JAASSI!

Snøft, snøft...

2011-12-22T19:19:00.002+01:00

VINTEREN giver andre udfordringer for en løber end mørke og kulde. Bedst som jeg syntes, at jeg havde fået styr på påklædningen og havde lagt planer for hvordan jeg skulle få løbet mine 3-4 ture om ugen, blev familien ramt af sygdom.

FØRST blev Jakob og Astrid syge i en uge, hvor gemalen var bortrejst - og tilmed lå jeg selv et par dage med feber, hovedpine og ondt i halsen. Som om logistikken ikke var svær nok i forvejen, så det blev kun til en enkelt løbetur i uge 47, og kun med nød og næppe, da der var lovet storm om søndagen, og det bestemt ikke var en løbetur, der fristede mest. Det hjalp dog, at der julehygge i løbeklubben - dvs. først 6 km. løb og derefter æbleskiver, gløgg og bankospil.

I uge 48 vendte jeg stærkt tilbage og fik løbetrænet 4 gange og nåede knap 40 km. Tjah, og bedst som jeg følte, at jeg var tilbage på rette spor, fulgte en uge, hvor der kun blev plads til 2 løbeture - og manden og Astrid (igen) blev syge.

OP på hesten igen - i uge 50 fik jeg sneget 3 løbeture ind i programmet. Den første var ren LEAN - mens Astrid, der nu var blevet frisk igen (Astrid fik konstateret "kold lungebetændelse", men var hurtig frisk igen efter en 3 dages antibiotika-kur)., var til gymnastik, løb jeg en tur på knap 11 km. Onsdag tilbød gemalen at blive hjemme hos Signe - der nu lå syg - mens jeg tog i løbeklubben med Jakob og Astrid. Vi løb en dejlig tur med overskud til at snakke - 6 km. sammen med 6:00 min/km.-holdet. Rigtigt hyggeligt at løbe sammen med børnene. Lørdag skyndte jeg mig ud af døren inden gemalen skulle køre til basketkamp, og fik en skøn tur på godt 12 km. i periodevist solskin. Koldt og glat på fortovene, men heldigvis løb jeg det meste af turen på Himmerlandsstien, der er belagt med stenmel og dermed ikke glat. Og jeg tror godt, at jeg kunne vænne mig til at se solen.

JEG følte mig lidt mat, da jeg kom hjem og havde ikke den store appetit. Senere var der lidt ømhed i kroppen og snot i næsen - øv! Det kostede så foreløbig 5 dages ufrivillig løbepause, hvor saltvandsspray og kleenex har været mine trofaste allierede. Men HEY nu er det juleferie og så er der jo masser af lyse timer at lufte løbeskoene i - og endnu ingen sne, så jeg vender da bare tilbage med fornyet styrke og løbelyst. Men nu må baciller og vira godt finde andre familier at belemre - eller endnu bedre, fordufte helt.

Mauna-kjole

2011-12-19T08:28:00.000+01:00

SIGNE viste sig at være ekstremt glad for den strikkede Nova-kjole selvom den ikke var i de sædvanlige yndlingsfarver. Derfor besluttede jeg mig for at strikke endnu en. Først var det planen, at det skulle være endnu en NOVA - måske strikket oppe-fra-ned.

JEG havde imidlertid en anden ide i hovedet, lavede en skitse og nogle beregninger, og så var jeg klar til at omdanne det nyindkøbte Rasmilla-garn til en kjole af eget design.

SIGNE bestemte selv, at kjolen skulle have helt korte ærmer, og den røg straks på kjole-hitlisten.

FAKTA:
Mønster: Mauna-kjole eget design - satser på at få skrevet et mønster snart
Garn: Rasmilla Yndlingsgarn: 15 gr. fv. 068 mørk pink, 65 gr. fv. 067 mørk turkis og 75 gr. fv. 038 turkis på pind nr. 3, 3½ og 4 mm.
Start: 14. november 2011
Slut: 4. december 2011
Særlig teknikker: Old Norwegian Cast-on og Jogless stripes

I kulde og mørke skal træningen passes

2011-11-22T06:54:00.000+01:00

EFTER den korte træningsperiode på blot 6 uger fra Berlin Marathon til Aalborgløbets ½marathon, er det nu tid til en mere langsigtet træning, hvor hovedmålet er Copenhagen Marathon d. 20. maj 2012.

FØRST og fremmest gælder det om at holde træningen i gang hen over vinteren. Mørket og kulden er de første udfordringer. Mørket kan tackles på 3 (4) måder:

- Planlægning og prioritering
Dette bliver min primære strategi, da jeg også føler, at jeg har brug for noget "ægte" dagslys for at trives og det kan jeg bedst hente, hvis jeg træner om dagen.

- Løb i byen med gadebelysning
Dette bliver min plan B. Til de dage, hvor jeg absolut ikke kan nå at løbe inden mørket lægger sig - måske ikke så velegnet til de længere ture, men jeg tænker, at der kan indlægges noget fartleg på disse træningspas.

- Løb med pandelampe
Denne mulighed ville jeg have forsvoret nogensinde kunne blive en mulighed i min verden, men en træningstur med den lokale løbeklub fik ændret mit syn på det. Sidste onsdag løb jeg med løbeklubben for første gang om aftenen efter mørkets frembrud. Vi startede kl. 19, så jeg forventede egentligt, at vi skulle løbe hvor der var gadebelysning, men ca. halvdelen af holdet havde pandelamper på, og ruten gik til en nærliggende landsby og hurtigt var vi ude på de mørke landeveje. Overraskende nok gav det lys nok til at løbe forsvarligt, selvom vi ikke hver især havde en pandelampe på. Nu vil jeg undersøge markedet og evt. prøveløbe et par modeller.

(- Løb på løbebånd)
Løbebåndet er i og for sig et udmærket alternativ, når vinteren byder på sne og glatte veje, og jeg har nem og fri adgang til løbebånd på mit arbejde, men... mine tidligere forsøg medførte smerter i mit højre knæ efter få km. på løbebåndet. Og jeg havde varmet godt op på crosstrainer inden.

KULDEN i sig selv bør ikke blive en hindring for at vedligeholde træningen i vinter. Det er jo blot et spørgsmål om den rette påklædning. Selvom jeg har forsøgt mig med lag-på-lag - specielt på underkroppen - har jeg haft problemer med at holde varmen på baller og lår - selv efter længere ture, hvor jeg ellers har fået varmen og har fået sved på panden. Jeg husker det ikke som et problem fra tidligere år, men tænker, at det nok skyldes distancerne, som generelt er blevet noget længere nu.

MIT seneste forsøg var med lange skiunderbukser under de lange (tynde) tights. Det var en del bedre end lange tights med korte uden på, men stadig var jeg koldere på baller og lår i forhold til resten af kroppen. Jeg har nu kig på nogle "uldne mormor-dimser", som Nordboen kalder dem - og hun må jo vide, hvad der virker i kulden - de er på ønskesedlen til jul, men spørgsmålet er om jeg kan vente så længe.

Billede lånt fra joggeshop.no

SÅ indtil nu har kulden været min største udfordring. Det går fint med at få planlagt løbeturene i hverdagen, så jeg kan komme af sted inden mørkets frembrud. Heldigvis er børnene nu så store, så de kan være alene en times tid, og ellers udnyttes weekenderne til et par ture, så jeg kan holde den ugentlige træningsmængde oppe.

Uge 45: 11,2 km. - 8 km. - 11,2 km.
Uge 46: 7,44 km. - 12,5 km.(2,44+7,66+2,41km.) - 11,2 km. - 7,58 km.

DER er nu ca. 26 uger til Copenhagen Marathon - og jeg lader mig inspirere af dette program til min træning, idet jeg regner med at gentage nogle af ugerne i sidste halvdel af programmet, så jeg forhåbentlig bliver "programmeret" til at synes, at 20 km. er en fin lille tur.

Aalborgløbet - take 2

2011-11-07T16:05:00.004+01:00

DET var med en noget mere afslappet attitude end sidste år, at jeg i år gjorde klar til at løbe halvmarathon i Aalborg. Meget er ændret i løbet af det sidste års tid. Mentalt er jeg rykket meget og der er kommet langt flere træningskm. i benene, selvom træningen op til denne halvmarathon ikke har været optimal grundet en lille skade i den ene balle/hofte.

VI fik afleveret børnene til pasning hos noget familie i Aalborg og var fremme ved løbsområdet ca. ½ time før start, hvor vi fik afleveret vores ekstra tøj i garderoben og fik påmonteret chippen på skoene. Jeg fandt også min løbemakker, der skulle have sin debut på distancen - her var pulsen og spændingsniveauet noget højere.

TAKTIKKEN blev diskuteret - jeg satsede på en PR, og havde en ide om at jeg ville lægge ud på 5:05-5:10 min/km. og se hvor langt jeg kunne nå inden jeg mærkede noget til min hofte. I værste fald var jeg indstillet på at stå af, hvis fysikken ikke holdt.

VI fulgtes ad de første km. mod første depot. Jeg fandt hurtigt et godt flow, hvor jeg følte mig godt løbende med overskud - men noget hurtigere end jeg havde forestillet mig. Jeg valgte dog at holde tempoet så længe det føltes komfortabelt - alt hvad der blev sat ind på kontoen, kunne der jo senere tæres på, hvis jeg fik problemer med hoften.

VED første depot greb jeg hurtigt et glas vand og drak ca. halvdelen, men det var alt for koldt efter min smag og gjorde ikke noget godt i maven. Omkring 7 km. faldt min makker fra og slog over i skiftevis gang og løb. Jeg fortsatte det gode flow nogle km. endnu og glædede mig over, at der ikke var tegn på smerte i hoften.

KORT efter 10 km. var andet væskedepot, hvor jeg tog lidt energigel og noget vand. Km.tiderne faldt lidt, men gennemsnitstempoet var stadig bedre end planlagt og ingen problemer med at holde et godt flow. Ved 14 km. begyndte det dog at føles tungt, og jeg frygtede, at jeg havde lagt for hårdt ud - men det var også her, at der var en af de få stigninger på ruten. Jeg holdt fokus på væskedepotet, der ville komme omkring 16 km.-skiltet - og her ville jeg tage en kort gåpause for at løsne de efterhånden tunge ben.

DA jeg var ved at være fremme ved væskedepotet, overvejede jeg at springe det over, da jeg ikke følte, at energigelen og vandet havde gjort noget godt for mig, men holdt mig til den oprindelige plan og tog begge dele, og fik sporet tankerne ind på, at der nu var kun ca. 5 km. til mål, og at jeg stadig havde gode chancer for at sætte en ny personlig bedste tid på distancen.

JEG følte mig omtrent så slidt på de sidste 5 km. som i Berlin - forskellen var bare omgivelserne. I Berlin blev jeg båret frem - her løb jeg langs en stort set mennesketom landevej, og med blot 500 løbere til start, kom jeg også ofte til at løbe alene på strækningen. Ved 18 km. havde jeg igen en kort gåpause, hvorefter jeg besluttede mig for at forsøge at holde den løbende til mål.

TUNGE var benene og hvert et skridt føltes som en kamp - men jeg kunne glæde mig over, at det ikke var min balle/hofte, der gjorde opmærksom på sig selv, og at det trods alt så ud til, at jeg ville nå i mål i en klar ny personlig bedste tid, og ikke bare med en forbedring på få sekunder.

DE sidste par hundrede meter prøvede jeg at øge tempoet, og da jeg kunne se målporten og tiden på det store ur (1:49:xx) gav jeg den sidste slutspurt. YES - jeg nåede i mål på under 1:54:00 - tiden blev noteret til 1:49:24. Jeg fandt noget vand og et stykke frugt, og gik derefter i garderoben efter mine ting, så jeg kunne komme i bad.

PUHA benene var ømme, men det gjorde godt at komme i bad og få det fugtige tøj af. Bagefter mødtes jeg med min mand - der også havde løbet i ny personlig bedste tid - og vi fik tanket lidt op med chokolade og sodavand inden vi hentede børnene og kørte videre til sushi-"party" hos min gamle løbeveninde. Perfekt måde at fejre 2 x PR!

Hjemmelavet sushi fra en tidligere lejlighed

FAKTA: 21,0975 km. (21,21 km. iflg. gps) - 1:49:24 - 10 grader, skyet
1-5 km.: 4:48, 4:56, 4:55, 4:54, 4:58
6-10 km. 5:05*, 4:57, 5:06, 5:00, 5:02
10-15 km. 5:23*, 5:12, 5:03, 5:13, 5:12
16-21 km. 5:23, 5:35*, 5:27, 5:22, 5:32, 5:23
sidste 97,5 meter: 57 sekunder
* - væskedepoter

KM.tiderne fortæller vist deres tydelige sprog om, at jeg lagde for hårdt ud, og at jeg ikke har fået trænet så mange længere ture efter Berlin Marathon.

DAGEN derpå er jeg lidt øm i min højre hofte, så nu får den lige et par dages ro, inden jeg stille og roligt genoptager træningen. Evt. må jeg have en fysioterapeut til at se, hvad problemet er.

Mod halvmaraton

2011-11-03T11:29:00.000+01:00

HURTIGT blev det hverdag igen efter årets store mål, Berlin Maraton - og efteråret har meldt sin ankomst med færre lyse timer i døgnet til at få løbet i. Det kræver lidt mere planlægning, og et par gange er jeg blevet overrasket af mørkets komme.

HELDIGVIS har jeg ikke skullet løbe så lange ture nu, da næste mål "blot" er en halvmaraton. Jeg har været glad for, at jeg fik sat mig et mål - noget har jeg nok lært af tidligere erfaringer, hvor manglende målsætning, har gjort det alt for nemt at springe en løbetur over... og så også lige den næste.

EFTER de første ugers post-maraton-træning, fik jeg lidt smerte/ømhed i min højre balle/hofte. Først overhørte jeg det stædigt. Det blev hverken værre eller bedre af at sætte tempoet ned, og det gik jo også hurtigt over bagefter. Det var rigtigt frustrerende, da jeg følte mig sprængfyldt med energi og lette ben - altså bortset fra smerten i højre hofte.

JEG nåede dog frem til, at det nok var klogere at holde træningsmængden lidt nede og give mig selv lidt ekstra restitution, hvis jeg fortsat skulle tro på chancerne for at sætte PR på halvmaraton-distancen i starten af november. Derfor er min træning frem mod weekendens halvmaraton ikke blevet, som jeg planlagde umiddelbart efter Berlin, men nu ser det heldigvis ud til, at hoften har haft glæde af skånetræningen.

TRÆNINGEN har set således ud de sidste 3 uger af oktober:
7. oktober - 11,2 km.
9. oktober - 14 km. (begyndende smerte i højre hofte/balle)
12. oktober - 7,5 km.
14. oktober - 11,2 km.
16. oktober - 15,5 km.
19. oktober - 5,6 km.
21. oktober - 11,2 km.
23. oktober - 12,6 km. (12 min. opvarmning, 5 minutter i højt tempo, 1 minuts gåpause, etc)
27. oktober - 11,2 km.
29. oktober - 4,5 km. (tempotur - ingen tegn på smerte i hoften)
30. oktober - 5,6 km. (første træning med løbeklubben)

OG således nåede jeg op på 128,34 km. i oktober måned, og mine nyeste løbesko - indkøbt i juli i år - har rundet 450 km., så det er snart på tide, at jeg kigger mig om efter et par nye.

JEG er meget spændt på, hvordan det går på søndag til Aalborgløbet. Vejret tegner fint med ca. 10 grader og skyet vejr med ikke så meget vind.

Småt er godt

2011-10-26T10:00:00.000+02:00

OKTOBERS strikkerier er i småtingsafdelingen - i hvert fald, det jeg har fået færdigt, for der er nemlig kommet et par nye større projekter på pindene også.

LÆNGE har det været planen at jeg skulle strikke og filte mig et par nye hjemmesko, da de gamle blev kasseret grundet flere store huller i sålen. Garnet var indkøbt allerede i februar, og da efteråret meldte sin ankomst var der ingen vej udenom.

Må stadig forundres over størrelsen før filtningen!

FAKTA:
Mønster: Felted Clogs by Bev Galeskas (kan købes hos http://www.getknitted.com/)
Garn: 240 gr. Natur Uld fra Hjertegarn fv. 1500 (grå) på pind nr. 9 mm.
Start: 8. oktober 2011
Færdige: 11. oktober 2011
Modifikationer: Jeg strikkede den inderste sål med dobbelt garn. Sålen har tilsidst fået et lag flydende latex for at gøre dem skridsikre og mere holdbare.

JEG filtede dem på 40 grader i vaskemaskinen - og de blev tæt filtede og skulle strækkes noget for at passe mine fødder, men så fik de også en dejlig tæt pasform. Jeg husker, at mine gamle gav sig noget og blev større i brug.

De færdige clogs - dejlig varme.

--------

MENS jeg ventede på, at mine clogs skulle tørre, gik jeg igang med et tørklæde i en rest mohairgarn.

DET skred hurtigt frem på de tykke pinde. Mønsteret er enkelt, men jeg synes, at det giver et sofistikeret look i al sin enkelhed.

FAKTA:

Mønster: Opal af Kim Hargreaves fra bogen Winter Blooms
Garn: 90 gr. mohairgarn i støvet blågrå (købt i Rema1000) på pind nr. 9 mm. med dobbeltgarn.
Start: 10. oktober 2011
Færdigt: 17. oktober 2011

JEG er meget tilfreds med det færdige resultat. Det er superlækkert og fnuglet.

--------

ENDELIG blev det til 2 par pulsvarmere/fingerløse vanter - et par til mig selv og et par til Astrid.

Astrids i grånistret strømpegarn og mørk lyng arwetta.

Mine i grånistret strømpegarn og lys lyngfarvet arwetta.

FAKTA:
Mønster: Easy Handspun Mitts af Vera Brosgol (Ravelry-link)
Garn: Til Astrids gik der ca. 10 gr. af det grånistrede strømpegarn (vist nok fra Kvickly) og lidt mindre af arwettaen i den mørke lyngfarve. Til mine gik der ca. 15 gr. af det grånistrede strømpegarn og lidt mindre af den lyserøde arwetta. Begge strikket på pinde nr. 3 og 3,5 mm.
Start: 21. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)
Færdige: 22. oktober 2011 (mine)/23. oktober 2011 (Astrids)

JEG slog 40 masker op til mine egne, og 32 til Astrids. Begge par er allerede taget i brug.

:

15+13=28 km.

2011-10-25T21:03:00.001+02:00

SØNDAG d. 4. september stod der LAAANG træningstur i kalenderen. Uheldigvis var det også en dag, hvor Astrid skulle til fødselsdag, og vi alle skulle til klassearrangement med Jakobs klasse. Enten skulle jeg stå tidligt op og spise morgenmad, så jeg kunne komme af sted ved 9-tiden - og forhåbentligt inden det blev for varmt, eller jeg skulle vente til sidst på eftermiddagen og udskyde aftensmaden til 8-tiden. Den sene tur var den mest tillokkende, men manden skulle også have tid til en lang træningstur, og det ville være lige i overkanten hvis børnene skulle være alene hjemme i 2½-3 timer, hvis vi løb samtidig.

DAGEN forinden havde vi haft en bekendt, der løber maraton på eliteniveau, på besøg til en snak om løb. Vi snakkede bl.a. om, hvordan man får træningen passet ind sammen med job og familie. Han løber selv ca. 200 km. om ugen - hvilket for motionister som os lød helt vildt.

ET af hans "trick" var at løbe 2 træningspas på en dag. Hvis de 2 træningspas falder inden for 12 timer, skulle man kunne få næsten samme udbytte, som hvis man havde løbet det i et træningspas. Desuden fik vi at vide, at vi løber alt for hurtigt på vores lange træningsture, og med fordel kunne sænke tempoet ½-1 minut/km. og derved belaste kroppen mindre. Vi skal være knap så fokuserede på km.antal som på tiden tilbragt på løbestierne.

JEG tog ideen til mig, og lagde ud søndag formiddag ved 11-tiden med en rolig træningstur i formodet marathon-tempo. Målet var ca. 15 km. og da det allerede var ret varmt, lagde jeg vand ud og tog runder på grusvejene i nabolaget. Jeg var lidt spændt på, og jeg kunne affinde mig med det langsommere tempo, men jeg fandt hurtigt ind i en god rytme, og havde det fint med at løbe langsommere end normalt. Benene føltes rimeligt friske, da jeg sluttede træningsturen af efter de 15 km, og det virkede ikke uoverskueligt at skulle løbe endnu et træningspas senere på dagen.

CA. 8 timer efter dagens første træningstur var afsluttet, var jeg igen i løbeskoene, og var positivt overrasket over, hvor friske benene var og hurtigt fandt jeg ind i et godt flow i nogenlunde samme tempo som tidligere på dagen. Selv da jeg sammenlagt passerede 25 km., var der ingen træthed at spore i benene. Så alt i alt blev det en supergod oplevelse med 2 træningspas og sammenlagt 28,3 km. på en dag.

FAKTA - 1. træningspas: 15,08 km. - 1:31:29 - 20 grader
FAKTA - 2. træningspas: 13,22 km. - 1:19:43 - 19 grader

Restitution og nyt mål

2011-10-06T16:59:00.001+02:00

EUFORIEN har lagt sig bare en anelse ovenpå en fantastisk maraton-oplevelse - benene var ømme dagen derpå, og det var ikke spor sjovt at gå på trapper. Værst var det, da vi havde siddet låst fast i næsten samme stilling i bussen på vejen hjem, så trappen ud af bussen blev taget baglæns - det var knapt så hårdt for benene.

TIRSDAG lokkede jeg Signe med på en tur i det fine vejr. Hun på cykel og jeg på lidt stive gåben. Vi gik på brombærjagt og det blev vist til ca. 3 km. Herligt, for vi fik fyldt en skål med lækre vilde brombær og jeg fik løsnet benene.

ONSDAG var der en klar bedring i de ømme muskler, og jeg besluttede mig for at tage en lille rolig løbetur. Det blev til 4 km. i adstadigt tempo med hunden i snor.

FREDAG igen i løbetøjet og ud på en rask løbetur på 5,6 km. Vejret var skønt og benene virkede friske. Jeg havde søgt på nettet for at finde anbefalinger til træning EFTER maraton. Nogle steder anbefales det at holde pause i et par uger, andre anbefaler en uges pause, og andre foreslår, at man løber et "spejl" af de træningsturene man havde de sidste par uger op til marathon. Jeg endte med at beslutte mig for at følge min intuition og lytte til min krop.

SØNDAG blev det en lidt længere tur på 7,5 km. - her kunne jeg godt mærke, at der stadig er træthed i krop og ben. De første 5 km. gik fint i stabilt tempo, men jeg mistede noget på de sidste par km.


Tanken er snart fuld igen!

Image: Salvatore Vuono / FreeDigitalPhotos.net

TIRSDAG var jeg afsted igen. Jeg havde lige en lille pakke, der skulle afleveres på posthuset, så efter 2 km. havde jeg et lille afbræk. Derefter løb jeg en sløjfe på ca. 6 km. inden jeg rundede biblioteket for at hente en bog. Med den under armen gik det hjemad. Jeg troede, at jeg havde fundet en smutvej, men det var via kirkegården, så det blev lige til en ikke-planlagt gåpause. Samlet blev det til en 10,6 km. tur.

ALT i alt er det skønt at være i noget der ligner normal træning igen. Næste mål er sat - i starten af november løber vi en halvmaraton i Aalborg, hvor jeg havde min halvmaraton-debut sidste år. Vi kan jo lige så godt høste lidt mere "afkast" af vores store træningsindsats, og det føles også godt at have en mål at træne imod.

ET nyt maraton er også under overvejelse. Mest sandsynligt er det, at det bliver København Maraton i maj, men nu må de næste par måneders træning, korte dage og vinterens komme vise om det bliver realistisk at træne nok til et forårsmaraton.

NOVA-kjole

2011-10-03T12:36:00.000+02:00

DER var ingen tvivl, da jeg så opskriften på NOVA-kjolen. Den måtte jeg bare strikke til Signe. Og der måtte bestemt være noget garn i mit lager, der kunne bruges. Valget faldt på et nøgle Zauberball i røde toner (Tranebær), som jeg havde købt på Fanø Strikkefestival for 2 år siden. Jeg er vild med de lange farveskift, der er i garnet, men skulle finde en anden farve, evt. anden garnkvalitet, det kunne strikkes sammen med.

LIDT research på Ravelry gav mig inspiration til at få fat i et nøgle Zauberball i farven Schokocreme (brune, hvide og sorte nuancer) - dette tørklæde (ravelry-link) var hovedinspirationen.

DERNÆST et par strikke prøver - min strikkefasthed passede ikke helt, og så ellers derudad. Jeg besluttede mig hurtigt til at strikke striberne med kun 4 omgange mod opskriftens 6 - det gav nogle pænere farveskift i striberne.

KJOLEN lå lidt stille i sommers - og jeg kunne ikke helt beslutte mig for om jeg var tilfreds med den, og gik lidt i stå, da jeg kom til samlingen af ærmer og bol. Først havde jeg forestillet mig, at den skulle have korte ærmer, da jeg ikke kunne forestille mig, at Signe ville gå med den uden en langærmet bluse under - men hun så billederne på opskriften og snakkede om lange ærmer. Det endte nu med korte ærmer alligevel, da hun i en prøvning klagede over, at garnet kradsede.

Klar til at samle bol og ærmer

ET par andre projekter fik lov at overhale indenom, men i september fik jeg endelig samlet delene og gik i gang med den del af opskriften, der kræver lidt mere opmærksomhed.

OG med Signe til at heppe, kom jeg endelig i mål med Nova-kjolen. Jeg er vild med striberne, og hvordan de 2 farvenuancer klæder hinanden.

FAKTA:
Opskrift: Nova af Signe S. Simonsen
Garn: 80 gr. Zauberball fv. Tranebær (fra lager) og 75 gr. Zauberball Schokocreme (indkøbt til dette projekt) - pind nr. 2,5 mm. og 3,0 mm.
Start: 8. april 2011
Slut: 30. september 2011
Hot or not? Den ser ud til at komme godt fra start - Signe ville sove i den, og har den på i børnehave, så nu bliver det spændende at se, om de alternative farver kan konkurrere med alt det lyserøde, der ellers er i skabet.

OG til sidst lidt billedspam af en ung dame, der nok ved, hvordan man skal posere:

Berlin Marathon - løbsberetning

2011-10-01T13:23:00.001+02:00

ENDELIG kom dagen, som jeg skiftevis har frygtet og glædet mig til. Dagen som de sidste 8-9 måneders træning har været rettet imod. Dagen hvor en ny maraton-løber måske skulle ”fødes”.

