FEMINA-løbet 2010

DET må være på høje tid at få lavet en opsummering på forårets/sommerens mange løb. Selvom bloggen har været stille, har det ikke været ensbetydende med, at jeg ikke har været til løb - vel tværtimod. Indimellem har jeg mistet pusten og gejsten, og lover mig selv, at næste år skal det være anderledes. Det er svært at skulle toppe næsten hver uge, som det en overgang var tilfældet op til sommerferien.

I dag regner det, så nu vil jeg forsøge at samle lidt op på de mange løb over et par indlæg.

FEMINA-løbet deltog jeg i d. 9. juni i Aalborg. Jeg havde glædet mig meget til dette løb, hvor jeg skulle løbe sammen med min gode veninde, Tinna, men frygtede også løbet lidt, da rutens stigninger ikke er min favoritdisciplin.

ET kursus ifm. mit arbejde faldt på samme dag, og jeg skulle være i Skive hele eftermiddagen frem til ca. kl. 16. Jeg bliver nemt træt, når jeg skal køre langt i bil, så jeg fik tiltusket mig en plads i den lokale løbeklubs bus, der skulle fragte ca. 50 lokale kvinder til Femina-løbet i Aalborg. Godt nok ville det betyde, at jeg ville få en del ventetid, når jeg var færdig med at løbe, men den tid skulle jo tilbringes i skønt selskab med veninder og bekendte fra løbemiljøet.

TINNA og jeg var tilmeldt første startgruppe og fik os placeret i næsten forreste række ved startstregen. Vi kom dog hurtigt væk fra hinanden, og da Tinna var lettere skadet, regnede jeg nok med, at jeg havde en chance for at slå hende. Mit ur bippede konstant på turen - jeg havde glemt at slå en tempo-alarm fra, som jeg havde løbet med på min sidste træningstur, men snart glemte jeg lyden og lod mig ikke forstyrre.

STIGNINGERNE var præcis så hårde som jeg huskede dem, men ruten er virkelig smuk og godt tilrettelagt, så man ikke skal ud i trafikken at løbe. Og så nyder jeg løbets afslutning, hvor vi løber på atletikbanen.

I mål søgte jeg efter en veninde, der skulle låne mit løbeur - hun skulle starte ca. kl. 19.45, så der var tid nok. Men pludselig kom hun farende - hun valgte at starte 3 startgrupper tidligere for at følges med en anden veninde. Hurtigt fik hun mit ur og kom afsted.

DA hun endelig var i mål igen, skulle hun lige høre, hvorfor mit ur bippede sådan - om jeg havde gjort det med vilje for at sætte skub i hende. Vi grinede noget af det - og specielt, da vi så hendes officielle tid, der var ca. 15 minutter hurtigere end hvad hun selv regnede med - nej, det var nu ikke tempo-alarmens skyld, at hun blev noteret for så fantastisk en tid, men totalt kuk i tidstagningen ved løbet. Selvom tidstagningen var med chip i år, gik der kuk i det, når en løber startede i en anden startgruppe, end den hun var tilmeldt i.

FAKTA: 5,05 km. (iflg. FR205) - 25:24 minutter - 14 grader (lummert)

T-shirten modtog vi først ca. 1 måned senere - den var heldigvis værd at vente på. Nok den fedeste løbe-tee længe.