søndag den 3. februar 2013

Bedst som..

BEDST som jeg følte, at træningen gik som smurt, og med gode muligheder for at runde 2.000 km. i løbeskoene i 2012, ja, så løb jeg ind i en skade. :-(

FREDAG d. 23. november var jeg på vej ud på en længere tur, godt klædt på, da det var ret køligt og blæsende og med en gel i lommen. Men ak, allerede efter ca. 500 m. "forsvandt" mit højre knæ under mig. En virkelig mærkelig fornemmelse. Jeg gik et lille stykke for at mærke, hvad status var. Ingen smerte, så jeg satte i løb igen, men kort efter samme fornemmelse - det gjorde ondt lige i situationen, men bagefter intet. På de næste par hundrede meter skete det 2-3 gange.

JEG havde derefter et lille ophold for at tale med en bekendt, og besluttede mig derefter til at vende om, og i stedet løbe en lille runde i "baghaven", så jeg ikke endte for langt væk hjemme fra, hvis det blev helt skidt.

OG det gjorde det - på de ca. 2 km. jeg nåede at løbe, fik jeg det lille "smæld" i knæet 8-10 gange, og måtte gå de sidste 400 meter hjem. Det gjorde bare ondt, så der var dømt hvile til benet i den udstrækning en hverdag med børn tillader. Knæet var ømt de næste par dage nærmest uanset hvad jeg gjorde.

EFTER et par dages hvile, var den konstante smerte aftaget og men jeg blev med jævne mellemrum mindet om, at alt ikke var i orden endnu. Specielt ved gang på trapper fik jeg den mærkelig fornemmelse i knæet igen. En uges tid efter var jeg hos min læge, men han fandt intet unormalt. Mit korsbånd, ledbånd og menisk lod sig ikke provokere til at fremkalde fornemmelsen. Min egen oplevelse var, at jeg havde lidt ømhed, hvis jeg trykkede ind på senen under knæet, hvor det hæfter til skinnebenet - men kontroltest på det andet ben gav næsten samme smerte, og jeg gik derfra uden større afklaring.

MIT næste træk blev at kontakte en fysioterapeut med speciale i sportsskader. Jeg var heldig og få et tid blot et par dage senere. Dagen forinden listede jeg mig af sted på en lille løbetur for at mærke, hvad status var - jeg havde nemlig haft nogle gode dage, hvor jeg slet ingen "smæld" havde i knæet. Om morgenen hvor jeg skulle have været til konsultation, blev tiden aflyst pga. sygdom og jeg fik en ny nogle dage senere. Det gav mig lejlighed til at løbe en tur mere, hvor jeg ikke mærkede det mindste til knæet. Den nye tid blev jeg selv nødt til at aflyse, da vi var sneet inde - og jeg valgte set i lyset af et par gode løbeture uden knæproblemer ikke at få en ny tid.

SIDEN da har jeg ikke mærket noget til knæet ved løb eller trappegang, men det slog mig, at jeg dagen forinden havde været til atletiktræning med min ældste datter, hvor vi lavede en hel del squats - når jeg gentog den bevægelse fik jeg en snert af den samme fornemmelse, så måske det var den udløsende faktor?

DECEMBER endte med sølle 50 km. fordelt på 8 træningsture - primært pga. skaden, men også pga. sygdom og vintervejr, der lagde en dæmper på løbemotivationen.

TOTALT fik jeg i 2012 løbet 1784,5 km. og når jeg ser tilbage på året samlet set, så er det ikke så dårligt endda, men jeg kunne godt have været foruden den kedelige afslutning.


2 kommentarer:

  1. Det var dog en ubehagelig omgang. Jeg er trist over, du ingen forklaring fik på, hvad der skete; men jeg er glad for, at du er kommet over det.

    De 2000 km må du nå i 2013, hvis du holder skaderne væk.

    SvarSlet
  2. Du har nesten klart det 2000km, men jeg vet godt hvor kjipt det er når man virkelig har lyst og alt går som smurt og da skjer det....beina vil ikke mer. Slik var det med meg ifjord sommer, jeg fik muskelbrist og det stoppet meg fra å løpe i iver 1 måned. Jeg fikk god hjelp fra fysioterapeuten. Synes egentlig at for oss er det best å gå rett til en manuel terapeut eller fysioterapeut. De har mer med de skadene våre å gjøre og er bedre enn leger til dette. Lykke til i 2000km i 2013

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK