SØNDAG d. 4. september stod der LAAANG træningstur i kalenderen. Uheldigvis var det også en dag, hvor Astrid skulle til fødselsdag, og vi alle skulle til klassearrangement med Jakobs klasse. Enten skulle jeg stå tidligt op og spise morgenmad, så jeg kunne komme af sted ved 9-tiden - og forhåbentligt inden det blev for varmt, eller jeg skulle vente til sidst på eftermiddagen og udskyde aftensmaden til 8-tiden. Den sene tur var den mest tillokkende, men manden skulle også have tid til en lang træningstur, og det ville være lige i overkanten hvis børnene skulle være alene hjemme i 2½-3 timer, hvis vi løb samtidig.
DAGEN forinden havde vi haft en bekendt, der løber maraton på eliteniveau, på besøg til en snak om løb. Vi snakkede bl.a. om, hvordan man får træningen passet ind sammen med job og familie. Han løber selv ca. 200 km. om ugen - hvilket for motionister som os lød helt vildt.
ET af hans "trick" var at løbe 2 træningspas på en dag. Hvis de 2 træningspas falder inden for 12 timer, skulle man kunne få næsten samme udbytte, som hvis man havde løbet det i et træningspas. Desuden fik vi at vide, at vi løber alt for hurtigt på vores lange træningsture, og med fordel kunne sænke tempoet ½-1 minut/km. og derved belaste kroppen mindre. Vi skal være knap så fokuserede på km.antal som på tiden tilbragt på løbestierne.
JEG tog ideen til mig, og lagde ud søndag formiddag ved 11-tiden med en rolig træningstur i formodet marathon-tempo. Målet var ca. 15 km. og da det allerede var ret varmt, lagde jeg vand ud og tog runder på grusvejene i nabolaget. Jeg var lidt spændt på, og jeg kunne affinde mig med det langsommere tempo, men jeg fandt hurtigt ind i en god rytme, og havde det fint med at løbe langsommere end normalt. Benene føltes rimeligt friske, da jeg sluttede træningsturen af efter de 15 km, og det virkede ikke uoverskueligt at skulle løbe endnu et træningspas senere på dagen.
CA. 8 timer efter dagens første træningstur var afsluttet, var jeg igen i løbeskoene, og var positivt overrasket over, hvor friske benene var og hurtigt fandt jeg ind i et godt flow i nogenlunde samme tempo som tidligere på dagen. Selv da jeg sammenlagt passerede 25 km., var der ingen træthed at spore i benene. Så alt i alt blev det en supergod oplevelse med 2 træningspas og sammenlagt 28,3 km. på en dag.
FAKTA - 1. træningspas: 15,08 km. - 1:31:29 - 20 grader
FAKTA - 2. træningspas: 13,22 km. - 1:19:43 - 19 grader
Det var ret interessant læsning om at dele et langt træningspas i to - havde forestillet mig at man ville have helt døde stænger på 2. tur, så sjovt at læse at du var frisk !
SvarSletDet var godt å høre at du løp for fort. Selv prøver jeg alltid å løpe so fort som mulig. For meg blir det nok vanskelig å motivere seg og finne tid til 2 treningsøkter, men man kan alltid prøve. Var det 20 grader hos deg på søndag?
SvarSletHej Ania
SvarSletJeg tænker heller ikke, at jeg vil planlægge 2 træningspas, men benytte det, hvis jeg ikke har tid til at løbe ét langt - altså som en nødløsning. :-)
Og nej, det var ikke 20 grader her i Danmark i søndags. De 2 træningspas, som jeg skriver om i ovenstående indlæg, løb jeg i starten af september.
Kh. Lisbethk
Tak for det indlæg - det er jo noget jeg gerne vill vide lidt om....
SvarSletLige nu er det ikke aktuelt, men det kan det blive til foråret / sommeren.
Interessant læsning. Jeg er jo bare miniløber i forhold til mange af jer andre, men jeg håber da, at jeg igen kan få den der "afhængighed" af min løb, som jeg har oplevet tidligere (en del år siden nu).
SvarSletEr ny på siden og vender tilbage igen :-)
hej Kirsten
SvarSletJa, jeg havde jo lovet dig at skrive lidt mere om det. Det er jo altid rart at have forskellige strategier at kunne vælge i forhold til sin træning.
Knus Lisbeth
Velkommen til, FruE!
SvarSletJeg tror, at løbeglæden og "afhængigheden" kan være lige stor uanset, hvor kort eller lang distance man træner - det vigtigste er at have fundet den form, der passer til en.
Knus fra LisbethK