeg vidste, at jeg kunne løbe en halvmaraton uden problemer, og at jeg tilmed havde gennemført et helt maraton i lignende vejr.

Ved ca. 17 km-depotet var jeg dog tæt på en mindre krise – en anden løber spurgte om det var sidste depot og det bekræftede hjælperen. Avs – jeg følte mig ikke sikker på, at jeg kunne løbe de sidste ca. 4 km. uden at få vand igen, men satsede på, at jeg havde læst rigtigt på det udleverede materiale, hvor der var angivet et væskedepot ved ca. 19 km.

Det viste sig heldigvis at holde stik, og ved at nedbryde den resterende distance til 2 x 2 km. lykkedes det mig at komme helskindet i mål på den tid, jeg havde estimeret inden start. Min sluttid lød på 2:00:28 (fik startet uret i cykeltrænings-tilstand og måtte omkode på de første par hundrede meter) – på de sidste km. havde jeg ellers håbet, at jeg lige kunne klemme mig ind under 2 timer, men alt i alt er jeg godt tilfreds, og endte med at blive nr. 16 ud af 67 kvinder. Bedste kvinde løb i tiden 1:39:15, hvilket også indikerer, at det var svært at holde tempo for de bedste.

Efter løbet kørte vi til stranden og nød det gode vejr og badevand. Og tilbage på lejrskolen med de andre løbere, blev dagens løbeoplevelser vendt og diskuteret. Varmen havde været hård ved alle, men nu kunne vi nyde det fantastiske sommervejr og lækker grillmad, og vi sad ude til midnat, mens børnene spillede dødbold i mørke.

Turen var rigtig hyggelig, og vi nød det sociale samvær med de andre løbere. Vi snakkede om at deltage i Berlin Marathon næste år, og om hvordan vi bedst forbereder os. Min motivation fik et hak op, og planen er nu at finde nogle halvmaratons som delmål. Det første er lige om lidt, når jeg i starten af september løber distancen til Skiveløbet. Derefter satser jeg på Vestjydsk Halvmaraton i starten af november, vores lokale halvmaraton i starten af det nye år, og endnu et par stykker før næste sommer. Den egentlig maratontræning kan så starte i foråret med en god grundform. Jeg er klar til at tage fat og forhåbentlig kappe lidt af min tid (hvis jeg kan holde mig skadesfri og vejret er med mig).

Løbsberetning - 24 timers løb Viborg

ANDEN weekend i august stod der 24 timers løb på kalenderen sammen med kollegaer fra mit arbejde. Vi stillede med et hold i kategorien op til 24 løbere med nedskruede forventninger i forhold til sidste år, hvor vi ellers var meget opsatte på, at vi skulle give den et ekstra hak i år.

Stemning langs Søndersø i Viborg

LØRDAG eftermiddag var vi sat på til at løbe. Manden og jeg skulle hver have 3 omgange, og Jakob og Astrid var sat på til 2 omgange. En ven havde meldt sin ankomst i weekenden, og da han også løber, var han nem at overtale til at tage et par omgange for holdet.

JAKOB tog første tur - han var meget opsat:

DET gik rigtigt fint, og han klarede runden i 27:51 minutter.

Desværre fik han store smerter i den ene hæl, og vi var lidt spændte på om han kunne klare en runde mere.

ASTRID blev sendt af sted af Jakob - her står hun og venter

MENS moren og lillesøster ser spændt til:

 

ASTRID kom rundt i den flotte tid 30:06 og var godt tilpas. 

IMENS blev der hygget gevaldigt i og omkring vores telt:

DER var masser af gode forsyninger - kaffe, kage, vand, frugt, chokolade og meget mere.

MIN løbemakker dukkede op for at heppe - skønt at se hende.

 

OG snart var det tid til mine 3 runder, som jeg havde besluttet skulle løbes lige i rap - så fik jeg jo en lang træningstur ud af det. Manden løb en af sine ture lige før mig - den skulle bare have gas. Vores ven havde lagt pres på ham, men det var min mand, der løb hurtigste runde i tiden 23:45 :-)

Klar og lidt spændt

Fuld gas og snart i mål

MÅLET for mine runder var at finde et godt stabilt flow, så jeg kunne komme de godt 17 km. igennem med overskud, og ikke mindst nyde turen. Jeg var noget spændt på det, og var næsten ved at fortryde min beslutning efter torsdagens lange tur på 25 km. Men det gik bare supergodt og jeg virkelig nød mine 3 runder omkring Søndersø. 

Første runde løb jeg i tiden 30:08, 2. runde i 31:02 og 3. runde i 30:26.

BAGEFTER var der mad i teltet og mere hygge og snak:

Computeren midt på bordet har installeret stopur, så alle kan følge med i tiderne

MENS jeg havde været ude på mine 3 runder, havde min søde løbemakker været hjemme og hente løbesko og -tøj - og så løb hun lige Jakobs tur (Vi havde et par ledige numre), så han ikke skulle belaste sin hæl mere. Hun er simpelthen fantastisk!

STEMNINGEN var supergod, men da vi jo egentlig havde besøg fra Sjælland, kørte vi hjem ved 22-tiden - vi havde taget vores tørn, og havde indhentet ca. ½ time i forhold til tidsplanen. Og da det så ud til, at der kunne komme til at mangle en eller 2 løbere søndag formiddag, aftalte vi, at min løbemakker og jeg ville møde op igen næste dag, og evt. løbe en tur mere.

SØNDAG morgen var jeg i kontakt med en af de andre løbere. De ville gerne have os til at komme lidt før, da der måske skulle sættes ind med et par hurtige løbere for at nå en ekstra omgang.

Min seje løbemakker på vej af sted med sin hund

DER blev virkelig holdt øje med uret - hvis hun kunne løbe som dagen forinden, og jeg kunne give den en skalle på den næste omgang, så det ud til, at vi kunne nå at starte en omgang lige inden slusen blev lukket for sidste runde.

JEG blev sendt af sted ca. kl. 11.17 (iflg. min garmin), så der var 28 minutter til at nå rundt og sende en sidste mand de ca. 350 meter til målslusen. Der var ikke så meget at tænke på - bare fuldt skrald fra start af, så måtte det bære eller briste.

Stille og rolig overdragelse af stafetten

BENENE føltes friske - utroligt nok efter de lange ture, jeg havde været på dagene forinden, og det var rimeligt nemt at holde et godt tempo. Faktisk gik det så godt, at jeg løb med negativt split, men så var jeg også brugt godt op, da jeg nærmede mig skifteområdet. Og stor var min glæde, da jeg så min løbemakker klar til at give den max. gas de sidste ca. 350 meter.

HURTIGT kiggede jeg på uret - måske ville det kunne lade sig gøre. Iflg. mit ur var der et par minutter til slutfløjt. Nu var det bare at vente. Desværre gik der ikke mange minutter før min løbemakker var tilbage ved teltet. Hun var nået frem til målslusen blot 20 sekunder efter slutfløjtet....øv-øv! Men vi opnåede en 19. plads ud af 120 hold - 49 omgange som sidste år, men på noget bedre samlet tid.

TILBAGE var bare fælles løb til mål og nedpakning af telt og diverse grej. Resten af dagen stod på afslapning!

24 timers løb i Viborg

BEDRE sent end aldrig...

DEN 14. og 15 august skulle jeg for 2. gang deltage i 24 timers løbet i Viborg, som en af flere deltagere på et hold fra mit arbejde. I år skulle min mand og vores 2 ældste børn også deltage, og vi havde besluttet os for at overnatte, så vi fik hele oplevelsen med.

RUNDEN omkring Søndersø i Viborg er ca. 5,75 km. - enkelte løbere på vores hold skulle kun løbe en enkelt omgang, men de fleste var skrevet på til flere omgange fordelt på de 24 timer. Vi endte med at være 18 løbere.

VEJRET var godt, humøret højt og forplejningen god. Vi havde telt med plads til at spise og i den bagerste del var der etableret sovepladser. En af mine kollegaer var "madtante" og sørgede rigtigt godt for os, så vi kunne være tanket op med mad og drikke.

Her er løberen før mig ved at blive sendt afsted. Jakob og Astrid er på sidelinien og hepper.

JEG havde første tur sidst på eftermiddagen om lørdagen. Det var varmt men ikke ulideligt, og løberne var godt fordelt på ruten, så det var nemt at finde sit eget tempo. På billedet herunder ses skiftet til Jakob.

MAN kunne vælge at skifte i målområdet, men det var også tilladt at skifte ved eget telt, som vi gjorde. Inden en løber blev sendt afsted skulle der skydes på, hvor lang tid vedkommende skulle bruge, så næste løber kunne være klar - vi havde ambitioner om flere runder end sidste år, så hvert sekund talte.

Her er Astrid klar til sin debut i 24. timers løbet.

Jakob stopper uret efter en flot 1. runde på 27:14 (4:44/km)

Astrid næsten fremme ved skiftet

Stadig i fuld fart giver hun depechen videre til min mand.

ASTRID var helt høj af sin præstation - hun løb sin runde på 32:36 - og virkede til at have overskud.

ET par timer senere og efter lidt optankning af depoterne, var det tid til min 2. runde. Vi var lidt foran tidsplanen, og aftensmaden lidt forsinket, så det blev blot til lidt kylling og salat samt frugt. Det kunne godt mærkes i benene, at det var 2. tur, så det blev en lidt langsommere tur.

JAKOB skulle igen overtage efter mig, men han følte sig ikke helt på toppen, og også han løb en noget langsommere 2. tur.

Det var begyndt at "mørkne" men stien var godt oplyst. 2. tur løb han i 30:06.

SENERE på aftenen løb manden sin 2. runde, og så var det ellers tid til at gå i seng. Grundet regn de foregående dage, var der meget fugtigt i teltet, og det blev også ret koldt, men det lykkedes at få et par timers søvn.

JEG havde sat mig selv på til at løbe en tur tidligt søndag morgen - en veninde fortalte om den fantastiske oplevelse af at løbe ved solopgang. Uret var sat til 30 minutter før jeg forventede at skulle løbe (kl. 04.30) - 10 minutter i 4 blev jeg vækket af en kollega, der kunne fortælle, at løberen før mig netop var startet sin runde. Vi var foran tidsplanen, så det var med at komme op og få gang i kroppen. Det var bestemt ikke lysten, der drev værket på dette tidspunkt.

HURTIGT kom jeg i løbetøjet, fik snøret skoene, greb en banan og et stykke chokolade, og så ellers op til toiletvognen. Jeg småløb derop for at få vækket benene. Normalt har jeg ikke noget problem med at løbe tidligt om morgenen på nærmest tom mave, men dette føltes som tortur. Alt for lidt søvn, kølig og fugtig luft, nærmest tåget - og stadig buldrende mørkt.

JEG holdt mig klar med en varm trøje over skuldrene, og havde refleks om den ene arm. Jeg var lidt spændt på om solen ville nå at titte frem, og på hvordan det ville være at løbe i mørke. Heldigvis var der lys langs stien, så helt mørkt var det ikke.

MIT udgangstempo var langsommere end normalt, men det gjalt blot om at komme i gang. Heldigvis kunne jeg holde tempoet hele vejen rundt. Solen lod vente på sig, men det var alligevel en fantastisk oplevelse at prøve at løbe i mørket. Stemningen var en anden - der var meget stille langs teltene i forhold til aftenen før. Udenfor sad nogle enkelte godt pakket ind i tæpper og med fakler tændt.

PÅ villavejene på den anden side af søen, var der flere steder sat fakler og haveblus ud - det føltes rigtigt rart. Og rart var det også at vide, at når jeg kom tilbage til vores lejr, var jeg færdig med mine runder.

TILBAGE i lejren var det stadig tåget og køligt. Efter at være dampet af, fandt jeg tørt og varmt tøj frem og pakkede mig ind i et tæppe. Lidt høj ovenpå løbeturen var jeg nok - i hvert fald var jeg lysvågen og satte mig uden for og fulgte mine medløbere.

SENERE på dagen, hvor manden skulle ud på sin 3. og 4. tur og Astrid skulle løbe sin 2. tur, brød solen igennem og det blev rigtigt dejligt at være tilskuer. Vi var fortsat lidt foran vores tidsplan, ifølge hvilken vi skulle nå 48 runder på de 24 timer, og vi begyndte at se på muligheden for at nå en ekstra runde. Sidste runde skulle være påbegyndt senest kl. 11:45. Adrenalinet steg efterhånden som vi fik hentet minut efter minut. Vi havde gode løbere på skemaet, som alle løb et stykke under 30 minutter eller tæt på. Astrid var også sat på, men vi "ofrede" hendes tur og satte en hurtig løber på, så vi kunne skaffe yderligere et par minutter.

VI var endnu i tvivl om det ville lykkes, da vi sendte - forhåbentlig - næstsidste løber afsted. Aftalen var nu, at Astrid skulle løbe den sidste tur. Jeg foreslog, at jeg løb sammen med Astrid fra vores telt til målområdet for at sikre, at hun nåede det inden tidsgrænsen - resten af runden ville hun havde god tid til, da hun blot skulle nå i mål inden 12.30.

EN af de unge løbere, der havde løbet 4 runder, ville dog gerne lige "jogge af" og ville derfor gerne løbe sammen med Astrid. Efterhånden som minutterne gik, lagde vi en plan B - hvis det blev rigtigt snert, skulle Astrid begynde at løbe i forvejen, og han ville så bringe depechen frem til hende. Alle var høje af adrenalin.

DE kom afsted uden at vide, at de havde ok god tid - bagefter viste det sig, at de havde en margin på 3-4 minutter. Vi ventede spændt i lejren, klar til at løbe samlet i mål, som der er kotyme for ved 24. timers løbet.

ENDELIG dukkede Astrid op, men vores unge løber var ikke at se. Astrid fortalte, at de havde haft en gåpause ved Golfhotellet (efter ca. 4 km.), og han havde sagt, at hun bare skulle løbe videre, når hun kunne. Han kunne bagefter fortælle, at Astrid havde fortsat det gode tempo efter målområdet, og han lige og lige kunne hænge på. Da hun satte i løb efter gåpausen, havde han ikke mere at give af, og væk var hun.

HUN gjorde det nu også rigtigt flot og løb i ca. 31:30 - nok var hun holdets yngste løber, men langt fra den langsomste. Og hun var meget stolt.

VI var alle ret mærkede af løbet, og der var depoter, der skulle tankes op resten af dagen. Men ingen tvivl - vi gør det igen til næste år, og det var en god oplevelse at være med næsten alle 24 timer. Vi nåede 49 runder - en forbedring i forhold til sidste år, hvor vi nåede 46 runder.

FAKTA: 1. runde: 28:56 - 2. runde: 30:06 - 3. runde: 31:10.