Stemning langs Søndersø i Viborg
LØRDAG eftermiddag var vi sat på til at løbe. Manden og jeg skulle hver have 3 omgange, og Jakob og Astrid var sat på til 2 omgange. En ven havde meldt sin ankomst i weekenden, og da han også løber, var han nem at overtale til at tage et par omgange for holdet.
JAKOB tog første tur - han var meget opsat:
DET gik rigtigt fint, og han klarede runden i 27:51 minutter.
Desværre fik han store smerter i den ene hæl, og vi var lidt spændte på om han kunne klare en runde mere.
ASTRID blev sendt af sted af Jakob - her står hun og venter
MENS moren og lillesøster ser spændt til:
ASTRID kom rundt i den flotte tid 30:06 og var godt tilpas.
IMENS blev der hygget gevaldigt i og omkring vores telt:
MIN løbemakker dukkede op for at heppe - skønt at se hende.
OG snart var det tid til mine 3 runder, som jeg havde besluttet skulle løbes lige i rap - så fik jeg jo en lang træningstur ud af det. Manden løb en af sine ture lige før mig - den skulle bare have gas. Vores ven havde lagt pres på ham, men det var min mand, der løb hurtigste runde i tiden 23:45 :-)
Klar og lidt spændt |
Fuld gas og snart i mål |
MÅLET for mine runder var at finde et godt stabilt flow, så jeg kunne komme de godt 17 km. igennem med overskud, og ikke mindst nyde turen. Jeg var noget spændt på det, og var næsten ved at fortryde min beslutning efter torsdagens lange tur på 25 km. Men det gik bare supergodt og jeg virkelig nød mine 3 runder omkring Søndersø.
BAGEFTER var der mad i teltet og mere hygge og snak:
Computeren midt på bordet har installeret stopur, så alle kan følge med i tiderne |
MENS jeg havde været ude på mine 3 runder, havde min søde løbemakker været hjemme og hente løbesko og -tøj - og så løb hun lige Jakobs tur (Vi havde et par ledige numre), så han ikke skulle belaste sin hæl mere. Hun er simpelthen fantastisk!
STEMNINGEN var supergod, men da vi jo egentlig havde besøg fra Sjælland, kørte vi hjem ved 22-tiden - vi havde taget vores tørn, og havde indhentet ca. ½ time i forhold til tidsplanen. Og da det så ud til, at der kunne komme til at mangle en eller 2 løbere søndag formiddag, aftalte vi, at min løbemakker og jeg ville møde op igen næste dag, og evt. løbe en tur mere.
SØNDAG morgen var jeg i kontakt med en af de andre løbere. De ville gerne have os til at komme lidt før, da der måske skulle sættes ind med et par hurtige løbere for at nå en ekstra omgang.
Min seje løbemakker på vej af sted med sin hund |
JEG blev sendt af sted ca. kl. 11.17 (iflg. min garmin), så der var 28 minutter til at nå rundt og sende en sidste mand de ca. 350 meter til målslusen. Der var ikke så meget at tænke på - bare fuldt skrald fra start af, så måtte det bære eller briste.
Stille og rolig overdragelse af stafetten |
BENENE føltes friske - utroligt nok efter de lange ture, jeg havde været på dagene forinden, og det var rimeligt nemt at holde et godt tempo. Faktisk gik det så godt, at jeg løb med negativt split, men så var jeg også brugt godt op, da jeg nærmede mig skifteområdet. Og stor var min glæde, da jeg så min løbemakker klar til at give den max. gas de sidste ca. 350 meter.
HURTIGT kiggede jeg på uret - måske ville det kunne lade sig gøre. Iflg. mit ur var der et par minutter til slutfløjt. Nu var det bare at vente. Desværre gik der ikke mange minutter før min løbemakker var tilbage ved teltet. Hun var nået frem til målslusen blot 20 sekunder efter slutfløjtet....øv-øv! Men vi opnåede en 19. plads ud af 120 hold - 49 omgange som sidste år, men på noget bedre samlet tid.
TILBAGE var bare fælles løb til mål og nedpakning af telt og diverse grej. Resten af dagen stod på afslapning!
Hvor lyder det sjovt og hyggeligt med jeres 24-timers løb. Synes at det er flot, at I kan stille hold fra arbejdet. Det er godt at have løbetosser som kolleger. ;-) Det giver en masse gode oplevelser.
SvarSletKnus og god weekend - med sol? ;-)