mandag den 27. september 2010

Ude af trit

HVERDAGEN har ramt mig, og jeg er ude af trit med at få bloggen opdateret.

HAMMY spurgte i en kommentar til, hvordan min træning går, og fik dermed prikket til min dårlige samvittighed. Ikke over min træning, for den passer jeg skam, men over at jeg ikke får opdateret min blog.

JEG løber 3-4 gange om ugen og øver mig i at løbe langsommere, så jeg kan holde til de længere distancer. Mentalt har jeg rykket mig, og ser min 7,6 km. rute som min korte tur. Forleden da jeg var i sommerhus med nogle gode veninder (mere herom forhåbentlig lige om lidt) ved Smidstrup Strand i Nordsjælland, løb jeg da lige en tur til Gilleleje og retur - og det blev til 9,3 km.

STILLE og roligt bygger jeg flere kilometer på min træning. Jeg er påpasselig med ikke at forcere, så jeg undgår skader. Sidste søndag blev det min hidtil længste tur med 11,3 km., hvor jeg følte, at jeg godt kunne have løbet et par km. mere. Og det er jo dejligt at kunne løbe med overskud.

DER er 6 uger til halvmarathonen i Aalborg - og jeg tror, at jeg når at blive klar, selvom de kortere dage og de mange øvrige fritidsaktiviteter i familien, gør det til en udfordring at få plads til de lange løbeture.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK