lørdag den 5. august 2017

Sælger mere ud

Sommeren har med sit ustadige vejr givet tid til at få ryddet op i gemmerne - jeg har derfor noget strik, som jeg sælger ud af:

BERRY DRESS - 150 kr.


Berry-dress (tunica str. 7 år) Link til Ravelry- strikket i Zauberball fra Schoppel-Wolle.

Brystvidde ca. 52-54 cm. Længde fra skulder til nederste kant ca. 47 cm. Kan også bruges som kjole for en mindre pige.

Brugt meget lidt - intet fnulder. Kommer fra et røgfrit hjem.

Pris 150 kr.

NOGET HELT SPECIELT -  150 kr.

 

Petroleums-farvet trøje med hætte og lynlås. Str. 10 år. Strikket i Hjertegarn Minivital.

Trøjen er i fin stand, da den desværre er brug alt for lidt.

Pris 150 kr.


KÆK OG KLASSISK CARDIGAN - KR 150,-


Lang grøn cardigan (str. 10 år) strikket i Hjertegarn Yabba. Brugt men i fin stand. En smule fnulder.

Pris: 150 kr.


BENVARMERE  - pr. par 40 kr. - alle 3 par for 100 kr.






Pink benvarmere strikket i Hjertegarn Alpaca Silk.

Blå benvarmere strikket i Hjertegarn Vital.

Lilla benvarmere strikket i Hjertegarn Vidal Alpaca.

Alle 3 par brugt af en pige på 8 år. Fin stand.

Pr. par 40 kr. - Alle 3 par for 100 kr.


ROSA CAPONCHO - kr. 150,-



Rosa poncho/cape - strikket i Rennie Supersoft og Drops Lace til en pige på 7 år. Aldrig brugt.

Pris. 150 kr.


VARM TØSETOP - kr. 80,-





Varm top/tunica strikket i Hjertegarn Thule. Str. 8-10 år. Brugt, men i fin stand.

Pris 80,- kr.


LITTLE ANCOLIE - kr. 200,-



Fin turkis kortærmet cardigan str. 7 år (overvidde ca. 60 cm.) strikket i Blackhill bomuld/uld. Brugt meget få gange, fremstår som ny.

Pirs. kr. 200,00


DAGNY CARDIGAN - kr. 150,-



Langærmet cardigan str. 6 år strikket i Holst Garn Coast (uld/bomuld). Farven Kingfisher.

Cardiganen, som er dejlig blød og ikke kradser, har været flittigt brug, men garnet holder sig utroligt godt, så der er intet fnulder.

Pris: 150 kr.


ENKEL HVID SWEATER - kr. 125,-



Enkel råhvid sweater (omvendt glatstrik) str. 10-11 år strikket i Knoll Yarns Coast (uld/bomuld) og Knoll Yarn Supersoft.

Brugt en del, men i rigtig fin stand.

Pris: 125 kr.

-------
Alt ovenstående strik kommer fra et røgfrit hjem og kan afhentes i Aalestrup, eller på min mand eller mit arbejde i henholdsvis Hobro og Viborg. Køber betaler porto, hvis jeg skal sende.

mandag den 11. november 2013

SÆLGER UD


JEG har besluttet mig for at sælge ud af noget af det dejlige strik, som mine piger er vokset fra, eller som jeg ikke selv får brugt. Der vil løbende blive sat noget til salg her - lige nu er der 4 skønne kjoler, som forhåbentlig kan finde nye ejere. EDIT: kun den stribede rød/brune er stadig til salg.

Model Elvira - SOLGT

Model Mauna - SOLGT

Model Mauna - SOLGT

Model Nova

torsdag den 3. oktober 2013

Berlin Marathon 2013


ENDELIG! Startblok H - den sidst startende - blev kaldt frem til startstregen. Speakeren fik stemningen til at stige en anelse, da han fortalte, at startgruppe H er hans yndlingsgruppe - fordi det er her, at debutanterne står sammen med motionisterne, der kæmper for at gennemføre - tjah, jeg følte ikke, at jeg hørte til nogen af grupperne Berlin Marathon 2013 er mit 3. marathon, og jeg havde absolut ambitioner om mere end blot at gennemføre denne gang. Drømmemålet var sub 4 timer - realistisk et sted mellem 4:00:00 og 4:10:00. Jeg var spændt på, hvordan jeg ville kunne få mit tempo til at fungere, når jeg startede så langt nede.

PLANEN var at skiftevis løbe og gå - 1 km. løb, derefter 1 minut gang, etc. - som jeg med succes har praktiseret på mine lange træningsture. Udgangstempoet blev dog ganske langsomt - 5:41 på første km., så jeg besluttede hurtigt, at jeg ville løbe de første 3-4 km uden gåpause for ikke at miste for meget på gennemsnitstiden. Efter 3 km. havde jeg fået rettet gennemsnittet til ca. 5:25 og jeg tog første gåpause.

HEREFTER holdt jeg skarpt øje med familien, der gerne skulle stå omkring 7 km mærket og heppe. Kort før fik jeg øje på et par andre supportere fra klubben - dejligt. Desværre så jeg ikke noget til min egen familie, og jeg tænkte, at jeg enten havde overset dem, eller de ikke var nået frem.

FREM til 9 km holdt jeg gennemsnitstempoet omkring 5:30/km og ved 9 km-depotet indtog jeg min første energigel. Jeg følte, at jeg skulle tisse, men køen til toiletvognen var lang, og jeg fortsatte i håb om, at det gik over.

BENENE føltes gode og selvom det mest mindede om forhindringsløb, løb jeg med overskud i løbe-intervallerne og holdt lidt igen. Efterhånden varmede solen, og jeg rullede mine "skåneærmer" ned og brugte dem som svedarmbånd i stedet for.

DE næste 10 km holdt jeg stabilt tempo på knap 5:30/km og fik tilpasset mine gåpauser til vanddepoterne - hvilket i praksis vil sige, at jeg sprang en gåpause over ved at "lappe" på løbeuret og dermed sprang videre til næste løbeinterval. Eller omvendt forlængede en gåpause ligeledes ved at "lappe". 2. energigel blev indtaget ved ca 15 km.

VED 17,5 km. depotet var tissetrangen der stadig, og køen til toilettet var overkommelig - og jeg besluttede mig til at få gjort noget ved det, så det ikke skulle fylde i hovedet - og blæren - resten af turen.

PAUSEN kostede godt et par minutter, så jeg sprang rask afsted på den følgende km og håbede, at det ikke kostede for dyrt i sidste ende. 3. energigel blev hurtigt indtaget ved 20-km depotet, og halvmarathon blev passeret i en tid lige under 2 timer - jeg var stadig fortrøstningsfuld mht at nå mit drømmemål.

PÅ trods af, at jeg nu var godt halvvejs i løbet, var det fortsat svært at komme frem og jeg følte, at jeg hoppede og sprang fra side til side for at komme fremad, og jeg kunne også se på urets distance, at det gav nogle ekstra meter i forhold til de officielle km.mærker.

25 km. blev rundet og 4. energigel blev skyllet ned. Humøret var stadig godt, og tankerne positive. Benene føltes stadig friske, og selvom jeg lå med lidt dårligere gns.tid, løb jeg fortsat nogle gode løbeintervaller.

FREM mod 30 km var det stadig forholdsvist tæt, men jeg glædede mig over de mange tilråb fra både danske og tyske tilskuere, og ligeledes fra danske løbere, der passerede mig, mens jeg havde gåpause - jeg smilede og svarede, at det var helt efter planen. Jeg passerede 27,5 km depotet, hvor der blev uddelt energigel (men tog ingen) og var denne gang forberedt på, at vejen var meget klistret, men også at det gik over efter nogle hundrede meter.