DA mobilen bippede ca. 05:30 var jeg omgående lysvågen. Overraskende nok var jeg faldet i søvn uden problemer, og havde sovet fint hele natten. Ingen mærkelige drømme og ingen søvnløshed.

MIN morgenmad bestod som den oftest gør af havregryn med mælk. Og så lige et stykke rugbrød med nutella, så der var fyldt godt op til de næste mange timers strabadser.

KL. 7 var der afgang fra lejligheden – solen var efterhånden stået op og sendte sine stråler over den vågnende by. Jo nærmere vi kom Brandenburger Tor, jo flere løbere stod der på toget.

DER var allerede noget kø ved indgangen til løber-området, selvom klokken endnu ikke var 8. Vi stillede os i kø til wc’erne med det samme – her var køen også voksende. Ikke alle havde fået stillet sig i kø i tide - foran i køen, var der en mand, der havde store problemer med at holde sig og hoppede noget rundt - hold op, hvor der blev grinet. En sød pige i køen ved siden af, lod ham komme til før hende, hvilket udløste klapsalver - og da han som en meget lettet mand kom ud af wc-vognen, blev der igen klappet.

VED 8-tiden spiste vi vores medbragte bananer og drak lidt vand. Bagefter fik vi afleveret vores poser med ekstra tøj, og kunne nu se, at køen til området var vokset betragteligt. Vi begyndte at bevæge os mod startområdet – undervejs var vi i skoven og tisse, og ca. 20 minutter før start var vi klar i vores startbås, og jeg smed min gamle løbetrøje, der alligevel var gået i stykker i lynlåsen.

SOMMERFUGLENE flagrede i maven og det var helt vildt at se så mange mennesker samlet i startområdet. Vi fik ønsket hinanden godt løb, for vi havde ingen intentioner om at vi skulle eller kunne følges ad.

KL. 9 så vi starten gå – vi kunne ikke høre noget, men kunne se en stor mængde røde balloner stige til vejrs. Kort efter blev de følgende startgrupper kaldt frem, og få minutter senere var det vores tur til at bevæge os frem mod startstregen.

JEG forventede, at der ville være så tæt og langsomt løb i starten, at jeg ikke ville kunne finde mit eget tempo på de første 4-5 km., men da starten er på meget brede veje, var der ingen problemer, da vi var nået få hundrede meter ud på ruten.

MIT udgangstempo lå på ca. 5:50 min/km. helt som planlagt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men de høje bygninger og de mange vejtræer gav god skygge, hvor temperaturen var rigtig behagelig.

MIN strategi var at drikke vand ved alle depoterne og indtage første portion energigel ved 11,5 km-depotet og derefter for ca. hver 5. km. Planen var endvidere at løbe non-stop (på nær depotstop) til 11,5 km. og derefter slå over i 5:1 resten af løbet.

ALLEREDE ved 7-8 km. følte jeg, at jeg skulle tisse og ved 9 km.-depotet forsøgte jeg at finde en wc-vogn, men de var aflåst. Trangen var ikke større end jeg sagtens kunne fortsætte. Ved 11,5 km. depotet fik jeg fumlet min energigel op af lommen og greb et bæger vand. Jeg gik et stykke, mens jeg drak, og bagefter fik bakset resten af energigelen i lommen igen. Jeg begyndte herefter at skiftevis løbe og gå. Ved min anden gåpause, var der nogle danske tilskuere, der kom med opmuntrende bemærkninger og bød mig på Gul Gajol :-O – jeg smilede og vinkede til dem; alt var jo efter planen, og jeg var bestemt ikke i krise.

I solen var det varmt, men jeg søgte skygge, hvor det var muligt og sørgede ellers for at drikke et helt bæger vand ved hvert depot og tog gerne et ekstra bæger vand, som jeg hældte ud over mine håndled for at køle ned, så varmen var ikke generende for mit løb.

TEMPOET i mine løbeintervaller var godt, ca. 5:25 min/km. Benene var bare gode og jeg måtte virkelig holde igen. Ved 17,5 km.-depotet så jeg et par andre løbere stå ved wc-vognene, og jeg skyndte mig at tage opstilling, så jeg kunne få tømt blæren – ingen grund til at det skulle genere, selvom jeg sikkert kunne have klaret en del km. endnu.

DE følgende km. gik rigtigt godt – stadig følte jeg, at jeg måtte holde igen for at spare på kræfterne. Jeg løb nu ca. 5:40 i løbeintervallerne.

OPBAKNINGEN fra de danske tilskuere var helt fantastisk, og jeg nød løbet, vinkede til tilskuerne, når der blev råbt ”kom så Danmark” og følte, at jeg løb med et stort smil.

DE 28 km. blev nået og jeg mærkede stadig ingen træthed i benene. Det var virkelig en fornøjelse, at strategien så ud til at virke, og at jeg fortsat havde nemt ved at holde et godt flow på løbeintervallerne.

JEG var spændt på de næste 5-7 km. – nu var jeg på ukendt område, men jeg følte mig virkelig ovenpå og sikker på, at jeg nok skulle gennemføre. Efterhånden var der flere løbere, der var nede at gå, og efter de 30 km. så jeg flere med kramper, der måtte ud og strække ud. Jeg havde fortsat forbavsende friske ben og holdt mig til min strategi.

MELLEM 30 og 35 km. boblede hovedet med positive tanker, jeg tænkte på alle de søde kommentarer her fra bloggen og fra facebook og ikke mindst fra min løbemakker – jeg var nærmest flyvende. Jeg havde frygtet distancen, og nu følte jeg, at jeg var som skabt til det.

OMKRING de 35-36 km. begyndte det dog at gøre lidt ondt, når jeg skulle i gang med at løbe efter en gåpause, så jeg besluttede mig for, at jeg ville løbe resten af vejen non-stop. Ved 38 km-depotet tog jeg dog hurtigt et bæger vand og et stykke banan, og så var det ellers bare at nyde de sidste km.

DA jeg drejede ind på Unter den Linden med Brandenburger Tor længere fremme og blot 1,2 km. til mål, fik jeg gåsehud og en klump i halsen – det var stort! Jeg var lige ved at knibe en tåre. Det var næsten ikke til at fatte, at jeg snart var i mål og uden krise havde gennemført en maraton.

MED ca. 200 meter til mål satte jeg de sidste kræfter ind i slutspurten, sugede de sidste indtryk til mig og strakte armene i vejret mod publikum. Dagen forinden var der flere inline-skatere, der havde haft overskud til at gejle publikum op på opløbsstrækningen og høstede stort bifald, og jeg havde sagt, at hvis jeg havde lige så meget overskud, så ville jeg også gøre det. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville være så overskudsagtig til sidst, men hold op det var fedt. Efteranalysering af data fra mine sidste ca. 7 km. viser, at jeg løb med 5:37 min/km., så min disponering har været helt rigtig.

DET var lidt antiklimaks at nå i mål og ikke have nogen at dele oplevelsen med. Mens jeg ventede på at få min medalje udleveret, kom der et par danskere i køen bag mig, og vi fik snakket lidt. Min spurt var blevet bemærket - og da jeg stod og forsøgte at tørre sveden ud af mine øjne, tilbød den ene af mig et par stykker køkkenrulle, som han havde haft med i lommen. Avs, det gjorde ondt, når saltkrystallerne kradsede i huden.

JEg havde aftalt med min mand, søster og svoger, at vi indtil kl. 13.30 ville mødes ved vanddepotet, og derefter på et aftalt sted på plænen foran Rigsdagen. Jeg var først i mål efter 13.30, så da jeg havde fået skyllet sveden af ansigtet, fået noget vand at drikke og havde hentet min goody-bag, gik jeg mod det aftalte sted. Kort efter dukkede min svoger og mand op – min søster var blevet ved vanddepotet for at vente i 10-15 minutter mere. Hun dukkede dog snart op med en øl i hånden, og svogeren og jeg skyndte os at få hentet vores.

PÅ vej mod øl-depotet, blev jeg ”anråbt” af et par løbere fra den lokale motionsklub og vi fik lige udvekslet - helt kort - hvordan løbet var gået. Bagefter fordøjede vi indtrykkene, mens vi spiste vores medbragte sandwich og drak vores alkoholfrie Erdinger, der faldt på et tørt sted.

DA vi havde siddet lidt, begyndte jeg at mærke træthed og ømhed i benene - primært i mine lægge, men overordnet set, havde jeg det helt fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg løber en marathon. Nu er spørgsmålet bare, hvornår og hvor det bliver næste gang.

FAKTA: 42,195 km. (iflg. gps 43,25 km.) - 4:18:55 - ca.20 grader, sol, vindstille

Første ca. 12 km - 5:51 min./km
Følgende ca. 24 km. (incl. tissepause) - 6:09 min/km.
Sidste 6,8 km. - 5:37 min/km.

MIN seje søster var suverænt løbende - i sin 3. marathon skar hun ca. 15 minutter af sin tid, og kom under 4 timer. Min svoger havde et godt løb - kom igennem uden kriser og løb lige op med sin hidtil bedste marathontid (i sit 10. marathonløb). Min mand mødte muren og sled sig igennem de sidste 10-12 km. men klarede det flot ca. 9 minutter hurtigere end mig - men hold op hvor havde vi forskellige oplevelser af vores første marathon. Og nu forstår han hvordan kvinder, der har en hård fødsel, kan sige, at de vil have flere børn. ;-)

Marathon optakt

2011-09-29T21:46:00.000+02:00

VI ankom til Berlin torsdag sidst på eftermiddagen og mødtes med min søster og svoger ved den tidligere Berlin Tempelhof lufthavn (hvor der var luftbro efter 2. verdenskrig). Her var der dels udlevering af startnumre dels stor sportsmesse.

HANGARERNE var fyldt med fristelser i form af løbegear fra alle tænkelige mærker - sko, tøj, ure, energiprodukter, vabelplastre, etc. Én hangar var primært med stande, hvor marathon-arrangører gjorde reklame for deres marathonløb.

EFTER en smagsprøve på den alkoholfrie Erdinger, som man får tilbudt efter målgang, og lidt mad, tog vi ud til lejligheden i Steglitz, hvor vi studerede det udleverede materiale.

FREDAG var der dømt sight-seeing i smukt sensommervejr. Vi var forbi Berliner Dom, Berliner Fernsehturm og dernæst ude og se på resterne af muren:

OG så forbi det legendariske Checkpoint Charlie:

inden vi sluttede dagens sightseeing af med en "balje" kaffe på Star Buck.

LØRDAG øvede vi os lidt på at stå tidligt op, da vi skulle deltage i Frühstückslauf fra Schloss Charlottenburg til det Olympiske Stadion. Løbet er et stille og roligt opvarmningsløb, hvor mange møder udklædte op. Vi jokede lidt med, at vi sikkert ville møde nogle, vi kendte, blandt de ca. 10.000 deltagere. Og midt i mængden lykkedes det os faktisk at spotte et kendt ansigt i en flok vikinger - det var deltagere fra vores lokale løbeklub.

TUREN til det Olympiske Stadion foregik i adstadigt tempo og med bølge og klapsalver undervejs. Efter en halv runde på stadion, kom vi ud til morgenmadsboderne. Vi havde medbragt et par poser, så vi kunne samle "provianten" ind - der var trængsel omkring boderne - og bagefter finde et sted og sidde og spise det store morgenmåltid.

LØRDAG eftermiddag tog vi ind til målområdet ved Brandenburger Tor for at se Inline-skating Marathon - og samtidig kunne vi lige få en fornemmelse af området inden vi selv skulle i ilden.

Ved "Denkmal für die ermordeten Juden Europas"

LØRDAG aften blev der snakket strategi, monteret startnummer og chip og gjort alt klart til næste dag. Og så var det ellers tidligt i seng - spændte på næste dag og om vi kunne falde i søvn.

Next stop Berlin

2011-09-21T22:49:00.000+02:00

I dag ankom min mor, som skal være børne-, hunde- og huspasser de næste dage, hvor vi tager til Berlin. Børnene er spændte og har glædet sig til hyggedage med mormor.

VI har pakket og er næsten klar til afgang i morgen tidlig - mangler bare vores proviant til busturen. Der blev også plads til en god bog og lidt strikketøj i tasken. Turen derned skal nydes - dejligt med læse/strikketid.

JEG glæder mig vanvittigt til endelig at stå til start, men er også meget spændt. Holder benene, kan jeg gennemføre taktikken, og bliver dette blot det første af mange marathon'er?

VI "ses" om en uges tid!

Hindbærskoven - fotodok

2011-09-13T17:01:00.000+02:00

HER er lidt fotodokumentation fra min tur forleden gennem Hindbærskoven - som vi kalder en af vores nye yndlingsture i nabolaget. Billederne er taget med mobilos og nogle i løb, så kvaliteten er ikke den bedste, men det giver nok et indtryk alligevel.

Først langs å-dalen med byen på den anden side

dernæst åbne marker og ådal så langt øjet rækker

høstede marker og ådalen

Rå natur

Køer på græs i det fjerne

og nogle gange får lige her bag hegnet

mere kvæg

På vej op ad sandbakken

snart ved toppen

Tilbageblik fra sandbakken

Hindbærskoven - hindbærkrat på begge sider af markvejen

glimt fra hindbærskoven

på vej hjem - lige en lille stigning mere og majsmarker til begge sider

Trætte ben?!

Løbsberetning - 24 timers løb Viborg

2011-09-08T22:03:00.000+02:00

ANDEN weekend i august stod der 24 timers løb på kalenderen sammen med kollegaer fra mit arbejde. Vi stillede med et hold i kategorien op til 24 løbere med nedskruede forventninger i forhold til sidste år, hvor vi ellers var meget opsatte på, at vi skulle give den et ekstra hak i år.

Stemning langs Søndersø i Viborg

LØRDAG eftermiddag var vi sat på til at løbe. Manden og jeg skulle hver have 3 omgange, og Jakob og Astrid var sat på til 2 omgange. En ven havde meldt sin ankomst i weekenden, og da han også løber, var han nem at overtale til at tage et par omgange for holdet.

JAKOB tog første tur - han var meget opsat:

DET gik rigtigt fint, og han klarede runden i 27:51 minutter.

Desværre fik han store smerter i den ene hæl, og vi var lidt spændte på om han kunne klare en runde mere.

ASTRID blev sendt af sted af Jakob - her står hun og venter

MENS moren og lillesøster ser spændt til:

ASTRID kom rundt i den flotte tid 30:06 og var godt tilpas.

IMENS blev der hygget gevaldigt i og omkring vores telt:

DER var masser af gode forsyninger - kaffe, kage, vand, frugt, chokolade og meget mere.

MIN løbemakker dukkede op for at heppe - skønt at se hende.

OG snart var det tid til mine 3 runder, som jeg havde besluttet skulle løbes lige i rap - så fik jeg jo en lang træningstur ud af det. Manden løb en af sine ture lige før mig - den skulle bare have gas. Vores ven havde lagt pres på ham, men det var min mand, der løb hurtigste runde i tiden 23:45 :-)

Klar og lidt spændt


Fuld gas og snart i mål

MÅLET for mine runder var at finde et godt stabilt flow, så jeg kunne komme de godt 17 km. igennem med overskud, og ikke mindst nyde turen. Jeg var noget spændt på det, og var næsten ved at fortryde min beslutning efter torsdagens lange tur på 25 km. Men det gik bare supergodt og jeg virkelig nød mine 3 runder omkring Søndersø.

Første runde løb jeg i tiden 30:08, 2. runde i 31:02 og 3. runde i 30:26.

BAGEFTER var der mad i teltet og mere hygge og snak:


Computeren midt på bordet har installeret stopur, så alle kan følge med i tiderne

MENS jeg havde været ude på mine 3 runder, havde min søde løbemakker været hjemme og hente løbesko og -tøj - og så løb hun lige Jakobs tur (Vi havde et par ledige numre), så han ikke skulle belaste sin hæl mere. Hun er simpelthen fantastisk!

STEMNINGEN var supergod, men da vi jo egentlig havde besøg fra Sjælland, kørte vi hjem ved 22-tiden - vi havde taget vores tørn, og havde indhentet ca. ½ time i forhold til tidsplanen. Og da det så ud til, at der kunne komme til at mangle en eller 2 løbere søndag formiddag, aftalte vi, at min løbemakker og jeg ville møde op igen næste dag, og evt. løbe en tur mere.

SØNDAG morgen var jeg i kontakt med en af de andre løbere. De ville gerne have os til at komme lidt før, da der måske skulle sættes ind med et par hurtige løbere for at nå en ekstra omgang.

Min seje løbemakker på vej af sted med sin hund

DER blev virkelig holdt øje med uret - hvis hun kunne løbe som dagen forinden, og jeg kunne give den en skalle på den næste omgang, så det ud til, at vi kunne nå at starte en omgang lige inden slusen blev lukket for sidste runde.

JEG blev sendt af sted ca. kl. 11.17 (iflg. min garmin), så der var 28 minutter til at nå rundt og sende en sidste mand de ca. 350 meter til målslusen. Der var ikke så meget at tænke på - bare fuldt skrald fra start af, så måtte det bære eller briste.

Stille og rolig overdragelse af stafetten

BENENE føltes friske - utroligt nok efter de lange ture, jeg havde været på dagene forinden, og det var rimeligt nemt at holde et godt tempo. Faktisk gik det så godt, at jeg løb med negativt split, men så var jeg også brugt godt op, da jeg nærmede mig skifteområdet. Og stor var min glæde, da jeg så min løbemakker klar til at give den max. gas de sidste ca. 350 meter.

HURTIGT kiggede jeg på uret - måske ville det kunne lade sig gøre. Iflg. mit ur var der et par minutter til slutfløjt. Nu var det bare at vente. Desværre gik der ikke mange minutter før min løbemakker var tilbage ved teltet. Hun var nået frem til målslusen blot 20 sekunder efter slutfløjtet....øv-øv! Men vi opnåede en 19. plads ud af 120 hold - 49 omgange som sidste år, men på noget bedre samlet tid.

TILBAGE var bare fælles løb til mål og nedpakning af telt og diverse grej. Resten af dagen stod på afslapning!

5:1 = marathon-tempo?

2011-09-06T20:36:00.001+02:00

EFTER 2 træningsture på 25 km. der ikke just indgød mig tro på, at jeg kan gennemføre et marathon, gik jeg lidt i tænkeboks. Dels skulle der arbejdes med det mentale, og dels ville jeg afprøve en ny strategi.

TIDLIGERE har jeg læst om 5:1 metoden på IForm, men havde lagret den i baghovedet, som en strategi i tilfælde af skader. Jeg søgte mere information og besluttede mig for, at det måtte komme an på en prøve. Ville jeg kunne løbe 25 km. med overskud med denne metode? Og hvad ville det betyde for mit gennemsnitstempo? Helt overordnet drejer det sig om at gennemføre Berlin Marathon, men drømmen er at klare det i 6:00 min/km.

SØNDAG d. 28. august skulle forsøget gøres. Jeg fik oprettet en træning, hvor uret skulle give en alarm efter 5 minutter og efter 1 minut, osv. og så var det ellers afsted.

DA jeg havde løbet den første km. ventede jeg på første alarm - arghh - det viste sig, at jeg havde glemt at starte "træningen" på min garmin. Nå, mens jeg havde gåpause, fik jeg startet træningen, og så kørte det ellers.

MIT fokus blev flyttet fra hvor langt jeg nu havde løbet eller hvor langt jeg havde igen. Det drejede sig blot om næste sæt af 5:1. Og det var rimeligt nemt at holde flowet selv med 1 minuts gåpause indimellem.

I løbeintervallerne lå jeg på ca. 5:20/km. og i gå-intervallerne på ca. 8:45/km. Rigtigt dejligt var det, at jeg blev ved med at føle mig frisk i benene og uden problemer holdt tempoet. Der var ingen krise overhovedet, og blot et snert af træthed, da jeg rundede 22 km. Mentalt var det lige det jeg havde brug! Og så var det jo faktisk dagen efter min første mini-triatlon.

NU virker det pludselig rimeligt overkommeligt at gennemføre i fin stil. Endnu har jeg ikke besluttet mig for, om jeg løber hele distancen efter 5:1-metoden, eller om jeg tager de første 10 km. nonstop og derefter aflaster med 5:1 resten af turen. Eller om det bliver løb mellem depoterne, og gåpause ved depoterne, der ligger med 2,5 km. imellem. Eller noget helt tredie. Men det føles rigtigt godt at have en strategi og have den afprøvet med godt resultat.

Tænk om man kunne se så overskudsagtig ud i Berlin...

FAKTA: 24,43 km. - 2:19:25 - 16 grader, noget blæsende

AUGUST med løbesko på

2011-09-04T16:44:00.001+02:00

LØBETRÆNINGEN i august satte rekord. I alt 207,08 km. blev det til i løbeskoene fordelt på 12 træningsture og 6 officielle løb. I august løb jeg også min hidtil længste træningstur på 25,58 km.

HER følger lidt om mine træningsture - de officielle løb får deres eget indlæg.

MÅNEDENS første træningstur blev en sen aftentur gennem Hindbærskoven. Det var meningen, at jeg skulle have løbet ruten igennem 2 gange, men mørket faldt på tidligere end jeg havde regnet med, så de sidste 5 km. blev omlagt til en mere åben rute, hvor træerne ikke ville tage den sidste rest lys.

FAKTA: 10,95 km. - 59:29 minutter - 20 grader, stille vejr.

2 dage senere, torsdag d. 4. august, stod der en lang tur på programmet. Ca. 22 km. blev det til. I stedet for at løbe runder med vand udlagt eller løbe med væskebælte, valgte jeg at lægge ruten, så jeg passerede et stadion i nabobyen, hvor jeg kunne drikke vand.

JEG fandt et godt og stabilt tempo, og kunne virkelig nyde løbeturen selvom det var 22 grader varmt denne eftermiddag. Det var helt passende at få vand og energigel efter 7 og 15 km.

FAKTA: 21,95 km. - 2:02:48 - 22 grader, lidt vind

SØNDAG d. 7. august var jeg ude og testkøre ruten (18 km.) til Gummi Tarzan, og løb efterfølgende 2,5 km. Jeg tog mig god tid til at få stillet cyklen, taget cykelhjelmen af og nulstille uret inden jeg løb. Alligevel var jeg ganske fartblind og gav den ufrivilligt max-gas. Jeg mistede lidt tempo halvvejs, men havde dog luft og ben til at give lidt ekstra på de sidste 500 m.

FAKTA: 2,56 km. - 11:30 minutter - 13 grader

TIRSDAG blev en lille tur på ca. 8 km. i solskin, 18 grader og lidt vind. Jeg holdt nogle ok km. tider på de første 4-5 km. men mistede gravist tempo, så udgangstempoet var nok for højt i forhold til turens længde - eller i hvert hvis jeg skulle have løbet længere.

FAKTA: 8,05 km. - 41:26 minutter - 18 grader

TORSDAG d. 11. august planlagde jeg en laaang tur - målet var 24-25 km. og ruten planlagt til at føre mig forbi stadion med vandpost. Vejret var rigtigt fint - 15 grader, skyet og stille vejr. Indtil første vandstop holdt jeg et pace på ca. 5:20 min/km. Bagefter kneb det med at finde samme rytme og tempoet faldt lidt til omkring 5:30 min/km. for de følgende ca. 6 km.

DE følgende ca. 5 km. blev løbet i ca. 5:35 min./km., og jeg følte mig stadig godt løbende. De næste 3 km. blev også løbet i fornuftigt tempo - nu på ca. 5:40 min./km.. Men så slap kræfterne op. Benene gjorde ondt og det blev en kamp at løbe videre. En kamp for at holde pace på under 6:00 min./km. Et par gange var jeg nede at gå, men det gjorde faktisk mere ondt end at løbe ganske langsomt.

PÅ de sidste 6-7 km. tabte jeg virkelig tempo - ved mit sidste vandstop omkring 18,2 km. lå mit gns. pace på 5:32 min./km. - da jeg var vel hjemme og havde løbet 25 km. var det gns. pace faldet til 5:40 min./km. Isoleret set et ganske tilfredsstillende pace, men set i lyset af, hvor træt og slidt jeg var på specielt de sidste 4-5 km., var det ikke særligt opløftende.

POSITIVT var det dog, at jeg restituerede ganske hurtigt og allerede dagen efter havde gode ben igen - og ekstra godt var det, da weekenden bød på 24 timers løb i Viborg med mit arbejde.

FAKTA: 25 km. - 2:21:49 - 15 grader

MANDAG d. 15. august var kroppen slidt og trængte til en restitutionstur. Jeg valgte at løbe den smukke og lidt udfordrende tur igennem Hindbærskoven. Det overraskede mig noget hvor ømme ben jeg havde, men det føltes godt at tage en stille og rolig tur ovenpå de seneste dages strabadser.

FAKTA: 5,74 km. - 32:29 minutter - 18 grader

FREDAG d. 19 august - kalenderen sagde fortsat sommer, men temperaturen var blot 14 grader midt på eftermiddagen og vinden var kold. Jeg havde ikke taget højde for vindens afkøling og fik aldrig rigtigt varmen på mine lår.

DAGENS løbetræning var henlagt til Himmerlandsstien og var en mellemlang tur - en af dem som jeg "bare" lige snupper, når jeg ikke føler, at jeg har så meget tid til træning - ja, tænk en gang, hvor meget man kan rykke sig mentalt. For et år siden var alt over 10 km. virkelig en laaang løbetur.

PÅ vejen tilbage så jeg en hund nogle 100 m. foran mig - jeg kunne ikke se nogen ejermand. Da jeg kom tættere på, trykkede den sig ned i græsset, og for ikke at true den unødigt, valgte jeg at slå over i gang. Hunden blev stiktosset, knurrede og gøede og rejste børster. Jeg gik roligt videre og skældte den lidt ud. Først da jeg var godt 100 meter på den anden side af den, mistede den interessen for mig, og jeg løb videre.

FAKTA: 13,71 km. - 1:14:52 - 14 grader, kold vind.

SØNDAG d. 21. august ville jeg forsøge mig med en 25 km. tur igen og prøve at holde tempoet lidt nede. Jeg følte, at jeg havde brug for at prøve en anden strategi for at genfinde troen på, at jeg vil kunne gennemføre de godt 42 km. om 5 uger.

ATTER løb jeg ad Himmerlandsstien og slog et smut forbi stadion for at drikke vand ved 7 og 14 km. Ved 19 km. havde jeg mit 3. vandstop og jeg følte mig godt og stabilt løbende. Ingen krise endnu. Inden jeg kunne vende næsen hjemad, måtte jeg lige løbe en sløjfe oppe i byen. Tempoet var lavt, men jeg var ikke så slidt i benene som sidst, men stadig havde jeg svært ved at tro på, at jeg ville have kræfter i benene til yderligere 17 km.

