Blog-pause

DET siger vist sig selv - der er dømt blog-pause. Jeg håber at vende tilbage snart, men lige pt.mangler jeg energi og lyst til at passe bloggen.

JEG løber fortsat og har Berlin Marathon som årets hovedmål. Min træning kan følges på http://www.dailymile.com/

STRIKKERIET er der også stadig plads til - og kan følges på Ravelry.

OG jeg altid fanges på email.

NYD FORÅRET!

Tag det roligt

MAN skal ikke altid slå op over hals og hoved, når man forelsker sig i en strikmodel, og det var da heller ikke hvad der skete, da jeg faldt over Calm - nej, jeg tog det helt med ro, selvom jeg nok mente, at jeg havde det rette garn på lager. Faktisk gik der tæt på 3 år før jeg fik taget mig sammen til at lade modellen komme på pindene.

JEG aner ikke hvorfor det tog mig så lang tid. Modellen var en fornøjelse at strikke, og skred hurtigt frem på de tykke pinde.

FAKTA:

Mønster: Calm af Kim Hargreaves

Garn: Mohair-blanding fra Rema1000 - 150 gr. på pind nr. 8 (samt 6 og 7) mm.

Start: 15. januar 2011

Slut: 7. februar 2011 (og kunne have været hurtigere færdig hvis ikke jeg havde strikket den for kort....)

Modifikationer: Jeg valgte at strikke ryg og forstykke i et stykke, så jeg undgik sømmen i siderne. Ærmerne strikkede jeg dog frem og tilbage, men burde også have strikke dem rundt. Da jeg var færdig med blusen, viste den sig at være for kort efter min smag, så jeg strikkede masker op forneden og tilføjede en blondekant i stil med halskanten, og synes selv, at løsningen fungerer rigtigt godt.

Hot or not: Den er superhot - jeg elsker den og fatter ikke, hvorfor jeg ikke strikkede den noget før. Jeg har allerede brugt den mange gange. Den føles fnug-let, men varmer overraskende godt, selvom jeg blot har en lille top indenunder.

På toppen

DET er sæson for huer, og det er et oplagt strikkeprojekt, når man som jeg har sat sig for at rydde ud i garnlageret.

FØRST fik jeg brugt en rest Zauberball til en hel enkel hue:

JEG elsker farveskiftende og nuancerne i farven Brombær - uhmm!

FAKTA:

Mønster: Sock Yarn Slouch hat af Sandra Bichlmayer

Garn: Schoppel-Wolle Zauberball fv. Brombeeren 50 gr. - pind nr. 2,5 mm

Start: 17. januar 2011
Slut: 19. januar 2011

SÅ fik jeg øje på en skøn hæklet hue hos Strikkefeen og jo, der var da lige en rest garn på lageret, der kunne forvandles til en hue.

SKØNT resultat efter blot en enkelt aften med hæklenål og garn - medregnet, at jeg havde problemer med mønsterets 3. omgang. Men det løste sig med hjælp fra søde mennesker på Ravelry.

FAKTA:

Mønster: Hue i muslingehækling af Hanne Bendix

Garn: Hjertegarn Incawool fv. 63 - 80 gr. - hæklenål nr. 6

Start: 6. februar 2011

Slut: 6. februar 2011

SUPER hot hue - jeg elsker den og må se om ikke jeg har garn til en mere.

ENDELIG har jeg fået has på nogle bomuldsrester og strikket nogle bittesmå huer til 1000 huer til Cuba-projektet, som Christunte har taget initiativ til. Selvom ingen af mine børn har haft brug for "starthjælp", så er det bare et af den slags initiativer, som jeg ikke kan lade være med at bakke op om - helt genialt er det jo, at man kan forene sin hobby med velgørenhed.

Her huer strikket nedefra og op. 

FAKTA:

Mønster: CPAP-hat upwards af Christine R. Hansen

Garn: Diverse bomuldsrester - til de 4 huer på billedet i alt 45 gr. - pind 3 mm

Start: 30. januar 2011

Slut: - senest 31. marts 2011 (håber at nå nogle flere huer)

ALT i alt nogle dejlige projekter - og alt strikket/hæklet af lagergarn :-D

Uhm Kirsebær!

JEG elsker kirsebær, og var med det samme vild med Helga Isagers Cherry tørklæde, som længe lå blandt mine favoritter på Ravelry, men havde ikke lige det rette garn i gemmerne, så der blev den liggende længe.

EFTER et par større strikkeprojekter, trængte jeg nu til et lille hurtigt projekt - og en strikkeprøve viste, at det lækre alpaca-garn, som jeg fik af søde Tris til min fødselsdag sidste forår, kunne passe rigtigt godt til et Cherry-tørklælde. Så det var bare med at få slået op.

DET gik bare derudad - og med nogle gode "check-points" i form af ribstykkerne. Et rigtigt dejligt stykke strikketøj, hvor opskriften vel bare skulle ses som en vejledning, og ikke noget jeg skulle sidde med hovedet dybt begravet i. Herligt tv-strik og ikke mindst perfekt, da sygdom ramte matriklen i form af influenza, og jeg en gang imellem kunne liste mig til at strikke lidt, mens de syge børn så tv eller sov.

UNDERVEJS blev jeg også selv syg - ellers ville jeg være blevet hurtigere færdig med halstørklædet. Jeg havde det så skidt, at jeg ikke en gang tænkte på at strikke - kunne bare ligge i min seng med dynen godt trukket op om hovedet.

TO dage efter at jeg var færdig med strikkedelen, blev jeg endelig færdig med at hæfte ender - og måske jeg til en anden gang har lært, at det kunne være smart at gøre det undervejs, når nu jeg ikke ligefrem klapper i mine hænder over at skulle hæfte så mange ender.

FAKTA:
Mønster: Cherry af Helga Isager
Garn: 175 gr. Strikkeboden Alpaca (strikket med dobbelt tråd) på pind nr. 4,5 mm., 20 gr. Hjertegarn Minivital (fv. 4650) og 20 gr. Hjertegarn Alpaca Silk (fv. pink) - på pind nr. 3 mm.
Start: 8. januar 2011
Slut: 13. januar 2011

Hot or not: Virkelig HOT - er meget tilfreds med resultatet. Garnet er lækkert blødt og en drøm at have om halsen. Jeg bruger det både inden- og udendørs. Og bonus - alt garn er fra lageret! Det er slet ikke utænkeligt, at jeg strikker et mere - enten til mig selv eller til en af pigerne.

Strikkemål for 2011

STRIKKEMÅLENE for 2010 var ret specifikke - og det gik ikke helt godt med at nå målene, så i år prøver jeg en anden model:

• Strikke af garn fra lager
• Kun købe garn til specifikke projekter, der skal påbegyndes/afsluttes i 2011
• Fortsat være åben og nysgerrig over for nye udfordringer/teknikker - f.eks. at strikke efter en japansk opskrift
• Omsætte minimum en af egne ideer til opskrift

DERUDOVER har jeg en ØNSKEliste for, hvad jeg vil strikke i år:

Pine - Helga Isager
Cardigan til Astrid - eget design
Hue til mig selv (har flere i kikkerten)
FLS til mig selv
Nye Clogs til mig selv (de gamle er tyndslidte)
Fair-Isle-vanter
Olive - Helga Isager
Cherry - Helga Isager
Calm - Kim Hargreaves

og mon ikke også det kvalificerer mig til 12 projekter i 2011 med denne startliste?

Strikkestatus 2010

GALLERI 2010

2010 blev endnu et dejligt år med strikkepindene. Ovenstående viser de fleste af de ting, jeg fik strikket i løbet af året.

ÅRETS store projekt var Uglejakken som min veninde har designet, og jeg fik lov at teststrikke. Starten blev skudt i marts, hvor jeg var på en dejlig strikkeweekend med 3 vidunderlige veninder. Endelig færdig var jeg dog ikke før i slutningen af året, og nåede dermed endnu en weekend i godt selskab med de 3. Sådan noget strikkeri kaster meget godt efter sig!

EN gang teststrik mere blev det også til. Via Ravelry blev jeg kontaktet og spurgt om jeg ville teststrikke en tunica i størrelse 8 år. Dette var et mere overkommeligt projet og resultatet kan ses her:

I det forgangne år strikkede jeg også efter eget hoved - her blev det til en helt særlig striktrøje til min store dreng, nogle simple men meget brugte benvarmere til ældste datter og for en sjælden gangs skyld et stykke strik i bomuld fra mine pinde i form af en lilla tøse-cardigan til mindstebarnet, som har forstået at posere, når mor skal have billeder af det færdige strik.

ET par vaskeægte ravelry-baskere kan man vist godt kalde et par af mine andre valg - nemlig February Lady Sweater, der pt. er strikket af +10.000 på Ravelry, Owls med +3.500 projekter på Ravelry og Little Sister Dress med +1.800 projekter samme sted.

ET par veninder fødte i årets løb og der løb derfor et par små kimonoer af pindene som barselsgaver. Skønt at få lov at strikke til andres babyer - og nemt at få brugt af lagergarnet, når der kun skal bruges ganske lidt garn.

FOR 2010 havde jeg sat mig nogle mål - det gik nu ikke særligt godt med at nå dem. Farveskalaen synes jeg dog er ganske fin - grå har ikke været den altoverskyggende og foretrukne farve, og det svinder efterhånden i lagergarnet.

I 2010 har jeg brugt 3.715 gr. garn - lidt mere end i 2009 - men jeg kan uden at finveje lageret godt afsløre, at jeg ikke har nedbragt det med 50% i forhold til årets start. Noget nyt garn fik lov at snige sig ind på matriklen, og jeg glæder mig til at få det på pindene her i 2011.

Albuerum

DER er noget særligt over Bente Geils til tider noget "skæve" designs - superenkle og unikke. Albuerum havde jeg set på billeder, men syntes egentlig ikke, at den var noget særligt, så den fik lov at ligge - lige til jeg så Tris' udgave på Fanø Strikkefestivalen i 2009. Det vil sige - den fik lov at ligge i min "kø" noget tid endnu, men her i efteråret, da vi igen var sammen fik jeg blod på tanden, så at sige, og besluttede mig for farverne til ærmets striber.

