HAR bredt sig til hele huset.
DER er skolefest på børnenes skole i morgen aften, som afslutning på en emneuge. Der blev efterlyst kager til kaffen, og jeg tilbød en til hver af børnenes klasser, og de 2 store fik lov at bestemme, hvilken kage, der skulle bages til deres klasse.
ASTRID valgte en krydret chokoladekage med æbler. Hun gik på med krum hals og fik revet æblerne, mens hun tålmodigt ventede på, at Jakob skulle blive færdig med piskeris. Han havde valgt at bage drømmekage fra Brovst.
VI hyggede os med at læse opskrifter og finde ingredienserne i skabe og skuffer. Hvad er nu farin for noget? Og vaniljesukker - er det den store pose der, hvor der ganske rigtigt står sukker på? Hvordan slår man æg ud, så der ikke kommer skaller i?
ENGAGEMENTET var stort, og det er lærerigt at have børnene med i køkkenet. Vi er desværre ikke så gode til det til dagligt, men måske skulle jeg lade deres glæde ved det smitte af, så det bliver VORES køkken frem for MIT køkken.
DET bliver godt med et stykke hjemmebag i morgen aften...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Bloglæser
Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!
Ha' en god dag.
Hilsen LisbethK