Uh, det er godt at sidde nær brændeovnen, når det som nu regner og rusker uden for. Vi kan godt mærke, at vi er rykket længere vestpå!
Vi er kommet godt ind i 2008 - Jakob havde lang juleferie, og startede først skole d. 7. januar. Det var dejligt.
Jeg er nu jobsøgende forstået på den måde, at jeg har aktiveret mit cv på jobindex og allerede har fået mange henvendelser. En del sorteres fra med det samme grundet beliggenheden - f.eks. Aalborg og Vamdrup ved Kolding. :-O
Jeg føler at Signe er ved at være klar til at komme ud og blive passet, og dermed er jeg også selv ved at være klar til at forlade rollen som hjemmegående husmor.
Men inden jeg skal igang på arbejdsmarkedet igen, har jeg nogle projekter, der skal gøres færdige. F.eks. at få alle vores billeder uploadet til nettet. Det tager sin tid.
Dernæst skal jeg have vejet mit garnlager, så jeg kan angribe det og følge fremgangen.
Her i januar er det også blevet til lidt strik. Et par såkaldte longies - dejlig varme lange uldbukser, som Signe kan holde sig varm med, når vi i uge 8 tager på skiferie i Sverige med Lene og Luis.
Lige nu har jeg 2 strikarbejder igang - en undertrøje til Signe i Arwetta og et par longies mere i Lima peruuld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Bloglæser
Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!
Ha' en god dag.
Hilsen LisbethK