VED 30 km depotet var det tid til endnu en energigel - jeg foretrak at bruge mine egne, som jeg ved, at jeg tåler. Tiden så lovende ud - ca 2:50:00.

SELVOM mine km.tider i løbeintervallerne stadig så gode ud, var der knap så meget overskud i benene, og jeg valgte at tage næste energigel allerede ved ca. 33 km. og igen ved ca. 36 km. Der var nu bedre plads at løbe på, og jeg følte fornyet energi efter 36 km. Jeg forsøgte også at holde fokus på de positive tanker, og alle dem, der troede på, at jeg denne gang ville klare at komme under 4 timer.

EN - vist nok - fransk kvinde opfordrede mig til at løbe sammen med hende, da hun passerede mig i en gåpause. Hun fik et "I'm okay" og et smil med på vejen, og da jeg kort efter satte i løb igen, indhentede jeg hende hurtigt. Jeg løb lidt ved siden af hende, og forklarede, hvad min taktik var og løb derefter videre.

OMKRING 37 km indhentede jeg en af mine klubkammerater - det blev til et kort "kom så - vi har ikke langt igen" inden jeg passerede ham - jeg havde ikke tid til at holde ham med selskab. Tiden så fortsat lovende ud - Ca. ½ time til at komme i mål under 4 timer.

DER var dejligt mange danskere på de sidste km inden vi drejede ind mod Brandenburger Tor - men i øvrigt lidt tyndt med tilskuere på denne strækning (måske fordi mange allerede var kommet i mål?!). Det begyndte at se lidt snært ud mht at nå at komme i mål sub 4 timer - benene, specielt lægmusklerne føltes tunge og hårde, men alligevel lykkedes det mig at holde godt tempo. Jeg overvejede om jeg kunne løbe nonstop fra ca 39 km., men måtte lige have en gåpause mere, og fra ca 40 km var det bare om at bide tænderne sammen og huske på mottoet "Pain is temporary, pride is forever".

KORT før Brandenburger Tor fik jeg øje på supporterne fra klubben, men stadig ikke noget glimt af min kære familie. Jeg holdt mig i højre side og håbede, at de stod længere fremme - og lige omkring 42 km. mærket stod de og hang ud over hegnet. Jeg fik givet et hurtigt highfive og mens de råbte "slutspurt mor" - de havde fulgt mine mellemtider på app og kunne også se, at det var lige ved, at jeg ville klare mig ind under 4 timer.

JEG gav alt hvad jeg overhovedet kunne (de sidste 200 m føltes som en hel km), og håbede bare, at mine lægge ikke gik i krampe - endelig i mål kunne jeg stoppe uret og konstatere, at det vist lige holdt - mit ur var stoppet på 3:59:31 :-D Men hold nu op jeg var færdig i mine ben - mens jeg gik fremad i køen for at få medalje, mærkede jeg udover de ømme lægmuskler, at mine knæ ikke var helt gode.

DET tog tid at komme frem til medaljerne, og vejen frem mod vand og energidrik virkede utrolig lang, men jeg blev ved med at gå, selvom det kunne være fristende at sætte sig lidt ned. Men jeg ville også hurtigst muligt ud til min familie og de andre fra klubben - det var lidt tamt at have løbet et fantastisk løb og ikke at have nogen at dele det med.

LANGT om længe fik jeg udleveret en forplejningspose, fik hentet mit tøj og var forbi øl-boden og få min velfortjente (alkoholfrie) Erdinger! Og så satte jeg ellers kursen mod plænen foran Der Reichstag, hvor vi skulle mødes.



GLAD og stolt over et veldisponeret Berlin Marathon, hvor første halvdel blev løbet på 1:59:16 og anden halvdel på 2:00:11.

FAKTA: 42,195 km. - 3:59:26 - 10-15 grader, sol

Lidt nørderi:

Mine løbeintervaller lå på mellem 5:01/km. og 5:41/km. (første km.)

17,43 km. blev løbet på mellem 5:01/km. og 5:09/km.
11,33 km. blev løbet på mellem 5:10/km. og 5:19/km.
7,40 km. blev løbet på mellem 5:20/km. og 5:29/km.
2 km. blev løbet på mellem 5:30/km. og 5:41/km.

Gennemsnittet for samtlige løbeintervaller: 38,28 km. på 5:12/km.

De sidste forberedelser


LØRDAG aften gik med at få gjort udstyret klar, så jeg skulle tænke på så lidt som muligt søndag morgen. Jeg fik sat startnummer på trøjen, pakket bagageposen med ekstratøj, beregnet hvor mange energigel, jeg ville få brug for og lagt dem i lommerne på tights og løbe-nederdelen og tjekkede at løbeuret var fuldt opladet.

VEJRUDSIGTEN sagde en kølig morgen og senere sol med temperaturer op mod 15 grader, så jeg var meget i tvivl om jeg skulle have en trøje under singletten, og om det skulle være de korte tights eller 3/4 lange. Jeg endte med at beslutte mig for den korte version (dog lange kompressionsokker), og pakkede en skiundertrøje i posen i tilfælde af, at jeg ombestemte mig inden start, men satsede ellers på at mine hjemmegjorte skåneærmer (microfiber strømper, hvor tåen er klippet af) ville være nok til at holde varmen på armene de første km.

SKOENE voldte mig også lidt problemer. Da jeg løb Skiveløbets halvmaraton i mine nye mizuno (samme model som de 3 foregående par) fik jeg vabler på mine hæle - men var der nok km tilbage i mine gamle mizuno? Jeg endte med at vælge de gamle sko og fik monteret chippen inden jeg gik i seng.

DET blev en urolig nattesøvn, hvor jeg et par gange var vågen og tjekkede, at jeg ikke havde sovet over mig. Endelig blev kl. 06.00 og det var tid at komme op. Uden at vække resten af familien, tog jeg et bad, fik jeg trukket i løbetøjet og gjorde løbeuret klar til 42,195 km. med skiftesvis 1 km. løb og 1 minuts gang, og var så klar til morgenmad kl. 06.30.

KL. 07.00 var der samlet afgang fra hotellet. Vi tog fra Charlottenburg til Hauptbahnhof og var ikke i tvivl om, hvilken vej vi skulle - en tyk strøm af løbere bugtede sig fra stationen over mod startområdet.


STARTNUMMER og armbånd blev kontrolleret og vi blev lukket ind i startområdet, hvor der summede af forventning.

DET tog mig lidt tid at finde hen til bagageafleveringen for min nummergruppe, men heldigvis var hjælperne gode til at vise vej. Jeg tog mit overtrækstøj af og fik afleveret min bagagepose inden jeg tog opstilling i den lange kø til toiletvognene. Kl. var ca. 8, og jeg nåede uden problemer at få tisset af og komme ud til startboksene inden starten gik for eliten.

JEG skulle i startboks H - for dem med bedste tid  >4:15:00 eller uden tid - men forsøgte at snige mig i startboks G. Det lykkedes desværre ikke, da der var kontrol ved indgangen til boksen, så jeg måtte et hak længere tilbage i køen.

HER kunne jeg klemme mig ind ca. midt i startboksen, hvor vi stod som sild i en tønde og ventede på startsignalet. Musikken drønede ud af højtalerne, der blev talt italiensk, engelsk, tysk, dansk og mange andre sprog omkring mig - stemningen var supergod. Vi var klar - nu skulle det vise sig, hvad de mange træningstimer rakte til.


onsdag den 2. oktober 2013

Morgenmadsløb og marathon for inlineskatere


eller nu kan jeg næsten mærke stemningen....

LØRDAG tidlig formiddag var der afgang fra hotellet sammen med de øvrige løbere fra den lokale løbeklub, der også var i Berlin for at løbe marathon.



FRÜHSTÜCKSLAUF eller morgenmadsløb er et hyggeligt og socialt løb dagen før dét det hele handler om. Her er der musik, udklædning, snak og roligt tempo (tilmelding ikke nødvendig, intet startnummer og ingen tidtagning) - der løbes fra Charlottenburg Slot til det olympiske stadion, hvor der uddeles morgenmad til de ca 10.000 deltagende.

Vikingerne drager gennem Charlottenburg





Vikingerne vakte opsigt overalt - her fotosession med en gruppe begejstrede japanere ved Charlottenburg Slot




Ballonerne slippes løs inden afgang mod det olympiske stadion

Sumobrydere møder vikinger!

VIKINGERNE gik på rov blandt morgenmads-boderne og her deles rovet:




LØRDAG eftermiddag tog vi på lidt mere sightseeing ved Check Point Charlie inden vi skulle ind og se inline-skaterne løbe marathon og indsnuse lidt atmosfære.







DET var meget imponerende at se feltet af inline-skatere - allerede efter ca. 7 km var der forskel i stilen på de proffe og motionisterne. De første skatere kom i fuld fart på linje så tæt som man ser cykelryttere køre og i aerodynamisk foroverbøjet stil, mens motionisterne var mere oprejste og løb hver for sig.

SENERE tog vi opstilling lige før Brandenburger Tor og så den første del af feltet komme i mål i helt vildt tempo. Hurtigste mand på lige under en time!

VI afsluttede lørdagens sightseeing med at gå forbi mindesmærket for de dræbte jøder - Denkmal für die ermordeten Juden Europas.





Gensyn med Berlin - fredag


ENDELIG var det ved at være tid til gensyn med Berlin. Vi havde hotel fra torsdag, så der blev tid til sightseeing inden mit marathon – denne gang skulle børnene nemlig med til Berlin. Afhængig af ankomsttidspunkt ville jeg forsøge at nå forbi sportsmessen og hente mit startnummer torsdag aften, men dels kom vi senere af sted end planlagt, og dels var der meget vejarbejde på motorvejen i Tyskland, så nummerafhentningen blev udsat til fredag.


FREDAG stod den på sightseeing – East Side Gallery og masser af snak om, hvordan Berlin var opdelt og familier og venner adskilt. Svært at forstå for vores børn, men en stor oplevelse for os alle.

DER blev taget mange billeder:





DESVÆRRE er mange af de flotte malerier på rest-muren skæmmet af graffiti.

Mulighed for at komme på Trabi-safari!


HEREFTER gik turen Berliner Fernsehturm ved Alexanderplatz - med elevator 203,78 m op til en fantastisk udsigt ud over Berlin.



Her anes Brandenburger Tor og længere ude mål og startområdet mellem de to store grønne områder
SÅ blev det tid til at besøge den store sportsmesse og afhente mit startnummer og chip. Vi fik snakket om blokaden af Berlin i 1948/49 og luftbroen, der havde sit centrum netop her ved den gamle lufthavn Tempelhof.

HANGAR-hallerne var tæt pakket af udstillere/boder, løbere og andet godtfolk. Jeg gik direkte til den bageste hangar hvor der var nummerudlevering. Køen var lang og rykkede sig ikke en tomme, men voksede bare. I køen blev der snakket om, hvorvidt det var de nye sikkerhedsregler, der gav køen, da det sædvanligvis kører som smurt for de tyske arrangører. Efter ca. 10 min rykkede køen pludselig, og jeg kom ind i området med selve udleveringen. Her var der blot 4 i køen foran mig, og jeg havde snart fået mit nummer, chip og og en fed deltager-t-shirten udleveret. Og slutteligt fik jeg et festival-lignende armbånd om højre håndled, som sammen med startnummer var adgangsbillet til startområdet søndag.

INDEN vi forlod den hektiske sportsmesse, fik børnene mulighed for at prøve en avanceret løbecykel:



DAGENS sightseeing sluttede vi med at tage et smut i KADEWE, og bagefter spiste vi lækker sushi på en hyggelig lille restaurant med super service - og utroligt billigt (all you can eat 15€)