HER skulle der være noget spræl og på Holsts store farvekort fandt jeg en farve, der matcher min lilla yndlingstaske.

- og her den anden farve til striberne:

ÆRMET nærmest strikkede sig selv - bare lige en stribe mere... og en til...

LIDT længere tid tog det med selve poncho-delen. Det var nogle lange omgange - specielt vrangpindene, så det blev en vekslen mellem Det Franske Omslag og Albuerummet - begge dele oplagt tv-strik.

MEN som altid, når jeg kan se en snarlig ende på et strikketøj, får jeg en ekstra gejst og et ekstra gear, og i juleferien rykkede jeg de sidste omgange og fik monteret herligheden.

 

FAKTA:

Mønster: Albuerum af Bente Geil 

Garn: 280 gr. lysegrå Læsø Uld på pind nr. 4 mm samt 40 gr. Holst Supersoft fv. Peacock, 40 gr. Holst Supersoft fv. Aubergine dobbelt tråd på pind nr. 4,5 mm.

Start: 10. november 2010

Slut: 4. januar 2011

Hot or not: Tror bestemt at den bliver en af de strikke-sager, jeg får brugt - vejret har bare ikke rigtigt været til det endnu, men det er jo bare endnu en grund til at længes efter mildere vejr. Et stort plus er det, at jeg primært brugte lagergarn til Albuerummet. 280 gram røg på den konto. Og sølle 2 x 10 gr. gik ind på lageret - men af den slags garn, som jeg snildt kan få brugt.

Nye teknikker: Til ærmets striber brugte jeg “jogless stripes”-teknikken (eller travelling jogless stripes). Stribe-skiftet ses på billedet nedenfor:

Fransk Omslag II

SÅ fik jeg lokket sønnike til at agere fotograf, så her er nogle "model-billeder"

DE 2 første billeder hvor den bruges som sjal - først forfra og dernæst fra ryggen.

OG her billede, hvor jeg har den på som sjælevarmer:

OG endelig som halstørklæde:

Fransk Omslag

JEG forelskede mig i dette enkle sjal/tørklæde/sjælevarmer første gang jeg så det på Ravelry.  Enkelheden kombineret med flere forskellige anvendelsesmuligheder er lige mig.

EFTER at have taget tilløb i lang tid, endte jeg med at slå op til sjalet i mit lysegrå Læsø Garn, som jeg for mange år siden indkøbte i store mængder på en ferie på Læsø. Dette strikkeprojekt var lige det rigtige for mig i årets sidste måneder - ikke så meget at tænke på, bare lade maskerne løbe over pindene, f.eks. til julekalender mv. i fjernsynet. Eller med i tasken når poderne var til håndbold-kamp.

UNDERVEJS var jeg dog ved at gå sur i de mange pinde glatstrik, og måtte holde strikkegejsten oppe ved at måle før og efter en strikkestund. Dejligt var det, når jeg efter en aften med strikketøjet, var nået endnu 10 cm. Og da jeg nåede til 2. omgang knaphuller, gik det hurtigt.

DET færdigstrikkede sjal måtte dog lige spændes op en gang i fugtig tilstand - de retstrikke kanter trak mere sammen end det glatstrikkede, som det vist også fremgår af ovenstående billede.

VALGET af knapper faldt på nogle perlemorsknapper - de er tilpas lette og jeg er vild med bagsidens struktur, så den vender udad.

FAKTA:

Mønster:  Etole la Droguerie by La Droguerie

Garn: 300 gr. Læsø Uldgarn lysegrå på pind nr. 3 mm.

Start: 13. november 2010

Slut: 18. december 2010

HOT or not: Tjah, jeg har ikke brugt den så meget endnu, men hot er det i hvert fald, at der røg 300 gr. lagergarn til dette projekt.



STATUS 2010

SOM vanlig når et nyt år melder sin ankomst, har jeg det godt med at gøre lidt status. Her på bloggen har jeg skrevet om mine mål mht. bøger, løb og strik (sidstnævnte kommer i et separat indlæg), og så er det vel også naturligt at berette om, hvordan det gik, når der gøres status.

BØGER
I starten af 2010 udfordrede en veninde og jeg hinanden til at få gang i læsningen igen. Vi nyder begge to at læse gode bøger, men får det gjort for sjældent. Nu skulle det være - målet var at læse 6 bøger i 2010, hvilket jeg mente ville være overkommeligt (og med håbet om at jeg ville få læst et par stykker mere). Status er at jeg har læst lige nøjagtig 6 bøger i 2010 - og jeg har nydt dem hver og en. Når jeg først er opslugt af en bog og dens univers, så er jeg næsten tabt for omverdenen.


LØB
2010 startede skidt løbemæssigt med masser af sne, der besværliggjorde træningen og ambitionerne om at forbedre mig på samtlige løb i 2010 set i forhold til 2009 samt at opnå en placering i top 5 i Vesthimmerlands Cup.

SÆSONEN blev skudt i gang i april, hvor jeg løb Himmerlandløbet på en smuk forårsdag og gejsten var efterfølgende stor. Foråret og starten af sommeren bød på mange løb, hvor jeg efter en mental nedtur til Knaberløbet genvandt humøret på en længere tur end normalt ved Fyrkatløbet i Hobro. Hen over sommeren rendte jeg ind i en mindre skade med ømhed under svangen primært under venstre fod. Det var igen tid til at re-vurdere/nedskrive ambitionerne.

I baghovedet var målsætningen om at løbe en halvmaraton - men først måtte der nye sko til og en kritisk vurdering af, om fødderne ville være med til øget træningsmængde. Heldigvis hjalp det med de nye sko, og i slutningen af august meldte jeg mig til min første halvmaraton.

TRÆNINGEN gik som planlagt, og oktober bød på rigtig gode træningsoplevelser, og jeg var således klar til min debut på den lange distance i Aalborg søndag d. 7. november. Løbet blev en rigtig god oplevelse selvom det ikke var ren eufori, men gav dog mod og lyst til flere lange løb.

EFTERFØLGENDE tog jeg den lidt med ro, og så bestemte vejrguderne,at vi skulle beriges med sne allerede fra slutningen af november. Det har ikke været helt nemt at få passet træningen i de sidste måneder af 2010 - men juleforberedelser har heller ikke gjort det nemmere.

LIDT statistik for 2010:

Antal km. i alt: 825,9 km.
Antal ture: 141
Antal officielle løb: 15

I 8 ud af 10 løb fik jeg bedre sluttid end i 2009, så dette mål er tæt på at være opfyldt. Jeg blev dog kun nr. 6. i Vesthimmerlands Cup, så også tæt på her, men alligevel ikke i top 5.

De skønneste bløde ugler

FOR et års tid siden faldt jeg og mange andre pladask for Hannes Ugler på Fanø Strikkefestival i efteråret 2009. Vi forsøgte at overtale hende til at komme med en opskrift, og jeg tilbød at teststrikke efter hendes noter.

I starten af 2010 bestilte jeg lækkert Supersoft Cashmere garn via ebay, og i vores gensynsweekend slog jeg endelig op til min egen Uglejakke.

VANEN tro giver jeg mig selv udfordringer, når det gælder strikketøj. Hannes Ugler var strikket nede fra-op, men jeg var noget i tvivl om, hvor lang jeg ville have jakken, og ville derfor strikke oppefra-ned.

HENOVER forår og sommer gik jeg noget i stå med jakken (strikkede dog andre ting), men da vi i efteråret igen havde sat hinanden i stævne, var det på tide at få gjort en ende på jakken. Helt færdig blev jeg ikke, og efter weekenden var jeg ovenikøbet sat gevaldigt tilbage, men også mere opsat på at få jakken færdig.

FAKTA:

Mønster: Natugler af Mille Milida
Garn:  J C Rennie Supersoft Cashmere 2/11.3 Nm  - 540 gr. - strikket med dobbelt tråd på pinde nr. 4,5 mm.
Start: 20. marts 2010
Færdig: 7. november 2010

HOT OR NOT: I alle henseender HOT - garnet er fantastisk lækker t og bliver bare endnu blødere i brug. Jakken er let at have på trods de 540 gr.. Jeg bruger den, når jeg skal "putte" mig, eller på de milde efterårsdage i stedet for en rigtig jakke, når jeg lige skulle et kort smut ud. Jeg glæder mig til at bruge den til foråret.

Det' Jul, det' Cool

DET nu man hygger sig bedst..

JULEstemningen indfinder sig stille og roligt, men aldrig har jeg da været så sent på den mht. at pynte til jul. Adventsdekoration og kalenderlys er det dog blevet til "just-on-time", men ellers er det ikke at se, at det er december i vores hus.

DE sidste par uger har vi brugt på at flytte rundt på et par værelser, malet og ryddet op i stor stil i tøj og legetøj, men nu trænger der lige til at blive flyttet lidt spindelvæv, fjernet lidt støv og pudset vinduer før de STORE kasser med julepynt findes frem til fælles fornøjelse, mens der sættes julemusik på anlægget.

 

LØB er det ikke blevet til de sidste par uger - først var der andre projekter, der tog min tid, dernæst væltede sneen ned og har gjort veje og stier ufarbare i løbesko. Jeg ønsker mig en mild vinter med gode løbemuligheder, kære Julemand.

En af de dage

I dag var en af de dage, hvor der slet intet tempo var i benene. Jeg havde ellers glædet mig til en løbetur i det fine efterårsvejr, men det føltes som om nogen havde lagt bly i mine sko. Men jeg kom da igennem min planlagte tur på 4,5 km. og det er nok det bedste, der er at sige om den tur. :-)

TIL gengæld var i dag også en af de dage, hvor Jakob var med i køkkenet og stod for frikadellestegningen. Menuen var et sikkert hit hos børnene - frikadeller, pasta og gulerodssalat med æbler og rosiner. Jeg har mange gode nære stunder med ældstebarnet, men når vi tuller i køkkenet, er det bare rigtigt rart at være mor til så stor en dreng.

I dag var også en af de dage, hvor jeg fik en sjælden putte-nusse-stund med Astrid. Efter at lektierne var klaret, satte hun sig helt tæt ind til mig og bare var - blev nusset på ryggen og håret og kom med små saglige lyde. Det varede vel blot 3-4 minutter, men guld værd - for os begge tror jeg. Astrid har et stort behov for at kramme og sige ordentligt goddag og farvel, men det er så længe siden, at jeg næsten ikke kan huske det, at vi har haft sådan en lille boble af nærvær - når jeg ser bort fra sengetid.

APROPOS sengetid, så er der vist en der venter på at få læst godnathistorie....

Restitution

MIT ½ marathon føltes ikke hårdt - eller i hvert fald ikke hårdere end jeg havde forventet og forberedt mig på - men benene var mærkede dagene efter. Først onsdag var jeg ude at løbe en rolig tur, der skulle teste benenes tilstand.

HØJRE lår var stadig ømt, men jeg tænkte, at det blot skulle varmes op, og jeg lagde et roligt tempo fra start. Vejret var ikke med mig - blot 3 grader, så det var svært at få varmen i kroppen. Kort efter 4 km. "smuttede" mit venstre knæ som det også gjorde til søndagens løb. Jeg gik nogle meter og luntede så de sidste par hundrede meter hjem. (4,55 km. på 25:04)

FØRST i går søndag blev der igen tid til at komme i løbetøjet - og lige på et hængende hår, da mørket var ved at lægge sig. Benene føltes gode - ingen ømhed i lårene, og ikke noget at mærke på knæet, men jeg var spændt på om det ville kunne bære. På vej ud af døren spurgte gemalen om det så skulle være en tempotur, når nu jeg ikke kunne nå en længere tur. Det var ikke lige planen - jeg var stadig usikker på knæets tilstand. Men ud af indkørslen kunne jeg godt mærke, at der var tempo i benene, men grundet tusmørket, kunne jeg ikke se på uret, hvad mit tempo var.

DET var en anderledes fornemmelse at løbe i tusmørke og ikke at kunne holde øje med tempoet undervejs, som jeg plejer. Knæet holdt, men jeg måtte afslutte turen efter ca. 4,5 km. da det var blevet for mørkt og "farligt" at løbe på grusvejen, når jeg ikke kunne se ujævnhederne.

MIN egen fornemmelse af tempo var ikke helt forkert :-) - jeg følte, at jeg løb med overskud og var ikke i nærheden af syregrænsen og alligevel blev det til 4,55 km. på 23:00, og skønt var det at mærke, at benene ikke har glemt, at det er sjovt at løbe lidt hurtigere end mit halvmarathon-tempo.

Det var så min første halvmarathon

HER et døgns tid efter min første halvmarathon, er jeg ved at få fordøjet indtrykkene, og er klar til at dele min oplevelse med jer.

SØNDAG var jeg jeg oppe ved halvni-tiden, fik en god morgenmad bestående af havregryn med mælk, en kop kaffe og en banan. Ved ti-tiden sendte jeg resten af familien ud af huset til diverse sportsaktiviteter. Så faldt der ro på huset, og jeg fik pakket det sidste i tasken, printet rutevejledning og smurt en lille madpakke. Trissede ellers lidt rundt indtil klokken blev 11 og det var tid at køre mod Aalborg. Spiste en rugbrøds-klapsammen og satte mig i bilen efter endnu en gang at have tjekket, at jeg havde det hele.

VEL fremme ved løbsområdet måtte jeg køre lidt rundt og lede efter en parkeringsplads, og endte på en sidevej. Hellere gå lidt end køre rundt i længere tid i håb om at parkere tættere på. Jeg fulgte strømmen af løbere, og det viste sig, at jeg holdt blot 500-600 m. fra hallen, hvor startnumrene blev udleveret.

DA jeg havde fået startnummer og mine ting var deponeret i værdiopbevaringen, var der endnu 25 minutter til start, og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, var der ikke meget varme i luften, og jeg gik lidt frem og tilbage i halområdet. Jeg bøvlede en del med at få bundet mine sko "rigtigt" - enten var de for stramt bundet eller for løst. Jeg bandt dem nok om 5-6 gange inden jeg var helt tilfreds. Jeg løb lidt frem og tilbage ved startområdet for at sikre mig, at snøringen var ok, og for at holde mig nogenlunde varm.

DER var 2 startgrupper. Jeg var i første startgruppe, hvor de første 600 startnumre blev sendt afsted kl. 13.00 Anden startgruppe fulgte efter 3 minutter senere. Starten var forholdsvis rolig, og jeg var mig meget bevist om ikke at lade mig rive med af andres tempo. Den første 1,5 km. var gennem villakvarterer, rundt om hjørner og op og ned ad fortovene med mange løbere tæt på hinanden. Det var helt rart at komme ud på en større vej - her fyldte feltet den ene kørebane et godt stykke vej, inden det blev trukket langt.

FØRSTE væskedepot var afmærket ved ca. 5 km., så jeg fandt min energigel frem omkring 4,6 km. Jeg måtte kortvarigt ned at gå for at få den op ad lommen. Depotet lod dog vente på sig - det var først ved 6 km. Heldigvis var det ikke en al for sød gel, jeg havde valgt.

JEG var efterhånden kommet ind i et støt og roligt tempo, og det var nemt at komme forbi evt. langsommere løbere. Jeg nærmede mig 1/3 af løbet og følte mig fuld af overskud.

VED ca. 9,3 km. drejede vi mod nordvest og kom ud på et åbent stykke, hvor vi fik vinden næsten som modvind. Det kunne ses lidt på km.tiderne, men det føltes ikke kritisk. Næste vanddepot nærmede sig, men jeg var lidt afventende med min energi-gel. Da jeg begyndte at kunne se tomme energi-gels ligge på asfalten og samtidig kunne skimte nogle folk i gule refleksveste ved en ejendom lidt længere fremme, tog jeg min anden portion energi-gel. Denne gang klarede jeg det i løb. Depotet var ved 10 km., og jeg var nu tæt på at være halvvejs. Det føltes godt!

DA vi drejede mod øst, var der ca. 8,5 km. til mål, og det føltes bestemt overkommeligt. Jeg begyndte at overhale andre løbere, hvoraf nogle var nede at gå. Næste spotpunkt var 3. og sidste væskedepot, som jeg forventede ville komme omkring 16 km. Mentalt var det godt at tænke på, at jeg ville få energi, når jeg nåede dertil - og at der så blot ville være ca. 6 km. til mål.

EFTER depotet var mit mentale billede, at jeg åd meter efter meter - benene gik i et stabilt tempo, lidt langsommere km.tider, men fortsat ingen tegn på krise, omend benene var ved at føles trætte. Jeg følte dog ikke noget behov for at holde gåpauser, og fokuserede blot på min vejrtrækning - og at målet var nært.

MED ca. 1 km. til mål gav mit venstre knæ pludselig efter - jeg løb lidt roligere og mærkede efter. Det ville simpelthen være for surt at oversatse nu. Ikke tale om at jeg ville gå/humpe i mål. Jeg holdt det lidt roligere tempo til der - iflg. mit ur - var ca. 200 meter til mål. Nu måtte det briste eller bære - jeg ville give den gas på opløbsstrækningen, hvor familien ville stå og vente.

HELDIGVIS holdt knæet - farten var god, og jeg nåede ikke at se, hvor mit heppekor stod, men manden min nåede dog at knipse et enkelt billede:

De sidste kræfter - 20 meter til mål.

DER var så lige ca. 125 længere til mål end mit ur mente, men i mål kom jeg.

HER et par minutter efter målstregen - allerede i gang med at tanke depoterne op, og med et lidt ømt venstre knæ.



JEG havde været noget i tvivl mht. påklædningen, men var godt tilpas i mit valg. Da jeg ikke har vintertights og hader at fryse på baller og lår, blev mine lange tights suppleret med et par korte tights. Desuden lange kompressionsstrømper, der i hvert fald har den fordel, at jeg ikke får vabel på min storetå, som jeg ellers har døjet med. På overkroppen en superlækker hættetrøje fra Newline, som jeg kun kan anbefale. Den er yderst åndbar, men samtidig vindstoppende. Helt perfekt til dagens temperatur på blot 5 grader. Afhængig af vindretningen havde jeg den lynet op i halsen - og når jeg havde brug for lidt køling/luft, røg lynlåsen ned.

EFTER bad og omklædning, kørte manden efter sushi og så var der ellers dømt afslapning hjemme på matriklen. Knæet mærkede jeg ikke mere til, da jeg havde slappet af en times tid, og dagen derpå har der kun været lidt ømme lår.

JEG er i dag blevet spurgt nogle gange om ikke det var hårdt, og om ikke det var en hel vildt fed oplevelse at gennemføre. Nej, jeg syntes ikke, at det var hårdt - i hvert fald ikke hårdere end forventet. Og nej, jeg fik ikke et kick af at gennemføre. Jeg har haft langt mere ud af mine lange træningsture. Har nydt den ro og nærmest meditative tilstand jeg har kunnet løbe i. Har nydt at sætte mig et mål, som jeg har gennemført - ikke fordi jeg stod til start i et officielt løb, men fordi jeg havde forpligtet mig overfor mig selv til en given træningsdistance - og selvfølgelig også fordi jeg var tilmeldt løbet i går. Det var jo derfor jeg begyndte at træne længere distancer. Jeg følte, at de andre løbere forstyrrede min "meditation".

Ved 5-km. konkurrencerne, som jeg har været til flere gange, "udnyttter" jeg adrenalin-kicket til at yde lidt ekstra. I går forstyrrede det mig blot, og jeg følte, at jeg brugte unødig energi på at "kæmpe" imod.

JEG er superglad for, at jeg har opdaget glæden ved at løbe langt, ingen tvivl om det - og at jeg har fundet ud af, at jeg kan løbe langt. Måske stiller jeg op til et halvmarathon næste år, måske ikke - men jeg vil holde fast i en tur på 15-16 km. i weekenden, bare fordi jeg nyder det.

FAKTA - Løbekompagniets Halvmarathon 2010:

Km.tider:

1 - 5 km.: 5:01 - 5:10 - 5:17 - 5:21 - 5:27

6 - 10 km.: 5:26 - 5:21 - 5:27 - 5:22 - 5:21

11 - 15 km.: 5:31 - 5:33 - 5:24 - 5:17 - 5:22

16 - 21 km.: 5:24 - 5:32 - 5:28 - 5:29 - 5:32 - 5:24

og sidste 228 meter (iflg. mit ur) på 1:06

Officiel nettotid: 1:54:14 

5 grader, solskin - vind fra nord (5-6 m/sek. )





Sommerfugle i maven

DET begynder at snurre i maven! I morgen er det tid til mit første ½ marathon. Kl. 13.00 står jeg til start i Aalborg. Vejret tegner godt. Koldt, men stille og solrigt.

OM lidt vil jeg finde mit løbetøj frem, pakke tasken med ekstra tøj, løbeur og gels, og så er det vist ellers tid til at gå i seng, så jeg kan være veludhvilet i morgen. Hvis jeg da ellers kan falde i søvn.

DE sidste dage har ikke været den bedste optakt - var skidt-mads fredag og sov det meste af dagen. Følte mig lidt bedre tilpas sidst på dagen, og løb en noget kortere tur end oprindelig planlagt, men fik trods alt 4,5 km. i benene. Og håber, at jeg har det noget bedre i morgen, når det gælder.

JEG glæder mig, gør jeg...

Test-strik

FOR et par måneder siden blev jeg kontaktet af Ovisgarn via Ravelry, der spurgte om jeg ville test-strikke en tunika, hun havde lavet opskrift på, i størrelse 8 år (Astrids størrelse).

DET ville jeg mægtig gerne, og Astrid fik selv lov at vælge farven. Snart havde jeg garn og opskrift i min postkasse, og vi drog afsted på ferie til Barcelona i starten af september med garn, opskrift og pinde i kufferten.

 Lækkert garn fra Ovis. Rigtig brugervenlig detalje, at den inderste garn-ende er bundet sammen med silkebåndet.

MIN strikkefasthed gav dog lidt hovedbrud, da jeg havde noget færre masker end opskriften angav - og jeg havde ikke mindre pinde med i kufferten. Jeg fik grønt lys til at strikke i min strikkefasthed, og så gik det rask derudad efter lidt re-beregning af maskeantal.

Skøn farve!

MØNSTERET var nemt at læse, og hulmønsteret hurtigt lært udenad. Vel hjemme fra ferien, blev tunika'en dog sat lidt på standby, da andre strikkeprojekter pressede mere på, men i starten af oktober var det tid til at færdigmontere, og jeg nåede et par skud af den færdige model på Astrid inden hun tog på efterårsferie - ovenikøbet i solskin.

FAKTA:
Mønster: Walli Tunika af OvisGarn
Garn: Supersoft fra Ovis - farve akvamarin - 105 gr. - addi rundpind nr. 3 mm.
Start: 7. september 2010
Slut: 14. oktober 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg er ikke helt tilfreds med ærme- og halskanterne. Jeg bøvlede en del med dem - først flanede de, dernæst blev kanten for stram - dette er mit 3. forsøg. Måske jeg burde gøre et 4. forsøg...

Rekord i oktober

JEG fik løbet flere km. i oktober end nogensinde før på en måned, men det er jo ikke så mærkeligt, når nu der står en ½ marathon for døren.

145,57 km. fik jeg løbet, fordelt på 13 ture, hvor den længste blev på 18 km. Jeg har brugt 13 timer, 8 minutter og 42 sekunder på min løbetræning i den forgangne måned. :-)

I går sluttede jeg månedens træning af med en mellemlang tur på 13,9 km. Med kun en uge til min første ½ marathon, står den på nedtrapning, så formen kan toppe på næste søndag.

JEG har nydt de lange ture, og har fået mentalt overskud af dem. Det er bestemt noget jeg vil prioritere også fremover, selvom jeg næppe vil kunne afsætte tid til 2 lange ture om ugen.

DET har overrasket mig, at jeg har haft så nemt ved mentalt at indstille mig på at løbe langt. Jeg har glædet mig til mine lange ture, hvor jeg har testet mig selv, og har løbet med overskud i en klokkeklar tro på, at jeg rent fysisk kunne klare turen. På de længste af mine ture (16-18 km.) har jeg godt kunnet mærke, at jeg blev træt i benene, men først efter 13-14 km, og der har det mentalt været til at overskue de få km. jeg havde hjem.

FØRST da jeg efter en træning skrev til min søster, at jeg nu havde været ude på 17 km. - og dermed så det på skrift, gik det vist rigtigt op for mig, at jeg snart har nået mit mål. Når min søster tidligere har berettet om træningsture på 15-17 km. har jeg følt det fuldkommen uoverskueligt at skulle løbe så langt, men nu tror jeg, at de lange ture er kommet for at blive i min træning.

PÅ nogen af de lange ture har jeg haft ældstebarnet på 10 år med som cykelledsager. Han har kørt med vanddunk og gel til mig, og det har fungeret rigtigt godt, og skønt har det også været med selskab. Andre gange har jeg løbet runder a ca. 4 km., hvor jeg har haft vanddepot liggende. Begge dele har fungeret fint, men jeg foretrækker at løbe ud-og-hjem fremfor runderne.

OM lidt står jeg til start i Aalborg - det forsigtige mål er at komme under 2 timer.

Alt for mange timer foran skærmen

DE sidste uger har jeg tilbragt mange timer foran skærmen, når jeg er kommet hjem og har klaret lektielæsning med de 2 store, måske en løbetur, madlavning og putning.

Lige om lidt går Foreningen Forældre og Fødsels årlige netauktion i luften, hvor velvillige sponsorer har bidraget med lækre sager til børn og voksne.
 
Overskuddet fra auktionen går til Forældre og Fødsels arbejde:

• Forældre og Fødsels første og væsentligste formål er at yde forældre støtte og rådgivning med udgangspunkt i deres egne frie, oplyste og individuelle valg.
• Forældre og Fødsel arbejder for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen bliver både psykisk og fysisk tilfredsstillende for forældre og børn.
• Forældre og Fødsel tilbyder gratis og anonym rådgivning indenfor mere end 60 forskellige områder. Bl.a. tilbyder foreningen amme- og søvnrådgivning.
• Forældre og Fødsel formidler forældres erfaringer, ønsker og krav til fagfolk og politikere. Vi samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangeromsorgen i Danmark. Og vi repræsenterer gravide og fødende i politiske fora som for eksempel Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen. 

SAMMEN med 3 andre gæve og erfarne kvinder udgør jeg netauktionsgruppen. Min rolle har dels været at holde overblikket og strukturere vores arbejde, og dels at få oploadet info til auktionssitet for alle de superdejlige bidrag, vi har fået i år.

LIGE nu er det yderst hektisk og sluger det meste af min tid, men jeg ved hvor vigtigt det er for foreningens drift - og resultatet plejer ikke at skuffe. Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi og byde med og dermed støtte en forening, jeg brænder for.

Feel good

MANNER hvor havde jeg det godt med mig selv efter gårsdagens lange løbetur. Vejret var helt perfekt, stille vejr, sol og 14 grader.

JEG havde lokket Jakob med på cyklen, så jeg kunne få vand med på turen. Han så det som en kærkommen lejlighed til at træne lidt før han med klassen skal cykle 15 km. til skolernes motionsløb. Hårdt blev det vist aldrig rigtigt for ham, men han så nu ud til at nyde den vigtige rolle han havde på turen.

VI var dog kun nået ca. 300 meter fra matriklen, da vi måtte vende om. Vores løbe-ivrige hund satte efter os, og vi kunne ikke have hende med på dagens tur, da vi skulle krydse en større vej - og hun er vant til løbe uden snor, når vi løber på grusvejene i vores nabolag. Vi havde lukket hende ind, inden vi satte afsted, men mindste-datteren havde fået lukket hende ud. Øv-øv, vi måtte hjem med hende og få hende lukket ind, før vi rigtigt kunne komme afsted.

RUTEN havde jeg lagt op igennem byen, så Jakob nemt kunne følge med på cykel - normalt løber jeg via en noget humblet markvej for at nå ud til Himmerlandsstien.

Billede lånt fra http://www.visitvesthimmerland.dk/

STIEN er helt perfekt til løb. Ikke så hård som asfalt, men mere stabil og jævn end grus- og skovstierne, jeg plejer at løbe på. Der er ingen generende trafik og kun få steder, man skal krydse trafikerede veje. Stien er jo gammel jernbane, så den er uden de store stigninger - den rene fryd, når man samtidig kan nyde landskabets bakker og dale.

VED ca. 4,5 km. bad jeg Jakob køre lidt i forvejen og gøre klar med vanddunken - det fungerede fint, og jeg fik drukket nogle mundfulde inden jeg satte igang igen. Vi vendte snuden retur, da løbeuret angav 8,2 km. og jeg havde mit andet drikke-stop. Det blev til endnu et stop ved ca. 12,6 km. hvor jeg også fik en bid mysli-bar. Allerede ved ca. 13,5 km. måtte jeg have vand igen - mysli-baren var lidt for klistret.  Men derfra gik det hjemad i godt humør og fortsat i godt tempo.

BENENE havde det godt, og mental var jeg ovenpå. Det var en rigtig skøn tur på en rigtig dejlig efterårsdag. Udgangstempoet var på 5:30/km. efter at vi havde været retur med hunden, og jeg kunne holde tempoet hele vejen.

FAKTA: 15,99 km. - 1:27:41 - 14 grader, sol og stille vejr.