OM aftenen havde jeg en længere snak med min søster, som jeg skal løbe Berlin Maraton sammen med - og som har et par maratoner i bagagen. Ingen tvivl om, at jeg nu skal arbejde med det mentale - den fysiske træning er hvor den skal være.

FAKTA: 25 km. - 2:25:03 - 20 grader

MANDAG var benene friske igen, og det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle løbe, men Signe ville gerne prøve at løbe en lille sandbakke, så jeg tilbød at løbe med. Det ville være perfekt som restitutionstur - og ganske hyggeligt at løbe med den lille snakkemaskine.

TIRSDAG d. 23. august smuttede jeg af sted på en løbetur, mens manden sørgede for børnene kom i seng. Vejret var dejligt. Lidt skyet og 16 grader. Jeg lagde stille og roligt ud, og forsøgte at få et godt flow og bare nyde at løbe.

DE første 6 km. blev løbet med et pace på 5:24 min/km. og for en gangs skyld løb jeg med negativt split, hvor de sidste 6 km. blev løbet i 5:18 min/km. Og oven i købet begyndte det at finregne de sidste 3 km. mens mørket faldt på. Alt for tidligt, men vi er jo et par måneder forbi midsommer, og kan mærke efteråret trippe i kulissen.

FAKTA: 11,99 km. - 1:04:13 - 16 grader

SØNDAG d. 28. august blev det til en lang træningstur på ca. 25 km. igen - men denne får sit eget indlæg lige om lidt.

TIRSDAG d. 30. august kunne jeg runde de 200 km. i august måned. Det blev en superdejlig aftentur på ca. 11 km. ud ad Himmerlandsstien. Vejret var perfekt til en løbetur (med 3/4 lange tights og langærmet løbetee) og benene var samarbejdsvillige. Hurtigt fandt jeg et godt flow og bare nød turen. Skønt at løbe med forholdsvis stabile km.tider.

FAKTA: 11,14 km. - 56:15 minutter - 14 grader, køligt, vestenvind.

Kæk og Klassisk Cardigan

2011-09-01T21:51:00.002+02:00

ASTRID er en sjov pige - både en varm og en kold pige. Når hun er aktiv får hun hurtigt varmen og smider overtøj og trøjer, men når vi f.eks. cykler i skole på kølige morgener, er hun ikke sen til at finde strikvanter og benvarmere frem.

MED dette in mente er hun ikke lige en sweaterpige - det skal gerne være nemt at få af og på, og så falder valget oftest på en cardigan eller hættetrøje. Vi har begge haft et godt øje til cardiganen "En kort - en lang" fra Lene Holme Samsøes bog "Kæk og Klassisk børnestrik", og da jeg "trængte" til et strikkeprojekt på store pinde og tilmed havde egnet garn på lager i en frisk farve, så var det bare med at slå op.

PÅ pinde nr. 7 gik det hurtigt derudad - men hurtigt fik jeg også en mistanke om, at jeg ville komme til at mangle +100 gr. garn. Jeg eftersøgte garn i samme farve og parti både på webstrik og Ravelry, men uden held. Jeg skrev ligeledes til et par forhandlere, men heller ikke held derigennem. Butikken hvor jeg havde købt garnet, fører ikke længere denne kvalitet, men alligevel forhørte jeg mig også dér, om jeg skulle være heldig, at de havde noget liggende. Men nej, desværre ikke.

HALVVEJS på cardiganen besluttede jeg derfor, at trævle den op og begynde forfra på større pinde og dermed håbede jeg, at jeg ville få garnet til at strække bedre. Det tegnede meget godt, men desværre gav det ikke helt nok, og jeg bestilte derfor et nøgle i et andet parti. Den anden indfarvning ville blive brugt på kraven, og forhåbentlig bliver en evt. nuanceforskel ikke så tydelig derved.

SAMMEN med det ekstra nøgle garn bestilte jeg knapper til cardiganen. De passer helt perfekt.

ASTRID kunne næsten ikke vente på, at den blev færdig - selvom sommervejret til tider gjorde en cardigan ganske overflødig.

FAKTA:
Mønster: En kort - en lang af Lene Holme Samsøe fra Kæk og Klassisk Børnestrik
Garn: Hjertegarn Yabba - 525 gr. fv. 6957 (grøn) - pinde nr. 8 og 9 mm.
Start: 2. juli 2011
Slut: 20. august 2011
Modifikationer: Strikket på tykkere pinde, str. 8 år til min slanke pige, dog str. 10 år i længden.
Hot or not: Endnu har den ikke været i brug, men Astrid giver udtryk for, at den er dejlig og lige som den skal være, så der er håb om, at den kommer i brug, når kulden sniger sig ind på os.

Min debut som triatlet

2011-08-29T18:15:00.001+02:00

I lørdags fik jeg min debut som triatlet i den lokale Gummi Tarzan-konkurrence (1/10 Iron Man), som blev afholdt for første gang sidste år.

SIDSTE år stod jeg over - svømmedelen var skræmmende for en "Kat i vandet" som mig, men efterfølgende besluttede jeg mig for, at jeg - selvom jeg er stærkt udfordret svømmemæssigt - ville deltage i 2011-udgaven. Jeg kommer trods alt fremad, når jeg forsøger at svømme, og derfor måtte det også være muligt at komme igennem de 375 m. svømning. Kønt ville det næppe blive, men fra sidste år vidste jeg, at jeg næppe ville være ene om det.

DE sidste par dage op til konkurrencen - som mest af alt er en personlig konkurrence - fortrød jeg mange gange, at jeg var tilmeldt. Der var mange sommerfugle i maven, og jeg sov dårligt de sidste par nætter bare ved tanken om de 375 m. svømning.

LØRDAG morgen var det forholdsvis tidligt op og få pakket de sidste par ting, og så afsted til friluftsbadet, hvor svømmedelen skulle afvikles. Cyklen blev anbragt i "boksen" i skiftezonen, løbetøjet og skoene blev lagt klar i teltet, der var sat op til skiftet mellem svømning og cykling. Og så var det ellers ind og trække i badetøjet, og dernæst forbi damen med sprittush, der skrev nummer på arm og ben - sejt! Så føltes det pludselig meget virkeligt.

DER var ca. 45 tilmeldte, så vi var delt op i 3 heat med forskudt start i bassinet. Jeg startede i 2. heat rimelig fortrøstningsfuld. Nu var der i hvert fald ingen vej tilbage.

HELDIGVIS fik jeg en rigtig god banetæller, der kom med mange gode og opmuntrende kommentarer, selvom jeg sakkede længere og længere bagud i forhold til mine konkurrenter. På forhånd havde jeg troet, at jeg ville "crawle/hundesvømme" mig igennem distancen, men det blev hurtigt for hårdt for mine ben, og jeg skiftede over til brystsvømning. Det hjalp på benene, men puha nogle trætte arme jeg fik. Godt at de kun skulle bruges til at holde på cykelstyret. Endelig viste min banetæller, at jeg havde svømmet 14 baner, og så var der blot en bane tilbage, op af bassinet - som den klart sidste - og ud i skiftezonen.

PLANEN var egentlig, at jeg ville beholde badedragten på under mit løbetøj, og blot bruge tid på at få tørret fødderne, få strømper og sko på, men jeg valgte - ikke særligt klogt - at ændre taktik, og skiftede til løbe-bh og trusser, hvilket nok kostede mig et par minutter, da det ikke er særligt nemt/hurtigt at få løbe-bh på, når man er fugtig på huden.

18:18 minutter efter svømmestarten kom jeg afsted på min mands mountain-bike. Dejligt endelig at være i et element, hvor jeg uden problemer kan styre min vejrtrækning.

RUTEN var godt mærket af, men alligevel føltes det godt at have cyklet ruten et par gange. Rart at vide, at der kom en sej bakke, der ville kræve en del af benene, men som ikke ville være uoverkommelig, hvis gearene blev brugt fornuftigt.

UNDERVEJS drak jeg lidt vand og glædede mig over, at jeg havde klaret første udfordring i vandet. Da jeg var ved at være tilbage i byen indhentede jeg et par ryttere, men kørte forholdsvist roligt den sidste km., så benene ikke syrede til lige inden løbeturen.

JEG kom hurtigt ind med cyklen i skiftezonen, af med cykelhjelmen og så ellers af sted i fuld fart - uret stod nu på 1:04:28.

PÅ de første 200-300 meter overhalede jeg 3-4 andre løbere. En af dem kommenterede, at jeg havde god fart på - tilgengæld kunne jeg se, at hun næppe var vant til skiftet fra cykel til løb og havde svært ved at "finde" sine ben. Jeg brugte mit ur en del, og prøvede at finde et tempo, der kunne holde til hele turen. Udgangstempoet med 4:10 min/km. var alt for hurtigt.

RUTEN viste sig at være noget hårdere end forventet. Efter ca. 1 km. løb vi i græs langs engen ved åen. Her var det meget tungt og vådt efter nattens kraftige regnvejr. Den midterste del af ruten bød også på et par små men stejle stigninger. Et sted skulle man løbe ned ad trapper, og senere skulle man op ad nogle andre trapper. Ikke lige min kop the, og efterhånden kunne jeg godt mærke, at mine ben ikke var helt friske, så trapperne blev taget gående. Endelig var målområdet i synes og jeg var både glad og lettet, da jeg kunne kaste mig i græsset i tiden 1:24:53.

På vej i mål - billedet er lånt fra www.spejderliljen.dk

DET var supersjovt at prøve kræfter med triatlon, også selvom jeg måtte udfordre mig selv voldsomt med svømningen. Næste år regner arrangørerne med at åbne for mix/stafet-hold, men jeg har allerede nu besluttet mig for, at jeg selv vil tage alle 3 discipliner næste år - og at det må kunne lade sig gøre at forbedre både svømme- og cykeltiden. Og ikke mindst tiden brugt i 1. skiftezone.

SVØMNINGEN gik bedre end frygtet, men jeg er ikke helt tilfreds med at være langsomste kvinde. Derimod er jeg fint tilfreds med, at jeg sluttede med 3. bedste tid på cykeldelen og 2. bedste på løbet. Alt i alt bragte det mig op på en samlet 6. plads ud af 14 deltagere.

Flash-backs - JULI-træning og løb

2011-08-27T09:10:00.006+02:00

MÅNEDEN startede med "små-skadede" fødder og ikke den store lyst til at stikke fødderne i et par løbesko.

2 dages pause blev det til, så var tæerne klar igen, og jeg tog en rolig dobbelt runde på sandbakken med mulighed for at stå af undervejs, hvis det gjorde for ondt, eller der var tegn på nye vabler.

FAKTA: 7,6 km. - 39:36 minutter - 20 grader.

FREDAG havde det regnet i flere timer, men endelig blev det tørvejr, og jeg fandt løbetøjet frem og nød en mellemlang løbetur i det skønneste løbevejr.

FAKTA: 11,2 km. - 57:51 minutter - 15 grader, næsten ingen vind.

SØNDAG lykkedes det mig at få lokket Jakob med som vandbærer på en lang tur. Selvom jeg ikke snakker så meget på mine løbeture, er det superhyggeligt at have selskab med.

FAKTA: 19,35 km. - 1:49:56 - 20 grader, sol.

UGE 27 i alt 38,17 km.

ALLEREDE mandag var jeg igen ude og løbe. Jeg trængte til at løsne benene lidt efter den lange tur dagen forinden. Valget faldt på en dobbeltrunde på sandbakke-ruten. Vejret var skønt og det er altid en fornøjelse at løbe denne rute.

FAKTA: 7,68 km.- 39:29 minutter - 14 grader, stille vejr.

TORSDAG skulle formen testes til et Cup-løb i Hvalpsund. Det havde regnet en del i løbet af eftermidagen, og også imens vi kørte dertil, men helt perfekt stoppede regnen næsten, da vi var ved at være klar til start, og det var blot en smule støvregn indtil vi godt en time senere kørte hjem, så tog regnen til i styrke igen.

FØRSTE km. fik jeg løbet i 4:50, og tabte lidt tempo på de næste km. Omkring 2 km. ude på ruten spottede jeg en kvindelig løber, som jeg tit har løbet lige op med. Jeg fik kontakt med hende da vi var ca. halvvejs, og var så fræk at lægge mig i læ bag hende. Da vi løb Kanalløbet i Løgstør kunne jeg ikke følge hende, så nu ville jeg forsøge at hænge på og se om jeg ikke kunne udnytte, at jeg havde lettere løb bag hende, så jeg kunne have kræfter til sidst.

DA der var ca. 1 km. tilbage blev jeg dog nødt til at slippe hende og tage en kort gåpause, da der var lidst stigning på ruten. Og selvom jeg et ganske godt tempo på de sidste 600 meter, nåede jeg ikke op til hende, men blev slået med ca. 30 sekunder. Der var ingen hard-feelings fra min modstanders side, og vi fik en god snak i målområdet. Det er sjovt, når man finder en på nogenlunde samme niveau og kæmpe med, og de også tager kampen op i den positive ånd.

FAKTA: 6,6 km. - 32:31 minutter - 14 grader, støvregn og blæsende.

JEG var ganske godt tilfreds med min disponering og forholdsvis stabile tempo i løbet.

LØRDAG havde jeg planlagt en tur på ca. 11 km. - 3 runder på de nærliggende grusveje. Jeg lagde vand ud, så jeg kunne tage væske for ca. hver 4 km.

SELVOM det "kun" var 18 grader, led jeg i varmen og fra den direkte solpåvirkning. Jeg begyndte at føle mig utilpas på 2. runde og valgte derfor at stoppe derefter. Jeg havde tunge ben og fik aldrig flow i mit løb, og selv ikke min stædighed kunne få mig til at løbe videre.

FAKTA: 8,05 km. - 42:44 minutter - 18 grader, højt solskin

SØNDAG måtte jeg ud igen efter lørdagens dårlige oplevelse, og valgte at vente til om aftenen, så temperaturen kunne blive lidt mere medgørlig.

OG hvilken forskel til den forrige løbetur. Gode ben og mentalt overskud - og superflow i løbet. Alt i en højere enhed - runners high?! Jeg følte, at jeg kunne blive ved og ved med at løbe, og den sidste km. blev løbet i 4:34 minutter. Et perfekt punktum på en superløbetur!

FAKTA: 17,1 km - 01:27:44 - 16 grader, perfekt løbevejr!

UGE 28 total 39,35 km.

SIDSTE år blev der afholdt en min-tri med svømmedelen i vores lokale friluftsbad. Min mand deltog, mens jeg stod over - jeg er en elendig svømmer og kan nok bedst betegnes som en kat i vandet. Men ikke desto mindre lod jeg mig udfordre og har tilmeldt mig til årets mini-tri, en såkaldt Gummi Tarzan.

SELVOM jeg svømmer rigtigt dårligt, skal jeg nok komme igennem de 375 meters svømning - specielt da jeg føler mig nogenlunde tryg i bassinet, der på det dybeste er 1,8 m. dybt. De 18 kms. cykling bør heller ikke blive et problem, og løbet udgør 4,2 km.

JEG har ikke trænet specielt til mini-tri'en, men har dog cyklet ruten igennem et par gange, med efterfølgende direkte skift til løb. Det er en virkelig underlig fornemmelse i benene, når man begynder at løbe, og jeg føler mig meget fartblind, så selvom jeg ikke synes, at jeg løber hurtigt, så kan et blik på mit løbeur fortælle noget ganske andet.

TIRSDAG i uge 29 var mit første bekendtskab med skift fra cykel til løb. Først cyklede jeg ca. 11 km. og derefter løb jeg ca. 4,3 km.

FAKTA: 10, 7 km. cykling - 29:05 minutter/4,27 km. løb - 20:24 minutter - 19 grader, stille vejr.

TORSDAG var almindelig løbetræning med en mellemlang tur. Alt gik fint og med godt flow i benene de første 12 km. med et pace på 5:10 min/km., men så fik jeg ondt i maven og kunne næsten ikke løbe. Måtte ned og gå i flere omgange. :-(

FAKTA: 15,05 km. - 1:20:56 - 15 grader.

LØRDAG ladede jeg op til ugens lange tur. Og i stedet for at løbe runder med vand langt ud, blev det en tur med vandstop ved et stadion langs ruten. Det blev også første tur i mine nye Mizuno hjemkøbt fra England via ebay.

VEJRET var helt perfekt. 17 grader og vindstille. Efter ca. 7 km. kom jeg forbi vandposten og tog også lidt energigel. Derefter løb jeg tilbage til Himmerlandsstien og fortsatte ca. 4 km. længere ud ad stien inden jeg vendte om og løb tilbage og tog vand + energigel ved stadion igen.

DE sidste 3 km. blev det svært at holde tempoet. Benene var trætte, men det kan næppe tilskrives de nye sko - som er samme model, som mine gamle.

FAKTA: 22 km. - 1:57:49 - 17 grader, stille vejr.

UGE 29 endte dermed med 41,32 km. (kun løb) på kontoen.

MANDAG havde jeg debut på en ny rute, som vi har døbt hindbærskoven. Blot en km. fra os er der et stykke skov, der er ryddet for 5-6 år siden, og her er der nu en hel hindbærskov i stedet. Der løber en markvej igennem og den har forbindelse til vores gamle yndlingsrute, sandbakken.

RUTEN er dejligt udfordrende med løb på grusvej, gennem græseng, op ad sandbakke, ned ad markvej og med småstigninger på grusvejen.

DEJLIGT at kunne udvide sine små ruter, så man kan slippe for at løbe gentagelser for at nå højere op i km.

FAKTA: 11,15 km. - 58:10 minutter - 15 grader, stille vejr.

TIRSDAG stod den på cykeltræning med efterfølgende løb. Jeg cyklede først stille og roligt op til hallen, hvor cykelruten starter. Dagens mission var at blive fortrolig med cyklen (min mands mountainbike) og lære ruten at kende.

DET sidste gik det ikke så godt med. I hvert fald lykkedes det mig at køre forkert. Jeg fik ikke drejet som jeg skulle og kom dermed ca. 2 km. for langt, før jeg opdagede det. Jeg fik vendt om og kom på rette kurs igen.

TILBAGE ved hallen cyklede jeg stille og roligt hjem. Tog mig god tid til at sætte cyklen, få hjelmen af og så ellers afsted på en lille løbetur. Samme underlige fornemmelse i benene som sidst :-)

LØBETUREN blev en kort tur på ca. 2,5 km. da mørket var ved at falde på, og familien ventede med bålpandekager i haven.

FAKTA: 22,58 cykling - 1:01:01/2,53 km. - 11:43 minutter - 16 grader, skønt vejr.

LØRDAG mærkede jeg virkningen af 400 metes svømning tidligere på dagen, da jeg skulle løbe en mellemlang tur om aftenen. Benene var tunge, selvom jeg følte mig oplagt til at løbe.

FAKTA: 14,7 km. - 1:23:51 - 20 grader, stille vejr.

UGE 30 endte med 28,40 km. på kontoen.

TOTAL for juli måned - 174,97 km.

Tilbageblik - UGE 26 - træning og løb

2011-08-26T14:01:00.002+02:00

SKOLERNES sommerferie startede med forrygende sommervejr, og jeg foretrækker klart at løbe i køligere vejr, så det blev lidt en udfordring at få lagt lange ture ind i programmet.

SIGNE var på ferie hos farmor og farfar, og manden ude at rejse, så Astrid og Jakob måtte klare sig selv lidt. Det betød, at jeg valgte at løbe runder i nabolaget, da de så nemmere ville kunne få fat i mig, hvis de havde brug for det.

KL. 21 stak jeg afsted - termometeret stod stadig højt - 19 grader, men i det mindste var solens direkte påvirkning minimal på dette tidspunkt.

JEG følte mig tanket godt op og oplagt til en lang tur, men var alligevel lidt spændt på, om jeg ville kunne holde gejsten, når jeg skulle løbe den samme runde 4-5 gange. Jeg fandt hurtigt ind i et godt flow, og lod tankerne komme på langfart. På mine lange ture kommer jeg nærmest i en meditativ tilstand. Jeg tænker på alt – eller intet. Hovedet bliver tømt – ikke noget med at tænke på arbejde, vasketøj, næste dags gøremål. Skønt!

DET var helt fantastisk at løbe sådan en dansk midsommeraften. At se kornmarkernes forskellige farvespil, solen der langsomt gik ned og den smukke aftenhimmel. Så er det som om alt går op i en højere enhed, og livet bare er smukt.

FAKTA: 18,2 km.- 1:38:16 - 19 grader

PÅ trods af at jeg havde drukket vand undervejs, følte jeg mig i væskeunderskud bagefter. Det kræver mere vand at løbe i varmen end jeg umiddelbart troede. Men heldigvis ventede der mig en portion jordbær plukket tidligere på dagen i vores egen have. Mums!

TORSDAG mødte vi alle 5 op til KVIK-løbet i nabobyen. Børnene og jeg skulle løbe den korte distance, 3,4 km., mens manden tog den lange på 9,6 km.

HER er vi klar til start en noget kølig og blæsende juniaften:

Billedet er lånt fra Vesthimmerlands Avis.

SOM til Fyrkatløbet gjalt det bare om at komme afsted. Ikke så meget taktik på så kort en rute. Men i modsætning til Fyrkatløbet, var her langt færre løbere på distancen og man kunne hurtigt føle sig alene på de lange stræk med åbne marker, hvor man også rigtigt fik vinden at mærke.

OMKRING 2 km. løb Jakob forbi mig i fin stil, og han kom i mål i tiden 15:29, hvilket gav ham en 2. plads i sin aldersgruppe. Astrid kom ind et minut senere og blev nr. 1 i aldersgruppen for piger. Da jeg lige havde fået lidt vand, løb jeg Signe i møde. Jeg var lidt spændt på, hvor langt ude på ruten, jeg skulle "hente" hende. Blot 500 meter fra mål kom hun i godt humør løbende med en bekendt fra løbeklubben. Hun klarede distancen i 24:37.

SELVOM KVIK-løbet er ret lille med blot 140 løbere fordelt på 3 distancer, så er det utroligt velorganiseret. Vi fik kort efter mål udskrevet diplomer, og der var vand og frugt til alle løbere. Astrid vandt en løbe-t-shirt og en pose slik i 1. præmie, og der var masser af lodtrækningspræmier. Ca. 1 til hver 3. deltager vil jeg skyde på. Og vi tog vores del - Jakob vandt et vækkeur og en drikkedunk, og Peter en vandkaraffel.

FAKTA: 3,4 km. - 15:44 minutter - 13 grader, blæsende

FREDAG var jeg igen i løbeskoene og løb 2 runder på vores yndlingsrute, "Sandbakken" og fik dermed lidt bakketræning samt "off-road"-løb i benene. Og så lykkedes det mig at presse tempoet på den sidste 1½ km. - rigtigt dejligt at mærke overskuddet.

FAKTA: 7,6 km. - 39:07 minutter - 14 grader, noget vind.

SØNDAG var varmen tilbage, men der var skyer først på dagen, så både manden og jeg trak i løbetøjet og begav os ud på en lang tur midt på dagen. Så kunne vi få træningen overstået og hygge os med min mor, der var kommet på besøg, senere på dagen, når der skulle tændes op i grillen og hygges på terassen.

VI valgte at løbe runder a ca. 4 km. med vand lagt ud. Trods skyerne var varmen dræbende, og efter ca. 10 km. følte jeg mig brugt som efter de 18 km. tidligere på ugen. Min stædighed fik mig videre, og jeg prøvede at fokusere på mine vand-stop.

JEG var meget brugt bagefter, og havde ovenikøbet erhvervet mig 3-4 vabler på tæerne. Avs! Jeg løb ellers i mine elskede Mizuno-sko, men i varmen resulterede det altså i vabler.

FAKTA: 20,13 km. - 1:54:00 - 22 grader, høj luftfugtighed.

UGE 26 endte med 49,33 km. på kontoen.

Marathontræningen i sidste fase

2011-08-24T12:35:00.001+02:00

MED ca. 1 måned til Berlin Marathon er min maraton-træning nu gået ind i sidste fase. Indtil nu er det gået efter planen mht. at få kilometer i benene. Jeg har ikke fulgt noget bestemt program, men har forsøgt at øge min ugentlige lange tur stille og roligt og så ellers løbe nogle mellemlange ture i løbet af ugen.

DE 2 sidste lange ture har været på 25 km. Første gang var en drøj omgang. Alt gik fint til omkring 20 km. Jeg havde indlagt vandstop undervejs og havde taget energigel ved disse, og følte mig fint løbende med et pace på ca. 5:30/km., men efter de 20 km. fik jeg blytunge ben. Det gjorde ondt i fødder og knæ, og det var vist kun min stædighed, der fik mig gennem de sidste km.

JEG var et par gange nede at gå, men det gjorde faktisk mere ondt end at løbe. Og jeg endte med at gennemføre de 25 km. med et gennemsnitligt pace på 5:40/km., hvilket egentligt er ok - bare ikke når jeg tænker på, hvor meget jeg gik ned på de sidste km.

OG hvad værre er, mentalt var det svært at tro, at jeg nogensinde ville kunne gennemføre YDERLIGERE ca. 17 km.!

PÅ plussiden var, at jeg rimeligt hurtigt var restitueret og allerede 2 dage efter løb ca. 17 km. med fint overskud og stabilt tempo på ca. 5:20/km. Og på den følgende dag - altså 3 dage efter min langtur - løb en kanontid ifm. 24 timers løbet i Viborg (mere herom senere).

CA. 10 dage efter gentog jeg min tur på 25 km. Jeg ville nu forsøge at lægge et langsommere udgangstempo, og se om det ville hjælpe på kræfterne på de sidste km. Det gik noget bedre, og jeg følte mig ikke så udbrændt til sidst, men dog noget brugt.

NU vil jeg så lave et forsøg mere på en langtur - denne gang efter 5+1 princippet. Turen er planlagt til på søndag, og jeg er noget spændt på om det gør en forskel. Og ikke mindst hvad det betyder for mit gennemsnitlige pace.

ER der nogen, der har erfaringer med 5+1, og som vil fortælle lidt om det?

FERIESYSLER

2011-08-11T09:15:00.000+02:00

FERIEN nærmer sig desværre sin afslutning, og her i min sidste uge, hvor vejret ikke er helt så dejligt, som i mine 2 første uger, har jeg kastet mig ud i en større gang oprydning, udsmidning og omorganisering af vores ejendele.

JEG blev inspireret af Megan, der skrev om at oprydning og Feng Shui - først handler det dog om den store oprydning og derefter håber jeg, at jeg kan finde hoved og hale i Feng Shui-principperne, og prøve at indrette efter dem.

FORELØBIG er der stillet et par store sække klar til Mødrehjælpen, en kasse med tøj til en veninde, en pose med lidt "godter" til en anden veninde, gamle uløste kryds & tværser til min mor - andre poser er hældt i tøjcontaineren, og kasser med bøger og godt gemmeværdigt legetøj er båret på loftet i garagen. I går gjalt det kontorområdet på vores loft - meget er forældet og kunne smides ud. Og det gav plads og luft omkring det tilbageværende. Skønt!

I dag skal de bunker, der har haft deres liv på skrivebordet lidt for længe, kigges igennem og arkiveres - enten i mapper eller lodret. Og så er der vist udsigt til, at kaos er vendt til orden igen. Det bliver dejligt at starte hverdagene med bund i rodet, alting på hver sin plads - noget på nye og forhåbentlig bedre pladser.

MERE reolplads på Signes værelse betød, at tallerkenrækken måtte tages ned, men nu fik jeg den til gengæld sat op i køkkenet, så jeg kan se et udvalg af mine koge/bagebøger:

GARN og strikkebøger har også fået ny plads:

SÅ må tiden vise om det er en mere optimal placering, så jeg igen fatter strikkepindene.

Uge 25 - Gedeskægsløbet

2011-07-19T22:18:00.001+02:00

JUNI måned er en populær løbemåned - eller en populær måned at afholde byfester med dertilhørende motionsløb.

ONSDAG d. 22. juni var det Gedeskægsløbet, der bød op til løb på 2 distancer. Farmor og farfar var indkaldt til pasning af Signe, og da vejret artede sig fint, tog de med til løbet for at heppe.

EFTER at have analyseret de seneste løb i cuppen, havde jeg besluttet mig for at løbe den korte distance, hvor en af mine konkurrenter sædvanligvis stiller op. Hun havde i de seneste løb hentet "billige" og store point, da jeg i disse løb havde valgt den lange distance. Normalt vil jeg uden problemer kunne løbe hurtigere end hende, og dermed få bedre point.

STARTEN var meget nervøs og der blev virkelig givet gas. Efter ca. 1 km. løber man igennem en lille skov på en smal sti, hvor det er vanskeligt at overhale, så mange havde travlt med at komme godt afsted inden da. Allerede ved skoven kunne jeg se, at min løbemakker og Jakob trak fra mig, men jeg søgte efter at finde mit eget tempo, som forhåbentlig kunne holde hele vejen. Da det nu var 3. gang vi løb dette løb, var jeg klar over, at der kort efter 3 km. ville komme lidt stigning på grus/sand, som der gerne skulle være kræfter til.

STIGNINGEN blev klaret i god stil, men jeg måtte lige ned og gå kortvarigt - bare lige for at få syren ud af benene. Jeg var meget bevist om, hvilke kvindelige løbere, der var omkring mig, og prøvede at vurdere om de var i min aldersgruppe i cuppen. Da der var ca. 1 km. tilbage blev jeg overhalet, men jeg forsøgte at hænge på.

CA. 300 meter før opløbsstrækningen gik det igen en anelse opad. Jeg halede jeg godt ind på 2 kvindelige løbere - omtrent på min alder vurderede jeg - men følte ikke, at jeg havde kræfter til en decideret spurt, så jeg forsøgte blot at ~~øge~~ fastholde mit tempo, og håbede på, at de 2 andre ikke kunne følge. Taktikken lykkedes og jeg kom ind i målslusen akkurat før dem.

OG bedre endnu, den konkurrent jeg havde lagt den overordnede taktik efter, kom ind et stykke tid efter. Desværre viste det sig, at de 2, der klemte sig ind imellem os, enten ikke var med i cuppen eller var i en anden aldersgruppe, så pointforskellen blev ikke så stor.

GEDESKÆGSLØBET er virkeligt godt organiseret selvom det er et lille landsby-løb. God rutevisning og "guider" på ruten på vitale steder. Frugt, vand og lækre sandwich til alle deltagere, når de kom i mål. Og diplom udskrevet meget hurtigt. Det tæller også på plussiden, at der er et stort telt at samles i efter løbet.

DER blev tid til snak om træningen mod Berlin Marathon med løbere fra vores lokale løbeklub, en fadøl og generel snak om dagens løb. Astrid og Jakob ventede spændt på vinder-annonceringen. Astrid tog sin 4. sejr i træk - og storebror var stolt! Både over søsters præstation og sin egen. Han blev nr. 4 i aldersgruppen 11-16 år.

FAKTA: 5 km. - 24:27 minutter - 18 grader (og jeg mærkede heldigvis næsten intet til vablerne)

DERUDOVER blev det til 2 træningsture i uge 25.

FAKTA: 5,8 km. - 28:50 minutter - 16 grader (løb mens Astrid var til fodbold)

FAKTA: 11,44 km. - 58:24 minutter - 12 grader, stille vejr. Turen blev løbet med overskud, og der var energi i benene til en god sidste km.

Træning - uge 24

2011-07-15T15:09:00.001+02:00

UGE 23 var en stor løbeuge med både træning og 2 gange konkurence. I Pinsen var vi på Sjælland og selvom det var ensbetydende med 2 x fødselsdage i familien, var løbegrejet med i bagagen. Søndag eftermiddag bød på en tur sammen med min mand i højt solskin. Vi led begge i varmen - og måske også under, at vi om formiddagen havde været til stor fødselsdagsbrunch med al for meget lækker mad og kage.

FAKTA: 10,35 km. - 54:50 minutter - 20 grader og skyfrit.

ALLEREDE tirsdag d. 14. juni var der igen konkurrence i Vesthimmerlands Cup. Jeg var tilmeldt den lange distance på 9,7 km. Inden start fandt jeg min løbemakker og vi fik os placeret midt i startfeltet, der ikke var overvældende stort til den lange distance. Temperaturen var med 13 grader fin til at løbe i, men det blæste en hel del, og vi ville komme til at løbe ud mod Limfjorden uden særligt meget læ, så jeg var noget spændt på, hvor meget det ville komme til at betyde for tiden.

STARTEN blev lidt kludret, da vejen hurtigt snævredes ind og det var lidt svært at finde sit eget tempo på de første 300-400 meter. Derefter blev der lidt bedre plads inden vi kom ind på en forholdsvis smal sti langs Frederik d. VII's kanal. Jeg følte, at jeg holdt igen med tempoet, men første km. blev løbet i 4:39. De første 5 km. sydpå ved kanalen havde vi næsten stik modvind og der var absolut ingen læ at hente nogen steder.

EN af mine "konkurrenter" lå bag mig over et længere stykke, og da hun gik forbi mig, lagde jeg mig bag hende og opdagede, at det faktisk gjorde en forskel at ligge i en andens "slipstrøm". Jeg holdt mig bag hende til vi vendte og begyndte tilbageturen mod målområdet. Desværre kunne jeg ikke følge hendes tempo, da det kort efter gik op ad bakke, og måtte lade hende få et forspring, som jeg aldrig indhentede.

EFTER at vi havde vendt og vinden nu kom mere i ryggen, hjalp det lidt på km.tiderne, men de sidste par km. gik det atter opad og der var ved at være udsolgt i benene. Jeg måtte derfor have en kort gåpause på en af de sidste små stigninger, inden jeg forsøgte at løbe en slutspurt.

ASTRID vandt i sin aldersgruppe - men af uvisse årsager havde arrangørerne "lige" glemt aldersgruppen 0-10 år, da vinderne blev annonceret. Jeg henvendte mig til speakeren og spurgte og de ikke havde glemt de yngste. Svaret var, at jo, det havde de, og at de godt vidste, at der havde været pokal til dem sidste år, og at der også blev det næste år - så de måtte jo bare komme igen næste år! :O

VI skrev efterfølgende til arrangørerne og fik svar, at de var kede af det svar jeg havde fået. De ville få fejlen rettet og fremsende en pokal til de 2 yngste vindere. I skrivende stund har vi stadig ikke set spor af pokalen....

FAKTA: 9,77 km. (iflg. GPS) - 49:22 minutter - 13 grader, 10 m/sek fra sydvest.

FREDAG var der en lidt længere tur på programmet. Vejret var helt perfekt. Stille vejr og 14 grader. Planen var at løbe runder i nabolaget med væskedepot lagt ud, men en kommunikationsfejl mellem min mand og mig gjorde, at jeg aldrig fik vand ud. Det blev heldigvis ikke afgørende, da det var rigtigt behageligt vejr at løbe i - jeg kom afsted kl. ca. 21.00 så solen bagte ikke.

JEG følte mig i overskud hele vejen - faktisk så meget, at jeg løb den hårde del af ruten (aka sandbakken) 3 gange. Det var tydeligt at se på km.tiderne (der ikke var så stabile), hvor jeg ramte bakken, men alt i alt en god træningstur. Og jeg elsker at løbe om aftenen, når det er sommer.

FAKTA: 15 km. - 1:19:41 - 14 grader og stille vejr.

DESVÆRRE fik jeg en mindre skade - nemlig vabler under et par tånegle. Ret smertefuldt skulle jeg lige hilse at sige, men heldigvis ikke noget der kunne slå min træning ud af kurs. Jeg mistænker mine Asics løbesko for at have skylden, så de røg ind bagest i skabet og kan vel i bedste fald håbe på at komme frem som almindelig fritidssko. Som løbesko er de i hvert fald afskrevet.

SØNDAG forsøgte jeg mig med en lille tur, hvor det primære var at mærke om tæerne kunne holde til at løbe igen. Det blev til en lille tur på grusstierne med mulighed for at afbryde turen tidligere, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

DET var rigtigt lummert vejr, og benene spillede heller ikke rigtigt for mig - jeg var tung i hele kroppen.

FAKTA: 6,33 km. - 32:43 minutter - 19 grader, lummert.

PINE

2011-06-27T11:44:00.001+02:00

EFTER en lang forelskelse - siden efteråret 2009 - tog jeg mig endelig sammen til at få skabt et reelt forhold til den skønne PINE-cardigan designet af Helga Isager.

JEG er vild med det Helga Isagers enkle design og den effekt hun opnår med enkle midler.

18. marts slog jeg endelig op til Pine. Jeg havde været omkring et par forskellige garnalternativer - f.eks. NZ lammeuld, men endte med en supesoft fra R.C. Rennie.

JEG elsker at strikke patent og elsker den struktur det strikkede får. Og jeg hader, når jeg taber en maske, men har fundet god hjælp i denne engelske side, der giver gode anvisninger på, hvordan man retter fejl i patentstrik.

ARBEJDET skred fint fremad og en overgang så det ud til, at jeg ville få den færdig omkring påske, men så blev jeg fristet af et andet Helga Isager projekt. April blev til maj, der blev til juni, men omsider blev jeg færdig med min Pine og tilbage var blot at finde de "rigtige" knapper for at fuldende cardiganen.

JEG fandt nogle fine perlemors-agtige knapper i den rigtige nuance, og fik færdigmonteret trøjen.

Knapperne er også fine på bagsiden - måske jeg en dag vender dem.

FAKTA:

Mønster: Pine af Helga Isager (Amimono Knit Collection Autumn/Winter 2008)

Garn: R.C. Rennie, supersoft - fv. Porcelain - 420 gr. på pind nr. 4,5 mm.

Start: 18. marts 2011

Slut: 24. juni 2011

Modifikationer: Jeg syntes, at ærmerne blev for brede, så jeg slog lidt færre masker op, og forlængede dem til hel længde. I top og bund af forkanterne hæklede jeg et par rækker fastmasker for at få en pænere afslutningskant.

Hot or not: Pine er helt klart en favorit allerede. Jeg elsker farven, strukturen og designet. Jeg bor allerede i den! Tror, at det bliver en cardigan, der bliver slidt op. Den er helt perfekt til jeans.

Fyrkatløbet

2011-06-25T22:00:00.000+02:00

ELLER én lang spurt.

TORSDAG d. 9. juni var der igen løb på programmet. Denne gang Fyrkatløbet i Hobro sammen med min mands arbejde. Vi var lidt spændte på, hvad vi havde i benene, da det var dagen efter Knaberløbet. Og af samme årsag havde jeg meldt mig til den korte rute på 3,4 km.

10 minutter før start meddelte Signe, at hun skulle på toilettet - afsted og stå i kø, og så ellers håbe på, at vi kunne nå det inden vi blev skudt afsted. Heldigvis var der forskudt start for de 3 distancer, og vi skulle starte sidst. Desuden var løbet med chip, så vores tid ville først starte, når vi kom over startmåtten. Vi nåede det dog lige akkurat, og fandt tilbage til Jakob og Astrid, der også skulle løbe 3,4 km.ruten. Vi fik os placeret i forreste del af feltet.

VI havde talt lidt om, hvorvidt Signe skulle løbe alene, eller en af os skulle følges med hende. Jeg gav Jakob og Astrid frie tøjler - de havde begge gode muligheder for at få en top-tid. Snakken gik i feltet om, at der skulle passes på børnene, og der var stille og roligt, der hvor vi havde placeret os, så det endte med, at jeg også gav gas, og Signe blev sendt afsted med lovning om, at jeg ville løbe hende i møde, når jeg var i mål.

Billede lånt fra IHobro.dk

BENENE føltes gode, og jeg kom afsted i et højt tempo, hvor jeg nærmest måtte holde igen for ikke at brænde det hele af på den første km. Omkring 1½ km. ude på ruten passerede jeg en pige på Jakobs alder, der blev tæt fulgt af sin mor på cykel(!). Moderen lød ikke helt tilfreds med pigens tempo. Jeg løb min første km. i 4:27, så det syntes jeg egentligt var et godt tempo for en pige i den alder.

Kort før 2 km. kom vi ind på en fin grussti uden sving eller stigning. Jeg ventede hvert øjeblik at se Jakob løbe forbi mig, men han lod vente på sig. Først da vi kom ind på gågaden med ca. 600 meter til mål hørte jeg antrit bag mig, der kunne lyde som Jakob, men da jeg vendte mig om, var det en dreng på hans alder, der var ved at overhale mig. Øv - jeg havde ellers håbet, at Jakob kunne komme i mål før mig.

MIN skuffelse varede kun kort - så løb Jakob også forbi mig, og der var god fart i ham. Han fik et par opmuntrende ord med på vejen, og det så ud til, at han hentede ind på drengen foran ham. Da han kom op på siden af ham, gav han imidlertid et ekstra nøk, og det blev en drabelig spurt, som Jakob var tæt på at vinde. Den anden dreng var lige ved at stoppe sit løb for tidligt, men nåede i mål få sekunder før Jakob.

Drabeligt spurtopgør - billede fra IHobro.dk

KORT efter at jeg var kommet i mål, kom Astrid ind, og da vi havde afleveret vores chip og fået en kop vand, begyndte jeg at løbe Signe i møde som aftalt. Jeg var noget spændt på, hvordan hun klarede den ovenpå sin flotte præstation ved Knaberløbet dagen før.

JEG var ikke nået ret langt - højst 200 meter - så mødte jeg en storsmilende Signe, der var flot løbende.

Her er Signe på vej i mål i en imponerende tid (20:22) - billede fra IHobro.dk

SIGNE kunne fortælle, at hun havde fulgtes med en af Peters kollegaer, og at hun havde løbet hele turen. Der havde vist også været overskud til at snakke.

VI fik tanket op med frugt og sodavand, og fik overtøj på og ventede så blot på, at Peter kom i mål på 6,8-km distancen. Vi kom ikke til at vente længe. Han løb den i den flotte tid 29:01 og blev nr. 4 i sin klasse.

Billede fra IHobro.dk

VI ventede spændt på resultaterne - Jakob sad og småærgrede sig over, at han var blevet spurtbesejret, men endnu vidste vi ikke om han reelt var slået, da han kunne være startet senere end den anden dreng. Endelig blev det tid til annonceringen af vinderne. Astrid vandt i aldersgruppen 0-13 år i tiden 15:50 og fik en sej løbebluse, hvor der på ryggen stod "Vinder af Fyrkatløbet 2011". Ret sejt at vinde gruppen eftersom hun blot er 9 år gammel. Signe blev i øvrig nr. 14 i samme aldersgruppe, hvor der var 83 gennemførende piger.

Her et billede af en vinder! - fra IHobro.dk

ALDERSGRUPPEN for drenge 0-13 blev vundet i tiden 13:43 - Jakob blev noteret for tiden 14:59 og blev nr. 3, så det var en 2. plads han spurtede om.

FAKTA (min tid): 3,4 km. - 15:09 minutter (blev nr. 2 i aldersgruppen 20-39 år) - 14 grader

DET var dejligt at give den max-gas på en kort distance, ja, nærmest spurte fra start til mål.

DETTE ØJEBLIK

2011-06-24T18:30:00.001+02:00

Et fredagsritual. Et enkelt foto - ingen ord - fanget fra den forgangne uge. Et enkelt, særligt, ekstraordinært øjeblik, et øjeblik jeg vil beholde, sætte på pause og huske på....

Hvis du er inspireret til at gøre det samme, så smid et link i kommentarfeltet, så alle kan finde og se med.

(Jeg er inspireret af Hjemmemortil9, der er inspireret af en anden fler-barns-mor; SouleMama, der gennem lang tid har haft (this moment) på sin blog hver fredag.)

Knaberløbet 2011

2011-06-19T15:43:00.001+02:00

SÅ blev det tid til Knaberløbet igen, og dermed tid til at samle min mands del af familien til løb og spisning. Vi mødtes kl. 17.00 og fik en let aftensmad, så alle kunne være klar til at løbe kl. 19.00. Jeg sprang afsted efter løbenumre og chips, mens de andre fik ryddet af bordet og klædt om.

TRADITIONEN tro gætter vi på vores sluttid. Jeg havde nedtonet mine egen-forventninger, da det tegnede til at blive en lummer aften med 18-20 graders varme. Jeg duer ikke til at løbe hurtigt i varmen. Heldigvis begyndte det at småregne en halv times tid før løbsstart, hvilket betød at temperaturen faldt lidt + der var lidt køling i regnen.

TIL vores begejstring havde arrangørerne i år valgt at lave forskudt start for de 3 distancer, for selvom det er et forholdsvist lille løb med ca. 500 deltagere - flere i år, hvor skolerne var inviteret gratis med - så giver det mere ro på i starten af løbet, når vi fordeles lidt.

VED startområdet mødte jeg min løbemakker, og vi talte om at følges ad, hvis vi kunne, og fandt vores pladser i feltet ved siden af hinanden. Inden start fik børnene lige et pøj-pøj med - Jakob og Astrid skulle løbe 5,1 km. og Signe 3,2 km. Starten gik stille og roligt med ca. 80 løbere på den lange rute (10,2 km.), og jeg prøvede at finde et roligt udgangstempo, så jeg ikke brændte ud for tidligt.

OMKRING 2 km. ude på ruten måtte jeg slippe min løbemakker, og siden så jeg kun ryggen af hende i det fjerne. Da jeg passerede målstregen efter første runde, var det fristende at stoppe, men stædigheden vandt den indre kamp, og jeg fortsatte ud på 2. omgang. Benene var tunge, og ved ca. 7 km. var det helt befriende at lave et lille stop for at tage lidt væske ved et depot.

JEG kæmpede mig i mål i en tid en smule dårligere end forventet, da vi gættede på vores sluttider. Heldigvis var der gode resultater fra mange af de andre fra familien. Signe var f.eks. blevet speaket i mål i tiden 19:56 for 3,2 km. - speakeren har stået for løbeklubbens træning for børnene, så han kendte hende. Vi var lidt spændte på om der skulle medalje med hjem igen i år.

ENDELIG var der præmieoverrækkelse, og Astrid sad som på nåle. Vinderen blev annonceret således: Vinder i aldersgruppen 0-10 år, piger, på distancen 5,1 km. i tiden 25:34...." - her så Astrid lidt forvirret ud. Hun havde selv taget tid og var kommet i mål på 25:38, men det var nu hende, der strøg med 1. pladsen, diplom, medalje og pengepræmie for 2. år i træk.

OG så var det ellers hjem til boller og lagkage, og masser af snak om hvordan løbet var oplevet.

FAKTA: 10, 2 km. - 52:32 minutter - 18 grader, småregn.

LØBEUGE - uge 23

2011-06-18T13:16:00.001+02:00

UGE 23 er ensbetydende med løbeuge indskolingen på vores børns skole. Igen i år blev jeg spurgt af Astrids lærer, om jeg ville løbe med, da ingen af lærerne er superløbere (øhh...men det er jeg åbentbart?!). Nå, men tjansen havde jeg egentlig tørret af på min mand, da han havde en del overførte feriedage, der passende kunne bruges på bl.a. dette. Imidlertid blev han indkaldt til et møde med mødepligt, og jeg måtte derfor afsted - og sjovt er det jo.

BØRNENE løber i 3. lektion på en rute, der er knap 1,2 km. lang. Hver gang de passerer start, får de en streg på hånden og bagefter "samles" klassens streger sammen, så der konkurreres klassesvis i indskolingen.

KL. 10 var vi klar til start. Børnene fik besked på, at de på første runde skulle holde sig bag mig, men at de derefter havde frit løb. Et par drenge fra Astrids klasse løb lige bag mig, og kommenterede mit tempo: "Kan du ikke løbe hurtigere?", "De sagde, at du var hurtig", "Er det dit bedste løb?" - jeg kiggede på løbeuret, der meldte et tempo på 4:10/km., sagde ingenting, men tænkte, at de nok skulle falde fra inden længe. Og efter blot 300 meter måtte de ned at gå med sidestik. Astrid fulgte godt med, og vi tog første km. i 4:43, og havde lagt god afstand til de nærmeste børn.

PÅ de følgende runder blev vi mange gange spurgt efter, hvor mange streger vi havde fået. Mange børn gav den lige lidt ekstra gas, når de så at det var Astrid og mig, der kom forbi dem. Efterhånden kender jeg en del af børnene, så de fik en opmuntrende bemærkning med på vejen. Der skal ikke så meget til, så finder de kræfter til at løbe lidt mere.

JEG måtte dog undre mig over, hvor mange børn, der trods besked fra skolen om at møde i tøj til at løbe i, der var upraktisk klædt - ikke mindst hvad fodtøj angik. Jeg forventede bestemt ikke at se dem i deciderede løbesko og løbetøj, men når flere børn forsøger at løbe i ballarinaer eller sandaler a la romer-sandaler, ja, så fik jeg næsten ondt at børnene. Det er klart at de ikke får en optimal oplevelse med at løbe, når fodtøjet ikke som minimum er fritidssko, der sidder ordentlig på foden.

TEMPERATUREN var omkring 20 grader og det var meget lummert, men allerede på første runde blev vi begunstiget med en lille regnbyge, der svalede godt og gjorde luften lettere. Det betød så også, at jeg så et par piger i regntøj og gummistøvler :-O

PÅ vores 6. runde indhentede vi en pige fra Astrids klasse, der var i gang med sin 3. runde. Hun ville gerne løbe med os, og vi fandt et tempo, hvor hun kunne være med. Opmuntrende ord og måske det at kunne følges med en voksen fik hende rigtigt flot igennem med et snit på ca. 6:10/km. Det var en storsmilende pige, der fik sin 3. streg på hånden. På dette tidspunkt var 3. lektion ved at være slut og børnene blev stoppet efterhånden som de kom i mål - Astrid og jeg fik dog lov til at tage en runde mere, og var da også langt fra de sidste der kom i mål.

FAKTA: 8,23 km. - 47:56 minutter - 19 grader, lummert - lidt regn

SAMME aften var der igen løbetræning med løbeklubben for børnene. Der kom en byge kort før vi skulle afsted, og det så noget truende ud. Der var lovet tordenvejr, men vi tog afsted, da det trods alt kun var regn. Udover os og løbeklubbens trænere var der kun mødt et barn op. Netop som vi aftalte, hvilke rute, der skulle løbes, åbnede himlen sine sluser, og vi søgte ly i hallens forgang. Vi ventede 5-10 minutter på ophold, og da regnen tog lidt af, valgte vi at stikke afsted - nu var vi jo kommet afsted, og lidt regn gjorde ingenting.

VI løb alle 3,2 km.ruten som test til Knaberløbet. Signe havde været lidt uoplagt, og planen var, at hun skulle følges med Astrid, der allerede havde løbet en god del den dag. Så måtte de gå og løbe, som Signe nu syntes, hun kunne. Imens ville jeg løbe med Jakob. Imidlertid havde Signe fundet løbebenene frem, og skød et godt tempo. Samtidig klagede Jakob over lidt ondt i det ene ben, så vi fulgtes ad alle sammen.

OMKRING 2 km. måtte Signe have en gå-pause, mens Jakob og jeg fortsatte. Vi kom dog kun i mål ca. 30 sekunder før Signe og Astrid. Signe strålede - de voksne fra løbeklubben var imponerede over hendes små ben og det tempo, hun holdt med kun et par små gåpauser.

FAKTA: 3,35 km. - 20:48 minutter - 19 grader, regn.

TRÆNING juni uge 22

2011-06-17T18:27:00.000+02:00

JUNI indledte jeg træningen med en lille tur på ca. 7,5 km. Vejret var helt perfekt til løb - 12 grader og stille vejr, da jeg kom afsted ved halvti-tiden om aftenen.

BENENE føltes lette fra start, udgangstempoet lidt hurtigere end normalt trods at jeg holdt lidt igen. Jeg følte overskud på hele turen og lagde mærke til, hvordan der var godt og kraftigt afsæt i benene på hele turen. Det var bare en af de ture, hvor det hele gik op i en højere enhed. En rigtig drømmetur, hvor kun 7. km. blev løbet på over 5:00/km.

FAKTA: 7,5 km. - 36:20 minutter - 12 grader, stille vejr.

KRISTI HIMMELFARTSDAG gik med fødselsdag, fredag med havearbejde, og lørdag - efter en stor børnefødselsdag - fik jeg endelig snøret løbeskoene igen, og løb en længere tur på vores grusveje, hvor jeg havde mulighed for at lægge vand ud, så væskeindtaget også kunne trænes.

JEG lagde forholdsvist roligt ud, og følte at jeg holdt et komfortabelt tempo på mine runder. Overraskende nok var der luft og "ben" til en slutspurt på den sidste km. Det føltes rigtigt dejligt, og bekræftede at tempoet havde været passende til den lange tur.

FAKTA: 15,73 km. - 1:23:22 - 14 grader, stille vejr.

Løbestatus maj 2011 - part II

2011-06-07T17:07:00.001+02:00

ANDEN halvdel af maj har været præget af helligdage, som jo nok burde give tid til at løbe, men også har budt på fødselsdage, fester og andet komsammen, hvor løbet har måttet vige. Derfor blev det småt med løbet i denne del af måneden, selvom jeg føler, at jeg kom stærkt tilbage.

UGE 20 startede med løbetræning med børnene i løbeklubben. Denne gang var der testløb på den korte rute på ca. 3 km. Jeg måtte vente lidt i "startboksen", da jeg måtte have Signe med - hun blev dog hentet et par minutter efter de øvrige var løbet, så jeg satte et godt tempo og fik indhentet dem efter ca. 1 km. Herefter faldt det generelle tempo, da der undervejs skulle orienteres om ruten og hvor der ville være hjælpere ude til at dirigere trafikken.

DA vi kom ud på stien fik vi mere frit løb, og jeg lagde nogle spurter ind på ca. 100-150 meter. - det blev til 6 stk. i alt. Så fik jeg da lidt ud af træningen også. Ruten kendte vi godt, så der var ikke så meget nyt.

ONSDAG var en af de dage, hvor lysten til at løbe kunne ligge på et meget lille sted, men jeg fik "overtalt" mig selv, fik skoene bundet og kom afsted. Der kom aldrig rigtigt flow over turen, men det lykkedes mig alligevel at runde de 10 km. på denne tur.

FAKTA: 10,11 km. - 52:09 minutter - 14 grader.

Store Bededag havde jeg lagt i kalenderen, at jeg skulle på en længere tur, men haven trak og endte med at vinde, og jeg fik godt med jord under neglene, da jeg fik luget det ene store staudebed.

Sådan så bedet ud for nogle år siden - heldigvis har vi fået bedre styr på det nu.

SØNDAG lykkedes det mig at få fundet løbeskoene frem og komme afsted. Min løbemakker holdt pause pga. skade, og jeg kunne ikke lokke hverken Jakob eller Astrid med på cykel som vandbærer. Det blev derfor til runder på grusvejene, så jeg kunne lægge vanddepot ud.

TUREN startede tungt, benene føltes tunge og det blev bare aldrig bedre. Det var en træningstur, der blev gennemført på viljestyrke - det ville have været så nemt at stoppe efter 1. eller 2. runde, men jeg "tvang" mig selv gennem 3 runder. Sjovt var det ikke, men humøret var trods alt bedre, da det var overstået.

FAKTA: 11,85 km. - 1:06:36 - 18 grader

UGE 20 i alt 25,39 km.

MANDAG uge 21 var der atter løbetræning sammen med børnene i løbeklubben. Dagens træning var intervaltræning på stien. 45 sekunders løb ud, og 45 sekunders løb retur, hvor man skulle have disponeret, så man nåede tilbage til udgangspunktet inden for de 45 sekunder. Imellem intervallerne var der 3 minutters pause.

DE to første intervaller løb jeg med Signe, der gik op i det med liv og sjæl, og jeg måtte "snakke" hende fra at løbe for hurtigt i starten. Derefter løb jeg 3 intervaller for mig selv, hvor jeg kunne trykke lidt mere. Børnene syntes, at det var sjovt, så det er vist en øvelse, vi kan tage med hjem.

UGE 21 var også ugen, hvor manden var i Tyskland, så det blev af den grund lidt småt med løberiet. Tirsdag kom jeg afsted på en lille tur på 6 km., hvor Astrid løb sammen med mig de første 2,3 km. Derefter gik turen ind på ruten med sandbakke, som altid trækker en del kræfter.

FAKTA: 6,07 km. - 31:31 minutter - 10 grader og ret blæsende.

FREDAG fik jeg følgeskab af Jakob på de første 2,3 km. på en tilsvarende tur. Udgangstempoet var lidt hurtigere, og det kunne også ses på sluttiden.

FAKTA: 6,13 km. - 30:53 minutter - 12 grader

SØNDAG burde jeg have løbet, men vi var til fødselsdag i Skagen. Jeg fortrød lidt, at vi ikke havde taget løbetøj og sko med, for der var nogle meget indbydende stier omkring Den Tilsandede Kirke. Det må huskes næste gang vi lægger vejen forbi den del af familien.

UGE 21 i alt 12,2 km. (løbetræningen med børnene ikke medregnet)

MANDAG i uge 23 stod børnenes løbetræning på bakketræning i Rosenparken. 4-5 gange op ad trapperne og ned i fuld fart. Astrid og Jakob var løbet de ca. 2 km. fra hallen derhen sammen med de andre, men da jeg havde Signe med, var vi i bil. Efter bakketræningen var der leg i bevægelsesparken, hvor vi sluttede af med lidt fartleg, inden holdet løb tilbage til hallen.

MANDAG aften ville jeg testløbe den lange rute til det kommende Knaberløb. Jeg følte mig oplagt, men holdt lidt igen i udgangstempoet, da jeg gerne skulle have luft og "ben" til hele turen. Det lykkedes mig at holde gennemsnitstempoet under 5:00/km. for de første 6 km., derefter mistede jeg lidt tempo, men alt i alt var jeg godt tilfreds med testløbet, og jeg følte, at jeg havde mere at give.

FAKTA: 9,34 km. - 47:11 minutter - 17 grader.

MAJS sidste træningstur blev en tempotur. Jeg følte mig opsat og med gode ben, så målet var at sætte en PB på ruten. Favoritskoene - mine Mizuno - blev snøret, og så var det ellers afsted i en lang spurt. Vejret var helt perfekt med sine 12 grader. På de sidste 50-100 meter kunne jeg se, at jeg var tæt på PB, men det glippede med 1 sekund. Bedste tid er dermed fortsat tiden sat i september 2010, hvor formen også var rigtig god.

FAKTA: 2,55 km. - 11:35 minutter - 12 grader

Løbestatus maj 2011 - part I

2011-06-06T09:31:00.001+02:00

DET føles som lysår siden jeg løb et fantastisk 10-km. løb i Aalborg i starten af maj, men det blev også til en del km. i maj.

STATISTIKKEN siger 135,1 km. eller lige knap 12 timers løb fordelt på 17 træningsture. Det blev både til korte tempoture, hyggeture med børnene og langture med min nye træningsmakker.

I starten af maj fik jeg testløbet mine nye Asics GT-2160, som jeg havde købt hjem via ebay. Skoene lever ikke helt op til mine forventninger. Jeg har haft en tidligere udgave af denne model, men der må være ændret en del på modellen siden da. Den er ok til de korte ture, men når jeg løbere længere end 8-10 km. giver den vabler - enten på hælen eller på tåspidserne.

Lørdag d. 7. maj havde jeg en aftale med min træningsmakker om at løbe ca. 16 km. Vi kom afsted kl. 10.30 i flot solskin, så det var allerede varmt. Vi havde overvejet at lade vores rute passere et par landsbykirker, men valgte at løbe med vand i stedet for.

DE første par km. havde vi let modvind og snakkede om, at det ville være godt at få vinden i ryggen senere - men da vi endelig fik skiftet retning, var det så varmt, at vinden ikke kunne mærkes. Turen førte os ad småveje, hvor jeg aldrig har været før. En skøn oplevelse gennem et forårsklædt landsskab. Lidt snak blev det til undervejs, men tempoet var egentlig ikke snakke-tempo, så det var ikke de lange samtaler vi førte.

VED ca. 12 km. mærkede jeg, at jeg havde en begyndende vabel på den ene hæl, så jeg fik snøret skoen om, og det gik bedre de sidste km. hjem. Min træningsmakker havde sat sig for at løbe en halvmarathon denne dag, så da jeg nåede tilbage til min cykel, fortsatte hun yderligere 5-6 km. Rigtigt sejt, da det efterhånden var blevet ganske varmt.

FAKTA: 15,86 km. - 1:26:47 - 17 graders varme.
UGE 18 i alt 34,21 km.

UGE 19 startede med løbetræning sammen med de to ældste i løbeklubben om mandagen (2. gang vi var afsted). I forbindelse med det lokale byløb er skolerne inviteret gratis med, og løbeklubben tilbyder løbetræning 6 mandage op til. Denne mandag bestod træningen af opvarmning med let løb over 2 km. og derefter stjerneløb.

EFTERSOM mandagens træning bedst kunne betegnes som restitution, og jeg ikke ville kunne komme ud og løbe onsdag og torsdag, blev det til en tempotur på en mellemdistance. Vejret var rigtigt flot - 19 grader, men behageligt, da det var ved 20-tiden - og stille vejr.

UDGANGSTEMPOET blev højere end jeg havde forventet - benene føltes gode, men jeg fandt et lidt langsommere tempo, som jeg håbede kunne holde hele vejen. Tankerne fik frit løb og jeg nød flowet i benene, der på denne dag føltes dejligt friske.

MINE km.tider faldt lidt mod slutningen, selvom jeg følte at jeg havde overskud, men ruten slutter også lidt stigende, så alt i alt var jeg godt tilfreds.

FAKTA: 7,44 km. - 37:14 minutter - 19 grader, stille vejr.

FREDAG havde vi besøg af min søster og hendes kæreste, og vanen tro, skulle vi ud og løbe sammen. Fredag formiddag løb min søster og jeg en lille tur på Himmerlandsstien, inden vi tog til lagersalg hos Active Sportswear i Brønderslev - og jeg fik mig et par nye løbesko (NB 1225) til meget favorabel pris - og fik hilst på min cyber-løbemakker, Tinna.

FAKTA: 11,18 km. - 58:45 minutter - 13 grader, skyet

LØRDAG kunne jeg ikke dy mig for at tage en testtur i de nye sko. Det blev til en helt kort tur, men tilgengæld med masser af tempo.

FAKTA: 2,51 km. - 11:49 minutter - 11 grader

DAGEN efter ventede en aftale om at løbe ca. 18 km. med min løbemakker, som dog var noget tvivlsom, da hun havde fået et vred i hoften og var noget øm. Vi kom dog begge afsted søndag kl. 10:00 og hun var ved rimeligt mod. Vi havde begge vand med og efter 5 km. havde vi første væskepause - nu gik det knap så godt, og omkring 6 km. valgte hun at vende om.

JEG var ved godt mod og følte mig virkelig klar til en lang tur, også selvom jeg nu skulle løbe ca. 12 km. alene. Jeg fortsatte med at have drikkepauser ved hver 5. km. og tog også energigel. Da jeg kom ind på kendt rute - Himmerlandsstien - kunne jeg se, at jeg "blot" ville nå 16 km. hvis jeg ikke slog en krølle undervejs. Alternativet var at løbe forbi mit udgangspunkt og vende længere ude, men jeg var "bange" for, at fristelsen for at stoppe ville blive for stor, og valgte derfor at slå en lille krølle ud ad en grusvej ca. 1 km før mit udgangspunkt.

DA jeg kom tilbage på stien blev jeg mødt af min løbemakker - hun havde været hjemme og hente cyklen, og var kørt mig i møde. Super dejlig overraskelse og masser af pace og peptalk den sidste km.

GPS-uret stod på 18,01 km. da jeg var tilbage til udgangspunket - perfekt timet! Jeg følte, at jeg havde haft godt overskud på hele turen - både fysisk og mentalt. Turen blev løbet i de nye sko, og på var også på det punkt problemfrit. Skønt!

FAKTA: 18,01 km. - 1:39:32 - 11 grader

UGE 19 i alt 41,23 km.

Udsigt

2011-05-31T08:40:00.000+02:00

LUFTEN føltes allerede lun, da jeg afleverede Signe i børnehave. Jorden er fugtig, og haven kalder - der er udsigt til en skøn forårsdag - kunne jeg dog bare liste mig til havetid.

TANKEN melder sig - hvorfor er det lige, at jeg skal sidde ved en computerskærm dag ud og dag ind, når jeg med hele kroppen mærker, at det er udenfor jeg burde være lige nu. Med jord under neglene og til duften af vådt græs?

MANGE er de tanker, jeg gennem det seneste års tid har gjort mig - om mit job, om hvad der gør mig rigtig glad, om at være nærværende i nuet, at være tro mod mig selv, at bevare fokus og skabe min egen lykke. Ikke om 5-10 år, men på vejen fremad. For hvis man sætter LYKKE som en destination, kunne det jo ske, at man aldrig nåede derhen. Og så må vejen man færdes på hellere være belagt med glæde og små bidder af lykke. Jeg beder ikke om at være jublende lykkelig hver dag - bare lidt hverdagsglad-og-tilfreds. :-)

DET burde vel ikke være så svært, når jeg godt ved, hvad der gør mig glad og tilpas - men jo, det er sørme svært at få det store billede til at gå op. At få arbejdslivet til at passe ind i billedet - det er som om brikken hører til i et andet puslespil, men at jeg ikke vil kassere den før jeg har fundet den rigtige.

UDSIGTEN er af og til lidt sløret, men jeg øver mig hver dag i at holde mit fokus, og mon ikke jeg finder ud af, hvordan den rigtige brik skal se ud, efterhånden som jeg får studeret de andre nærmere?!

SIKKE EN UGE

2011-05-27T09:16:00.003+02:00

(lånt fra http://www.babyblues.com/)

SNART, lige om lidt har jeg manden hjemme igen - men siden søndag har jeg haft rigeligt brug for alle mine kompetencer som koordinator, kok, indkøbschef, chauffør mv. - eller kort sagt MOR!

TROR at der skal stå LISBETH-tid i form af en lang løbetur på skemaet i eftermiddag.

Camomille-feber

2011-05-25T09:44:00.000+02:00

OGSÅ jeg blev ramt af Camomille-bacillen - jeg måtte bare strikke dette yderst simple, men dog smukke sjal designet af Helga Isager. En veninde spurgte, hvad det var ved dette sjal, der var så anderledes end andre sjaler, at jeg bare måtte strikke det, og det korte svar, var "duskene". Jeg synes, at de lige pifter sjalet en tand eller to op - og ellers er jeg vild med, at Helga Isager med super-enkle midler formår at skabe så flotte effekter.

JEG måtte i min Camomille-feber ud og finde garn - intet fra lageret var helt rigtigt. Jeg købte dette fra http://www.garnudsalg.dk/:

JEG nåede desværre ikke at få garnet, til jeg skulle i sommerhus med de 3 skønne kvinder, som jeg et par gange om året har en weekend-aftale med. Det var ellers det oplagte snakke-strikketøj. Garn og opskrift kom imidlertid med på tur weekenden efter, hvor jeg var til landsmøde i Foreningen Forældre og Fødsel på Brenderup Højskole på Fyn.

PÅ ca. en uge var jeg nået til at strikke "lace"-delen, og jeg begyndte rigtigt at kunne fornemme sjalets charme, og jeg blev hurtigt grebet af at skulle strikke "bare endnu en snip".

FAKTA:

Mønster: Camomille af Helga Isager (Amimono Knit Collection 2010)
Garn: Blackhill Højlandsgarn fv. Pandekage - 200 gr. - pind nr. 3,5 mm.
Start: 1. april 2011
Slut: 16. april 2011
Modifikationer: Strikkede til sjalet målte 42 cm. på midten, da jeg ikke ønskede sjalet så stort, som originalen.
Hot or Not: I den grad hot - jeg er vild med sjalets charme, farven og størrelsen. Det gemmer sig lidt i skabet og venter på koldere tider, men så skal det nok også blive brugt.

Og her "modelleret":

IForm-løbet 2011

2011-05-23T15:57:00.001+02:00

DET var overhovedet ikke min mening at skulle deltage i årets Iform-løb i Aalborg, da min veninde, som jeg har løbet det med de seneste år, ikke kunne deltage i år.

MEN min nye løbemakker fik mig overtalt til at melde mig til i sidste øjeblik, og søndag d. 1. maj vendte jeg bilen mod Aalborg og 10 km. ruten. Jeg fandt nemt en parkeringsplads i fornuftig afstand til stævnepladsen, og var fremme 1½ time før startskuddet. Der var god tid til at få udleveret startnummer - ikke den store kø ved 10 km. - og få spist lidt. Kort tid efter dukkede min makker op, og vi fik klaret toiletbesøg, og derefter var der opvarmning. Det blæste en del, og temperaturen var omkring 12 grader, men jeg valgte at løbe i korte tights og t-shirt.

FØRSTE startgruppe blev sendt afsted, og det var dejligt at mærke, at der ikke er så meget puffen og skubben, når det er de lidt længere distancer, det gælder. Jeg fik plads helt oppe foran i næste startgruppe, og kunne dermed nemt finde mit eget tempo, da der ikke var løbere, der skulle overhales. Lidt undrende så jeg kun 4-5 løbere gå forbi mig på den første km., og når jeg kiggede mig tilbage, var der et hul til de næste.

KORT efter den 1. km, indhentede jeg de sidste løbere fra 1. startgruppe, og noterede mig, at vi ville få stærk medvind, når vi skulle løbe langs havnen. Skønt - når passagerne med modvind til gengæld blot var korte stræk ad gangen. Med Skærtorsdagsløbet in mente, valgte jeg at tage vand allerede ved første depot. Tempoet var fortsat godt, og jeg havde en god fornemmelse for løbet. Mit første mål var at komme igennem startområdet på under 25 minutter, da jeg så ville komme ud på anden runde, inden første 5 km.-startgruppe blev sendt afsted.

JEG passerede starten efter 24:38 minutter og nåede et hurtigt glas vand, men blev hurtigt indhentet af de hurtigste af 5 km.-løberne. Jeg følte mig fortsat godt løbende og overvejede om jeg skulle droppe 3. vanddepot, men fulgte min væskestrategi og greb et bæger ved ca. 7,5 km.

DET lykkedes mig at holde tempoet hele vejen, og kom i mål i tiden 49:36, hvilket var over al forventning. Jeg følte, at jeg havde løbet med overskud hele vejen og havde disponeret kræfterne helt rigtigt.

I år var løbet rigtigt godt afviklet. Der var god trafikregulering for os løbere, og gen-indførslen af startgrupperne gjorde flowet af løbere langt bedre, så det var nemmere at komme til ude på ruten.

FAKTA: 10 km. (iflg. GPS 10,17 km.) - 49:36 minutter - 12 grader - 10 m/sek. fra øst.

Km.tider:
1- 5 km: 4:29 - 4:46 - 4:50 - 5:06 (væske umiddelbart efter 3 km.) - 4:56
6-10 km: 5:01 (væske) - 4:38 - 4:56 - 5:06 (væske) - 5:01
Sidste 170 meter i 4:21/km.

ANSTRENGELSERNE rakte til en samlet 53. plads ud af 653, der gennemførte distancen. Og en 25. plads i min aldergruppe.

Lidt strikke-opdatering

2011-05-22T16:15:00.001+02:00

NU skal det jo ikke alt sammen handle om løb, men også om en af mine andre passioner - nemlig strik.

EN af årsagerne til, at bloggen blev ladt i stikken tidligere på året, var, at jeg lod strikkepindene få meget motion. Det blev et frirum for mig, når jeg kunne se strikketøjet tage form på pindene. At der kom noget meget håndgribeligt ud af min indsats.

DA jeg strikkede February Lady Sweater var jeg vild med resultatet, og nævnte vist noget om, at jeg klart måtte strikke flere af modellen.

CIRKA et år efter, at jeg blev færdig med den første, slog jeg op til nr. 2. Igen var det en ren fornøjelse at strikke modellen. Jeg gik lidt ned i størrelse, da jeg har erfaret, at modellen vokser lidt i brug.

JEG havde 4 mønsterrapporter på hvert forstykke, 1 under hvert ærme, 11 på bagstykket og 8 på hvert ærme (et mindre end på min grå udgave).

FAKTA:
Mønster: February Lady Sweater af Pamela Wynne
Garn: Kauni 8/1 fv. Jeans Blue - 235 gram på pind nr. 4,5 mm. - strikket med dobbelt tråd
Start: 13. februar 2011
Slut: 11. marts 2011
HOT or NOT: Den er allerede ny favorit i garderobeskabet og har i den grad udkonkurreret den gamle FLS. Jeg købte nogle lette træ-knapper til denne model, hvilket jeg synes klæder den rigtigt godt.

OG her et par "model"-billeder:

En løbemakker

2011-05-19T20:00:00.001+02:00

TIRSDAG d. 26. april gjaldt det igen et løb i Vesthimmerlands Cup, nemlig Sportsmasterløbet i Aars. Jeg følte mig godt tilpas og klar, men uden de store ambitioner - i år deltager jeg i Cuppen for hyggens skyld og fordi familien er afsted sammen.

VEJRET var perfekt til løb. Omkring 12 grader og stille vejr. Det havde været meget tørt i et stykke tid, så det støvede godt, da vi løb ud på grusvejene. Jeg følte mig godt løbende, og var spændt på om jeg ville kunne klare "dræberbakken" i år, eller om jeg igen måtte ned og gå. Selv med et hårdt udlæg på 4:28 på den første km., følte jeg, at jeg disponerede rigtigt, og da jeg ramte bakken, gik tempoet godt nok ned, men jeg kunne holde et flow, og rykkede ind på nogle foranløbende.

SÅ snart bakken fladede ud, satte jeg tempoet op. Ikke langt foran mig havde jeg en mandlig kollega - ham fik jeg hurtigt overhalet, da det gik nedad. Jeg spottede også en kvinde, som jeg satte mig for at overhale. Hun havde gået en del op ad bakken. Jeg fik snart kontakt til hende, men hun bed sig på, og vi lå side om side de sidste 500-600 meter. Kort før mål - ca. 50 meter - drejes 90 grader til venstre. Jeg satsede på, at jeg ville kunne slå hende i en spurt derfra. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig - men hun svarede igen, og nåede ind i målslusen lige foran mig, og blev noteret for en tid 1 sekund hurtigere end mig.

FAKTA: 4,85 km. - 24:00 minutter - 12 grader.

BAGEFTER kom vi i snak. Hun syntes, at det havde været helt vildt godt at have mig at løbe imod/med de sidste 600 meter. Det viste sig, at vi er fra samme by, og vi snakkede om evt. at løbe sammen en gang imellem, da ingen af os løber i løbeklub.

ALLEREDE fredagen efter var vi ude på vores første tur sammen, hvor vi løb ca. 10,8 km.

JEG har ikke savnet en løbemakker, men nu da jeg har fundet en, hvor tempoet passer fint, så er det stærkt motiverende for min træning at have en at løbe med indimellem, og have en at snakke løb med, selvom min familie selvfølglig stadig er der og bakker op. Jeg har altid nydt at træne alene, men også sat pris på f.eks. de løbeture, jeg har haft med min søster. Og så er min løbemakker 9 år yngre end mig, så vi er ikke i samme aldersgruppe, når vi er til løb sammen - dvs. ingen direkte konkurrence imellem os. :-D

Påsken med løbeskoene på

2011-05-19T08:35:00.002+02:00

I påsken var vi en tur på Sjælland, og som så ofte før, når vi er sammen med min søster og hendes kæreste, skulle vi ud og løbe sammen.

VI lagde ud med at deltage i Skærtorsdagsløbet i Herlufsholm. Børnene var tilmeldt børneruten på 3,2 km. og vi voksne tog 10 km.-ruten. Vejret var rigtigt flot og det tegnede til et godt løb med start på stadion. Inden løbet startede fandt vi ud af, at der ikke var depoter på ruten, så jeg fik en halv flaske vand med i hånden for en sikkerheds skyld.

MIN søster og jeg ville følges ad, så langt som vi nu kunne. Det var allerede meget varmt - 20 grader og høj sol - ved løbsstart kl. 11, så ved 5 km. var jeg meget glad for at have fået en flaske vand med. Planen var at kaste den væk, så jeg kunne løbe frit den sidste halvdel, men jeg var allerede dér mærket af varmen og beholdt den til senere.

OMKRING 7,5 km. måtte jeg slippe min søster og drikke det sidste vand. De sidste km. blev gennemført på ren vilje og tanken om at komme i mål og få noget at drikke. Jeg tror aldrig, at jeg har været så mærket før, og da jeg endelig kom i mål, drak jeg tæt på en liter vand i løbet af 10 minutter. Derefter var jeg forbavsende frisk igen. Og glad for at have gennemført mit første 10 km. løb.

Fakta: 10 km. - 54:40 minutter - 20 grader

LØRDAG i påsken var jeg på en træningstur med min søster. Det blev til en fin tur omkring Vallø. Min søster havde sørget for vanddepoter på ruten, så ingen kriser denne gang. Vejret var flot, men fordi vi var tættere på vandet, føltes det ikke så varmt, som til Skærtorsdagsløbet. Jeg fik dog ømme fødder efter 11-12 km. og må nok erkende, at mine Mizuno er ved at være slidt ned. Et par nye Asics 2160 var med i tasken, men jeg turde ikke løbe 14 km. i et par helt nye sko, så de måtte vente på deres debut. :-)

Fakta: 14,26 km. - 1:19:28 (incl. 2 depotpauser a ca. 2 min) - 15 grader

Løbeopdatering 1. kvartal

2011-05-18T09:28:00.002+02:00

SÅ fik jeg igen lyst og energi til at skrive på bloggen. Først bladrede jeg mine få indlæg for 2011 igennem, og opdagede, at det var minimalt, hvad jeg havde skrevet om mit løb i år. Kun en status på 2010. Sølle.

MIN kære mand inviterede mig - som julegave - til at løbe Berlin Marathon til september 2011 sammen med ham (der inden da aldrig havde løbet over 10 km.). Nu skulle vi have et fælles stort træningsmål for 2011 - han fortrød, at han ikke var gået med, da jeg meldte mig til ½marathon i efteråret.

VI fik meldt os til og fik lokket min søster og hendes kæreste til at tage med. De har før løbet Berlin Marathon, så det vil være dejligt for os at have et par mere erfarne løbere med. Men så kneb det med min motivation til at træne. Vinteren gjorde det jo godt nok heller ikke lettere, men det var som om det store mål for 2011, som jeg ikke selv havde sat, tyngede mig og fratog mig den sidste gnist.

JEG skulle virkelig hive mig selv op for at komme afsted. Minde mig selv om, hvor godt jeg ville have det bagefter, og at jeg endnu aldrig havde fortrudt en træningstur. Det blev til et par ture om ugen på 5-8 km. som regel. Nedslående var det også, at den gode form fra før jul, langsomt forduftede.

I marts blev vejret langsomt bedre, og dagene længere - og dermed blev det nemmere at finde tid til løbeturene. Jeg kom op på ca. 3 ture om ugen og langsomt skete der noget positivt med formen. Første løb trængte sig også på, men det var uden ambitioner og store forventninger, at jeg stillede op i Himmerlandløbet søndag d. 3. april. Det blev en fin oplevelse - altid dejligt at løbe i Uhrehøj plantage om foråret.

Fakta: 8,4 km. - 42:34 minutter - 7 grader

Og Astrid løb sig til en 3. plads i aldersgruppen til 15 år, og fik en pokal med hjem.

Blog-pause

2011-04-26T11:32:00.001+02:00

DET siger vist sig selv - der er dømt blog-pause. Jeg håber at vende tilbage snart, men lige pt.mangler jeg energi og lyst til at passe bloggen.

JEG løber fortsat og har Berlin Marathon som årets hovedmål. Min træning kan følges på http://www.dailymile.com/

STRIKKERIET er der også stadig plads til - og kan følges på Ravelry.

OG jeg altid fanges på email.

NYD FORÅRET!

Tag det roligt

2011-02-27T22:14:00.001+01:00

MAN skal ikke altid slå op over hals og hoved, når man forelsker sig i en strikmodel, og det var da heller ikke hvad der skete, da jeg faldt over Calm - nej, jeg tog det helt med ro, selvom jeg nok mente, at jeg havde det rette garn på lager. Faktisk gik der tæt på 3 år før jeg fik taget mig sammen til at lade modellen komme på pindene.

JEG aner ikke hvorfor det tog mig så lang tid. Modellen var en fornøjelse at strikke, og skred hurtigt frem på de tykke pinde.

FAKTA:

Mønster: Calm af Kim Hargreaves

Garn: Mohair-blanding fra Rema1000 - 150 gr. på pind nr. 8 (samt 6 og 7) mm.

Start: 15. januar 2011

Slut: 7. februar 2011 (og kunne have været hurtigere færdig hvis ikke jeg havde strikket den for kort....)

Modifikationer: Jeg valgte at strikke ryg og forstykke i et stykke, så jeg undgik sømmen i siderne. Ærmerne strikkede jeg dog frem og tilbage, men burde også have strikke dem rundt. Da jeg var færdig med blusen, viste den sig at være for kort efter min smag, så jeg strikkede masker op forneden og tilføjede en blondekant i stil med halskanten, og synes selv, at løsningen fungerer rigtigt godt.

Hot or not: Den er superhot - jeg elsker den og fatter ikke, hvorfor jeg ikke strikkede den noget før. Jeg har allerede brugt den mange gange. Den føles fnug-let, men varmer overraskende godt, selvom jeg blot har en lille top indenunder.

På toppen

2011-02-15T18:21:00.001+01:00

DET er sæson for huer, og det er et oplagt strikkeprojekt, når man som jeg har sat sig for at rydde ud i garnlageret.

FØRST fik jeg brugt en rest Zauberball til en hel enkel hue:

JEG elsker farveskiftende og nuancerne i farven Brombær - uhmm!

FAKTA:

Mønster: Sock Yarn Slouch hat af Sandra Bichlmayer

Garn: Schoppel-Wolle Zauberball fv. Brombeeren 50 gr. - pind nr. 2,5 mm

Start: 17. januar 2011
Slut: 19. januar 2011

SÅ fik jeg øje på en skøn hæklet hue hos Strikkefeen og jo, der var da lige en rest garn på lageret, der kunne forvandles til en hue.

SKØNT resultat efter blot en enkelt aften med hæklenål og garn - medregnet, at jeg havde problemer med mønsterets 3. omgang. Men det løste sig med hjælp fra søde mennesker på Ravelry.

FAKTA:

Mønster: Hue i muslingehækling af Hanne Bendix

Garn: Hjertegarn Incawool fv. 63 - 80 gr. - hæklenål nr. 6

Start: 6. februar 2011

Slut: 6. februar 2011

SUPER hot hue - jeg elsker den og må se om ikke jeg har garn til en mere.

ENDELIG har jeg fået has på nogle bomuldsrester og strikket nogle bittesmå huer til 1000 huer til Cuba-projektet, som Christunte har taget initiativ til. Selvom ingen af mine børn har haft brug for "starthjælp", så er det bare et af den slags initiativer, som jeg ikke kan lade være med at bakke op om - helt genialt er det jo, at man kan forene sin hobby med velgørenhed.

Her huer strikket nedefra og op.

FAKTA:

Mønster: CPAP-hat upwards af Christine R. Hansen

Garn: Diverse bomuldsrester - til de 4 huer på billedet i alt 45 gr. - pind 3 mm

Start: 30. januar 2011

Slut: - senest 31. marts 2011 (håber at nå nogle flere huer)

ALT i alt nogle dejlige projekter - og alt strikket/hæklet af lagergarn :-D

Uhm Kirsebær!

2011-01-31T22:10:00.000+01:00

JEG elsker kirsebær, og var med det samme vild med Helga Isagers Cherry tørklæde, som længe lå blandt mine favoritter på Ravelry, men havde ikke lige det rette garn i gemmerne, så der blev den liggende længe.

EFTER et par større strikkeprojekter, trængte jeg nu til et lille hurtigt projekt - og en strikkeprøve viste, at det lækre alpaca-garn, som jeg fik af søde Tris til min fødselsdag sidste forår, kunne passe rigtigt godt til et Cherry-tørklælde. Så det var bare med at få slået op.

DET gik bare derudad - og med nogle gode "check-points" i form af ribstykkerne. Et rigtigt dejligt stykke strikketøj, hvor opskriften vel bare skulle ses som en vejledning, og ikke noget jeg skulle sidde med hovedet dybt begravet i. Herligt tv-strik og ikke mindst perfekt, da sygdom ramte matriklen i form af influenza, og jeg en gang imellem kunne liste mig til at strikke lidt, mens de syge børn så tv eller sov.

UNDERVEJS blev jeg også selv syg - ellers ville jeg være blevet hurtigere færdig med halstørklædet. Jeg havde det så skidt, at jeg ikke en gang tænkte på at strikke - kunne bare ligge i min seng med dynen godt trukket op om hovedet.

TO dage efter at jeg var færdig med strikkedelen, blev jeg endelig færdig med at hæfte ender - og måske jeg til en anden gang har lært, at det kunne være smart at gøre det undervejs, når nu jeg ikke ligefrem klapper i mine hænder over at skulle hæfte så mange ender.

FAKTA:
Mønster: Cherry af Helga Isager
Garn: 175 gr. Strikkeboden Alpaca (strikket med dobbelt tråd) på pind nr. 4,5 mm., 20 gr. Hjertegarn Minivital (fv. 4650) og 20 gr. Hjertegarn Alpaca Silk (fv. pink) - på pind nr. 3 mm.
Start: 8. januar 2011
Slut: 13. januar 2011

Hot or not: Virkelig HOT - er meget tilfreds med resultatet. Garnet er lækkert blødt og en drøm at have om halsen. Jeg bruger det både inden- og udendørs. Og bonus - alt garn er fra lageret! Det er slet ikke utænkeligt, at jeg strikker et mere - enten til mig selv eller til en af pigerne.

Strikkemål for 2011

2011-01-21T08:00:00.000+01:00

STRIKKEMÅLENE for 2010 var ret specifikke - og det gik ikke helt godt med at nå målene, så i år prøver jeg en anden model:

Strikke af garn fra lager
Kun købe garn til specifikke projekter, der skal påbegyndes/afsluttes i 2011
Fortsat være åben og nysgerrig over for nye udfordringer/teknikker - f.eks. at strikke efter en japansk opskrift
Omsætte minimum en af egne ideer til opskrift

DERUDOVER har jeg en ØNSKEliste for, hvad jeg vil strikke i år:

Pine - Helga Isager
Cardigan til Astrid - eget design
Hue til mig selv (har flere i kikkerten)
FLS til mig selv
Nye Clogs til mig selv (de gamle er tyndslidte)
Fair-Isle-vanter
Olive - Helga Isager
Cherry - Helga Isager
Calm - Kim Hargreaves

og mon ikke også det kvalificerer mig til 12 projekter i 2011 med denne startliste?

Strikkestatus 2010

2011-01-20T08:00:00.001+01:00

GALLERI 2010

2010 blev endnu et dejligt år med strikkepindene. Ovenstående viser de fleste af de ting, jeg fik strikket i løbet af året.

ÅRETS store projekt var Uglejakken som min veninde har designet, og jeg fik lov at teststrikke. Starten blev skudt i marts, hvor jeg var på en dejlig strikkeweekend med 3 vidunderlige veninder. Endelig færdig var jeg dog ikke før i slutningen af året, og nåede dermed endnu en weekend i godt selskab med de 3. Sådan noget strikkeri kaster meget godt efter sig!

EN gang teststrik mere blev det også til. Via Ravelry blev jeg kontaktet og spurgt om jeg ville teststrikke en tunica i størrelse 8 år. Dette var et mere overkommeligt projet og resultatet kan ses her:

I det forgangne år strikkede jeg også efter eget hoved - her blev det til en helt særlig striktrøje til min store dreng, nogle simple men meget brugte benvarmere til ældste datter og for en sjælden gangs skyld et stykke strik i bomuld fra mine pinde i form af en lilla tøse-cardigan til mindstebarnet, som har forstået at posere, når mor skal have billeder af det færdige strik.

ET par vaskeægte ravelry-baskere kan man vist godt kalde et par af mine andre valg - nemlig February Lady Sweater, der pt. er strikket af +10.000 på Ravelry, Owls med +3.500 projekter på Ravelry og Little Sister Dress med +1.800 projekter samme sted.

ET par veninder fødte i årets løb og der løb derfor et par små kimonoer af pindene som barselsgaver. Skønt at få lov at strikke til andres babyer - og nemt at få brugt af lagergarnet, når der kun skal bruges ganske lidt garn.

FOR 2010 havde jeg sat mig nogle mål - det gik nu ikke særligt godt med at nå dem. Farveskalaen synes jeg dog er ganske fin - grå har ikke været den altoverskyggende og foretrukne farve, og det svinder efterhånden i lagergarnet.

I 2010 har jeg brugt 3.715 gr. garn - lidt mere end i 2009 - men jeg kan uden at finveje lageret godt afsløre, at jeg ikke har nedbragt det med 50% i forhold til årets start. Noget nyt garn fik lov at snige sig ind på matriklen, og jeg glæder mig til at få det på pindene her i 2011.

Albuerum

2011-01-19T12:56:00.001+01:00

DER er noget særligt over Bente Geils til tider noget "skæve" designs - superenkle og unikke. Albuerum havde jeg set på billeder, men syntes egentlig ikke, at den var noget særligt, så den fik lov at ligge - lige til jeg så Tris' udgave på Fanø Strikkefestivalen i 2009. Det vil sige - den fik lov at ligge i min "kø" noget tid endnu, men her i efteråret, da vi igen var sammen fik jeg blod på tanden, så at sige, og besluttede mig for farverne til ærmets striber.

HER skulle der være noget spræl og på Holsts store farvekort fandt jeg en farve, der matcher min lilla yndlingstaske.

- og her den anden farve til striberne:

ÆRMET nærmest strikkede sig selv - bare lige en stribe mere... og en til...

LIDT længere tid tog det med selve poncho-delen. Det var nogle lange omgange - specielt vrangpindene, så det blev en vekslen mellem Det Franske Omslag og Albuerummet - begge dele oplagt tv-strik.

MEN som altid, når jeg kan se en snarlig ende på et strikketøj, får jeg en ekstra gejst og et ekstra gear, og i juleferien rykkede jeg de sidste omgange og fik monteret herligheden.

FAKTA:

Mønster: Albuerum af Bente Geil

Garn: 280 gr. lysegrå Læsø Uld på pind nr. 4 mm samt 40 gr. Holst Supersoft fv. Peacock, 40 gr. Holst Supersoft fv. Aubergine dobbelt tråd på pind nr. 4,5 mm.

Start: 10. november 2010

Slut: 4. januar 2011

Hot or not: Tror bestemt at den bliver en af de strikke-sager, jeg får brugt - vejret har bare ikke rigtigt været til det endnu, men det er jo bare endnu en grund til at længes efter mildere vejr. Et stort plus er det, at jeg primært brugte lagergarn til Albuerummet. 280 gram røg på den konto. Og sølle 2 x 10 gr. gik ind på lageret - men af den slags garn, som jeg snildt kan få brugt.

Nye teknikker: Til ærmets striber brugte jeg “jogless stripes”-teknikken (eller travelling jogless stripes). Stribe-skiftet ses på billedet nedenfor:

Fransk Omslag II

2011-01-09T15:12:00.000+01:00

SÅ fik jeg lokket sønnike til at agere fotograf, så her er nogle "model-billeder"

DE 2 første billeder hvor den bruges som sjal - først forfra og dernæst fra ryggen.

OG her billede, hvor jeg har den på som sjælevarmer:

OG endelig som halstørklæde:

Fransk Omslag

2011-01-07T08:35:00.001+01:00

JEG forelskede mig i dette enkle sjal/tørklæde/sjælevarmer første gang jeg så det på Ravelry. Enkelheden kombineret med flere forskellige anvendelsesmuligheder er lige mig.

EFTER at have taget tilløb i lang tid, endte jeg med at slå op til sjalet i mit lysegrå Læsø Garn, som jeg for mange år siden indkøbte i store mængder på en ferie på Læsø. Dette strikkeprojekt var lige det rigtige for mig i årets sidste måneder - ikke så meget at tænke på, bare lade maskerne løbe over pindene, f.eks. til julekalender mv. i fjernsynet. Eller med i tasken når poderne var til håndbold-kamp.

UNDERVEJS var jeg dog ved at gå sur i de mange pinde glatstrik, og måtte holde strikkegejsten oppe ved at måle før og efter en strikkestund. Dejligt var det, når jeg efter en aften med strikketøjet, var nået endnu 10 cm. Og da jeg nåede til 2. omgang knaphuller, gik det hurtigt.

DET færdigstrikkede sjal måtte dog lige spændes op en gang i fugtig tilstand - de retstrikke kanter trak mere sammen end det glatstrikkede, som det vist også fremgår af ovenstående billede.

VALGET af knapper faldt på nogle perlemorsknapper - de er tilpas lette og jeg er vild med bagsidens struktur, så den vender udad.

FAKTA:

Mønster: Etole la Droguerie by La Droguerie

Garn: 300 gr. Læsø Uldgarn lysegrå på pind nr. 3 mm.

Start: 13. november 2010

Slut: 18. december 2010

HOT or not: Tjah, jeg har ikke brugt den så meget endnu, men hot er det i hvert fald, at der røg 300 gr. lagergarn til dette projekt.

STATUS 2010

2011-01-06T16:32:00.003+01:00

SOM vanlig når et nyt år melder sin ankomst, har jeg det godt med at gøre lidt status. Her på bloggen har jeg skrevet om mine mål mht. bøger, løb og strik (sidstnævnte kommer i et separat indlæg), og så er det vel også naturligt at berette om, hvordan det gik, når der gøres status.

BØGER
I starten af 2010 udfordrede en veninde og jeg hinanden til at få gang i læsningen igen. Vi nyder begge to at læse gode bøger, men får det gjort for sjældent. Nu skulle det være - målet var at læse 6 bøger i 2010, hvilket jeg mente ville være overkommeligt (og med håbet om at jeg ville få læst et par stykker mere). Status er at jeg har læst lige nøjagtig 6 bøger i 2010 - og jeg har nydt dem hver og en. Når jeg først er opslugt af en bog og dens univers, så er jeg næsten tabt for omverdenen.

LØB
2010 startede skidt løbemæssigt med masser af sne, der besværliggjorde træningen og ambitionerne om at forbedre mig på samtlige løb i 2010 set i forhold til 2009 samt at opnå en placering i top 5 i Vesthimmerlands Cup.

SÆSONEN blev skudt i gang i april, hvor jeg løb Himmerlandløbet på en smuk forårsdag og gejsten var efterfølgende stor. Foråret og starten af sommeren bød på mange løb, hvor jeg efter en mental nedtur til Knaberløbet genvandt humøret på en længere tur end normalt ved Fyrkatløbet i Hobro. Hen over sommeren rendte jeg ind i en mindre skade med ømhed under svangen primært under venstre fod. Det var igen tid til at re-vurdere/nedskrive ambitionerne.

I baghovedet var målsætningen om at løbe en halvmaraton - men først måtte der nye sko til og en kritisk vurdering af, om fødderne ville være med til øget træningsmængde. Heldigvis hjalp det med de nye sko, og i slutningen af august meldte jeg mig til min første halvmaraton.

TRÆNINGEN gik som planlagt, og oktober bød på rigtig gode træningsoplevelser, og jeg var således klar til min debut på den lange distance i Aalborg søndag d. 7. november. Løbet blev en rigtig god oplevelse selvom det ikke var ren eufori, men gav dog mod og lyst til flere lange løb.

EFTERFØLGENDE tog jeg den lidt med ro, og så bestemte vejrguderne,at vi skulle beriges med sne allerede fra slutningen af november. Det har ikke været helt nemt at få passet træningen i de sidste måneder af 2010 - men juleforberedelser har heller ikke gjort det nemmere.

LIDT statistik for 2010:

Antal km. i alt: 825,9 km.
Antal ture: 141
Antal officielle løb: 15

I 8 ud af 10 løb fik jeg bedre sluttid end i 2009, så dette mål er tæt på at være opfyldt. Jeg blev dog kun nr. 6. i Vesthimmerlands Cup, så også tæt på her, men alligevel ikke i top 5.

De skønneste bløde ugler

2010-12-29T17:41:00.000+01:00

FOR et års tid siden faldt jeg og mange andre pladask for Hannes Ugler på Fanø Strikkefestival i efteråret 2009. Vi forsøgte at overtale hende til at komme med en opskrift, og jeg tilbød at teststrikke efter hendes noter.

I starten af 2010 bestilte jeg lækkert Supersoft Cashmere garn via ebay, og i vores gensynsweekend slog jeg endelig op til min egen Uglejakke.

VANEN tro giver jeg mig selv udfordringer, når det gælder strikketøj. Hannes Ugler var strikket nede fra-op, men jeg var noget i tvivl om, hvor lang jeg ville have jakken, og ville derfor strikke oppefra-ned.

HENOVER forår og sommer gik jeg noget i stå med jakken (strikkede dog andre ting), men da vi i efteråret igen havde sat hinanden i stævne, var det på tide at få gjort en ende på jakken. Helt færdig blev jeg ikke, og efter weekenden var jeg ovenikøbet sat gevaldigt tilbage, men også mere opsat på at få jakken færdig.

FAKTA:

Mønster: Natugler af Mille Milida
Garn: J C Rennie Supersoft Cashmere 2/11.3 Nm - 540 gr. - strikket med dobbelt tråd på pinde nr. 4,5 mm.
Start: 20. marts 2010
Færdig: 7. november 2010

HOT OR NOT: I alle henseender HOT - garnet er fantastisk lækker t og bliver bare endnu blødere i brug. Jakken er let at have på trods de 540 gr.. Jeg bruger den, når jeg skal "putte" mig, eller på de milde efterårsdage i stedet for en rigtig jakke, når jeg lige skulle et kort smut ud. Jeg glæder mig til at bruge den til foråret.

Det' Jul, det' Cool

2010-12-04T11:05:00.002+01:00

DET nu man hygger sig bedst..

JULEstemningen indfinder sig stille og roligt, men aldrig har jeg da været så sent på den mht. at pynte til jul. Adventsdekoration og kalenderlys er det dog blevet til "just-on-time", men ellers er det ikke at se, at det er december i vores hus.

DE sidste par uger har vi brugt på at flytte rundt på et par værelser, malet og ryddet op i stor stil i tøj og legetøj, men nu trænger der lige til at blive flyttet lidt spindelvæv, fjernet lidt støv og pudset vinduer før de STORE kasser med julepynt findes frem til fælles fornøjelse, mens der sættes julemusik på anlægget.

LØB er det ikke blevet til de sidste par uger - først var der andre projekter, der tog min tid, dernæst væltede sneen ned og har gjort veje og stier ufarbare i løbesko. Jeg ønsker mig en mild vinter med gode løbemuligheder, kære Julemand.

En af de dage

2010-11-17T20:09:00.000+01:00

I dag var en af de dage, hvor der slet intet tempo var i benene. Jeg havde ellers glædet mig til en løbetur i det fine efterårsvejr, men det føltes som om nogen havde lagt bly i mine sko. Men jeg kom da igennem min planlagte tur på 4,5 km. og det er nok det bedste, der er at sige om den tur. :-)

TIL gengæld var i dag også en af de dage, hvor Jakob var med i køkkenet og stod for frikadellestegningen. Menuen var et sikkert hit hos børnene - frikadeller, pasta og gulerodssalat med æbler og rosiner. Jeg har mange gode nære stunder med ældstebarnet, men når vi tuller i køkkenet, er det bare rigtigt rart at være mor til så stor en dreng.

I dag var også en af de dage, hvor jeg fik en sjælden putte-nusse-stund med Astrid. Efter at lektierne var klaret, satte hun sig helt tæt ind til mig og bare var - blev nusset på ryggen og håret og kom med små saglige lyde. Det varede vel blot 3-4 minutter, men guld værd - for os begge tror jeg. Astrid har et stort behov for at kramme og sige ordentligt goddag og farvel, men det er så længe siden, at jeg næsten ikke kan huske det, at vi har haft sådan en lille boble af nærvær - når jeg ser bort fra sengetid.

APROPOS sengetid, så er der vist en der venter på at få læst godnathistorie....

Restitution

2010-11-15T16:00:00.000+01:00

MIT ½ marathon føltes ikke hårdt - eller i hvert fald ikke hårdere end jeg havde forventet og forberedt mig på - men benene var mærkede dagene efter. Først onsdag var jeg ude at løbe en rolig tur, der skulle teste benenes tilstand.

HØJRE lår var stadig ømt, men jeg tænkte, at det blot skulle varmes op, og jeg lagde et roligt tempo fra start. Vejret var ikke med mig - blot 3 grader, så det var svært at få varmen i kroppen. Kort efter 4 km. "smuttede" mit venstre knæ som det også gjorde til søndagens løb. Jeg gik nogle meter og luntede så de sidste par hundrede meter hjem. (4,55 km. på 25:04)

FØRST i går søndag blev der igen tid til at komme i løbetøjet - og lige på et hængende hår, da mørket var ved at lægge sig. Benene føltes gode - ingen ømhed i lårene, og ikke noget at mærke på knæet, men jeg var spændt på om det ville kunne bære. På vej ud af døren spurgte gemalen om det så skulle være en tempotur, når nu jeg ikke kunne nå en længere tur. Det var ikke lige planen - jeg var stadig usikker på knæets tilstand. Men ud af indkørslen kunne jeg godt mærke, at der var tempo i benene, men grundet tusmørket, kunne jeg ikke se på uret, hvad mit tempo var.

DET var en anderledes fornemmelse at løbe i tusmørke og ikke at kunne holde øje med tempoet undervejs, som jeg plejer. Knæet holdt, men jeg måtte afslutte turen efter ca. 4,5 km. da det var blevet for mørkt og "farligt" at løbe på grusvejen, når jeg ikke kunne se ujævnhederne.

MIN egen fornemmelse af tempo var ikke helt forkert :-) - jeg følte, at jeg løb med overskud og var ikke i nærheden af syregrænsen og alligevel blev det til 4,55 km. på 23:00, og skønt var det at mærke, at benene ikke har glemt, at det er sjovt at løbe lidt hurtigere end mit halvmarathon-tempo.

Det var så min første halvmarathon

2010-11-08T22:27:00.001+01:00

HER et døgns tid efter min første halvmarathon, er jeg ved at få fordøjet indtrykkene, og er klar til at dele min oplevelse med jer.

SØNDAG var jeg jeg oppe ved halvni-tiden, fik en god morgenmad bestående af havregryn med mælk, en kop kaffe og en banan. Ved ti-tiden sendte jeg resten af familien ud af huset til diverse sportsaktiviteter. Så faldt der ro på huset, og jeg fik pakket det sidste i tasken, printet rutevejledning og smurt en lille madpakke. Trissede ellers lidt rundt indtil klokken blev 11 og det var tid at køre mod Aalborg. Spiste en rugbrøds-klapsammen og satte mig i bilen efter endnu en gang at have tjekket, at jeg havde det hele.

VEL fremme ved løbsområdet måtte jeg køre lidt rundt og lede efter en parkeringsplads, og endte på en sidevej. Hellere gå lidt end køre rundt i længere tid i håb om at parkere tættere på. Jeg fulgte strømmen af løbere, og det viste sig, at jeg holdt blot 500-600 m. fra hallen, hvor startnumrene blev udleveret.

DA jeg havde fået startnummer og mine ting var deponeret i værdiopbevaringen, var der endnu 25 minutter til start, og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, var der ikke meget varme i luften, og jeg gik lidt frem og tilbage i halområdet. Jeg bøvlede en del med at få bundet mine sko "rigtigt" - enten var de for stramt bundet eller for løst. Jeg bandt dem nok om 5-6 gange inden jeg var helt tilfreds. Jeg løb lidt frem og tilbage ved startområdet for at sikre mig, at snøringen var ok, og for at holde mig nogenlunde varm.

DER var 2 startgrupper. Jeg var i første startgruppe, hvor de første 600 startnumre blev sendt afsted kl. 13.00 Anden startgruppe fulgte efter 3 minutter senere. Starten var forholdsvis rolig, og jeg var mig meget bevist om ikke at lade mig rive med af andres tempo. Den første 1,5 km. var gennem villakvarterer, rundt om hjørner og op og ned ad fortovene med mange løbere tæt på hinanden. Det var helt rart at komme ud på en større vej - her fyldte feltet den ene kørebane et godt stykke vej, inden det blev trukket langt.

FØRSTE væskedepot var afmærket ved ca. 5 km., så jeg fandt min energigel frem omkring 4,6 km. Jeg måtte kortvarigt ned at gå for at få den op ad lommen. Depotet lod dog vente på sig - det var først ved 6 km. Heldigvis var det ikke en al for sød gel, jeg havde valgt.

JEG var efterhånden kommet ind i et støt og roligt tempo, og det var nemt at komme forbi evt. langsommere løbere. Jeg nærmede mig 1/3 af løbet og følte mig fuld af overskud.

VED ca. 9,3 km. drejede vi mod nordvest og kom ud på et åbent stykke, hvor vi fik vinden næsten som modvind. Det kunne ses lidt på km.tiderne, men det føltes ikke kritisk. Næste vanddepot nærmede sig, men jeg var lidt afventende med min energi-gel. Da jeg begyndte at kunne se tomme energi-gels ligge på asfalten og samtidig kunne skimte nogle folk i gule refleksveste ved en ejendom lidt længere fremme, tog jeg min anden portion energi-gel. Denne gang klarede jeg det i løb. Depotet var ved 10 km., og jeg var nu tæt på at være halvvejs. Det føltes godt!

DA vi drejede mod øst, var der ca. 8,5 km. til mål, og det føltes bestemt overkommeligt. Jeg begyndte at overhale andre løbere, hvoraf nogle var nede at gå. Næste spotpunkt var 3. og sidste væskedepot, som jeg forventede ville komme omkring 16 km. Mentalt var det godt at tænke på, at jeg ville få energi, når jeg nåede dertil - og at der så blot ville være ca. 6 km. til mål.

EFTER depotet var mit mentale billede, at jeg åd meter efter meter - benene gik i et stabilt tempo, lidt langsommere km.tider, men fortsat ingen tegn på krise, omend benene var ved at føles trætte. Jeg følte dog ikke noget behov for at holde gåpauser, og fokuserede blot på min vejrtrækning - og at målet var nært.

MED ca. 1 km. til mål gav mit venstre knæ pludselig efter - jeg løb lidt roligere og mærkede efter. Det ville simpelthen være for surt at oversatse nu. Ikke tale om at jeg ville gå/humpe i mål. Jeg holdt det lidt roligere tempo til der - iflg. mit ur - var ca. 200 meter til mål. Nu måtte det briste eller bære - jeg ville give den gas på opløbsstrækningen, hvor familien ville stå og vente.

HELDIGVIS holdt knæet - farten var god, og jeg nåede ikke at se, hvor mit heppekor stod, men manden min nåede dog at knipse et enkelt billede:

De sidste kræfter - 20 meter til mål.

DER var så lige ca. 125 længere til mål end mit ur mente, men i mål kom jeg.

HER et par minutter efter målstregen - allerede i gang med at tanke depoterne op, og med et lidt ømt venstre knæ.

JEG havde været noget i tvivl mht. påklædningen, men var godt tilpas i mit valg. Da jeg ikke har vintertights og hader at fryse på baller og lår, blev mine lange tights suppleret med et par korte tights. Desuden lange kompressionsstrømper, der i hvert fald har den fordel, at jeg ikke får vabel på min storetå, som jeg ellers har døjet med. På overkroppen en superlækker hættetrøje fra Newline, som jeg kun kan anbefale. Den er yderst åndbar, men samtidig vindstoppende. Helt perfekt til dagens temperatur på blot 5 grader. Afhængig af vindretningen havde jeg den lynet op i halsen - og når jeg havde brug for lidt køling/luft, røg lynlåsen ned.

EFTER bad og omklædning, kørte manden efter sushi og så var der ellers dømt afslapning hjemme på matriklen. Knæet mærkede jeg ikke mere til, da jeg havde slappet af en times tid, og dagen derpå har der kun været lidt ømme lår.

JEG er i dag blevet spurgt nogle gange om ikke det var hårdt, og om ikke det var en hel vildt fed oplevelse at gennemføre. Nej, jeg syntes ikke, at det var hårdt - i hvert fald ikke hårdere end forventet. Og nej, jeg fik ikke et kick af at gennemføre. Jeg har haft langt mere ud af mine lange træningsture. Har nydt den ro og nærmest meditative tilstand jeg har kunnet løbe i. Har nydt at sætte mig et mål, som jeg har gennemført - ikke fordi jeg stod til start i et officielt løb, men fordi jeg havde forpligtet mig overfor mig selv til en given træningsdistance - og selvfølgelig også fordi jeg var tilmeldt løbet i går. Det var jo derfor jeg begyndte at træne længere distancer. Jeg følte, at de andre løbere forstyrrede min "meditation".

Ved 5-km. konkurrencerne, som jeg har været til flere gange, "udnyttter" jeg adrenalin-kicket til at yde lidt ekstra. I går forstyrrede det mig blot, og jeg følte, at jeg brugte unødig energi på at "kæmpe" imod.

JEG er superglad for, at jeg har opdaget glæden ved at løbe langt, ingen tvivl om det - og at jeg har fundet ud af, at jeg kan løbe langt. Måske stiller jeg op til et halvmarathon næste år, måske ikke - men jeg vil holde fast i en tur på 15-16 km. i weekenden, bare fordi jeg nyder det.

FAKTA - Løbekompagniets Halvmarathon 2010:

Km.tider:

1 - 5 km.: 5:01 - 5:10 - 5:17 - 5:21 - 5:27

6 - 10 km.: 5:26 - 5:21 - 5:27 - 5:22 - 5:21

11 - 15 km.: 5:31 - 5:33 - 5:24 - 5:17 - 5:22

16 - 21 km.: 5:24 - 5:32 - 5:28 - 5:29 - 5:32 - 5:24

og sidste 228 meter (iflg. mit ur) på 1:06

Officiel nettotid: 1:54:14

5 grader, solskin - vind fra nord (5-6 m/sek. )

Sommerfugle i maven

2010-11-06T22:21:00.000+01:00

DET begynder at snurre i maven! I morgen er det tid til mit første ½ marathon. Kl. 13.00 står jeg til start i Aalborg. Vejret tegner godt. Koldt, men stille og solrigt.

OM lidt vil jeg finde mit løbetøj frem, pakke tasken med ekstra tøj, løbeur og gels, og så er det vist ellers tid til at gå i seng, så jeg kan være veludhvilet i morgen. Hvis jeg da ellers kan falde i søvn.

DE sidste dage har ikke været den bedste optakt - var skidt-mads fredag og sov det meste af dagen. Følte mig lidt bedre tilpas sidst på dagen, og løb en noget kortere tur end oprindelig planlagt, men fik trods alt 4,5 km. i benene. Og håber, at jeg har det noget bedre i morgen, når det gælder.

JEG glæder mig, gør jeg...

Test-strik

2010-11-01T21:58:00.000+01:00

FOR et par måneder siden blev jeg kontaktet af Ovisgarn via Ravelry, der spurgte om jeg ville test-strikke en tunika, hun havde lavet opskrift på, i størrelse 8 år (Astrids størrelse).

DET ville jeg mægtig gerne, og Astrid fik selv lov at vælge farven. Snart havde jeg garn og opskrift i min postkasse, og vi drog afsted på ferie til Barcelona i starten af september med garn, opskrift og pinde i kufferten.

Lækkert garn fra Ovis. Rigtig brugervenlig detalje, at den inderste garn-ende er bundet sammen med silkebåndet.

MIN strikkefasthed gav dog lidt hovedbrud, da jeg havde noget færre masker end opskriften angav - og jeg havde ikke mindre pinde med i kufferten. Jeg fik grønt lys til at strikke i min strikkefasthed, og så gik det rask derudad efter lidt re-beregning af maskeantal.

Skøn farve!

MØNSTERET var nemt at læse, og hulmønsteret hurtigt lært udenad. Vel hjemme fra ferien, blev tunika'en dog sat lidt på standby, da andre strikkeprojekter pressede mere på, men i starten af oktober var det tid til at færdigmontere, og jeg nåede et par skud af den færdige model på Astrid inden hun tog på efterårsferie - ovenikøbet i solskin.

FAKTA:
Mønster: Walli Tunika af OvisGarn
Garn: Supersoft fra Ovis - farve akvamarin - 105 gr. - addi rundpind nr. 3 mm.
Start: 7. september 2010
Slut: 14. oktober 2010
Hot or not: Hot, tjah - jeg er ikke helt tilfreds med ærme- og halskanterne. Jeg bøvlede en del med dem - først flanede de, dernæst blev kanten for stram - dette er mit 3. forsøg. Måske jeg burde gøre et 4. forsøg...

Rekord i oktober

2010-11-01T16:10:00.000+01:00

JEG fik løbet flere km. i oktober end nogensinde før på en måned, men det er jo ikke så mærkeligt, når nu der står en ½ marathon for døren.

145,57 km. fik jeg løbet, fordelt på 13 ture, hvor den længste blev på 18 km. Jeg har brugt 13 timer, 8 minutter og 42 sekunder på min løbetræning i den forgangne måned. :-)

I går sluttede jeg månedens træning af med en mellemlang tur på 13,9 km. Med kun en uge til min første ½ marathon, står den på nedtrapning, så formen kan toppe på næste søndag.

JEG har nydt de lange ture, og har fået mentalt overskud af dem. Det er bestemt noget jeg vil prioritere også fremover, selvom jeg næppe vil kunne afsætte tid til 2 lange ture om ugen.

DET har overrasket mig, at jeg har haft så nemt ved mentalt at indstille mig på at løbe langt. Jeg har glædet mig til mine lange ture, hvor jeg har testet mig selv, og har løbet med overskud i en klokkeklar tro på, at jeg rent fysisk kunne klare turen. På de længste af mine ture (16-18 km.) har jeg godt kunnet mærke, at jeg blev træt i benene, men først efter 13-14 km, og der har det mentalt været til at overskue de få km. jeg havde hjem.

FØRST da jeg efter en træning skrev til min søster, at jeg nu havde været ude på 17 km. - og dermed så det på skrift, gik det vist rigtigt op for mig, at jeg snart har nået mit mål. Når min søster tidligere har berettet om træningsture på 15-17 km. har jeg følt det fuldkommen uoverskueligt at skulle løbe så langt, men nu tror jeg, at de lange ture er kommet for at blive i min træning.

PÅ nogen af de lange ture har jeg haft ældstebarnet på 10 år med som cykelledsager. Han har kørt med vanddunk og gel til mig, og det har fungeret rigtigt godt, og skønt har det også været med selskab. Andre gange har jeg løbet runder a ca. 4 km., hvor jeg har haft vanddepot liggende. Begge dele har fungeret fint, men jeg foretrækker at løbe ud-og-hjem fremfor runderne.

OM lidt står jeg til start i Aalborg - det forsigtige mål er at komme under 2 timer.

Alt for mange timer foran skærmen

2010-10-27T21:59:00.000+02:00

DE sidste uger har jeg tilbragt mange timer foran skærmen, når jeg er kommet hjem og har klaret lektielæsning med de 2 store, måske en løbetur, madlavning og putning.

Lige om lidt går Foreningen Forældre og Fødsels årlige netauktion i luften, hvor velvillige sponsorer har bidraget med lækre sager til børn og voksne.

Overskuddet fra auktionen går til Forældre og Fødsels arbejde:

Forældre og Fødsels første og væsentligste formål er at yde forældre støtte og rådgivning med udgangspunkt i deres egne frie, oplyste og individuelle valg.
Forældre og Fødsel arbejder for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen bliver både psykisk og fysisk tilfredsstillende for forældre og børn.
Forældre og Fødsel tilbyder gratis og anonym rådgivning indenfor mere end 60 forskellige områder. Bl.a. tilbyder foreningen amme- og søvnrådgivning.
Forældre og Fødsel formidler forældres erfaringer, ønsker og krav til fagfolk og politikere. Vi samarbejder tæt med jordemødre om at forbedre svangeromsorgen i Danmark. Og vi repræsenterer gravide og fødende i politiske fora som for eksempel Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsstyrelsen.

SAMMEN med 3 andre gæve og erfarne kvinder udgør jeg netauktionsgruppen. Min rolle har dels været at holde overblikket og strukturere vores arbejde, og dels at få oploadet info til auktionssitet for alle de superdejlige bidrag, vi har fået i år.

LIGE nu er det yderst hektisk og sluger det meste af min tid, men jeg ved hvor vigtigt det er for foreningens drift - og resultatet plejer ikke at skuffe. Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi og byde med og dermed støtte en forening, jeg brænder for.

Feel good

2010-10-11T07:00:00.000+02:00

MANNER hvor havde jeg det godt med mig selv efter gårsdagens lange løbetur. Vejret var helt perfekt, stille vejr, sol og 14 grader.

JEG havde lokket Jakob med på cyklen, så jeg kunne få vand med på turen. Han så det som en kærkommen lejlighed til at træne lidt før han med klassen skal cykle 15 km. til skolernes motionsløb. Hårdt blev det vist aldrig rigtigt for ham, men han så nu ud til at nyde den vigtige rolle han havde på turen.

VI var dog kun nået ca. 300 meter fra matriklen, da vi måtte vende om. Vores løbe-ivrige hund satte efter os, og vi kunne ikke have hende med på dagens tur, da vi skulle krydse en større vej - og hun er vant til løbe uden snor, når vi løber på grusvejene i vores nabolag. Vi havde lukket hende ind, inden vi satte afsted, men mindste-datteren havde fået lukket hende ud. Øv-øv, vi måtte hjem med hende og få hende lukket ind, før vi rigtigt kunne komme afsted.

RUTEN havde jeg lagt op igennem byen, så Jakob nemt kunne følge med på cykel - normalt løber jeg via en noget humblet markvej for at nå ud til Himmerlandsstien.

Billede lånt fra http://www.visitvesthimmerland.dk/

STIEN er helt perfekt til løb. Ikke så hård som asfalt, men mere stabil og jævn end grus- og skovstierne, jeg plejer at løbe på. Der er ingen generende trafik og kun få steder, man skal krydse trafikerede veje. Stien er jo gammel jernbane, så den er uden de store stigninger - den rene fryd, når man samtidig kan nyde landskabets bakker og dale.

VED ca. 4,5 km. bad jeg Jakob køre lidt i forvejen og gøre klar med vanddunken - det fungerede fint, og jeg fik drukket nogle mundfulde inden jeg satte igang igen. Vi vendte snuden retur, da løbeuret angav 8,2 km. og jeg havde mit andet drikke-stop. Det blev til endnu et stop ved ca. 12,6 km. hvor jeg også fik en bid mysli-bar. Allerede ved ca. 13,5 km. måtte jeg have vand igen - mysli-baren var lidt for klistret. Men derfra gik det hjemad i godt humør og fortsat i godt tempo.

BENENE havde det godt, og mental var jeg ovenpå. Det var en rigtig skøn tur på en rigtig dejlig efterårsdag. Udgangstempoet var på 5:30/km. efter at vi havde været retur med hunden, og jeg kunne holde tempoet hele vejen.

FAKTA: 15,99 km. - 1:27:41 - 14 grader, sol og stille vejr.

Strikke-wellness

2010-09-29T16:53:00.001+02:00

ENDELIG oprandt weekenden - den nyligt forgangne, hvor jeg igen skulle mødes med mine strikkeveninder fra Fanø - Tris, Susanne og Hanne. Vi havde sat hinanden i stævne i et sommerhus nær Gilleleje, og da Susanne desværre var nødt til at forlade selskabet tidligt søndag formiddag, valgte vi at mødes allerede fredag til frokost.

VEJRET var med os og vi kunne indtage frokosten på terrassen, mens vi fik opdateret hinanden.

DERNÆST skulle der gramses på garn, som Tris havde købt hjem til os. Nøglerne på bordet er mine! Supersoft fra JC Rennie.

TUREN gik også til Gilleleje og et par garnbutikker - Rosenmynte og Gilleleje Stof og Garn. Hvor utroligt det end lyder, gik vi derfra uden at købe garn.

DA nu vejret var så dejligt, lod vi os friste af hjemmelavet økologisk is uden for Rosenmynte - uh, det var godt, men spolerede nok vores appetit lidt.

LØRDAG aflagde vi Gilleleje endnu et visit - og fik købt ind til aftenens menu - sushi.

MAN kan vel godt kalde det en tradition nu, da vi 2 ud af 3 gange har fået sushi?!

EFTER frokost trak jeg i løbetøjet og løb en lille tur ind til Gilleleje og retur - 9,3 km. blev det til i det skønneste solskin. Og så var der plads til lækker kage, kreeret af Susanne.

SENERE efter lækker sushi til aftensmad, var der dømt total strikke-nørderi. Sommerhuset bød på trådløst internet, så vi kunne surfe Ravelry og snakke potentielle opskrifter.

DET var ikke kun tør-strik, pindene glødede også, mens snakken gik lystigt, og der blev grinet så tårerne næsten trillede.

NÆSTE strikkeweekend er ikke endelig aftalt, men ingen tvivl om, at vi mødes igen om et halvt års tid, for uha, det er godt selskab - og ren strikke-wellness!

24 timers løb i Viborg

2010-09-28T22:06:00.003+02:00

BEDRE sent end aldrig...

DEN 14. og 15 august skulle jeg for 2. gang deltage i 24 timers løbet i Viborg, som en af flere deltagere på et hold fra mit arbejde. I år skulle min mand og vores 2 ældste børn også deltage, og vi havde besluttet os for at overnatte, så vi fik hele oplevelsen med.

RUNDEN omkring Søndersø i Viborg er ca. 5,75 km. - enkelte løbere på vores hold skulle kun løbe en enkelt omgang, men de fleste var skrevet på til flere omgange fordelt på de 24 timer. Vi endte med at være 18 løbere.

VEJRET var godt, humøret højt og forplejningen god. Vi havde telt med plads til at spise og i den bagerste del var der etableret sovepladser. En af mine kollegaer var "madtante" og sørgede rigtigt godt for os, så vi kunne være tanket op med mad og drikke.

Her er løberen før mig ved at blive sendt afsted. Jakob og Astrid er på sidelinien og hepper.

JEG havde første tur sidst på eftermiddagen om lørdagen. Det var varmt men ikke ulideligt, og løberne var godt fordelt på ruten, så det var nemt at finde sit eget tempo. På billedet herunder ses skiftet til Jakob.

MAN kunne vælge at skifte i målområdet, men det var også tilladt at skifte ved eget telt, som vi gjorde. Inden en løber blev sendt afsted skulle der skydes på, hvor lang tid vedkommende skulle bruge, så næste løber kunne være klar - vi havde ambitioner om flere runder end sidste år, så hvert sekund talte.

Her er Astrid klar til sin debut i 24. timers løbet.

Jakob stopper uret efter en flot 1. runde på 27:14 (4:44/km)

Astrid næsten fremme ved skiftet

Stadig i fuld fart giver hun depechen videre til min mand.

ASTRID var helt høj af sin præstation - hun løb sin runde på 32:36 - og virkede til at have overskud.

ET par timer senere og efter lidt optankning af depoterne, var det tid til min 2. runde. Vi var lidt foran tidsplanen, og aftensmaden lidt forsinket, så det blev blot til lidt kylling og salat samt frugt. Det kunne godt mærkes i benene, at det var 2. tur, så det blev en lidt langsommere tur.

JAKOB skulle igen overtage efter mig, men han følte sig ikke helt på toppen, og også han løb en noget langsommere 2. tur.

Det var begyndt at "mørkne" men stien var godt oplyst. 2. tur løb han i 30:06.

SENERE på aftenen løb manden sin 2. runde, og så var det ellers tid til at gå i seng. Grundet regn de foregående dage, var der meget fugtigt i teltet, og det blev også ret koldt, men det lykkedes at få et par timers søvn.

JEG havde sat mig selv på til at løbe en tur tidligt søndag morgen - en veninde fortalte om den fantastiske oplevelse af at løbe ved solopgang. Uret var sat til 30 minutter før jeg forventede at skulle løbe (kl. 04.30) - 10 minutter i 4 blev jeg vækket af en kollega, der kunne fortælle, at løberen før mig netop var startet sin runde. Vi var foran tidsplanen, så det var med at komme op og få gang i kroppen. Det var bestemt ikke lysten, der drev værket på dette tidspunkt.

HURTIGT kom jeg i løbetøjet, fik snøret skoene, greb en banan og et stykke chokolade, og så ellers op til toiletvognen. Jeg småløb derop for at få vækket benene. Normalt har jeg ikke noget problem med at løbe tidligt om morgenen på nærmest tom mave, men dette føltes som tortur. Alt for lidt søvn, kølig og fugtig luft, nærmest tåget - og stadig buldrende mørkt.

JEG holdt mig klar med en varm trøje over skuldrene, og havde refleks om den ene arm. Jeg var lidt spændt på om solen ville nå at titte frem, og på hvordan det ville være at løbe i mørke. Heldigvis var der lys langs stien, så helt mørkt var det ikke.

MIT udgangstempo var langsommere end normalt, men det gjalt blot om at komme i gang. Heldigvis kunne jeg holde tempoet hele vejen rundt. Solen lod vente på sig, men det var alligevel en fantastisk oplevelse at prøve at løbe i mørket. Stemningen var en anden - der var meget stille langs teltene i forhold til aftenen før. Udenfor sad nogle enkelte godt pakket ind i tæpper og med fakler tændt.

PÅ villavejene på den anden side af søen, var der flere steder sat fakler og haveblus ud - det føltes rigtigt rart. Og rart var det også at vide, at når jeg kom tilbage til vores lejr, var jeg færdig med mine runder.

TILBAGE i lejren var det stadig tåget og køligt. Efter at være dampet af, fandt jeg tørt og varmt tøj frem og pakkede mig ind i et tæppe. Lidt høj ovenpå løbeturen var jeg nok - i hvert fald var jeg lysvågen og satte mig uden for og fulgte mine medløbere.

SENERE på dagen, hvor manden skulle ud på sin 3. og 4. tur og Astrid skulle løbe sin 2. tur, brød solen igennem og det blev rigtigt dejligt at være tilskuer. Vi var fortsat lidt foran vores tidsplan, ifølge hvilken vi skulle nå 48 runder på de 24 timer, og vi begyndte at se på muligheden for at nå en ekstra runde. Sidste runde skulle være påbegyndt senest kl. 11:45. Adrenalinet steg efterhånden som vi fik hentet minut efter minut. Vi havde gode løbere på skemaet, som alle løb et stykke under 30 minutter eller tæt på. Astrid var også sat på, men vi "ofrede" hendes tur og satte en hurtig løber på, så vi kunne skaffe yderligere et par minutter.

VI var endnu i tvivl om det ville lykkes, da vi sendte - forhåbentlig - næstsidste løber afsted. Aftalen var nu, at Astrid skulle løbe den sidste tur. Jeg foreslog, at jeg løb sammen med Astrid fra vores telt til målområdet for at sikre, at hun nåede det inden tidsgrænsen - resten af runden ville hun havde god tid til, da hun blot skulle nå i mål inden 12.30.

EN af de unge løbere, der havde løbet 4 runder, ville dog gerne lige "jogge af" og ville derfor gerne løbe sammen med Astrid. Efterhånden som minutterne gik, lagde vi en plan B - hvis det blev rigtigt snert, skulle Astrid begynde at løbe i forvejen, og han ville så bringe depechen frem til hende. Alle var høje af adrenalin.

DE kom afsted uden at vide, at de havde ok god tid - bagefter viste det sig, at de havde en margin på 3-4 minutter. Vi ventede spændt i lejren, klar til at løbe samlet i mål, som der er kotyme for ved 24. timers løbet.

ENDELIG dukkede Astrid op, men vores unge løber var ikke at se. Astrid fortalte, at de havde haft en gåpause ved Golfhotellet (efter ca. 4 km.), og han havde sagt, at hun bare skulle løbe videre, når hun kunne. Han kunne bagefter fortælle, at Astrid havde fortsat det gode tempo efter målområdet, og han lige og lige kunne hænge på. Da hun satte i løb efter gåpausen, havde han ikke mere at give af, og væk var hun.

HUN gjorde det nu også rigtigt flot og løb i ca. 31:30 - nok var hun holdets yngste løber, men langt fra den langsomste. Og hun var meget stolt.

VI var alle ret mærkede af løbet, og der var depoter, der skulle tankes op resten af dagen. Men ingen tvivl - vi gør det igen til næste år, og det var en god oplevelse at være med næsten alle 24 timer. Vi nåede 49 runder - en forbedring i forhold til sidste år, hvor vi nåede 46 runder.

FAKTA: 1. runde: 28:56 - 2. runde: 30:06 - 3. runde: 31:10.

Ude af trit

2010-09-27T09:02:00.000+02:00

HVERDAGEN har ramt mig, og jeg er ude af trit med at få bloggen opdateret.

HAMMY spurgte i en kommentar til, hvordan min træning går, og fik dermed prikket til min dårlige samvittighed. Ikke over min træning, for den passer jeg skam, men over at jeg ikke får opdateret min blog.

JEG løber 3-4 gange om ugen og øver mig i at løbe langsommere, så jeg kan holde til de længere distancer. Mentalt har jeg rykket mig, og ser min 7,6 km. rute som min korte tur. Forleden da jeg var i sommerhus med nogle gode veninder (mere herom forhåbentlig lige om lidt) ved Smidstrup Strand i Nordsjælland, løb jeg da lige en tur til Gilleleje og retur - og det blev til 9,3 km.

STILLE og roligt bygger jeg flere kilometer på min træning. Jeg er påpasselig med ikke at forcere, så jeg undgår skader. Sidste søndag blev det min hidtil længste tur med 11,3 km., hvor jeg følte, at jeg godt kunne have løbet et par km. mere. Og det er jo dejligt at kunne løbe med overskud.

DER er 6 uger til halvmarathonen i Aalborg - og jeg tror, at jeg når at blive klar, selvom de kortere dage og de mange øvrige fritidsaktiviteter i familien, gør det til en udfordring at få plads til de lange løbeture.

Halvmaraton

2010-08-25T11:31:00.001+02:00

I dag har jeg tilmeldt mig Løbekompagniets ½ maraton i Aalborg d. 7. november 2010 - nu skal træningen passes og forhåbentlig holder bentøjet til den gradvise øgning i distance. Nyt bliver det at træne med væske, men jeg har fået gode fif af min kære storesøster, der har mange ½ maraton'er bag sig. Jeg har god tid og snart er det slut med cup-løbene, så jeg helt kan koncentrere mig om mit forestående store mål. Jeg glæder mig!

En varm solrig augustlørdag

2010-08-24T17:15:00.001+02:00

TÆNK at det blot er 17 dage siden, at vi stod til start ved Trekløverløbet i Fjelsø kl. 10.00 en allerede varm og meget solrig lørdag. Når jeg kigger ud på vejret nu, er det vejrmæssigt mere end de ca. 14 dage imellem.

VI var forholdsvist tidligt oppe denne lørdag, så vi kunne få spist noget ordenligt morgenmad og komme afsted i god tid. Vi skulle forbi og hente en af Astrids veninder, der skulle med ud og løbe, så bilen var fyldt op med forventningsfulde løbere. Selv yngstebarnet var klar til en løbetur på børnedistancen.

FREMME ved kirken i Fjelsø, hvor starten skulle gå, gik snakken lystig blandt de fremmødte. Der skulle lige hilses til højre og venstre og høres til dagsformen samt tjekkes hvem der løb hvilken distance. Til dette løb var der 3 distancer (4, 7 og 11 km.), der talte med i VH Cup, så der kunne hurtigt gå taktik i valget af distance, men uden skelen til placeringer og nærmeste konkurrenter havde hele familien valgt at løbe korteste distance.

ALLE - undtagen børnene til børnedistancen - blev sendt samlet afsted, men 4 km.-løberne drejede fra kort efter start, og vi var forholdsvis få løbere på ruten i forhold til normalt, hvor der kun dystes på 1 eller 2 distancer. Min nærmeste konkurrent var kommet godt afsted, men jeg kunne se hende og indhentede hende på den første km. og gik nemt forbi hende.

JEG havde bestemt mig for at lægge forholdvist hårdt ud i håbet om at ryste hende af mig - trods alt var det jo en kort distance. Jeg overhalede også Jakob, men forventede, at han slog mig, så det var helt efter planen, da han overhalede mig ved ca. 2,5 km. - det var dog ikke efter planen, at konkurrenten fulgte tæt i hælene på Jakob.

Resten af turen blev en indædt kamp for at følge med, men varmen og det høje udlægstempo kostede i sidste ende, og jeg blev slået med ca. 30 sekunder... endnu en gang. Og Jakob slog mig med 36 sekunder. Min tid rakte dog til en 4. plads blandt kvinderne, og var en forbedring i forhold til sidste år.

HER på opløbsstrækningen, mens jeg gør klar til at stoppe mit ur.

I målområdet ventede jeg spændt på at se mine piger komme ind. Signe tog fusen på os og kom flot løbende i mål i tiden 21:12 på børnedistancen:

Stolt Signe på vej i mål.

VI havde allieret os med en mor fra børnehaven, der skulle følges med sin 3-årige på børnedistancen, men var i øvrigt helt trygge ved at lade Signe selv løbe, da der cykler mange voksne med, og evt. børn der opgiver bliver samlet op i cykeltrailer.

Så frisk - og glad - ser man altså ud, når man er 4 år og har løbet 3 km.

KORT efter var Astrid og derefter veninden også i mål. Alle var vi glade for, at vi havde valgt den korte distance - det var ulideligt varmt, og der havde ikke været væskedepot ude på ruten, så der skulle tankes op. Heldigvis var der masser af vand, energidrik samt frugt, og derefter kaffe og gratis rundstykker.

DET var ikke kun voksne, der lige skulle drøfte løbet bagefter - her sidder pigerne og en af vores barnepiger og hyggesnakker:

FAKTA: 4 km. (4,06 km. iflg. GF205). - 19:48 minutter - 22 grader varmt!

Må jeg anbefale?!

2010-08-08T11:32:00.000+02:00

VIA en veninde på Facebook kom jeg forbi denne skønne blog: Mila's Daydreams

JEG er fuldstændig solgt - dels er der noget helt specielt over sovende babyer, dels er fotografens kreativitet helt fantastisk. Tag et kig forbi!

CUP-resultater

2010-07-31T08:00:00.011+02:00

HER følger lidt opsummering på de 3 seneste afdelinger af Vesthimmerlands Cup.

KANALLØBET i Løgstør d. 14. juni 2010
JEG fik løbet en del denne mandag d. 14. juni. I min datters skole havde de i denne uge løbeuge i indskolingen. Dvs. at de i 3 lektion skulle ud at løbe runder af ca. 1,2 km. Jeg var blevet inviteret til at løbe med den første dag, da de 2 lærere, der normalt løber forrest, begge var skadede. Jeg fik følgeskab af vores barnepige, som også deltager i Cuppen.

SELVOM jeg prøvede at få Astrid til at tage den med ro, nåede vi at løbe 5,85 km. på 33:38 minutter inden vi valgte at stoppe. Hun holdt kun pause, da vi skulle have overtrækstøjet af. På de 3 dage, hvor de skulle løbe (de 2 sidste havde de andre fysiske aktiviteter), nåede hun at løbe i alt 21 km (5, 6 og 7 runder henholdsvis, og var den mest løbende i sin klasse).

OM aftenen gjalt det så løbet i Løgstør. Astrid var vældigt opsat, da aldersgruppen gik fra 0-11 år, og hun dermed skulle have rimelige muligheder for en god placering.

RUTEN er smukt placeret omkring kanalen og er en anelse kuperet. Starten var noget nervøs og selvom ruten var lagt om, så der var bedre plads til de mange løbere, var det svært at komme til at løbe i sit eget tempo de første 700-800 meter.

OMKRING de 3 km. blev jeg overhalet af Jakob - han så rigtigt godt løbende ud, selvom han havde haft hovedpine om eftermiddagen. Da vi havde passeret Kanalen for 2. gang og med godt en km. til mål blev jeg overhalet af en af de lokale løbere, der slog mig ved sidste løb i Cuppen. Jeg forsøgte at komme igen, men måtte ned at gå kortvarigt da det gik opad fra Kanalen mod målområdet. Benene syrede for meget til, og jeg blev slået af hende med 26 sekunder. I mål fortalte hun, at hun ikke havde turdet kigge sig tilbage - hun havde været overbevist om, at jeg ville komme tilbage og overhale hende.

JAKOB var godt løbende, men ikke helt tilfreds - han klarede de 5,1 km. i tiden 24:52, og Astrid overraskede os endnu en gang, og løb distancen på 26:43. Hun var blot 9 sekunder fra en 1. plads i sin aldersgruppe, hvilket ærgrede hende meget, da vinderen fik en fin pokal.

EFTER løbet rystede Jakob en del, og da vi kom hjem vidste det sig, at han havde høj feber, så han var nok ikke helt frisk til løbet. Jeg havde selv svært ved at få varmen, sad lidt med tæppe omkring mig uden at få varmen og gik så i varmt bad. Selv under den varme bruser rystede jeg af kulde - feberen havde også ramt mig, så det var hurtigt under dynen.

FAKTA: 5,1 km. - 25:24 minutter - 13 grader

GEDESKÆGSLØBET i GEDSTED d. 24. juni 2010
PÅ en forholdsvis varm juni-aften var der igen løb i Cuppen. Gejsten manglede, men jeg håbede, at mine længere træningsture siden Kanalløbet ville bære lidt frugt, så jeg bedre kunne holde tempoet over hele distancen.

STARTEN gik ud af en grusvej, der støvede godt, og jeg blev hurtigt tør i halsen og tænkte på, hvor mon vanddepotet ville være.

EFTER ca. 1 km. gik ruten ind igennem en lille skov, hvor det var svært at overhale - jeg fik overhalet et par mænd foran mig, inden stien blev for smal, og holdt et godt tempo igennem skoven. Jakob gik forbi mig efter ca. 2 km. og jeg ønskede ham en god tur velvidende, at jeg ville blive slået eftertrykkeligt af min søn i dette løb. Fra ca. 2½ km. var ruten på en meget sandet grusvej, der virkelig trak kræfter ud, men jeg forsøgte at holde tempo selv op ad de små stigninger mod 3½ km. Men ak, endnu en gang blev jeg overhalet en min nye "plageånd" - da det fladede ud, hentede jeg dog noget ind på hende, og var rimeligt tæt på hende indtil 4½ km. hvor jeg igen måtte slippe hende. Hun kom i mål 20 sekunder før mig - øv!

VANDDEPOTET dukkede aldrig op, så jeg trængte virkelig til vand, da jeg kom i mål. Forplejningen var i top, selvom det var et ret lille løbsarrangement med blot 273 løbere. Der var vand, frugt og sandwich i målområdet, og stort telt med storskærm, så aftenens VM-kamp ikke skulle trække folk for hurtigt hjem.

JAKOB slog mig virkelig stort denne gang - han løb de 5 km. i 23:48 minutter. Ca. et minut hurtigere end han selv havde gættet på. Astrid var ikke helt så godt løbende denne gang, men tiden 27:23 rakte alligevel til en 1. plads i hendes aldersgruppe. Det var en stolt pige, der gik op for at modtage sin præmie, mens der blev klappet højt at hende.

LIDT skuffet så hun dog ud, da hun kom tilbage til vores plads - præmien var "blot" 200 kr. - ingen medalje eller pokal. Og det er det der tæller, når man er på hendes alder!

FAKTA: 5 km. - 25:17 minutter - 18 grader (varmt!)

HVALPSUNDLØBET i Hvalpsund d. 15. juli 2010
TIL dette løb var der kun en distance (6,6 km.), så nu skulle alle i direkte konkurrence med alle - ingen taktik mht. hvilken distance, der skulle løbes for at have bedste chancer for gode point til cuppen.

RUTEN er rimelig hård med en del seje stigninger, så op til Hvalpsundløbet havde jeg planlagt længere træningsture med bakketræning. Men ak, ømhed i mine fødder satte forventningerne lidt på standby, og mentalt tog jeg løbet som endnu et træningspas.

TUREN gik fint, selvom starten var noget nervøs med noget skubberi. Det var svært at finde sit eget tempo de første ca. 500 meter, men jeg ville ikke lade det slå mig helt ud, da det jo var en lidt længere rute, hvor der ville være tid til at indhente noget. Dog var det ved at slå mig ud, at mit Garmin FR205 ikke kunne finde satellitterne og jeg således løb uden hastighedsangivelse på de første ca. 1,3 km. - først dér lykkedes det uret at få kontakt.

SNART kom jeg op i hælene på min nye plageånd, og holdt hendes "spor" et par km. Desværre måtte jeg enndu en gang give slip, da jeg syrede til på en stigning. Jeg fandt dog ind i et godt tempo, da jeg kom igang igen, og nød faktisk turen som jeg havde afskrevet resultatmæssigt.

På den sidste km. kunne jeg igen øjne min plageånd, og forsøgte at hente ind på hende. Desværre uden det store held. Hun slog mig denne gang med 24 sekunder. Og Jakob slog mig med 1:41 minutter. Astrid klarede sig fint, og kom i mål i 37:00 minutter.

FAKTA: 6,6 km. - 33:52 minutter - 19 grader og blæsende

STATUS på cuppen, hvor der mangler 3 afdelinger, er, at jeg har en foreløbig 2. plads i min aldersgruppe (35-49 år). Dog er der klart bedre løbere bag mig, der har misset et eller 2 løb, og som vil gå forbi mig i den samlede stilling, når vi til sidst kan fratrække vores 2 dårligste resultater. Men lige nu nyder jeg den foreløbige stilling. :-)

Løbestilstest - igen

2010-07-30T21:28:00.000+02:00

SÅ fik jeg taget mig sammen til at kontakte Runners Corner i Viborg, hvor jeg sidste år i august fik foretaget en løbestilstest og fandt nogle sko, der afhjalp mit problem med ondt i knæet. Jeg fortalte om mit problem med ondt under fødderne og min mistanke om svangsenebetændelse, og fik aftalt en tid i eftermiddag, hvor vi skulle se om der kunne være en løsning på problemet i form af et indlæg i skoene.

JEG mødte op til den aftalte tid og vi snakkede om mit problem. Umiddelbart mente ekspedienten ikke, at det kunne afhjælpes med et indlæg, men nu måtte optagelserne vise, hvad det så var. Efter at have løbet med mine nuværende sko og i bare fødder, var hans vurdering, at det måtte skyldes dels godt brugte sko og min øgning af træningsmængden.

HAN fandt nogle forskellige andre modeller frem, som jeg så blev testet i. Bl.a en nike-sko, som slet ikke sad godt på min fod, men ellers på optagelserne så fine ud. Dernæst en NB 760'er, der var rigtig god - og så endelig en test i en opdatering af mine nuværende (mizuno wave inspire 5). Uh, det var som at komme hjem - men dog i et nyt og bedre hjem. Jeg valgte at købe et par nye mizuno - denne gang wave inspire 6.

Her ligger de spritnye og venter bare på den første løbetur.

JEG fandt også en sommer løbe-tanktop, som røg i posen:

BEGGE dele er nu testet på en lille tempotur. Toppen er superdejlig at løbe i, og skoene... ja, det er længe siden, at jeg har løbet så "dejligt". Følte at fødderne fik den nødvendige støtte og at jeg ikke skulle bruge unødige muskler på at holde den rette kurs.

JEG blev rådet til udelukkende at løbe i de nye sko de kommende 2-3 uger for at se, om skoene kan afhjælpe problemet. Lad mig bare sige, at jeg føler mig fortrøstningsfuld. :-)

FAKTA: 2,54 km. - 11:45 minutter - 14 grader, frisk vind

FEMINA-løbet 2010

2010-07-30T14:13:00.000+02:00

DET må være på høje tid at få lavet en opsummering på forårets/sommerens mange løb. Selvom bloggen har været stille, har det ikke været ensbetydende med, at jeg ikke har været til løb - vel tværtimod. Indimellem har jeg mistet pusten og gejsten, og lover mig selv, at næste år skal det være anderledes. Det er svært at skulle toppe næsten hver uge, som det en overgang var tilfældet op til sommerferien.

I dag regner det, så nu vil jeg forsøge at samle lidt op på de mange løb over et par indlæg.

FEMINA-løbet deltog jeg i d. 9. juni i Aalborg. Jeg havde glædet mig meget til dette løb, hvor jeg skulle løbe sammen med min gode veninde, Tinna, men frygtede også løbet lidt, da rutens stigninger ikke er min favoritdisciplin.

ET kursus ifm. mit arbejde faldt på samme dag, og jeg skulle være i Skive hele eftermiddagen frem til ca. kl. 16. Jeg bliver nemt træt, når jeg skal køre langt i bil, så jeg fik tiltusket mig en plads i den lokale løbeklubs bus, der skulle fragte ca. 50 lokale kvinder til Femina-løbet i Aalborg. Godt nok ville det betyde, at jeg ville få en del ventetid, når jeg var færdig med at løbe, men den tid skulle jo tilbringes i skønt selskab med veninder og bekendte fra løbemiljøet.

TINNA og jeg var tilmeldt første startgruppe og fik os placeret i næsten forreste række ved startstregen. Vi kom dog hurtigt væk fra hinanden, og da Tinna var lettere skadet, regnede jeg nok med, at jeg havde en chance for at slå hende. Mit ur bippede konstant på turen - jeg havde glemt at slå en tempo-alarm fra, som jeg havde løbet med på min sidste træningstur, men snart glemte jeg lyden og lod mig ikke forstyrre.

STIGNINGERNE var præcis så hårde som jeg huskede dem, men ruten er virkelig smuk og godt tilrettelagt, så man ikke skal ud i trafikken at løbe. Og så nyder jeg løbets afslutning, hvor vi løber på atletikbanen.

I mål søgte jeg efter en veninde, der skulle låne mit løbeur - hun skulle starte ca. kl. 19.45, så der var tid nok. Men pludselig kom hun farende - hun valgte at starte 3 startgrupper tidligere for at følges med en anden veninde. Hurtigt fik hun mit ur og kom afsted.

DA hun endelig var i mål igen, skulle hun lige høre, hvorfor mit ur bippede sådan - om jeg havde gjort det med vilje for at sætte skub i hende. Vi grinede noget af det - og specielt, da vi så hendes officielle tid, der var ca. 15 minutter hurtigere end hvad hun selv regnede med - nej, det var nu ikke tempo-alarmens skyld, at hun blev noteret for så fantastisk en tid, men totalt kuk i tidstagningen ved løbet. Selvom tidstagningen var med chip i år, gik der kuk i det, når en løber startede i en anden startgruppe, end den hun var tilmeldt i.

FAKTA: 5,05 km. (iflg. FR205) - 25:24 minutter - 14 grader (lummert)

T-shirten modtog vi først ca. 1 måned senere - den var heldigvis værd at vente på. Nok den fedeste løbe-tee længe.

Av, min fod

2010-07-11T14:47:00.001+02:00

JEG har den seneste uge haft ondt i mine fødder under svangen ned mod hælen. Overvejede om det kunne være et zoneterapi-punkt, der var ømt, da det primært var ved tryk, at jeg havde ondt.

UNDER løb føltes det som om, der var en sten, der sad fast under skoen - men når jeg kiggede, var der ingen sten.

I går søgte jeg lidt på nettet ud fra mine symptomer, og er næsten sikker på, at jeg har løbet mig til en skade - nemlig svangsenebetændelse. Gennem de sidste par uger har jeg primært trænet udholdenhed og har øget mine træningstures længde - ikke vildt meget, men dog således, at jeg nu primært løber +6 km. mod tidligere 4-4½km.

DEN står på ro et par dage, og så ellers mindre træningsture, måske et smut forbi Runners Corner for at få lavet en ny løbetest og måske få et indlæg i skoen til aflastning. Hvis jeg har ret i min egen-diagnose, så er det ikke en skade, man spøger med. :-(

MEN jeg må se det positive i det - måske jeg får mere tid til bloggen. :-D

Sygdomsramte kollegaer

2010-07-05T07:00:00.000+02:00

MIT skrivebord er som forvandlet:

JEG føler mig i den grad overlæsset - forsøger at dække 2 langtidssygemeldte kollegaers job ind, samtidig med at jeg burde være i gang med årsafslutning.

JEG plejer mit PYT-gen og forsøger at nynne med på denne her skønne sang med Natasja - Op med Ho'det min ven

Halter bagefter

2010-06-17T22:20:00.000+02:00

OG endnu en gang er det bloggen, der forsømmes.

INDRØMMET jeg har været i et sort løbehul efter "nedturen" til Knaberløbet, som resultatmæssigt ikke blev mit løb. Det var frustrerende, da jeg syntes, at jeg havde trænet lige efter bogen - varieret med interval og bakketræning - og så udeblev gevinsten. Hvad skulle motivationen så være?!

DAGENE efter gik tankerne på at droppe Vesthimmerlands Cup og løbe med det ene mål at blive klar til min første halvmarathon til november. Forskellige løbeprogrammer blev studeret, og min egen løbeplan med gradvis km.forøgelse blev lagt. En løbeplan, der gav plads til de tidligere planlagte løb i Cuppen. :-)

JEG hev mig selv afsted på løbeture, jeg mest havde lyst til at droppe, og de første gange var det med nedslående km.tider, hvor det bedste jeg kunne sige om turene var, at jeg kom afsted og fik km. på kontoen.

MED min mands arbejde var vi tilmeldt Fyrkatløbet i Hobro d. 3. juni. De 2 ældste af børnene på den korte distance (3,4 km.) og min mand og jeg på 6,8 km.-ruten. Jeg havde mest lyst til at ændre min tilmelding til den korte distance, da jeg slet ikke kunne sætte mig op, men stædig som jeg også er, stod jeg ved min tilmelding.

DET gode ved en lidt længere distance er, at starten er mere rolig, Og i år var der tidstagning med chip, hvilket skulle sikre nettotider. Vejret var fint - en smule vind, sol og ca. 14 grader. Starten gik med ca. 370 løbere på denne distance, og os placeret i forreste del af feltet. Første del af ruten ud af midtbyen mod Fyrkat har lidt stigning, men første km. blev løbet i 4:39 og jeg blev lidt nervøs for om jeg ville gå helt ned på den for mig lidt længere rute.

OMKRING de 2 km. blev jeg overhalet af en ældre mand - vil skyde på +60 år - som jeg forsøgte at holde inden for synsvidde, mens jeg kæmpede mig op af en lang sej bakke, der virkelig trak tænder ud. Jeg måtte have en enkelt gåpause næsten ved bakkens top for ikke at syre helt til. Bedst som jeg var lettet over at være nået bakkens top, så jeg løbere foran mig dreje til venstre nærmest i et hårnåle-sving, hvor næste bakke ventede. Grumt, grumt - men heldigvis viste et skilt, at det var den lange rute, der gik den vej, mens min rute nu gik ned ad bakke, og så var det bare at lade benene løbe kontrolleret og afslappet.

FRA Fyrkat gik det over en flad strækning, hvor det var svært at overhale, men det lykkedes mig at overhale et par løbere, der løb en smule langsommere end jeg havde det godt med. De kom dog forbi mig igen kort efter, hvor vi ramte endnu en lille stigning, og jeg måtte ned at gå. Så snart jeg havde fået pusten, kunne jeg rykke forbi igen og holde et godt tempo på lige under 5 min/km., selvom vi nu kom ind på 3,4 km-ruten, hvor der var mange gående. Heldigvis var stien forholdsvis bred, så man rimeligt uhindret kunne komme forbi selvom mange gik 3-4 mand ved siden af hinanden.

MED ca. 500 meter til mål og endnu en stigning op igennem gågaden, var lysten til en gåpause stor - men jeg fik fornyede kræfter, da en mand på min alder overhalede med et "du løber sørme godt". Jeg forsøgte at hænge på, og det lykkedes meget godt, selvom han og kammeraten trak fra på de sidste 100 meter.

JEG var godt tilpas, følte at jeg havde kræfter til løbet selvom jeg måtte ned at gå nogle gange undervejs - og tiden var bedre end forventet. Optimistisk havde jeg håbet at kunne løbe på 35 minutter. Tiden blev 34:50, og rakte til en 3. plads i aldersgruppen 20-39 år.

FAKTA: 6,85 km (iflg. FR205) - 34:50 minutter - 14 grader

EN dejlig og uventet opmuntring, som fik løbeglæden tilbage.

BØRNENE havde imellemtiden klaret de 3,4 km. i fantastiske tider - langt over forventning. Jakob løb i 15:26 og Astrid i 16:24, hvilket rakte til en 2. plads for dem begge i aldersgruppen op til 13 år. Jakob var sølle 3 sekunder fra nr. 1.

ASTRID fanget mens hun er ved at tage chippen af. Billede lånt fra ihobro.dk

BLOG AWARD

2010-06-10T07:00:00.000+02:00

JEG har modtaget denne fine award fra Tris - 1000 tak, kære Tris. Du har bestemt også beriget mit liv, og jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg greb chancen og lagde billet ind på en plads i sommerhuset på Fanø sidste efterår. Det er ikke hver dag, at man møder et menneske med så meget hjerte. Tak fordi du havde modet til at invitere en vildt fremmed med.

FOR modtagelse af Awarden gælder, at man skal linke til giveren - hermed gjort.

ENDVIDERE skal man som modtager dele 7 ting om sig selv:

Jeg er en excel-nørd, der forsøger at proppe alt muligt og umuligt ind i kasserne - og jeg er ret god til det ;-)
Jeg nyder at luge i min have - går i en næsten meditativ tilstand, når jeg kaster mig over det
Jeg er VILD med jordbær - og glæder mig til at vores efterhånden store jordbærbed beriger os med søde saftige bær i rå mængder
Har svært ved at tackle personer, der overskrider mine grænser - arbejder på at blive bedre til at sige fra på en ordentlig måde
Jeg har en urealistisk drøm om at kvitte mit gode faste arbejde og fordybe mig i mine kreative interesser - urealistisk primært fordi jeg ikke har nogen konkrete ideer
Nyder at løbe (surprise!!!) - og følelsen af, at jeg er i den bedre halvdel af feltet, og at jeg har fundet mit konkurrencegen, som jeg for nogle år siden ikke troede, at jeg havde
Jeg er et rodehoved, der elsker orden

ENDELIG skal jeg huske at give awarden videre til 7 Beautiful Bloggers - og denne del er ikke nem, da awarden har været vidt omkring i blogland, men jeg ønsker at give den videre til

Megan, der fortryller mig med sine samtaler med Månederne
Tinna den sødeste løbemakker, man kan ønske sig - altid klar med opmuntring
Kimbiakat, der deler min passion for løb og minder mig om, at naturen skal nydes undervejs
Susanne, en varm kvinde, der inspirerer mig på mange fronter
Lindse, der tryller med strikkepindene i et tempo, der er misundelsesværdigt
Kaiserinden, der ligeledes inspirerer med strik og scrap
og endelig Hanne, der har hovedet fyldt med de skønneste strikkeideer.

AWARDEN er hermed sendt videre og jeg håber, at I har lyst til at lege med.

SUPER-KIDS

2010-05-27T08:43:00.001+02:00

JEG nyder, at vores børn har lysten til at løbe som deres forældre - og det er en fryd at se, at de har fremgang. I går stod der Knaberløbet på programmet, så hele svigerfamilien var samlet for at vise flaget. Vi havde gode forventninger om, at Jakob og Astrid ville kunne få pæne resultater i deres aldersgrupper (0-10 år), og egne forventninger var også rimeligt høje omend det ikke drejede sig om placeringer, men om tids-forventninger.

VEJRET var perfekt. 12 grader, en stille og mild vind og solskin. Rekord-mange deltagere, en fin rute og god stemning - selvom de virkelig seriøse skubbede og puffede noget oppe foran i feltet, hvor jeg også stod med Astrid og Jakob. Der blev ikke vist meget hensyn til børnene, der fik arme i ansigtet og blev trådt over tæerne i de sidste minutter op til start.

MIT udgangstempo var fint med 4:20 på den første km., men derefter kneb det for mig at finde flowet. Jeg måtte ned at gå et par gange, men det lykkedes mig aldrig at finde tempoet igen.

SKUFFET var jeg, da jeg kom i mål i tiden 25:55 på distancen 5,1 km. :-( - havde håbet og forventet, at jeg kunne løbe tæt på de 25 minutter, men altså ikke i dag. Dog var jeg ca. 45 sekunder hurtigere end sidste år, og det var mit andet mål at forbedre sidste års tid.

SÅ kunne jeg tilgengæld glæde mig over, at Jakob kom i mål i tiden 25:07 og Astrid - endnu en gang tog fusen på os - kom ind efter 27:56 minutter.

VENTETIDEN indtil præmieoverrækkelsen var lang, men der blev hyggesnakket til højre og venstre med mange venner og bekendte.

ENDELIG blev vinderne kåret. Spændingen var stor. Astrid sad og nærmest sitrede, da de nåede til hendes aldersgruppe. Tror aldrig jeg glemmer hendes ansigtsudtryk, da hun blev råbt op som vinder. <3 KÆMPE smil og tindrende øjne. Kort efter fulgte Jakob efter hende - ligeledes storsmilende - og fik også medalje, diplom og præmie.

LILLE seje Signe løb 3,2 km. sammen med farmor i tiden 32:22 minutter. Jeg tror, at det er en meget træt pige, jeg kan hente i børnehaven i eftermiddag.

HER et billede af de 2 store vel hjemme med medalje og diplom:

DE næste par dage skal jeg lige fordøje skuffelsen og overveje min taktik mht. træning og distance for de kommende løb. Jeg tror stadig, at jeg har mit potentiale på 5 km., og synes ikke, at jeg har skulket med intervaltræning, men hvis jeg skal blive hurtigere - og det VIL jeg være - så må der mere træning til.

FAKTA: 5,1 km. - 25:55 minutter - 12 grader, stille vejr

FOTO-dok

2010-05-20T22:35:00.004+02:00

BILLEDER fra min løbetur i onsdags, hvor jeg løb favoritruten "sandbakken". Beklager kvaliteten - de er taget med min mobiltelefon, og nogle af dem i rask løb.

Grusvejen efter ca. 500 meter - om sommeren er der køer til højre for vejen. Længere henne kan man være heldig, at de vil løbe om kap.

PÅ vej gennem "krattet" langs engen. Jo, den er god nok - der er en sti igennem her, bare fortsæt lige ud. Først på sæsonen skal der klippes lidt til for at komme igennem, da stien stort set kun bruges af min familie. Senere bliver det nødvendigt at sende manden ud med havetraktoren for at holde græsset nede.

HER et kig ud over engen ned mod åen - billedet kan slet ikke gengive den fantastiske udsigt.

FOR foden af "sandbakken" - det er fint sand, der er i hjulsporene. Midterrabatten er ret ujævn, så det er med risiko for forstuvede ankler, hvis man vælger den bane.

HALVVEJS oppe ad bakken med solen i ryggen - mere og mere sand.

TOPPEN endelig i syne - de sidste meter har en rimelig stigning, sagt på godt jysk.

FAKTA: 4,08 km. - 20:37 minutter - 14 grader, stille vejr.

TIL sidst et billede af min nye lækre langærmede løbebluse, som jeg var så heldig at få i posen til lagersalget hos Active Sportswear i starten af maj. Fin lomme på ærmet til iPoden, og huller til tommelfingrene, når man trækker ærmet ud over hånden på kølige dage.