VEJRET var perfekt til løb. Omkring 12 grader og stille vejr. Det havde været meget tørt i et stykke tid, så det støvede godt, da vi løb ud på grusvejene. Jeg følte mig godt løbende, og var spændt på om jeg ville kunne klare "dræberbakken" i år, eller om jeg igen måtte ned og gå. Selv med et hårdt udlæg på 4:28 på den første km., følte jeg, at jeg disponerede rigtigt, og da jeg ramte bakken, gik tempoet godt nok ned, men jeg kunne holde et flow, og rykkede ind på nogle foranløbende.
SÅ snart bakken fladede ud, satte jeg tempoet op. Ikke langt foran mig havde jeg en mandlig kollega - ham fik jeg hurtigt overhalet, da det gik nedad. Jeg spottede også en kvinde, som jeg satte mig for at overhale. Hun havde gået en del op ad bakken. Jeg fik snart kontakt til hende, men hun bed sig på, og vi lå side om side de sidste 500-600 meter. Kort før mål - ca. 50 meter - drejes 90 grader til venstre. Jeg satsede på, at jeg ville kunne slå hende i en spurt derfra. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig - men hun svarede igen, og nåede ind i målslusen lige foran mig, og blev noteret for en tid 1 sekund hurtigere end mig.
FAKTA: 4,85 km. - 24:00 minutter - 12 grader.
BAGEFTER kom vi i snak. Hun syntes, at det havde været helt vildt godt at have mig at løbe imod/med de sidste 600 meter. Det viste sig, at vi er fra samme by, og vi snakkede om evt. at løbe sammen en gang imellem, da ingen af os løber i løbeklub.
ALLEREDE fredagen efter var vi ude på vores første tur sammen, hvor vi løb ca. 10,8 km.
JEG har ikke savnet en løbemakker, men nu da jeg har fundet en, hvor tempoet passer fint, så er det stærkt motiverende for min træning at have en at løbe med indimellem, og have en at snakke løb med, selvom min familie selvfølglig stadig er der og bakker op. Jeg har altid nydt at træne alene, men også sat pris på f.eks. de løbeture, jeg har haft med min søster. Og så er min løbemakker 9 år yngre end mig, så vi er ikke i samme aldersgruppe, når vi er til løb sammen - dvs. ingen direkte konkurrence imellem os. :-D
Hvor hyggeligt at du sådan har fundet en løbemakker. Og lidt tilfældigt. :-) Det er godt at løbe alene, fordi man kan indpasse træningsturene helt efter resten af familien og rytmen, og det er virkelig dejligt at have en og løbe sammen med på de længere ture, hvor man dels kan støtte hinanden gennem kriserne og dels få vendt stort og småt.
SvarSletOg så er det dejligt at læse lidt fra dit tastatur igen!
Knus herfra
Meget tilfældigt - men chancen blev grebet. Og det er skønt at kunne veksle mellem at løbe alene og sammen med en. Men det ved du jo selv. :-)
SvarSletDet er også dejligt at være tilbage på bloggen - pausen gjorde godt.
Ha' en dejlig weekend.