torsdag den 3. november 2011

Mod halvmaraton

HURTIGT blev det hverdag igen efter årets store mål, Berlin Maraton - og efteråret har meldt sin ankomst med færre lyse timer i døgnet til at få løbet i. Det kræver lidt mere planlægning, og et par gange er jeg blevet overrasket af mørkets komme.

HELDIGVIS har jeg ikke skullet løbe så lange ture nu, da næste mål "blot" er en halvmaraton. Jeg har været glad for, at jeg fik sat mig et mål - noget har jeg nok lært af tidligere erfaringer, hvor manglende målsætning, har gjort det alt for nemt at springe en løbetur over... og så også lige den næste.

EFTER de første ugers post-maraton-træning, fik jeg lidt smerte/ømhed i min højre balle/hofte. Først overhørte jeg det stædigt. Det blev hverken værre eller bedre af at sætte tempoet ned, og det gik jo også hurtigt over bagefter. Det var rigtigt frustrerende, da jeg følte mig sprængfyldt med energi og lette ben - altså bortset fra smerten i højre hofte.

JEG nåede dog frem til, at det nok var klogere at holde træningsmængden lidt nede og give mig selv lidt ekstra restitution, hvis jeg fortsat skulle tro på chancerne for at sætte PR på halvmaraton-distancen i starten af november. Derfor er min træning frem mod weekendens halvmaraton ikke blevet, som jeg planlagde umiddelbart efter Berlin, men nu ser det heldigvis ud til, at hoften har haft glæde af skånetræningen.

TRÆNINGEN har set således ud de sidste 3 uger af oktober:
7. oktober - 11,2 km.
9. oktober - 14 km. (begyndende smerte i højre hofte/balle)
12. oktober - 7,5 km.
14. oktober - 11,2 km.
16. oktober - 15,5 km.
19. oktober - 5,6 km.
21. oktober - 11,2 km.
23. oktober - 12,6 km. (12 min. opvarmning, 5 minutter i højt tempo, 1 minuts gåpause, etc)
27. oktober - 11,2 km.
29. oktober - 4,5 km. (tempotur - ingen tegn på smerte i hoften)
30. oktober - 5,6 km. (første træning med løbeklubben)

OG således nåede jeg op på 128,34 km. i oktober måned, og mine nyeste løbesko - indkøbt i juli i år - har rundet 450 km., så det er snart på tide, at jeg kigger mig om efter et par nye. 

JEG er meget spændt på, hvordan det går på søndag til Aalborgløbet. Vejret tegner fint med ca. 10 grader og skyet vejr med ikke så meget vind.

6 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at læse om Ålborgløbet.
    Det er lidt vildt ikke?
    Du kan løbe en halvmaraton på grundformen :-).

    SvarSlet
  2. Det skal nok gå fint og jeg er sikker på at du kan klare løbet. Så må det måske blive uden PR, selv om jeg tror du gør det. Du kan jo altid tage noget hofte-balle behandling bagefter når det alligevel er vinter og der ikke er nogen konkurrencer...

    SvarSlet
  3. Der er da godt nok kommet nogle km i de løbesko på forholdsvis kort tid.

    Håber din hofte/balle arter sig på søndag og at du får et rigtig godt løb. PR eller ej :-)

    SvarSlet
  4. Ja, Pernille, det er ret vildt at være kommet dertil, hvor man "bare" lige løber en halvmarathon - har jo faktisk gjort det flere gange i år, som en del af marathon-træningen, så mental, er jeg ikke i tvivl om, at jeg nemt klarer det. Og fidusen ved at løbe et halvmarathon forholdvis kort tid efter marathon er jo, at jeg kan få udbytte af træningsindsatsen igen uden at træne helt vildt.

    SvarSlet
  5. Tak, Kirsten - jeg tror også selv, at det nok skal gå. Og er indstillet på at lytte til min krop på dagen - og evt. tage det stille og roligt efterfølende. Der er jo laaang tid til Cph. Marathon - og hellere blive en evt. skade helt kvit nu, end forcere noget.

    SvarSlet
  6. Lykke til med løpet. Du har trent kjempefint til nå, du klarer det fint!

    SvarSlet

Kære Bloglæser

Det er altid dejligt med kommentarer til blog-indlæggene!

Ha' en god dag.

Hilsen LisbethK