torsdag den 10. juni 2010

BLOG AWARD


JEG har modtaget denne fine award fra Tris - 1000 tak, kære Tris. Du har bestemt også beriget mit liv, og jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg greb chancen og lagde billet ind på en plads i sommerhuset på Fanø sidste efterår. Det er ikke hver dag, at man møder et menneske med så meget hjerte. Tak fordi du havde modet til at invitere en vildt fremmed med.

FOR modtagelse af Awarden gælder, at man skal linke til giveren - hermed gjort.

ENDVIDERE skal man som modtager dele 7 ting om sig selv:
  • Jeg er en excel-nørd, der forsøger at proppe alt muligt og umuligt ind i kasserne - og jeg er ret god til det ;-)
  • Jeg nyder at luge i min have - går i en næsten meditativ tilstand, når jeg kaster mig over det
  • Jeg er VILD med jordbær - og glæder mig til at vores efterhånden store jordbærbed beriger os med søde saftige bær i rå mængder
  • Har svært ved at tackle personer, der overskrider mine grænser - arbejder på at blive bedre til at sige fra på en ordentlig måde
  • Jeg har en urealistisk drøm om at kvitte mit gode faste arbejde og fordybe mig i mine kreative interesser - urealistisk primært fordi jeg ikke har nogen konkrete ideer
  • Nyder at løbe (surprise!!!) - og følelsen af, at jeg er i den bedre halvdel af feltet, og at jeg har fundet mit konkurrencegen, som jeg for nogle år siden ikke troede, at jeg havde
  • Jeg er et rodehoved, der elsker orden

ENDELIG skal jeg huske at give awarden videre til 7 Beautiful Bloggers - og denne del er ikke nem, da awarden har været vidt omkring i blogland, men jeg ønsker at give den videre til

Megan, der fortryller mig med sine samtaler med Månederne
Tinna den sødeste løbemakker, man kan ønske sig - altid klar med opmuntring
Kimbiakat, der deler min passion for løb og minder mig om, at naturen skal nydes undervejs
Susanne, en varm kvinde, der inspirerer mig på mange fronter
Lindse, der tryller med strikkepindene i et tempo, der er misundelsesværdigt
Kaiserinden, der ligeledes inspirerer med strik og scrap
og endelig Hanne, der har hovedet fyldt med de skønneste strikkeideer.

AWARDEN er hermed sendt videre og jeg håber, at I har lyst til at lege med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK