torsdag den 18. december 2008

Ferie lige om hjørnet...

og det er tiltrængt!

I morgen eftermiddag har mand og børn juleferie i 14 dage - og hvis alt går vel, går jeg også på juleferie, når jeg kommer hjem fra arbejde i morgen. Der er lige en lønkørsel, der skal færdiggøres inden jeg kan læne mig tilbage og nyde en tiltrængt ferie - er mentalt indstillet på, at det kan blive nødvendigt at arbejde lørdag (fremfor mandag), men lige nu tegner det til, at jeg kan blive færdig i morgen - omend sent. Jeg har så måttet nedprioritere andre opgaver på jobbet, da jeg har været syg 2½ dag i denne uge, og i dag arbejder hjemme med Astrid på sofaen.

Julekortene er næsten klar til at blive sendt. Vi har siden 1993 sendt kravlenisser som julekort, og siden 2005 med børnenes ansigter sat ind.


Astrid er dog ikke ubetinget tilfreds med sin nisse - hun er overbevist om, at der er nogen blandt modtagerne der vil grine af, at hun løfter op i kjolen.

Men ellers mangler vi stadig en lang række indkøb og forberedelser, men endnu ingen grund til stress.

Juleferien byder på masser af familiesamvær, og nytårsaften med gode nye venner her på matriklen.

Vi har også planlagt en tur i Den Gamle By - jeg var så heldig at erhverve mig billige billetter på Forældre og Fødsels nyligt afholdte netauktion.

Og lur mig om ikke jeg formår at finde tid til strikketøjet i den herligt lange juleferie?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK