mandag den 7. november 2011

Aalborgløbet - take 2

DET var med en noget mere afslappet attitude end sidste år, at jeg i år gjorde klar til at løbe halvmarathon i Aalborg. Meget er ændret i løbet af det sidste års tid. Mentalt er jeg rykket meget og der er kommet langt flere træningskm. i benene, selvom træningen op til denne halvmarathon ikke har været optimal grundet en lille skade i den ene balle/hofte.

VI fik afleveret børnene til pasning hos noget familie i Aalborg og var fremme ved løbsområdet ca. ½ time før start, hvor vi fik afleveret vores ekstra tøj i garderoben og fik påmonteret chippen på skoene. Jeg fandt også min løbemakker, der skulle have sin debut på distancen - her var pulsen og spændingsniveauet noget højere.

TAKTIKKEN blev diskuteret - jeg satsede på en PR, og havde en ide om at jeg ville lægge ud på 5:05-5:10 min/km. og se hvor langt jeg kunne nå inden jeg mærkede noget til min hofte. I værste fald var jeg indstillet på at stå af, hvis fysikken ikke holdt.

VI fulgtes ad de første km. mod første depot. Jeg fandt hurtigt et godt flow, hvor jeg følte mig godt løbende med overskud - men noget hurtigere end jeg havde forestillet mig. Jeg valgte dog at holde tempoet så længe det føltes komfortabelt - alt hvad der blev sat ind på kontoen, kunne der jo senere tæres på, hvis jeg fik problemer med hoften.

VED første depot greb jeg hurtigt et glas vand og drak ca. halvdelen, men det var alt for koldt efter min smag og gjorde ikke noget godt i maven. Omkring 7 km. faldt min makker fra og slog over i skiftevis gang og løb. Jeg fortsatte det gode flow nogle km. endnu og glædede mig over, at der ikke var tegn på smerte i hoften.

KORT efter 10 km. var andet væskedepot, hvor jeg tog lidt energigel og noget vand.  Km.tiderne faldt lidt, men gennemsnitstempoet var stadig bedre end planlagt og ingen problemer med at holde et godt flow. Ved 14 km. begyndte det dog at føles tungt, og jeg frygtede, at jeg havde lagt for hårdt ud - men det var også her, at der var en af de få stigninger på ruten. Jeg holdt fokus på væskedepotet, der ville komme omkring 16 km.-skiltet - og her ville jeg tage en kort gåpause for at løsne de efterhånden tunge ben.

DA jeg var ved at være fremme ved væskedepotet, overvejede jeg at springe det over, da jeg ikke følte, at energigelen og vandet havde gjort noget godt for mig, men holdt mig til den oprindelige plan og tog begge dele, og fik sporet tankerne ind på, at der nu var kun ca. 5 km. til mål, og at jeg stadig havde gode chancer for at sætte en ny personlig bedste tid på distancen.

JEG følte mig omtrent så slidt på de sidste 5 km. som i Berlin - forskellen var bare omgivelserne. I Berlin blev jeg båret frem - her løb jeg langs en stort set mennesketom landevej, og med blot 500 løbere til start, kom jeg også ofte til at løbe alene på strækningen. Ved 18 km. havde jeg igen en kort gåpause, hvorefter jeg besluttede mig for at forsøge at holde den løbende til mål.

TUNGE var benene og hvert et skridt føltes som en kamp - men jeg kunne glæde mig over, at det ikke var min balle/hofte, der gjorde opmærksom på sig selv, og at det trods alt så ud til, at jeg ville nå i mål i en klar ny personlig bedste tid, og ikke bare med en forbedring på få sekunder.


DE sidste par hundrede meter prøvede jeg at øge tempoet, og da jeg kunne se målporten og tiden på det store ur (1:49:xx) gav jeg den sidste slutspurt. YES - jeg nåede i mål på under 1:54:00 - tiden blev noteret til 1:49:24. Jeg fandt noget vand og et stykke frugt, og gik derefter i garderoben efter mine ting, så jeg kunne komme i bad.


PUHA benene var ømme, men det gjorde godt at komme i bad og få det fugtige tøj af. Bagefter mødtes jeg med min mand - der også havde løbet i ny personlig bedste tid - og vi fik tanket lidt op med chokolade og sodavand inden vi hentede børnene og kørte videre til sushi-"party" hos min gamle løbeveninde. Perfekt måde at fejre 2 x PR!

Hjemmelavet sushi fra en tidligere lejlighed

FAKTA: 21,0975 km. (21,21 km. iflg. gps) - 1:49:24 - 10 grader, skyet
1-5 km.: 4:48, 4:56, 4:55, 4:54, 4:58
6-10 km. 5:05*, 4:57, 5:06, 5:00, 5:02
10-15 km. 5:23*, 5:12, 5:03, 5:13, 5:12
16-21 km. 5:23, 5:35*, 5:27, 5:22, 5:32, 5:23
sidste 97,5 meter: 57 sekunder
* - væskedepoter

KM.tiderne fortæller vist deres tydelige sprog om, at jeg lagde for hårdt ud, og at jeg ikke har fået trænet så mange længere ture efter Berlin Marathon.

DAGEN derpå er jeg lidt øm i min højre hofte, så nu får den lige et par dages ro, inden jeg stille og roligt genoptager træningen. Evt. må jeg have en fysioterapeut til at se, hvad problemet er.

13 kommentarer:

  1. Det er ærgerligt at du ikke fik den samme flyvende fornemmelse som i Berlin.
    Jeg bliver hver gang overrasket over, hvor meget det hjælper, når en vildt fremmed person står og hepper. Det er altså guld.
    Og TILLYKKE med de (næsten) 5 minutter. Det er da en forbedring som vil noget!
    Og på baggrund af en halvskade og vildt hurtig start, er det intet mindre end formidabelt.
    Godt løbet!

    SvarSlet
  2. Elsker at læse løbsberetninger!!!!
    Hvor er det en flot fremgang og jeg kan kun sige at det giver motivation for mig til at prøve at gøre det samme! Altså forbedre tider....

    SvarSlet
  3. Pernille, der er vist ikke mange løb, der kan give en den fornemmelse, som man får til Berlin Marathon - i hvert fald ikke i Danmark :-)

    Og tak - jeg er også supergodt tilfreds med de næsten 5 minutter, jeg fik hakket af min tid. Det giver blod på tanden. Nu skal jeg bare blive min skade kvit.

    SvarSlet
  4. Kirsten, jeg er sikker på, at du også har det i dig - jeg har slet ikke haft intervaller som en del af min træning, så når du kombinerer mængdetræning og intervaller, så må det virkelig kunne ses på dine tider.

    SvarSlet
  5. Gratulerer så mye med PB og for en fantastisk løp. Jeg synes at det var veldiog fine "splits" og veldig godt disponert løp. Man skal jo løpe litt langsomere etter 10km. Gratulerer en gang til

    SvarSlet
  6. Jeg synes bestemt også at du kan være tilfreds. Jeg skal selv til i gang med at løbetræne noget mere, og målet er også et halvmaraton i løbet af næste forår/sommer

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth
    Jeg syntes du er så sej !

    SvarSlet
  8. Tillykke med løbet og rekorden! .. og den gode mad :-)

    SvarSlet
  9. Tak, Jakob - jeg er bestemt også tilfreds. Mit mål var at komme under 1:50, hvilket jeg tvivlede lidt på inden start - så jeg er virkelig glad for, at det lykkedes, og tænker at jeg stadig har potentiale til lidt forbedring. Held og lykke med din halvmarathon-træning!

    SvarSlet
  10. Hej Hammy - tak, og ja, det er supermad at fejre et løb med. Jeg er godt på vej til at indføre det som tradition efter gennemført ½marathon - må se om jeg kan lokke min søster med på ideen, når vi næste gang løber marathon.

    SvarSlet
  11. Lyder som du har haft en fantastisk løb! Det er i hvert fald en forrygende forbedring. Har du fået armene ned? ;-) Og det var en dejlig beretning om dit løb. :-)

    SvarSlet
  12. Tak, Katrine. Det var fantastisk at forbedre tiden så meget, men selve løbet går hurtigt i glemmebogen. Og armene er kommet ned igen - man løber nu bedre med armene nede ;-)

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK