mandag den 18. maj 2009

36 og en sjat

FOR en uges tid siden var det 36 år siden jeg kom til verden. Traditionen tro blev jeg vækket af min kære familie med fødselsdagssang, flag og gaver.

JEG husker endnu, hvor lang ønskelisten var, da jeg va
r barn - helt så let kommer ønskerne ikke i dag, måske fordi jeg egentlig føler, at jeg har alt hvad jeg behøver?!

HVOROM alting er, skriver jeg løbende på en
ønskeliste, da spørgsmålet jo altid dukker op til jul og fødselsdag - hvad ønsker du dig. Denne gang havde jeg en del på listen - bl.a. gode strikkebøger. Og jeg blev i den grad begavet med skønne gaver.

DETTE her fik jeg af min elskede:
ET Garmin Forerunner 205 løbeur med indbygget GPS - så skulle der altid være styr på tilbagelagt distance og tid. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at dele uret med de andre løbeglade i familien.

OG sådan en her af mine skønne børn:

DE havde ikke været i tvivl om hvad jeg skulle have.


AF mine svigerforældre fik jeg denne her:


JEG havde næsten glemt, hvor mange dejlige modeller den indeholder - hele 30 opskrifter er der i den, og mindst 10 af dem, har jeg den største lyst til at strikke omgående.

AF min kære mor fik jeg penge øremærket 2 blommetræer til vores frugtlund.

SÅDAN et skal vi i hvert fald have - et Kirkes blommetræ. Uhmm - jeg husker dem tydeligt fra min barndoms have.

NU kan man da ikke ønske sig mere!


onsdag den 13. maj 2009

Toplækkert

INTET mindre - toplækkert blev mit Topstykke. Længe undervejs, men hold op hvor har det været ventetiden værd. Dejligt lækkert garn og dejligt enkelt design.


JEG tvivlede lidt mod slutningen. Var bange for at mine
vrangmasker var for løse og det var årsagen til at forstykket er længere end bagstykket, men jeg blev beroliget af andre Topstykke-strikkere.

STARTEN var heller ikke uproblematisk - de først 4-7 pinde gav virkelig hovedbrud. Det hjalp, da jeg forsøgte at strikke som det stod - så kom forståelsen efterhånden (
men det ville have været en enorm hjælp, hvis der havde været maskeangivelse efter de forskellige udtagninger), og derefter var det jo bare derudad. Skønt med sådan noget strikketøj, når man sidder i halvmørket hos yngstebarnet, der har brug for lidt tryghed ved sovetid.




Fakta:
Mønster:
Topstykke fra Geilsk - strikket i str. S på addi rundpind nr. 3½

Garn: Geilsk tynd uld - grå - 165 gr. (fra lageret)
Start: 24. marts 2009
Færdig: 12. maj 2009


Hot or not: Bestemt hot - synes gemalen også ;-)




Duften af hjemmebag

HAR bredt sig til hele huset.

DER er skolefest på børnenes skole i morgen aften, som afslutning på en emneuge. Der blev efterlyst kager til kaffen, og jeg tilbød en til hver af børnenes klasser, og de 2 store fik lov at bestemme, hvilken kage, der skulle bages til deres klasse.

ASTRID valgte en krydret chokoladekage med æbler. Hun gik på med krum hals og fik revet æblerne, mens hun tålmodigt ventede på, at Jakob skulle blive færdig med piskeris. Han havde valgt at bage drømmekage fra Brovst.

VI hyggede os med at læse opskrifter og finde ingredienserne i skabe og skuffer. Hvad er nu farin for noget? Og vaniljesukker - er det den store pose der, hvor der ganske rigtigt står sukker på? Hvordan slår man æg ud, så der ikke kommer skaller i?

ENGAGEMENTET var stort, og det er lærerigt at have børnene med i køkkenet. Vi er desværre ikke så gode til det til dagligt, men måske skulle jeg lade deres glæde ved det smitte af, så det bliver VORES køkken frem for MIT køkken.

DET bliver godt med et stykke hjemmebag i morgen aften...

mandag den 11. maj 2009

Koncept?!

JEG har netop været køkkenhjælp hos et kært vennepar, der skulle have konfirmation. Betaling kunne der ikke være tale om sådan mellem venner, og slet ikke, da det kun er noget jeg gør, når særligt nære venner har brug for hjælp. Det passer så godt ind i vores liv hvor vi er havnet nu - at man giver en hånd med, hvor man kan uden at forvente noget til gengæld.

DEN slags hjælp har vi selv nydt godt af, og har lært at leve - godt - med, at vi ikke ved hvornår eller hvordan vi kan gøre gengæld. Måske aldrig, måske i morgen.

MEN til denne her skønne konfirmation på en dejlig søndag, kom en af gæsterne til mig og sagde "det var dog et skønt koncept det her med at kunne hjælpe hinanden". Jeg blev lidt paf, og må indrømme at jeg tænkte meget over det efterfølgende - er vi lidt smånaive, når vi tror på denne hjælpsomhed blandt venner og familie, og er denne tankegang forsvundet blandt "almindelige" danskere, så der nu kan skrives om det som et koncept?!