En af de dage

I dag var en af de dage, hvor der slet intet tempo var i benene. Jeg havde ellers glædet mig til en løbetur i det fine efterårsvejr, men det føltes som om nogen havde lagt bly i mine sko. Men jeg kom da igennem min planlagte tur på 4,5 km. og det er nok det bedste, der er at sige om den tur. :-)

TIL gengæld var i dag også en af de dage, hvor Jakob var med i køkkenet og stod for frikadellestegningen. Menuen var et sikkert hit hos børnene - frikadeller, pasta og gulerodssalat med æbler og rosiner. Jeg har mange gode nære stunder med ældstebarnet, men når vi tuller i køkkenet, er det bare rigtigt rart at være mor til så stor en dreng.

I dag var også en af de dage, hvor jeg fik en sjælden putte-nusse-stund med Astrid. Efter at lektierne var klaret, satte hun sig helt tæt ind til mig og bare var - blev nusset på ryggen og håret og kom med små saglige lyde. Det varede vel blot 3-4 minutter, men guld værd - for os begge tror jeg. Astrid har et stort behov for at kramme og sige ordentligt goddag og farvel, men det er så længe siden, at jeg næsten ikke kan huske det, at vi har haft sådan en lille boble af nærvær - når jeg ser bort fra sengetid.

APROPOS sengetid, så er der vist en der venter på at få læst godnathistorie....