LØRDAG aften gik med at få gjort udstyret klar, så jeg skulle tænke på så lidt som muligt søndag morgen. Jeg fik sat startnummer på trøjen, pakket bagageposen med ekstratøj, beregnet hvor mange energigel, jeg ville få brug for og lagt dem i lommerne på tights og løbe-nederdelen og tjekkede at løbeuret var fuldt opladet.
VEJRUDSIGTEN sagde en kølig morgen og senere sol med temperaturer op mod 15 grader, så jeg var meget i tvivl om jeg skulle have en trøje under singletten, og om det skulle være de korte tights eller 3/4 lange. Jeg endte med at beslutte mig for den korte version (dog lange kompressionsokker), og pakkede en skiundertrøje i posen i tilfælde af, at jeg ombestemte mig inden start, men satsede ellers på at mine hjemmegjorte skåneærmer (microfiber strømper, hvor tåen er klippet af) ville være nok til at holde varmen på armene de første km.
SKOENE voldte mig også lidt problemer. Da jeg løb Skiveløbets halvmaraton i mine nye mizuno (samme model som de 3 foregående par) fik jeg vabler på mine hæle - men var der nok km tilbage i mine gamle mizuno? Jeg endte med at vælge de gamle sko og fik monteret chippen inden jeg gik i seng.
KL. 07.00 var der samlet afgang fra hotellet. Vi tog fra Charlottenburg til Hauptbahnhof og var ikke i tvivl om, hvilken vej vi skulle - en tyk strøm af løbere bugtede sig fra stationen over mod startområdet.
DET tog mig lidt tid at finde hen til bagageafleveringen for min nummergruppe, men heldigvis var hjælperne gode til at vise vej. Jeg tog mit overtrækstøj af og fik afleveret min bagagepose inden jeg tog opstilling i den lange kø til toiletvognene. Kl. var ca. 8, og jeg nåede uden problemer at få tisset af og komme ud til startboksene inden starten gik for eliten.
JEG skulle i startboks H - for dem med bedste tid >4:15:00 eller uden tid - men forsøgte at snige mig i startboks G. Det lykkedes desværre ikke, da der var kontrol ved indgangen til boksen, så jeg måtte et hak længere tilbage i køen.
HER kunne jeg klemme mig ind ca. midt i startboksen, hvor vi stod som sild i en tønde og ventede på startsignalet. Musikken drønede ud af højtalerne, der blev talt italiensk, engelsk, tysk, dansk og mange andre sprog omkring mig - stemningen var supergod. Vi var klar - nu skulle det vise sig, hvad de mange træningstimer rakte til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Bloglæser
Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!
Ha' en god dag.
Hilsen LisbethK