torsdag den 27. maj 2010

SUPER-KIDS


JEG nyder, at vores børn har lysten til at løbe som deres forældre - og det er en fryd at se, at de har fremgang. I går stod der Knaberløbet på programmet, så hele svigerfamilien var samlet for at vise flaget. Vi havde gode forventninger om, at Jakob og Astrid ville kunne få pæne resultater i deres aldersgrupper (0-10 år), og egne forventninger var også rimeligt høje omend det ikke drejede sig om placeringer, men om tids-forventninger.

VEJRET var perfekt. 12 grader, en stille og mild vind og solskin. Rekord-mange deltagere, en fin rute og god stemning - selvom de virkelig seriøse skubbede og puffede noget oppe foran i feltet, hvor jeg også stod med Astrid og Jakob. Der blev ikke vist meget hensyn til børnene, der fik arme i ansigtet og blev trådt over tæerne i de sidste minutter op til start.

MIT udgangstempo var fint med 4:20 på den første km., men derefter kneb det for mig at finde flowet. Jeg måtte ned at gå et par gange, men det lykkedes mig aldrig at finde tempoet igen.

SKUFFET var jeg, da jeg kom i mål i tiden 25:55 på distancen 5,1 km. :-( - havde håbet og forventet, at jeg kunne løbe tæt på de 25 minutter, men altså ikke i dag. Dog var jeg ca. 45 sekunder hurtigere end sidste år, og det var mit andet mål at forbedre sidste års tid.

SÅ kunne jeg tilgengæld glæde mig over, at Jakob kom i mål i tiden 25:07 og Astrid - endnu en gang tog fusen på os - kom ind efter 27:56 minutter.

VENTETIDEN indtil præmieoverrækkelsen var lang, men der blev hyggesnakket til højre og venstre med mange venner og bekendte.

ENDELIG blev vinderne kåret. Spændingen var stor. Astrid sad og nærmest sitrede, da de nåede til hendes aldersgruppe. Tror aldrig jeg glemmer hendes ansigtsudtryk, da hun blev råbt op som vinder. <3 KÆMPE smil og tindrende øjne. Kort efter fulgte Jakob efter hende - ligeledes storsmilende - og fik også medalje, diplom og præmie.

LILLE seje Signe løb 3,2 km. sammen med farmor i tiden 32:22 minutter. Jeg tror, at det er en meget træt pige, jeg kan hente i børnehaven i eftermiddag.

HER et billede af de 2 store vel hjemme med medalje og diplom:



DE næste par dage skal jeg lige fordøje skuffelsen og overveje min taktik mht. træning og distance for de kommende løb. Jeg tror stadig, at jeg har mit potentiale på 5 km., og synes ikke, at jeg har skulket med intervaltræning, men hvis jeg skal blive hurtigere - og det VIL jeg være - så må der mere træning til.

FAKTA: 5,1 km. - 25:55 minutter - 12 grader, stille vejr

15 kommentarer:

  1. Hvor er det bare godt gået af de 2! Vi er også flere i familien der løber, dog sjælden sammen. Jeg skulker meget til dine tider, mine er meeeget langsommere, men jeg kunne også godt tænke mig at få mere hastighed i mit løb. Du bruger også løbeur, ikke?
    Hav en god dag, hilsner, Tineke

    SvarSlet
  2. Hej Tineke

    Ja, jeg bruger et Garmin Forerunner 205 løbeur. Synes, at det er dejligt at kunne holde øje med sit tempo undervejs, og kende distancen, hvis man løber nye/ukendte ruter.

    Godt at høre, at jeg ikke er ene om at ønske mig bedre tider :-)

    SvarSlet
  3. Hej

    Måske lægger du for hårdt ud?

    Det er faren ved kortere distancer hvor man gerne vil løbe stærkt.

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Karina, jeg har overvejet det - de løb, hvor jeg har præsteret godt, har jeg også lagt hårdt ud, så det er nok ikke eneste forklaring. - Men jeg vil da eksperimentere med det.

    SvarSlet
  5. Jeg tror, du manglede mig til at stresse dig lidt ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth
    Sikke nogle herlige og smukke børn, du har! Sejt at de løber ligesom jer. Det skal nok gå dem godt så ;-)
    Tak for fine kommentarer på min blog. Det glæder mig utroligt meget hver gang!
    Ha' en fin aften.
    Knus fra Megan

    SvarSlet
  7. Ja, Tinna, ingen tvivl om, at jeg bliver presset, når vi løber sammen. Glæder mig til næste gang - håber, at du er klar d. 9. i Aalborg.

    SvarSlet
  8. Tak, Megan - synes også selv - sådan helt mor-objektivt - at det er nogle skønne, smukke, intelligente og seje børn vi har.

    Jeg nyder virkelig at komme forbi din blog - du rammer mig på en helt særlig måde med din skrivestil.

    Også en god aften til dig!

    Kh. Lisbeth

    SvarSlet
  9. Forresten er det bare det skønneste billede af dem <3

    SvarSlet
  10. Ja, det er slet ikke til at se, at Jakob overhovedet ikke gad, at der blev taget billede. Måske du ved lejlighed kan få lov at se de øvrige billeder :-D

    SvarSlet
  11. Åhh ja - jeg vil SÅ gerne have lov til at se resten af billederne :-)

    Og tsk tsk - tænk sig, at man ikke vil have taget billede efter sådan en præstation ;-)

    SvarSlet
  12. Det er bare et dejligt billede af dine stolte børn, hvor det er tydeligt, hvor glade de er for deres medaljer. Det kan ikke være andet end meget motiverende for dem allerede at have smagt sejrens sødme.
    Og du og din mand giver dem nogle gode vaner, som sikkert vil holde livet igennem. Det skal I være stolte af at kunne have givet dem med på vejen.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  13. I er bare for seje alle 5 :o)

    Jeg har givet dig en award.... se mere på min blog :o)

    Knus Trine

    SvarSlet
  14. @Katrine: Vi er super-stolte af, at vores børn allerede nu viser tydeligt tegn på et sundt og aktivt liv.

    Jeg rystes ofte, når jeg ser jævnaldrende med overvægt - hvad sker der lige i dagens Danmark? Mine børn for at vide, at de er "unormale" pga. deres vægt/udseende - sådan var det da ikke, da jeg var barn...

    Det er jo ikke fordi vi lever fanatisk sundt, men ingen tvivl om, at de ved hvad der er sundt og hvad der ikke er. :-) Og mht. sport, så er det supervigtigt for os, at det skal være glæden, der driver dem.

    Jeg vil ikke piske nogen af dem til at løbe, hvis de ikke finder glæde ved det. Der findes mange motionsformer, og nok også en for dem, der ikke løber, hvor svært det så end kan være at tro. ;-)

    SvarSlet
  15. @Tris - 1000 tak - jeg tager gerne imod. :-D

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK