tirsdag den 3. september 2013

Cykel-styrt


"Ladies and gentlemen of the class of '98 13: Wear sunscreen bike helmet" - SÅ BRUG DOG CYKELHJELMEN har jeg lyst til at skrige ud til hele verden efter selv at have oplevet på eget hoved, hvor hurtigt man kan få brug for beskyttelsen.

I torsdags var jeg på vej til skole på cykel med mine 2 piger - som de fleste andre dage. Vi havde netop kørt og talt om, at uge 36 er "Alle Børn Cykler"-uge og at det giver ekstra point, hvis man husker hjelmen. Ikke noget problem hjemme hos os, hvor både store og små husker at passe på hovedet. Hellere se lidt bøvet ud med hjelm (synes jeg faktisk ikke, at man gør - næh, man ser klog ud!) i den korte periode man kører på cykel, end at risikere en hovedskade, der får en til at se "bøvet" ud resten af livet.

PLUDSELIG var jeg grundet uopmærksomhed (en bil, der passerede på vejen?) kommet for tæt på Signe, der kørte foran mig, og i mit forsøg på at undgå at ramme hendes, sker det modsatte - jeg fik kontakt med hendes baghjul, hvorved jeg mistede balancen - hovedet først mod cykelstien. Cykelhjelmen tog sandsynligvis det værste, men hagen fik - mildt sagt - en kraftig peeling, og jeg frygtede for løse tænder. Højre knæ fik et ordentligt slag - jeg skreg ganske givet højt. Heldigvis holdt Signe balancen, og hurtigt var der en forbipasserende henne ved os og der blev ringet efter en ambulance.

EFTER en tur med ambulance - hvor jeg fik målt en fin hvilepuls på 48 (jo, jo formen er god) - blev jeg lappet sammen på skadestuen, hvor de kunne berolige mig med, at tænderne trods ømhed ikke var løse - kun en ridse i emaljen på den ene fortand. Og ellers var det overfladiske skrammer på knæ og hage + lidt blå mærker.

HJEMME blev det til et døgns tid mestendels på langs for at pleje en mulig hjernerystelse. Lørdag lysnede det lidt, men deltagelsen i årets GummiTarzan - mini-tri - var røget, og jeg måtte nøjes med at heppe lidt på familien, og ellers tage den med ro derhjemme.

5 dage efter har jeg været på cyklen - ikke min egen - den er ekset - men min mands, og har selvfølgelig en frisk cykelhjelm på hovedet. Den gamle fik et par buler i panden.

Min fine lyserøde cykelhjelm er skadet og skal udskiftes.


JEG tror aldrig, jeg behøves at minde mine børn om, hvorfor de skal huske hjelmen.

SPÆND hjelmen og spænd den korrekt! :-D

3 kommentarer:

  1. uhada Lisbeth jeg blev da helt svedt, godt du ikke kom mere til. Det var da en ubehagelig oplevelse :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Hanne, jeg er også ganske lettet over, at jeg slap med overfladiske skrammer og har tænderne i god behold.

      Slet
  2. Sikke en forskrækkelse! Jeg cykler heller aldrig uden, for jeg har også prøvet at styrte. Og denhjelm beskytter bare hovedet ret så effektivt. Godt der ikke skete mere med dig. Og børnene beholder nok deres hjelm på. Derver ikke noget så slet, at det ikke er godt for noget. ;-)

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK