UGE 19 - på udebane

UGE 19 bød på udebanetræning, da vi skulle til Sjælland til konfirmation hos min niece. Her et billede af den søde konfirmand med yngstedatteren på skødet. Signe kunne slet ikke få nok af den store kusine.

10. 5. - UGENS træning startede dog hjemme. Jeg tog en "helt almindelig" tur uden nogen særlig træning indlagt på yndlingsruten. Afsted kl. 20 og bare nyde aftenroen, imens manden sørgede for at få børn i seng.

DET var en af de ture, hvor der var godt flow i benene, og bakken ikke føltes som en kæmpe udfordring.

FAKTA: 4,08 km. - 20:22 minutter - 7 grader.

13. 5. - UGENS anden tur var planlagt til en hård omgang bakketræning hjemme ved min mor, hvor vi skulle overnatte. Planen var at vi - manden og jeg - ville træne når vi nåede frem onsdag aften, men efter køreturen trængte vi mere til kaffe og afslapning.  Tidligt torsdag morgen gjorde jeg mig klar til bakketræning, men kunne ikke få lokket manden med. :-)

JEG lagde ud med ca. 1,8 km. opvarmning i roligt tempo. Derefter 5 gange op og ned ad bakken, der er ca. 265 meter fra bund til top med en gennemsnitlig hældning på 5%. Jeg afsluttede med afjogning over ca. 950 meter. Det var en god træning, hvor jeg følte, at jeg havde mere at give af, men tiden var ikke til flere ture, hvis jeg skulle nå i kirke til konfirmation i tide. (Manden nåede en løbetur mellem kirke og fest).

FAKTA: 5,13 km. - 28:35 minutter - 7 grader


15.5. - MIN søster og hendes kæreste løber også meget, og når vi er sammen forsøger vi altid at få en tur sammen. Denne gang skulle vi løbe i Køge Ås og Jakob og Astrid skulle med på turen på ca. 6 km. Glædeligt var det, at min niece er begyndt at løbe og havde lyst til at løbe med os.

VEJRET var en strid modspiller - rigtigt efterårsvejr var det. Blot 6 grader og regnvejr. Ingen tvivl om, at vi var blevet hjemme i varmen, hvis vi ikke havde haft en aftale med min søster.

DET var en utrolig smuk rute på dejlige skovstier gennem en forårsgrøn skov, der ikke lod sig mærke af det efterårsagtige vejr.

MIN søster og niece drejede fra efter ca. 3 km, og vi andre fortsatte ad den planlagte rute. Jeg fulgtes med Astrid, der klarede sig godt, til vi fik strid modvind. Her gik hun kold - blev for alvor kold og skulle peptalkes videre. Længere fremme løb manden og Jakob sammen med søsters kæreste. De tog lige en seriøs bakke en ekstra gang og lod os løbe forbi, for at indhente os senere.

VI rundede de 5 km. og jeg kunne opmuntre Astrids med, at der ikke var langt igen. De 2 ældste løb en ekstra sløjfe, da børnene og jeg selv kunne finde det sidste stykke tilbage til varmen.

SLUTDISTANCEN lød på 7,6 km. for Astrids og mit vedkommende! Våde og trætte, men vi havde uden store problemer løbet en god lang tur, hvor vi også så et enkelt rådyr på meget nær hold.

DET var skønt at løbe i skoven på gode stier, men næste gang vil vi gerne opleve ruten i tørvejr - det er vel ikke for meget at bede om?

FAKTA: 7,6 km. - 51:08 minutter - 6 grader og regn