torsdag den 12. juli 2012

MAUNA - endelig


ENDELIG! Det vekslende danske sommervejr med en hel del regn de seneste dage, blev en kærkomme lejlighed til at få færdigskrevet opskriften på MAUNA-kjolen som jeg i vinter strikkede til Signe.

KJOLEN var en succes, og jeg strikkede faktisk endnu:


- som også blev flittigt brugt indtil sommeren endelig viste sig med lidt højere temperaturer.

FAKTA:
Mønster: MAUNA by jaassi
Garn: Rasmilla Yndlingsgarn: 15 gr. fv. 067 (mørk turkis), 70 gr. fv. 068 (mørk pink) og 65 gr. fv. 026 (sart rosa) på pind 3, 3½ og 4 mm.
Start: 25. februar 2012
Slut: 8. marts 2012
Særlige teknikker: Old Norwegian Cast-On og Stationary Jogless Stripes



OPSKRIFTEN er nu tilgængelig i en str. 5 år - brystvidde 50 cm. - på Ravelry, ganske gratis.

INDEN længe skulle den gerne være klar i str. 1, 3 og 7 år også, og også på engelsk. Skriv gerne til mig, hvis du har lyst til at teststrikke i en af størrelserne.

mandag den 9. juli 2012

I en tid med forandringer


TIDLIGERE på året traf jeg en stor beslutning om at sige mit gode job op og følge min mavefornemmelse. Forud var gået tæt på et år med mange overvejelser for og imod - jeg havde mistet arbejdsglæden uden at kunne sætte en finger på, hvad der præcist var årsagen dertil. Længe overvejede jeg hvad jeg så skulle, hvis jeg ikke længere skulle jonglere med tal, men kom aldrig rigtigt tæt på et alternativ, der føltes rigtigt. Drømmen var at finde et job, hvor jeg kunne beskæftige mig med de ting, der fylder mig med energi, og samtidig have overskud til børn, mand, løb og strik.

ET sommerhusophold med 4 gode strikkeveninder satte det hele lidt i relief: som en af dem spurgte mig om - hvad er det værste der kan ske ved at du siger op, uden at vide hvad du så skal? Jeg fik sat ord på min "frygt" - hvad ville andre tænke, og hvordan ville jeg stå, når jeg en gang (måske) skal tilbage til arbejdsmarkedet.

VEL hjemme igen fik gemalen og jeg snakket det hele grundigt igennem og vi lagde et nyt budget, som det ville se ud, hvis jeg ikke længere hev en indkomst hjem. Vi ville kunne få det til at hænge sammen, og da gemalen stod til at skulle påbegynde en MMT til september oveni sit i forvejen krævende arbejde, var beslutningen slet ikke så svær. Foreløbig bliver jeg hjemmegående og helliger mig familiens ve og vel - når vi har fået den nye hverdag på plads, kan det være at jeg har fået en ide om, hvad jeg senere vil beskæftige mig med.

PÅ arbejdet var vi midt i et større projekt, hvor jeg var med-projektleder - planen var, at projektet skulle gå i drift ca. 1½ måned senere. Min samvittighed sagde mig, at jeg dels ville færdiggøre projektet og dels ville jeg ikke kunne gå med min beslutning uden at aflevere min opsigelse til min arbejdsgiver. Derfor afleverede jeg min opsigelse i midten af marts, og gav langt opsigelsesvarsel - sidste arbejdsdag blev i starten af juni, en måned efter projekt-driftsstart.

DET var med rystende stemme og bankende hjerte, at jeg sagde op - men tiden efter bekræftede mig bare i, at det var det helt rigtige,og jeg er slet ikke så nervøs for, hvad en kommende arbejdsgiver tænker om min velovervejede karrierepause.

DEN seneste måned som hjemmegående har været superdejlig. Sommeren har godt nok lade vente på sig, men når jeg skal være i haven, så er jeg fint tilfreds med 15 grader og overskyet.

DE første uger var jeg lidt utålmodig - meget havde jeg skubbet foran mig "det kan jeg få ordnet, når jeg stopper på arbejdet", og jeg syntes ikke, at jeg nåede nok - men i morgen er der atter en dag, og dagen er min egen! Godt nok er det ikke blevet til så mange blogindlæg, og heller ikke meget strik, men det kommer nok.