torsdag den 12. februar 2009

Den der venter på noget godt

VENTER ikke forgæves.


LANGT om længe er jeg blevet færdig med sweateren til min kære mand - over et år tog det, og jeg har haft mange overspringshandlinger undervejs.

RET tidligt kunne jeg se, at min strikkefasthed var ved siden af opskriftens, men selvom jeg havde slået færre masker op, måt
te jeg trævle op, da jeg var nået 10-15 cm. op på trøjen.

FORFRA igen med færre masker. Jeg strikkede rundt og rundt, og tungere og tungere blev arbejdet. Det var ikke lige det oplagte st
ykke strikketøj at komme i tasken, når vi skulle ud og køre.

MEN til tops kom jeg og hvilken lettelse at skulle strikke ærmer. Her strikkede jeg frem og tilbage, men kom ikke uden om at trævle op - det gik helt skævt med opskriftens udtagninger. Jeg justerede det på øjemål og m
ed diverse måltagninger undervejs.

ENDELIG d. 5. februar var jeg færdig med ærmerne, og kunne komme i gang med at montere. Men heller ikke monteringen var ligetil - trods færre masker og måltagning undervejs, så trøjen vanvittig bred ud. Og det var
den!
WHAT to do?! Nu havde den været så længe undervejs, min mand havde glædet sig til at den blev færdig, og jeg havde glædet mig til at komme i gang med andre strikkeprojekter med god samvittighed - men som sweateren så ud, stod det klart, at den aldrig ville blive en favorit. Trævle op kunne der ikke blive tale om - jeg havde allerede syet og klippet ærmegabene op...

NOGET måtte kunne gøres. Jeg riede den ind i siderne for at få en fornemmelse af hvordan den så ville tage sig ud på min gemal. MEGET bedre!

SYMASKINEN kom frem igen, og der blev syet i hve
r side, så jeg kunne klippe ca. 5 cm. af i hver side, og dernæst var det så forfra med at montere.

NÆSTE udfordring kom ved halsudskæringen - den var også blevet lige bred nok, men ikke værre end at et par W&T (venderækker) kunne klare det.


LIGE nu ligger den færdige sweater til tørre på badeværelsesgulvet efter et par vaske for at gøre garnet lidt blødere. Jeg tror, at det bliver en vinterfavorit hos min mand.


Fakta:
Mønster:
Sweater i dobbelt Camelia eller enkel alaska med snoninger og ruder

Garn: ca. 510 gr. Læsø Hedegarn mørkegrå og ca. 510 gr. Læsø Hedegarn lysegrå. Strikket med 2 tråde på pinde nr. 3 og 5.
Start: 27. januar 2008
Færdigt: 11. februar 2009

Hot or not: Bestemt hot - og varm også!

Og så gjorde det jo et godt indhug i garnlageret.
:-D

SNART har jeg vel også glemt under hvilke besværligheder denne sweater blev til - men noget siger mig, at jeg fremover er mere omhyggelig med mine strikkeprøver.

søndag den 8. februar 2009

Knækpinde

KNÆK sagde den ene strømpepind bedst som det gik derudad med mine salt og peber strømper og det var tid til at prøve dem. Sikke noget øv - nu må det vist være på tide at jeg forsøger mig med magic loop og får købt en addi i str. 2.00 mm.

OG nu burde jeg ligge i min seng - yngstepigen er endelig drattet omkuld. Kort før kl. 22.00, hvor vi var ved at gøre natklar, begyndte hun at hoste - og hoste, og hoste. Det varede næsten en time, og langt om længe faldt hun i søvn i halvt siddende op ad mig. Nu må hun gerne snart være frisk igen.

I dag måtte jeg blive hjemme med hende - vi skulle ellers have været til kobberbryllup hos gamle naboer på Sjælland, men vi valgte at dele os. Det har været en dag parkeret i sofaen med strikketøj og Bamse og Kylling på DVD (kørende i loop - orker ikke mere Bamse og Kylling) - men heldigvis også en dag, hvor hun efter 2 dage kun på vand, endelig spiste og drak lidt.

I dag har monterings-åge også været på besøg - jeg er i fuldt gang med at sy sweater til manden sammen. Den kommer til at tælle godt i garnforbruget. :-D

torsdag den 5. februar 2009

Salt og Peber

MENS jeg venter på at sweateren til min kære mand ligger til tørre og snart skal sy den sammen, har jeg slået op til et par strømper til mig selv i et skønt print- garn fra Hjertegarn:



JEG har benyttet Magic Cast on by Judy og strikker strømperne fra tåen. Opslagningen er usynlig både fra retsiden og fra vrangsiden - så pyt med at de første omgange er lidt bøvlede.


Sygt barn på sofaen

JEG hader det - syge børn, men det kommer vi desværre nok ikke uden om på denne tid af året. I dag er jeg hjemme med mindste-pigen, der har feber, hoster og kaster op. Lige nu sover hun godt på sofaen - det trænger hun vist til.


CLOGS'ene til min kære mand er færdige - sådan så de ud inden de kom i vaskemaskinen:




















SELVOM det nu er det 5. par jeg laver, så virker det stadig så absurd, hvor meget for store de er inden turen i vaskemaskinen.


DE fik 3 ture på 40 gr. finvask - så passede de og strukturen var blevet dejlig tæt.























SIDSTE del af processen var at give dem et lag flydende latex på bunden - det gør dem skridsikre, men øger også slidstyrken.























Fakta:
Mønster: Felted Clogs (AC-33) by Bev Galeskas
Garn: ca. 65 gr. Hjertegarn Natur Uld rød og ca. 170 gr. Hjertegarn Natur Uld sort på pinde nr. 9
Start: 18. januar 2009
Færdige: 2. februar 2009