søndag den 8. april 2012

Himmerland Uhrskov ½marathon

EN lidt kølig og blæsende søndag satte Astrid og jeg os i bilen og satte kursen mod Strandby. Sæsonen skulle skydes igang med det første løb i Vesthimmerlands Cup. Astrid skulle løbe den "korte" distance på 8,4 km. (Himmerlandløbet), mens jeg skulle prøve kræfter med ½-marathon-distancen - jeg skulle jo have en længere træningstur i weekenden, og så kunne det lige så godt være til et officielt løb, hvor der var sørget for forplejning på ruten.

VI fik udleveret vores startnumre og gjorde os klar til starten. Astrid skulle lige vente en halv time på at blive sendt afsted, men heldigvis har hun efterhånden stor erfaring i at løbe officielle løb og ved, hvordan hun skal placere sig.

EFTER lidt information om ½marathon-ruten og depoternes placering, blev vi skudt afsted kl. 11.30. Jeg havde placeret mig lidt nede i feltet, og skulle ikke blande mig blandt de hurtige mænd oppe foran. Der ville være tid nok til at finde min plads i feltet, inden vi løb ind i Uhrskov plantagen, hvor stierne ville blive smalle.

DE første 2 km. løb vi på asfalt og med vinden i ryggen. Der var godt tempo på feltet, men jeg holdt øje med mit eget tempo og forsøgte at holde igen. Kræfterne skulle gerne disponeres, så der var til hele turen. Efter sigende er det en hård rute i stærkt kuperet terræn - og det skulle jeg snart erfare.

DET første stykke gennem plantagen var på skiftevis smalle skovstier og bredere skovveje, og lidt småbakker var der da, men ikke noget, der kunne slå optimismen ud. Kort efter 5 km. overså jeg og en anden løber en afmærkning, men heldigvis var der nogle løbere bag os, der fik råbt os op, og vi kom tilbage på rette spor.

OG hvilket spor - nu forstod jeg, hvorfor løbet blev beskrevet således: "ruten er meget kuperet og der er en del stigninger som er stejle og de kan i vådt vejr være lidt fedtede. Desuden er nogle steder fritliggende rødder, så vær opmærksom under hele turen". Heldigvis var det tørt vejr, så stierne var også fint tørre, men OMG - der var lige et par stigninger, der var ved at tage livet af mig. Jeg forsøgte at løbe, men måtte snart erkende, at jeg ville syre fuldstændig til i benene, hvis jeg blev ved - og det gik ikke meget langsommere selvom jeg gik op ad bakken. Og jeg var bestemt ikke den eneste - hatten af for de forholdsvis få, der løb hele vejen op.

EFTER 2 killer-bakker, blev terrænet heldigvis mere humant, og jeg genfandt et godt tempo. Ved 6,6 km. tog jeg første portion energigel og vand i depotet - det var tiltrængt. De næste km. blev løbet uden de store problemer, men uden nogen form for retningssans fra min side - vi drejede gang på gang, og løb op og ned. Rigtig god træning at løbe i terrænet.

ANDET depotstop havde jeg ved ca. 10,5 km. - igen med en portion energigel og et glas vand. Dejligt at være ca. halvvejs, og føle at der stadig var gode kræfter - dog uvis på hvad der ventede af terræn forude på ruten.

EFTER 14 km. gik det stærkt ned ad bakke. Jeg var meget fokuseret på underlaget, da der var en del rødder i skovbunden, men alligevel gik det galt. En rod stak højere op, end jeg havde vurderet og jeg snublede. Jeg forsøgte at genvinde balancen, men det var umuligt grundet hældningen og mit tempo. Jeg nåede at tage fra med hænderen, men slog det venstre knæ ned i stien. Da jeg kom på benene, gik jeg lige et par skridt for at vurdere, hvordan knæet havde det. Lidt ømt, men da jeg var "midt i ingenting" og ingen anelse havde om, hvilken retning jeg skulle i, hvis jeg skulle ud af løbet, kunne jeg lige så godt forsøge at løbe videre.

HURTIGT var smerten væk og knæet løbet varmt igen. Ved næste depot - ca. 16,5 km. - valgte jeg at drikke et glas cola og et glas vand, og tanken om evt. at "stå af" var slået ud af hovedet. Nu gjalt det om at komme i mål i en fornuftig tid, forhåbentlig omkring de 2 timer. Der var kun ca. 3 km. tilbage på skovstier, og så et par km. på asfalt, så der var formentlig ikke flere vilde stigninger på ruten.


RESTEN af turen forløb uden dramatik, og jeg kunne løbe i mål i en tid lige under 2 timer, og ganske godt tilfreds med resultatet. Astrid mødte mig i målområdet. Det var gået hende godt, og der skulle snart være præmieoverrækkelse, så jeg skyndte mig at finde kameraet frem - hvis nu...


HUN fik en flot 3. plads i aldersgruppen til 15 år i tiden 43:29 - og blev belønnet med en flot pokal.




Uhrskovs Halvmarathon - 1:57:46 - 7 grader, skyet - 10 m/sek.

7 kommentarer:

  1. Gratulerer så masse både til deg og til Astrid. Fantastisk fin løp og god trening å venne seg til både bakker og ujevn, terreng underlag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ania

      Tak! Ja, jeg tænkte også meget på, hvor god træning det var at løbe så langt i det hårde terræn - så føles det jo ganske let at løbe i fladt terræn på fine stier eller asfalt. :-)

      Kh. LisbethK

      Slet
  2. Hold da op, flot løbet, trods stigninger og et fald, super! Bliver altså nød til at spørge, dumt måske, men du har før skrevet om energigel, og jeg er nysgerrig efter, hvad det er, og hvad det i så fald hedder? Skal også snart løbe Lillebælt, trods mindre skade endnu :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tineke

      Tak!

      Jeg bruger energi-gel både under træning på lange ture (for at vænne mig til at indtage det) og til lange løb (halvmarathon og marathon). Så ved jeg, at jeg tåler det til løbet, og ikke får dårlig mave af energidrik, som nogen oplever fordi de ikke er vant til det mærke, der uddeles ved depoterne.

      Jeg bruger nogle med 3 portioner i som kan købes i Sportsmaster til 20 kr./stk (De hedder Maxim og fås med forskellig smag). De skal skylles ned med vand, men det kan man jo altid få ved depoterne.

      Har du læst om 5:1 metoden, som jeg brugte til Berlin Marathon? Det kan jeg klart anbefale dig, når du skal løbe Lillebælt set i lyset af din skade og manglende træning.

      Kh. LisbethK

      Slet
  3. Hejsa Lisbeth, tak for svaret, den vil jeg lige se at få fat på. Yes, har læst dit indlæg om 5:1 methoden, som jeg vil have i mente når jeg skal løbe Lillebælt, jeg er heldigvis ved at få en del kilometere i benene igen, så jeg er (afmålt) fortrøstningsfuld :)

    SvarSlet
  4. Wow! Sikken en omgang. Mange gange tillykke med, at du gennemførte sådan et løb, jeg var helt sikkert udgået. Selv uden, at falde. Hvordan har ben/knæ det nu, hvor endofinerne er forsvundet?

    Jeg skal huske din beretning sådan, at jeg ikke deltager i Himmerland Uhrskov ½marathon.

    8,4 km. på 43:29 minutter. Flot løbet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hammy

      Tak! Tror nu nok, at du ville have gennemført hvis du ellers var skadesfri. :-)

      Heldigvis har jeg ikke haft problemer med knæet efterfølgende - det er lidt blåt, men jeg har ingen problemer med at løbe, så jeg slap med skrækken.

      Slet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK