søndag den 22. marts 2009

Forsømt..

KAN man vist roligt sige at bloggen er blevet. Men det betyder ikke at der ikke er sket noget - vel snarere at jeg har haft nok at se til og ikke har haft tid til at skrive her.

MEN nu må det være på tide at dokumentere marts-projekterne.


I februar tog vi på skiferie i Sverige og der var selvfølgelig et par strikkeprojekter med i min taske. Dejligt at have noget at fordrive tiden med på
færgen og i bilen - og lidt strikkeri blev det også til i hytten om aftenen.

HER er enkelt foto fra ski-strabadserne - Signe er ved at l
ære kunsten at stå på ski:


INDEN ferien havde jeg slået op til Tankestreg fra Geilsk til Signe.
SUPER strikketøj til køreturen - det gik dejligt nemt. Faktisk så nemt, at jeg fik hul på min højre pegefinger. :-O

HER er det færdige resultat:


Fakta:
Mønster:
Tankestreg fra Geilsk - strikket i str. 2 år

Garn:  ca. 35 gr. grøn NZ lammeuld, ca. 40 gr. brun NZ lammeuld og ca. 10 gr. fuscia NZ lammeuld på Addi rundpind nr. 3
Start: 8. februar 2009
Færdig: 15. marts 2009

Hot or not:  Super hot og meget anvendelig. Ikke utænkeligt, at jeg strikker den igen.



Primært garn fra lageret - de 10 gr. NZ lammeuld i fuscia måtte jeg dog købe, selvom det gav 90 gr. til lageret. Men det er jo lækkert garn, så det skal jeg nok få brugt.



NÆSTE projekt, der blev færdigt i marts var ligeledes en Tankestreg - eller Astrids genistreg. Hun har selv valgt farverne.




Fakta:
Mønster:
Tankestreg fra Geilsk - strikket i str. 6 år

Garn: ca. 45 gr. Geilsk 100% uld (rød), ca. 45 gr. Geilsk 100% uld (lilla) og ca. 25 gr. Geilsk 100% uld (blå) på Addi rundpind nr. 3
Start: 25. februar 2009Færdig: 20. marts 2009
Hot or not: Som søsterens er denne absolut hot og godtaget af Astrid. Et stykke strik man bliver glad af at se på. Denne her er strikket i tunica-længde, da hun foretrækker at bruge den over bukser.
ALT garn var på lager pr. 1.1.09.

SIDSTE projekt, der blev færdigt i marts, var et bestillingsprojekt. En af mandens kollegaer er inkarneret AAB-fan og da hun så de clogs, jeg havde lavet til Jakob var hun solgt.


Fakta:
Mønster: Felted Clogs (AC-33) by Bev Galeskas - str. M
Garn: ca. 65 gr. Hjertegarn Natur Uld rød og ca. 130 gr. Hjertegarn Natur Uld sort på pinde nr. 9
Start: 27. februar 2009
Færdige: 3. marts 2009 (dog først klar med nålefiltet logo og latex under sålerne d. 19. marts)

JEG måtte ud at købe mere garn - så desværre nedskriver det ikke lageret.

OG hvad er det så jeg ellers har haft så travlt med?! Omstruktureringer på arbejdet grundet rigets tilstand - som betyder at jeg pr. 1. april skal forsøge at komme ned i tid (målet er 32 timer/ugen). Det kræver dog en omprioritering af mine arbejdsopgaver. Tiden må vise om det lykkes.

I marts har jeg forberedt gymnastikopvisning med mine 2 hold - Forældre-barn og Puslinge. Vi havde opvisning i går og det gik rigtigt godt. Skønt at se nogle glade børn foran en fuld hal. Men også dejligt, at jeg nu får frigivet tid mandag og tirsdag, hvor jeg har haft trænet gymnastik.

I marts har jeg brugt næsten en hel weekend på bestyrelsesmøde i Forældre og Fødsel. Som altid et meget inspirerende møde og skønt samvær med de andre bestyrelsesrødder.

EN 18 års surprise-fødselsdag blev det også til hos min niece - en dejlig dag med familien, og et totalt overrasket fødselsdagsbarn.

LØB prioriterer jeg fortsat højt. 2-3 gang om ugen når jeg ud, og det er ganske passende. De længere dage gør det nemmere at passe ind i hverdagen, og nu er det snart tid til den første styrkeprøve. Søndag d. 29. marts skal vi løbe Himmerlandsløb (8 km.) i Strandby - det er ligeledes 1. afdeling af Vesthimmerlands Cup. Spændende at se hvad formen rækker til.