torsdag den 20. maj 2010

Skøre høns

EN gang for mange år siden (da gemalen og jeg rundede de 30 år) fik vi 3 høns af mine svigerforældre. Inspireret af Monrad og Rislunds lille sketch om bl.a. et par høns kom 2 af hønsene til at hedde Ole og Lone. Den 3. kom til at hedde Plys - vist nok opkaldt efter Peter Plys, som sønnike var glad for.

DE 3 høns havde vi glæde af nogen tid, og naboerne var også glade for at komme godt af med alt deres grønne affald. Da gemalen på et tidspunkt havde stor rejseaktivitet og jeg var sygemeldt ifm. graviditet, blev vi enige om at afhænde hønsene til nogle gode venner. Kort efter traf vi beslutningen om flytte til Jylland, så hønsene havde vi næppe taget med hvis de ikke allerede var afsat.

SIDENHEN har vi fået nye høns, og har også bedre pladsforhold til det nu, end før hvor vi boede i parcelhus med standardstørrelse have.

SNART skal vi besøge vores gamle naboer, og med til fruen har jeg et lille hønsehus med 2 skøre høns. Her et billede af dem, mens de nød det fine maj-vejr:



FAKTA:
Mønster: Påskehaner fra SandnesGarn (kit nr. 7)
Garn: Fritidsgarn fra Sandnes - pinde nr. 7 - jeg brugte ca. 30 gr. af hver farve og lidt Naturuld-rester
Fyld: engangsvaskeklude klippet i småstykker og et par gode håndfulde kikærter i bunden til stabilisering.
Start: 10. maj 2010
Slut: 20. maj 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg tror da, at jeg kommer til at lave et par til mig selv, så helt tossede er de ikke - kun lidt skøre. ;-)











4 kommentarer:

  1. Du kan nu altså godt nok noget med et par pinde og en snor ;-) Hvor ER de bare fine - er sikker på, de kommer til at vække lykke :-)

    Kram

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Herlige høns! Skønne farver og udtryk.
    Sådan nogle høns kunne jeg også godt leve med! ;-)
    Ha' en fin solskinsdag.
    Kh Megan

    SvarSlet
  3. jeps herlige høns :) selvom de er købt hos hende den ugæstfrie fra vores weekend

    SvarSlet
  4. @Tinna - Tak, de blev godt modtaget hos deres nye ejer.

    @Megan - jeg er også vild med deres tossede udtryk. Normalt er jeg slet ikke til påskepynt, men er sikker på, at jeg må have et par stykker klar til næste påske til mig selv. Og måske nogle flere, så der er en værtindegave på lager.

    @Hanne - ja, det er så også det eneste minus ved hønsene ;-)

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK