SØNDAG var jeg jeg oppe ved halvni-tiden, fik en god morgenmad bestående af havregryn med mælk, en kop kaffe og en banan. Ved ti-tiden sendte jeg resten af familien ud af huset til diverse sportsaktiviteter. Så faldt der ro på huset, og jeg fik pakket det sidste i tasken, printet rutevejledning og smurt en lille madpakke. Trissede ellers lidt rundt indtil klokken blev 11 og det var tid at køre mod Aalborg. Spiste en rugbrøds-klapsammen og satte mig i bilen efter endnu en gang at have tjekket, at jeg havde det hele.
VEL fremme ved løbsområdet måtte jeg køre lidt rundt og lede efter en parkeringsplads, og endte på en sidevej. Hellere gå lidt end køre rundt i længere tid i håb om at parkere tættere på. Jeg fulgte strømmen af løbere, og det viste sig, at jeg holdt blot 500-600 m. fra hallen, hvor startnumrene blev udleveret.
DA jeg havde fået startnummer og mine ting var deponeret i værdiopbevaringen, var der endnu 25 minutter til start, og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, var der ikke meget varme i luften, og jeg gik lidt frem og tilbage i halområdet. Jeg bøvlede en del med at få bundet mine sko "rigtigt" - enten var de for stramt bundet eller for løst. Jeg bandt dem nok om 5-6 gange inden jeg var helt tilfreds. Jeg løb lidt frem og tilbage ved startområdet for at sikre mig, at snøringen var ok, og for at holde mig nogenlunde varm.
DER var 2 startgrupper. Jeg var i første startgruppe, hvor de første 600 startnumre blev sendt afsted kl. 13.00 Anden startgruppe fulgte efter 3 minutter senere. Starten var forholdsvis rolig, og jeg var mig meget bevist om ikke at lade mig rive med af andres tempo. Den første 1,5 km. var gennem villakvarterer, rundt om hjørner og op og ned ad fortovene med mange løbere tæt på hinanden. Det var helt rart at komme ud på en større vej - her fyldte feltet den ene kørebane et godt stykke vej, inden det blev trukket langt.
FØRSTE væskedepot var afmærket ved ca. 5 km., så jeg fandt min energigel frem omkring 4,6 km. Jeg måtte kortvarigt ned at gå for at få den op ad lommen. Depotet lod dog vente på sig - det var først ved 6 km. Heldigvis var det ikke en al for sød gel, jeg havde valgt.
JEG var efterhånden kommet ind i et støt og roligt tempo, og det var nemt at komme forbi evt. langsommere løbere. Jeg nærmede mig 1/3 af løbet og følte mig fuld af overskud.
VED ca. 9,3 km. drejede vi mod nordvest og kom ud på et åbent stykke, hvor vi fik vinden næsten som modvind. Det kunne ses lidt på km.tiderne, men det føltes ikke kritisk. Næste vanddepot nærmede sig, men jeg var lidt afventende med min energi-gel. Da jeg begyndte at kunne se tomme energi-gels ligge på asfalten og samtidig kunne skimte nogle folk i gule refleksveste ved en ejendom lidt længere fremme, tog jeg min anden portion energi-gel. Denne gang klarede jeg det i løb. Depotet var ved 10 km., og jeg var nu tæt på at være halvvejs. Det føltes godt!
DA vi drejede mod øst, var der ca. 8,5 km. til mål, og det føltes bestemt overkommeligt. Jeg begyndte at overhale andre løbere, hvoraf nogle var nede at gå. Næste spotpunkt var 3. og sidste væskedepot, som jeg forventede ville komme omkring 16 km. Mentalt var det godt at tænke på, at jeg ville få energi, når jeg nåede dertil - og at der så blot ville være ca. 6 km. til mål.
EFTER depotet var mit mentale billede, at jeg åd meter efter meter - benene gik i et stabilt tempo, lidt langsommere km.tider, men fortsat ingen tegn på krise, omend benene var ved at føles trætte. Jeg følte dog ikke noget behov for at holde gåpauser, og fokuserede blot på min vejrtrækning - og at målet var nært.
MED ca. 1 km. til mål gav mit venstre knæ pludselig efter - jeg løb lidt roligere og mærkede efter. Det ville simpelthen være for surt at oversatse nu. Ikke tale om at jeg ville gå/humpe i mål. Jeg holdt det lidt roligere tempo til der - iflg. mit ur - var ca. 200 meter til mål. Nu måtte det briste eller bære - jeg ville give den gas på opløbsstrækningen, hvor familien ville stå og vente.
HELDIGVIS holdt knæet - farten var god, og jeg nåede ikke at se, hvor mit heppekor stod, men manden min nåede dog at knipse et enkelt billede:
De sidste kræfter - 20 meter til mål.
DER var så lige ca. 125 længere til mål end mit ur mente, men i mål kom jeg.
HER et par minutter efter målstregen - allerede i gang med at tanke depoterne op, og med et lidt ømt venstre knæ.
JEG havde været noget i tvivl mht. påklædningen, men var godt tilpas i mit valg. Da jeg ikke har vintertights og hader at fryse på baller og lår, blev mine lange tights suppleret med et par korte tights. Desuden lange kompressionsstrømper, der i hvert fald har den fordel, at jeg ikke får vabel på min storetå, som jeg ellers har døjet med. På overkroppen en superlækker hættetrøje fra Newline, som jeg kun kan anbefale. Den er yderst åndbar, men samtidig vindstoppende. Helt perfekt til dagens temperatur på blot 5 grader. Afhængig af vindretningen havde jeg den lynet op i halsen - og når jeg havde brug for lidt køling/luft, røg lynlåsen ned.
EFTER bad og omklædning, kørte manden efter sushi og så var der ellers dømt afslapning hjemme på matriklen. Knæet mærkede jeg ikke mere til, da jeg havde slappet af en times tid, og dagen derpå har der kun været lidt ømme lår.
JEG er i dag blevet spurgt nogle gange om ikke det var hårdt, og om ikke det var en hel vildt fed oplevelse at gennemføre. Nej, jeg syntes ikke, at det var hårdt - i hvert fald ikke hårdere end forventet. Og nej, jeg fik ikke et kick af at gennemføre. Jeg har haft langt mere ud af mine lange træningsture. Har nydt den ro og nærmest meditative tilstand jeg har kunnet løbe i. Har nydt at sætte mig et mål, som jeg har gennemført - ikke fordi jeg stod til start i et officielt løb, men fordi jeg havde forpligtet mig overfor mig selv til en given træningsdistance - og selvfølgelig også fordi jeg var tilmeldt løbet i går. Det var jo derfor jeg begyndte at træne længere distancer. Jeg følte, at de andre løbere forstyrrede min "meditation".
Ved 5-km. konkurrencerne, som jeg har været til flere gange, "udnyttter" jeg adrenalin-kicket til at yde lidt ekstra. I går forstyrrede det mig blot, og jeg følte, at jeg brugte unødig energi på at "kæmpe" imod.
JEG er superglad for, at jeg har opdaget glæden ved at løbe langt, ingen tvivl om det - og at jeg har fundet ud af, at jeg kan løbe langt. Måske stiller jeg op til et halvmarathon næste år, måske ikke - men jeg vil holde fast i en tur på 15-16 km. i weekenden, bare fordi jeg nyder det.
FAKTA - Løbekompagniets Halvmarathon 2010:
Km.tider:
1 - 5 km.: 5:01 - 5:10 - 5:17 - 5:21 - 5:27
6 - 10 km.: 5:26 - 5:21 - 5:27 - 5:22 - 5:21
11 - 15 km.: 5:31 - 5:33 - 5:24 - 5:17 - 5:22
16 - 21 km.: 5:24 - 5:32 - 5:28 - 5:29 - 5:32 - 5:24
og sidste 228 meter (iflg. mit ur) på 1:06
Officiel nettotid: 1:54:14
5 grader, solskin - vind fra nord (5-6 m/sek. )
Tillykke Lisbeth! Det er en herlig beskrivelse af dit første ½ maraton og et flot løb ifl. dine tider. Det ser jo yderst veldisponeret ud. :-D Sjovt at du skriver det med at nyde dine egne lange ture mere end et officielt løb, hvis jeg har forstået dig rigtigt. Sådan har jeg det også nogen gange. For det med den meditative tilstand indfinder sig ikke hos mig i et løb. Der er alt for meget, som distraherer. :-) Men på den anden side giver løb i nye omgivelser store oplevelser og tager fokus væk fra de ømme og trætte ben.
SvarSletEndnu en gang tillykke til dig.
Knus Katrine
Hej Katrine
SvarSletDu har forstået mig rigtigt - der var alt for meget, der distraherede, selvom der ikke var voldsomt mange tilskuere. Jeg foretrækker den ro, jeg har omkring mig - og i mig - når jeg løber alene.
Men jeg gør det jo nok igen, når der er gået lidt tid. Nu skal jeg også i tænkeboks mht. næste sæson - og indtil da skal formen bare holdes vedlige.
knus fra LisbethK
Tillykke med dit halvmaraton :-)
SvarSletDet er så belastende med depoter, der ikke er hvor de er angivet til at være - ikke mindst, hvis man tager gel undervejs.
Når jeg bruger gel, så tager jeg dem frem tæt på det angivne sted for depot, men jeg åbner den først når jeg kan se vandet, og jeg indtager den inden for de sidste 50-100 meter før vandet, sådan jeg kan sluge det, smide indhold og drikke så tæt som på i en uafbrudt rækkefølge.
Jeg er meget imponeret over dine mellemtider, det er så flot, at du kunne holde dem alle inden for 32 sekunder.
Jeg håber dine ben er kommet dig, og du har løbet siden.
Tak, Hammy!
SvarSletOg jeg vil huske strategien mht. gel og vanddepoter, når jeg næste gang skal løbe et off. ½ marathon.
Benene er friske igen, men jeg har taget den med ro i denne uge.
Ihhh Lisbeth - du er intet mindre end ihærdig og stålsat - hjertelig tillykke med din sejr! Halvmarathon! er du vimmer ... så flot!
SvarSletJeg løber ikkeog kan derfor af gode grunde ikke kommentere på dine strategier og tider - men jeg tillader mig at tro jeg kender dig fra så mange andre vinkler privat at jeg bare véd, at du er viljestærk og gennemtænkt når det er dig selv der sætter mål op! Sejt, Lisbeth... min private med-livs-løber, løber ikke så lange distancer (det har han gjort som yngre) men jeg tror I er lidt af samme temperament, for han synes heller ikke at kick'et er der når han løber med andre - derimod er han, som jeg også synes at læse hos dig, meget meget glad for det han får nået på eget initiativ og i eget selskab! Lige nu er det vist mest en glæde over når han vitterlig finder den der lille tidslomme der gør at han KOMMER af sted! ;0) Alt i alt spændende at læse om dine tanker og oplevelser for dette halve marathon... glæder mig til vi snart ses igen!
Kram fra Susanne