onsdag den 29. oktober 2008

Tiden løber, og jeg løber med

Ja, tiden løber raskt afsted, og jeg forsøger at holde mit løb ved lige her i det kolde våde efterår. Det tidlige mørke betyder, at der ikke bliver luftet løbesko i hverdagen, men så meget mere luksus er det at snøre skoene og komme ud af døren i weekenden. Bedst har jeg det, hvis jeg kommer afsted om formiddagen - så kan jeg nyde energien og den gode samvittighed resten af dagen!

Strikkeriet har det også ganske godt - lige nu har jeg 2 projekter i gang. Endnu en "Signe Top" i det bløde Arwetta Fine Merino. Denne gang i str. ca. 3 år. Opskrift vil følge.


Desuden bakser jeg stadig med den norske sweater til manden min - jeg nærmer mig halsudskæringen, og arbejdet er efterhånden ret tungt at sidde med Men det er jo også i dobbelt garn, så ikke underligt - bare besværligt at sidde med. Glæder mig til at komme i gang med ærmerne. Måske den når at være færdig til jul?! Ja, det skulle måske være mit mål..

Det er blevet til 2 færdige projekter siden sidst:

Tank Top i Yabba-garn - opskrift fra Erika Knight

Jeg strikkede på pinde nr. 12 - et dejligt hurtigt projekt. Og jeg bruger rent faktisk toppen.

Start: 6. august 2008
Færdig: 12. august 2008

Garnforbrug 230 gr.

Og ikke utænkeligt at jeg strikker endnu en.








Mit 2. færdige projekt er også en vest til mig selv - min mohair-drømmevest


Start: 12. oktober 2008
Færdig: 25. oktober 2008

Opskriften er fra Ingelise. Jeg har strikket den på pinde nr. 5 i Morella fra Bilka. Garnforbrug ca. 165 gr.

Opskriften er supernem, og jeg elskede at strikke mønsteret. Jeg strikkede den på rundpinde for at få så få vrangpinde og sømme som muligt.

Jeg brugte venderækker på skulderstykkerne for at få en pænere afslutning, og har syet skulderen sammen med kitcheners stitch, som jeg efterhånden kan huske udenad.

Den bliver helt sikkert en vinterklassiker over en enkel langærmet bluse eller over skjorten!

1 kommentar:

  1. Åh, hvor du kan, Lisbeth - smukke veste der begge klær dig! Og din løbe-løve - tænk at du kommer af sted i denne mørkere tid - sejt! Vi andre vil bare gøre os lidt umage med en gåtur før det bliver for mørkt eller se at få taget hul påd e der ti øvelser der styrker hjemme på stuegulvet!! Yogaen er for mig jo næsten uundværlig men den giver ikke kondi på samme vis som at løbe eller få pulsen op..OP...OOOOOP!
    Kh Susanne

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK