mandag den 22. december 2008

Varme til mors fødder

Selvom vi har skøn gulvvarme i huset, har jeg den sidste uges tid småfrosset om fødderne og ofte trukket i de tykke uldsokker - måske også fordi jeg havde reddet mig en kraftig forkølelse. Men det blev startskuddet til at jeg fik strikket et par dejligt varme futter, som længe har været på ønskelisten.
Her er de uvalkede futter - størrelse kæmpestor!

Faktisk så store, at Signe kunne bruge en af dem som sjov hue. :-D

Efter 3 gange i vaskemaskinen på finvask 40gr. så de sådan her ud:

Super behagelige at have på - de fik lige 2 lag flydende latex for at øge sålens holdbarhed og for at gøre dem skridsikre.



Og som det måske fremgår af billedet, så slog mit petroleumsfarvede garn ikke helt til - jeg har derfor strikket de første par rækker af den ene sål med blåt Yabba-garn, der har nogenlunde samme tykkelse og også nemt filter.


Fakta:
Mønster: Felted Clogs by Bev Galeskas (kan købes hos http://www.getknitted.com/)
Garn: 200 gr. Natur Uld fra Hjertegarn + ca. 15 gr. Yabba fra Hjertegarn
Start: 11. december 2008
Færdige: 21. december 2008 (helt færdige - valkede, tørrede og med latex-sål)

Manden min er også begejstrede for dem, så der er bestilling på et par mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK