PÅSKEN er i år ensbetydende med gæster og et par fødselsdage i familien, men løb skal der også være plads til.
ONSDAG gik jeg på tidlig påskeferie og nåede en løbetur inden vi var på vej til påskemiddag. Jeg skulle lige teste en rute på 5 km., som meget vel kan blive ruten til at teste 5 km. formen af på. Den har skiftende underlag - grusvej, asfalt, fortov, grussti - og et par mindre stigninger, så den skulle nok kunne give en indikation af den aktuelle form.
FREDAG fik vi besøg af min "virtuelle" løbemakker og hendes skønne familie - vi fører løbedagbog sammen, og har løbet et par officielle løb sammen, men aldrig løbet en træningstur sammen. Så nu skulle det være. Inden vi satte os til bordet med boller og kanelsnegle, trak vi i løbetøjet og snørrede skoene. Der blev ikke vekslet mange ord - dette her var ikke en hyggetur, men en formtest, som godt som det nu kan blive, når min makker ikke kendte ruten.
FAKTA: 5,07 km. - 25:39 minutter - 5 grader
BAGEFTER havde vi heldigvis rig lejlighed til at snakke løbetræning, taktik og fremtidige løb - og alt det andet vi fik rundet i løbet af en aften, som var præcis så dejlig, som håbet.
Hej Lisbeth
SvarSletDet lyder bare så hyggeligt med besøg og løbetur, inden man sætter sig til et veldækket bord. :-)
God sidste påskedag. :-)
Kh Katrine