mandag den 29. august 2011

Min debut som triatlet

I lørdags fik jeg min debut som triatlet i den lokale Gummi Tarzan-konkurrence (1/10 Iron Man), som blev afholdt for første gang sidste år.

SIDSTE år stod jeg over - svømmedelen var skræmmende for en "Kat i vandet" som mig, men efterfølgende besluttede jeg mig for, at jeg - selvom jeg er stærkt udfordret svømmemæssigt - ville deltage i 2011-udgaven. Jeg kommer trods alt fremad, når jeg forsøger at svømme, og derfor måtte det også være muligt at komme igennem de 375 m. svømning. Kønt ville det næppe blive, men fra sidste år vidste jeg, at jeg næppe ville være ene om det.

DE sidste par dage op til konkurrencen - som mest af alt er en personlig konkurrence - fortrød jeg mange gange, at jeg var tilmeldt. Der var mange sommerfugle i maven, og jeg sov dårligt de sidste par nætter bare ved tanken om de 375 m. svømning.

LØRDAG morgen var det forholdsvis tidligt op og få pakket de sidste par ting, og så afsted til friluftsbadet, hvor svømmedelen skulle afvikles. Cyklen blev anbragt i "boksen" i skiftezonen, løbetøjet og skoene blev lagt klar i teltet, der var sat op til skiftet mellem svømning og cykling. Og så var det ellers ind og trække i badetøjet, og dernæst forbi damen med sprittush, der skrev nummer på arm og ben - sejt! Så føltes det pludselig meget virkeligt.

DER var ca. 45 tilmeldte, så vi var delt op i 3 heat med forskudt start i bassinet. Jeg startede i 2. heat rimelig fortrøstningsfuld. Nu var der i hvert fald ingen vej tilbage.

HELDIGVIS fik jeg en rigtig god banetæller, der kom med mange gode og opmuntrende kommentarer, selvom jeg sakkede længere og længere bagud i forhold til mine konkurrenter. På forhånd havde jeg troet, at jeg ville "crawle/hundesvømme" mig igennem distancen, men det blev hurtigt for hårdt for mine ben, og jeg skiftede over til brystsvømning. Det hjalp på benene, men puha nogle trætte arme jeg fik. Godt at de kun skulle bruges til at holde på cykelstyret. Endelig viste min banetæller, at jeg havde svømmet 14 baner, og så var der blot en bane tilbage, op af bassinet - som den klart sidste - og ud i skiftezonen.

PLANEN var egentlig, at jeg ville beholde badedragten på under mit løbetøj, og blot bruge tid på at få tørret fødderne, få strømper og sko på, men jeg valgte - ikke særligt klogt - at ændre taktik, og skiftede til løbe-bh og trusser, hvilket nok kostede mig et par minutter, da det ikke er særligt nemt/hurtigt at få løbe-bh på, når man er fugtig på huden.

18:18 minutter efter svømmestarten kom jeg afsted på min mands mountain-bike. Dejligt endelig at være i et element, hvor jeg uden problemer kan styre min vejrtrækning.

RUTEN var godt mærket af, men alligevel føltes det godt at have cyklet ruten et par gange. Rart at vide, at der kom en sej bakke, der ville kræve en del af benene, men som ikke ville være uoverkommelig, hvis gearene blev brugt fornuftigt.

UNDERVEJS drak jeg lidt vand og glædede mig over, at jeg havde klaret første udfordring i vandet. Da jeg var ved at være tilbage i byen indhentede jeg et par ryttere, men kørte forholdsvist roligt den sidste km., så benene ikke syrede til lige inden løbeturen.

JEG kom hurtigt ind med cyklen i skiftezonen, af med cykelhjelmen og så ellers af sted i fuld fart - uret stod nu på 1:04:28.

PÅ de første 200-300 meter overhalede jeg 3-4 andre løbere. En af dem kommenterede, at jeg havde god fart på - tilgengæld kunne jeg se, at hun næppe var vant til skiftet fra cykel til løb og havde svært ved at "finde" sine ben. Jeg brugte mit ur en del, og prøvede at finde et tempo, der kunne holde til hele turen. Udgangstempoet med 4:10 min/km. var alt for hurtigt.

RUTEN viste sig at være noget hårdere end forventet. Efter ca. 1 km. løb vi i græs langs engen ved åen. Her var det meget tungt og vådt efter nattens kraftige regnvejr. Den midterste del af ruten bød også på et par små men stejle stigninger. Et sted skulle man løbe ned ad trapper, og senere skulle man op ad nogle andre trapper. Ikke lige min kop the, og efterhånden kunne jeg godt mærke, at mine ben ikke var helt friske, så trapperne blev taget gående. Endelig var målområdet i synes og jeg var både glad og lettet, da jeg kunne kaste mig i græsset i tiden 1:24:53.

På vej i mål - billedet er lånt fra www.spejderliljen.dk

DET var supersjovt at prøve kræfter med triatlon, også selvom jeg måtte udfordre mig selv voldsomt med svømningen. Næste år regner arrangørerne med at åbne for mix/stafet-hold, men jeg har allerede nu besluttet mig for, at jeg selv vil tage alle 3 discipliner næste år - og at det må kunne lade sig gøre at forbedre både svømme- og cykeltiden. Og ikke mindst tiden brugt i 1. skiftezone.

SVØMNINGEN gik bedre end frygtet, men jeg er ikke helt tilfreds med at være langsomste kvinde. Derimod er jeg fint tilfreds med, at jeg sluttede med 3. bedste tid på cykeldelen og 2. bedste på løbet. Alt i alt bragte det mig op på en samlet 6. plads ud af 14 deltagere.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes godt nok at du er sej og modig - kunne ALDIRG selv få mod til sådan noget. Hellere løbe i timevis og ikke skulle klare alle de der skift. Hatten af for dig og hvis du træner sådan rigtigt til triathlon så kan du sikkert gøre det meget flot!

    SvarSlet
  2. Kæreste Lisbeth... hu hej hvor du stryger af sted - får sådan lyst til at stille mig op og råbe HØJT; HENDE KENDER JEG! Du er knageme da supersej! mest at du sådan kan overvinde lige netop det sværeste for dig; at skulle svømme - du er da så cool og som jeg kender dig, så er det sådan du synes, du er allermest i live!!!!; med udfordringer...

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK