NÆH, jeg har kastet mig over at ombetrække vores 13 år gamle spisestuestole, der i den grad trængte til det.
SÆDERNE blev afmonteret og "træværket" vasket godt af, inden det fik en sæbebehandling. Stoffet var indkøbt for et par uger siden, og nu skulle jeg så til at fjerne hæfteklammer, der holdt det gamle stof på plads. Men med det værktøj som forefandtes i vores værksted ville det blive en meget langsommelig og vabelgivende affære. Det tog flere timer at få befriet det første stolesæde for det gamle betræk.
Stoleparade |
GODT nok har jeg forholdsmæssigt meget tid, nu da jeg er hjemmegående, men har også en "lille" deadline om godt en uges tid, da vi får gæster. Jeg bestilte derfor nyt og egnet værktøj i går, som kom med posten i dag - et styk klammeoptager:
EN sød veninde lånte mig en hæftemaskine, der skulle kunne gøre arbejdet med at hæfte det nye stof på, men en lille test gav et nedslående resultat - den slog slet ikke klammerne langt nok i. Det betød, at jeg indkøbte endnu et nyt stykke værktøj:
EN lille handy el-hæftemaskine - og den gør arbejdet - KAPOW! Og så er det jo (næsten) ingen sag at være amatør-møbelpolstrer.
skønnnnt med nye gadgets :) For øvrigt trænger mine stole også, må jeg låne ?
SvarSletknus
hanne
Det kan du tro, Hanne!
SvarSlet